Historien bag Dit Europa, din mening! fortalt digitalt

Historien bag Dit Europa, din mening! fortalt digitalt

EØSU's flagskibsarrangement for unge Dit Europa, din mening! løb af stablen for første gang den 15.-17. april 2010. I anledning af arrangementets tiårsdag giver en digital publikation et overblik over den indsats, der er gjort inden for rammerne af Dit Europa, din mening! for at inddrage unge fra hele Europa i EU's politikudformning. Der stilles skarpt på de forslag, der er blevet drøftet, og resultaterne heraf – alt sammen med henblik på at påvise værdien af de unges bidrag til udformningen af Europa.

Publikationen indeholder en stor mængde multimediemateriale, navnlig videoer, og henvender sig både til den brede offentlighed og specifikke interessenter som f.eks. ungdomsorganisationer, skoler, lærer- og forældreforeninger, medier osv. Den søger ligeledes at fremme følelsen af fællesskab blandt tidligere deltagere i Dit Europa, din mening! og hjælpe med at holde deres arv i hævd.

Publikationen kan læses på mobile enheder (tablets og smartphones) og er tilgængelig på alle EU-sprogudvalgets websted. (ks)