Ingen fremtid for EU uden yderligere samhørighed

Samhørighedspolitik kan være en effektiv måde at håndtere samfundsmæssige tendenser (EU-skepsis osv.), som EU står over for, hvis dens finansiering forbliver en vigtig kilde til investering, gør EU mere relevant for borgerne, fremmer et stærkere engagement med interessenter og forbedrer formidlingen af virkningen. Således lød budskabet fra interessenter på en EØSU-høring om samhørighedspolitikken efter 2020.

Det generelle synspunkt under høringen var, at interessenter er nødt til at opfordre til en ambitiøs og fremtidssikret samhørighedspolitik efter 2020, som sigter mod bæredygtig og inklusiv økonomisk og social vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i hele EU. De fleste deltagere kunne ikke acceptere nedskæringen af politikkens budget på 10 %, som Kommissionen havde foreslået i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.

EU's fremtid er utænkelig uden fortsat samhørighed. Samhørighedsmidlerne bør i det mindste forblive på det nuværende niveau, da den forventede stigning i de regionale forskelle i BNP per capita, risikoen som følge af affolkede områder og udviklingen af landdistrikterne vidner om et behov for en stærkere politik.

En samhørighedspolitik, der sikrer investeringer og bæredygtighed på længere sigt og tager udgangspunkt i en stedbaseret tilgang og udviser større fleksibilitet, når det gælder at forholde sig til udfordringer og behov, uanset deres karakter, kunne også medvirke til større effektivitet.

Deltagerne støttede generelt en stærkere forbindelse mellem politikken og det europæiske semester, men opfordrede til fuld gennemførelse af adfærdskodeksen om partnerskaber som en grundforudsætning. De opfordrede ligeledes indtrængende til at efterlevelsen kobles sammen med den årlige vækstundersøgelse, landerapporterne og den sociale resultattavle, som bør regionaliseres.

Talerne opfordrede også forhandlingsparterne til at intensivere deres indsats i de igangværende forhandlinger om de lovgivningsmæssige forslag til den fremtidige flerårige finansielle ramme og samhørighedspolitikken.

Resultaterne af høringen vil tjene som input i en EØSU-udtalelse om emnet, der vil blive sat under afstemning på plenarmødet i marts. (jk)