DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

Lanceringen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og etableringen af euroen er nogle af de vigtigste milepæle i den europæiske integration. For eurolandene kombinerer ØMU'en en fælles monetær politik med decentraliseret ansvar for en stor del af de økonomiske politikker, selv om de nationale budgetstrategier stadig er underlagt visse begrænsninger.

Den internationale finansielle og økonomiske krise, der startede i 2008, blotlagde ØMU'ens strukturelle begrænsninger og modsætninger, hvilket bidrog til en ophobning af makroøkonomiske skævheder, hvor nogle EU-lande viste sig mere økonomisk stabile end andre. Siden da har den Europæiske Centralbank (ECB) indført en række ukonventionelle monetærpolitiske foranstaltninger, mens andre europæiske institutioner og medlemsstaterne har taget initiativ til at danne en bankunion og styrke den økonomiske og budgetmæssige koordinering især i euroområdet.

Der arbejdes stadig på at genoprette balancen. Det drøftes fortsat intenst, hvilke makroøkonomiske og monetære politikker, der er behov for, og hvilke redskaber og institutioner der skal stå for gennemførelsen heraf, samt hvilken status landene uden for euroområdet skal have.

EØSU om ØMU'en

EØSU mener, at en fælles valuta kun er holdbar, hvis vi samtidig har en stærk, afbalanceret og inklusiv vækst, der sikres i form af flere offentlige og private investeringer, opadgående økonomisk konvergens eurolandene imellem og en bedre samlet konkurrenceevne. Disse målsætninger kræver både økonomisk og politisk engagement på EU-niveau. Foranstaltninger til udvidelse og fuldførelse af ØMU'en er i den henseende altafgørende for EU’s fremtid generelt.