Den midlertidige studiegruppe "Indvandring og integration" (IMI)

This page is also available in

EØSU har nedsat en midlertidig studiegruppe om indvandring og integration (IMI), som har medlemmer fra forskellige EØSU-sektioner, der dækker forskellige politikområder og repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interesser. Formålet med gruppen, som understøtter EØSU's arbejde med migration og asyl, er:                       

  • at befordre udviklingen af en fælles EU-immigrations- og -integrationspolitik baseret på principperne om grundlæggende rettigheder og solidaritet, med stærk inddragelse af civilsamfundet
  • at forberede EØSU's bidrag til Det Europæiske Migrationsforum (EMF)
  • at konkretisere EØSU's rolle som formidler mellem det organiserede civilsamfund og EU‑institutionerne med hensyn til migrationspolitik og integration af migranter.

Siden 2009 har den midlertidige studiegruppe "Indvandring og integration" udarbejdet udtalelser og arrangeret høringer og konferencer om forskellige integrationsrelaterede emner (f.eks. migrantiværksætteres bidrag til økonomien, social innovation med hensyn til integration af flygtninge og civilsamfundsstøtte til migranter og flygtninge). Studiegruppen har i dette øjemed arbejdet sammen med eksterne partnere fra civilsamfundet, forskningsverdenen, nationale myndigheder og EU‑myndigheder. IMI's medlemmer deltager aktivt i EMF. Endvidere organiserer IMI høringsmøder om formatet og emnerne for kommende EMF-møder.