Adopted at the plenary session of 15-16.10.2014
Fødevarer er centrale for vores liv og en integreret del af den europæiske kultur. Den mad, vi spiser, hvordan den produceres, og den mængde, der går til spilde, har imidlertid stor indvirkning på menneskers sundhed, naturressourcerne og samfundet som helhed:
Covid-19-krisen er et wakeupcall om, at det er tid til forandring. Den har understreget, at det ikke er en selvfølge at få fødevarer "fra jord til bord" og vist, hvor tæt forbundet aktører og aktiviteter er i hele fødevaresystemet. Fair, ressourceeffektive, inklusive og bæredygtige forsyningskæder i hele landbrugs-, og fødevaresektoren er mere end nogensinde før nødvendige for at tilgodese borgere, landbrugere, arbejdstagere og virksomheder ligeligt.
EØSU har i mange år været en af de fremmeste fortalere for en bæredygtig og omfattende fødevarepolitik. En sådan integreret og systematisk tilgang er afgørende for at tackle de mange og indbyrdes forbundne udfordringer, der har at gøre med fødevaresystemerne, nemlig opnåelse af økonomisk, miljømæssig og sociokulturel bæredygtighed, sikring af integration og sammenhæng på tværs af politikområder (f.eks. landbrug, miljø, sundhed, uddannelse, handel, økonomi, teknologi osv.) og fremme af samarbejde mellem alle myndighedsniveauer.
Adopted at the plenary session of 15-16.10.2014
Opinion on the Proposal for a Directive on the approximation of the laws of the Member States relating to caseins and caseinates intended for human consumption and repealing Council Directive 83/417/EEC
There is a global increase in demand for bioenergy. This is a positive development if managed sustainably. It can contribute to several policy objectives such as agricultural and rural development, climate change mitigation and better energy access and security [...]
The opinion aim to look into options for promoting sustainable production of "food and fuel", and particularly how civil society can contribute. What does the EU biofuel policy mean for European and global food security? What regulatory frameworks are necessary to make it sustainable? What support for implementation is needed? How can the competition of land-use be better managed?