Vi har stemt, og vi har valgt vores repræsentanter i Europa-Parlamentet

Vi har stemt, og vi har valgt vores repræsentanter i Europa-Parlamentet. Vi har stemt, og vi har især forstået, at vores stemme har magt til at påvirke vores dagligdag.

Europa-Parlamentet har gjort en betragtelig kommunikationsindsats for at få borgerne til at stemme. Valgdeltagelsen på 51 % viser bl.a., at man denne gang har fået et meget tydeligt budskab igennem til borgerne om vigtigheden af at begive sig hen til stemmeurnerne. EØSU engagerede sig sammen med sine medlemmer i valgprocessen i lokalsamfundene, i regionerne og i organisationerne med en understregning af, hvor vigtig hver enkelts stemme var ved den store demokratiske valghandling den 26. maj.
Hvilke umiddelbare konklusioner kan man drage af resultatet?
1. For første gang i tyve år steg valgdeltagelsen.
2. Nok fik de nationalpopulistiske og de højreekstremistiske partier en fremgang, men mindre end ventet.
3. Vi var vidner til en sand grøn bølge på den europæiske scene.
4. Mange kandidaters succes viser, at det ud over den udbredte anvendelse af sociale medier er den direkte og konkrete kontakt mellem kandidaterne og befolkningen, der giver en merværdi, idet den bringer EU nærmere på borgerne.

Jeg er overbevist om, at vi er vidner til en ny start for EU. Valgdeltagelsen på over 50 % er tegn på en styrket interesse for EU og på, at vælgerne ønsker, at tingene ændrer sig, og at EU bliver et mere retfærdigt og bedre sted for indbyggerne. Jeg vælger at tro, at vi i vores egenskab af civilsamfundets hus og med vores energi kan bidrage til dette projekt.

Som det organiserede civilsamfunds aktører kan vi være mere aktive og dynamiske i vores handlinger. Der skal gøres endnu mere for, at nationalpopulisters og EU-skeptikeres tilstedeværelse i Europa-Parlamentet ikke påvirker gennemførelsen af EU's politikker.

Det, europæerne forventer af den nye mandatperiode, af den nye kommissionsformand og af dem, der udøver Den Europæiske Unions udøvende og lovgivende magt, er, at de leverer svar på deres ønsker og forhåbninger.

Der skal træffes mange beslutninger for at bringe EU fremad: større klimaambitioner, en mere retfærdig og menneskeorienteret digitalisering af økonomien, håndtering af immigrations- og asyludfordringerne, finansieringen af EU, reduktion af de sociale uligheder og solidaritet mellem regionerne, gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, en ny industripolitik for EU osv. er alt sammen prioriteter, som vores institutioner skal håndtere.

I denne nye europæiske kontekst, der tegner sig for vores øjne, skal vi som civilsamfundet påtage os vores rolle, bibringe den offentlige debat energi gennem vores initiativer og medvirke i denne nye tilgang og denne nye opblomstring med modige visioner. Det er den opgave, der venter os.

 

Isabel Caño

Næstformand med ansvar for kommunikation