Anne Demelenne: Pandemien har vist, hvor skrøbeligt vores system er.

Min mand og jeg har under nedlukningen opholdt os i vores hjem med ro i sindet. Min mand tilhører den del af befolkningen, som befinder sig i en risikogruppe, og vi har truffet alle forholdsregler.

Lige fra begyndelsen af pandemien har vi brugt masker og handsker og har altid fulgt reglerne om afstand. Vi ville undgå at løbe større risici og ønskede samtidig at beskytte andre mennesker, sundhedspersonalet og de arbejdstagere, som står i forreste linje.

Hvad angår situationen i Belgien, er det tydeligt, at landet ikke var forberedt. Der har manglet gennemsigtighed, hvilket bør udredes på et senere tidspunkt, samt masker, test til befolkningen osv. Jeg ved ikke, hvordan det står til i andre lande. Vi hører kun det, som medierne beretter om, men i Belgien er situationen særlig alvorlig på plejehjemmene. Når krisen er slut, bør der foretages parlamentariske undersøgelser for at få kilden til dette problem bragt frem i lyset.

Som demokratiets vogter spiller civilsamfundet fortsat en afgørende rolle under pandemien. På operationelt plan er personer i Belgien, der har mistet deres arbejde, midlertidigt arbejdsløse, og ydelsessystemet er allerede svækket på grund af de spareforanstaltninger, som EU har pålagt. Under pandemien har vi konstateret solidaritet mellem borgerne, men ikke mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

Pandemien har vist, hvor skrøbeligt vores system er. Den bør betragtes som en anledning til at gå i retning af et system, hvor der i højere grad tages hensyn til mennesker, de sociale rettigheder og miljøet.