Isabel Caño, næstformand for EØSU, affyrede et af de seks startskud til "20 km gennem Bruxelles".

Flere end 40.000 løbere med 137 forskellige nationaliteter deltog i sportsarrangementet "20 km gennem Bruxelles", der blev afholdt for 40. gang den 19. maj 2019. I år blev løbet afholdt i europaparlamentsvalgets tegn og med sloganet "Denne gang stemmer jeg".

Med 1.373 løbere var EU-institutionernes personale, hvis trøjer stolt bar sloganet "Running for Europe", stærkt repræsenteret ved sin deltagelse for 18. gang i løbet. Det var kong Philippe, der gav startsignalet til løbet i Cinquantenaire-parken, og ved hans side var Isabel Caño, næstformand for EØSU, Maroš Šefčovič, næstformand for Kommissionen, og Jaume Duch Guillot, generaldirektør for kommunikation i Europa-Parlamentet. Den bedste tid opnåede Alexandra Tondeur hos kvinderne (1h13:04) og Valentin Poncelet hos mændene (1:00:34). Holdet bag EØSU info lykønsker alle kolleger fra udvalget, der løb gennem hovedstadens gader og nåede mållinjen. Blandt dem var: Eleonora di Nicolantonio, Karin Füssl, Jakob Andersen, Johannes Kind, Joaquin Calvo Basarán og flere andre. Bravo til alle!
Det var næstformanden Isabel Caño, der på vegne af EU takkede samtlige deltagere med denne besked: "Dette arrangement har været præget af stor glæde, ligefremhed, fællesskab, kollektiv entusiasme og fremfor alt smuk broderånd". 2020-udgaven af "20 km gennem Bruxelles" ventes at finde sted den 31. maj.(ehp)