You are here

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab (SOC)

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab (SOC) forbereder EØSU's arbejde inden for en række politikområder, der omfatter beskæftigelse og arbejdsvilkår, uddannelse og erhvervsuddannelse, migration og asyl, grundlæggende rettigheder og borgerrettigheder og andre sociale anliggender, såsom socialpolitik og fattigdom, ligestilling mellem kønnene, handicapanliggender, integration af romaer, sundhed og retlige og indre anliggender (herunder immigration).

Sektionens hovedaktiviteter omfatter dens arbejde med migration og asyl, den europæiske søjle for sociale rettigheder og dermed forbundne tiltag samt aktiviteter vedrørende fremtidens arbejde. SOC‑sektionen varetager endvidere sekretariatet for Det Europæiske Migrationsforum (EMF), som EØSU står for sammen med Kommissionen.

De mere specialiserede opgaver udføres af sektionens stående organer, nemlig Arbejdsmarkedsobservatoriet (LMO), den midlertidige studiegruppe "Indvandring og integration" (IMI), den midlertidige studiegruppe "Handicappedes rettigheder" (DIS) og den midlertidige studiegruppe "Inklusion af romaer" (ROMA).