Energieffektive bygninger skal bidrage til at bekæmpe energifattigdom

This page is also available in

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter Kommissionens forslag om at opdatere direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. De nye regler skal bekæmpe den langvarige strukturelle underinvestering i byggesektoren ved at indføre EU‑minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, nye krav til energiattester og et "bygningsrenoveringspas".

Det opdaterede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne skal hjælpe med at opnå et energieffektivt og fossilfrit bebygget miljø af høj kvalitet, sørge for værktøjer til effektivt at bekæmpe energifattigdom og afhjælpe den langvarige strukturelle underinvestering i byggeri. Med dette for øje vedtog udvalget sin udtalelse om omarbejdningen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) på sin plenarforsamling i marts. Udvalget er tilfreds med, at Kommissionens nye forslag tager hensyn til de spørgsmål, som er blevet fremhævet i tidligere EØSU-udtalelser.

Ordfører Mordechaj Martin Salamon kommenterede vedtagelsen af dokumentet og sagde: EØSU går fuldt ud ind for EU's tilgang, da den sætter skub i renoveringen af især de dårligste bygninger og styrer EU i retning af kulstoffri opvarmning og køling: foranstaltninger på EU-plan har den største effekt med hensyn til at fremskynde den nødvendige omstilling.

En strategi til at afhjælpe energifattigdom

Den seneste tids store prisstigninger på energi og udsigten til høje priser på mindst mellemlang sigt har vist, at det er vigtigere end nogensinde at iværksætte en strategi for at afhjælpe og udrydde energifattigdom.

I 2018 kunne 6,8 % af befolkningen i EU, hvilket svarer til ca. 30,3 mio. mennesker, ikke holde trit med deres forsyningsregninger og var derfor i fare for at få deres forsyning afbrudt. Den seneste udvikling har forværret dette problem.

For at sikre anstændige, økonomisk overkommelige og sunde boliger for alle bør EU indføre konkrete langsigtede foranstaltninger til at forbedre bygningers energieffektivitet, herunder sikker fjernelse af asbest. Dette haster i endnu højere grad, eftersom opvarmning og køling baseret på fossile brændstoffer vil blive dyrere med de stigende omkostninger i forbindelse med EU's emissionshandelssystem (EU ETS).

Konkrete foranstaltninger til at øge bygningers energieffektivitet

For at opnå disse resultater bakker EØSU kraftigt op om tre målrettede foranstaltninger. Indførelse af visse minimumsstandarder for energimæssig ydeevne på EU-plan, navnlig for de dårligste beboelsesejendomme, er et væsentlig skridt fremad, selvom det fortsat er op til medlemsstaterne at beslutte, om den resterende del af beboelsesejendomsmassen skal være omfattet af nationalt fastsatte standarder.

Et andet vigtigt punkt, er de øgede krav til energiattesters pålidelighed og anvendelighed. I betragtning af deres centrale rolle med at forbedre byggemassens energieffektivitet er det vigtigt, at de opgraderes til et digitalt format med krav om god kvalitet, detaljeret indhold, beregningsmetoder og prisoverkommelighed og om adgang til og offentliggørelse af attesterne. Borgerne bør dog altid kunne indhente energiattester i papirformat, hvis de har brug for det.

Endelig mener udvalget også, at indførelsen af et "bygningsrenoveringspas" inden 2024 er et fremragende forslag, som vil give forbrugerne lettere adgang til information og lavere omkostninger, når de planlægger renoveringen af deres bygninger. EØSU sætter dog spørgsmålstegn ved passets virkning, da det ikke vil være obligatorisk, men anerkender, at det også har en overordnet positiv indvirkning med hensyn til sundhed, komfort og bygningens tilpasningsevne til klimaændringerne.

Baggrund

Kommissionen foreslog en revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne i december 2021. Det nye direktiv opdaterer de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, så de stemmer overens med både målet i den europæiske grønne pagt om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og med behovet for social støtte.

Formålet er at sætte skub i renoveringen af bygninger med hensyn til antallet af renoveringsprojekter og mere omfattende renoveringer med to endelige mål: at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse inden 2050, og at muliggøre mere tilgængelig og økonomisk overkommelig finansiering i forbindelse med genopretnings- og resiliensplanerne ved hjælp af de 750 mia. EUR, der er afsat i genopretningspakken.

See also