Årlig vækstundersøgelse 2019: ingen grund til at hvile på laurbærrene

Med tanke på de blandede resultater af tidligere tiders reformpolitikker er det afgørende, at EU og medlemsstaterne foretager en tilbundsgående evaluering. Trods forbedringer er der behov for yderligere reformer og politiske foranstaltninger for at sætte skub i væksten og styrke samhørigheden og politikkernes sociale dimension, påpeger EØSU i sin udtalelse om den årlige vækstundersøgelse 2019.

EØSU kritiserer, at Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse giver en i det store og hele positiv vurdering af både økonomiske og sociale fremskridt siden 2014 og tidligere tiders reformpolitikker. Den økonomiske vækst i EU som helhed ligger stadig på et lavere niveau end før krisen, og der skal tages højde for forskelle internt i og mellem regionerne. Den årlige vækstundersøgelse giver bestemt ikke indtryk af, at vi kan hvile på laurbærrene.

EØSU bifalder Kommissionens hensigt om at støtte reformer. Reformer og politikker burde gøre økonomien og arbejdsmarkederne mere modstandsdygtige og dermed øge den økonomiske vækst og produktiviteten. De skal også vise et reelt engagement i den europæiske søjle for sociale rettigheder og de internationale klimamål. Desværre indeholder vækstundersøgelsen ikke relevante forslag til gennemførelsen og finansieringen af disse reformer.

Vækstundersøgelsen mangler også forslag til, hvordan man kan bekæmpe eksterne risici for væksten. Der bør udformes stimulerende politikker til at opretholde vækst- og beskæftigelsesniveauet og afsættes budgetmidler hertil. Investeringer af høj kvalitet i uddannelse og erhvervsuddannelse som foreslået i vækstundersøgelsen vil i den forbindelse være på sin plads.

Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet kan bidrage til at fremskynde arbejdet med de nye politiske forslag og sikre, at sådanne reformer er velegnede, praktiske, og at de tilpasses de enkelte lande.

Endelig glæder EØSU sig over, at Kommissionen prioriterer reformer, som vil øge de private og offentlige investeringer. EU's finanspolitiske regler bør give mulighed for at anvende medlemsstaternes budgetter til finansiering af socialt og økonomisk produktive investeringer, som ikke truer fremtidig budgetbæredygtighed. (jk)