Den kønsbestemte digitale kløft er en følge af den diskrimination mod kvinder, som allerede starter i den tidlige barndom. EØSU foreslår en tilgang på flere niveauer og helhedsorienterede politikker, der skal imødegå de forskellige årsager til ulighed.

"Uddannelsessystemet er det vigtigste politikområde, der skal tages fat på. Vi skal tackle kulturelle og sproglige stereotyper, og det er især på sidstnævnte område, at vi alle kan bidrage", siger Giulia Barbucci. "Piger (og drenge) skal have forskellige rollemodeller. I det 21. århundrede er det på høje tid, at vi gør noget ved kønsstereotyper og tager fat på deres dybe sociale og kulturelle rødder."

Det er vigtigt at sikre digitale færdigheder og digital uddannelse for alle. Lærere og undervisere skal derfor være velbevandrede i brugen af informations- og kommunikationsteknologier.

Pigers og kvinders interesse for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) må øges - f.eks. ved at sætte fokus på kvindelige digitale rollemodeller og succesrige kvindelige iværksættere, og ved at fremhæve de gode karrieremuligheder og -perspektiver, der er forbundet med et større kendskab til STEM-fag. Dette er desto mere nødvendigt set i lyset af den stadig større betydning af IKT-relateret uddannelse og tværgående, iværksætterrelaterede, digitale og bløde færdigheder, såsom empati, kreativitet og løsning af komplekse problemer, som er færdigheder, der i høj grad tilskrives kvinder.

Livslang læring er vigtig for at forhindre udelukkelse fra arbejdsmarkedet, især for kvinder. Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle i den forbindelse. "Arbejdsmarkedets parter er generelt nødt til at spille en nøglerolle med hensyn til at sikre rimelige arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse. Dette er også nødvendigt set i relation til den såkaldte opgaveøkonomi", fastslår Giulia Barbucci. (sma)