EØSU info

Som følge af de dramatiske konsekvenser af klimaforandringerne har EØSU indtrængende opfordret EU's institutioner til at vedtage yderligere fælles foranstaltninger og politikker som en del af forslaget om rescEU, der har til formål at sikre en mere effektiv respons på katastrofer.

Den 18 oktober fremlagde EØSU sine forslag til at styrke EU's civilbeskyttelsesindsats – rescEU for Christos Stylianides, EU-kommissær med ansvar for humanitær bistand og krisestyring.

Christos Stylianides understregede betydningen af EØSU's udtalelse, som afspejler hvad de europæiske borgere tænker, og han understregede, at "det nye rescEU er den første opgradering af EU's civilbeskyttelsesindsats, som vil lukke hullerne i det nuværende katastrofeberedskab og fokusere på forebyggelse. Den vil supplere de nationale ordninger i stedet for at erstatte dem."

Kommissæren var enig i, at forslaget ikke kun bør handle om, hvordan man reagerer på katastrofer, men at det skal se på den bredere sammenhæng og satse på at være forberedt, inden katastroferne indtræder.

Efter hans opfattelse er rescEU et værdifuldt redskab til at komme på bølgelængde med europæerne, for det sender et budskab om europæisk solidaritet.

"Erfaringerne fra de seneste år har vist, at EU's nuværende civilbeskyttelsesmekanisme, et system som er baseret på frivillige bidrag fra medlemsstaterne, ikke er tilstrækkeligt til at reagere på større kriser", sagde EØSU's ordfører, Dimitris Dimitriadis. "Vi er nødt til at uddanne og forberede alle generationer, fra barndomsårene og videre frem, så de er i stand til at håndtere større kriser. Vi har også brug for en fælles mekanisme, som dækker hele Europa."

EØSU mener, at det er nødvendigt at udarbejde generelle principper og retningslinjer med henblik på at skabe en overordnet, moderne retlig ramme for systemer til tidlig varsling, frivilligt arbejde og institutionaliseret inddragelse på alle niveauer af civilbeskyttelsesmyndighederne. Der skal også træffes beslutning om forpligtelsesgraden for forebyggende foranstaltninger i medlemsstaternes budgetter. (sma)

Federica Mogherini, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, deltog i EØSU's plenarforsamling den 17. oktober 2018 for at drøfte de største eksterne trusler og udfordringer, som EU står over for. EØSU's formand Luca Jahier fremhævede EU's vigtige rolle som en væsentlig donor af humanitær bistand og påpegede, at "civilsamfundsorganisationerne er villige til at være en del af denne indsats".

Plenarforsamlingen blev indledt med en diskussion med Federica Mogherini om de eksterne trusler og udfordringer, som EU står over for. Luca Jahier beklagede, at situationen i hovedparten af Middelhavslandene ikke har forbedret sig i de seneste år trods EU's indsats: "EU har spillet en vigtig rolle som den væsentligste donor af humanitær bistand, men er også fanget mellem nødvendigheden af en pragmatisk politisk tilgang til styringen af migrationsstrømmene og nødvendigheden af at forsvare EU's kerneværdier som f.eks. menneskerettighederne".

Luca Jahier påpegede imidlertid, at "EØSU er godt placeret i forhold til at få øje på de positive aspekter i dette mørke billede" og opfordrede til større inddragelse af civilsamfundet i EU's optræden udadtil: "Det er tydeligt, at der stadig er stor offentlig opbakning til "mere EU", og at civilsamfundsorganisationerne er villige til at være en del af denne indsats. Dét er et stort politisk aktiv, som ligger i dine hænder, Federica Mogherini".

Federica Mogherini nævnte visse prioriteter, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har til fælles med EØSU, nemlig bæredygtig udvikling og varig fred, som er områder, hvor "fagforeningerne og civilsamfundsorganisationerne udgør vigtige partnere", det kulturelle aspekt af EU's optræden udadtil som et middel til at udøve europæisk blød magt samt det fokus, der rettes mod unge, og som ifølge Federica Mogherini står i centrum for EU's optræden udadtil. (dgf)

Med udtalelsen om Den europæiske klimafinansieringspagt ønsker EØSU at sikre finansieringen af de nødvendige omstillinger, der skal gøre den europæiske økonomi grønnere. Udvalget gør gældende, at 40 % af EU's budget bør afsættes til bekæmpelse af klimaændringer og konsekvenserne heraf.

"Klimaændringer er en af de største trusler mod menneskeheden og vores planet. Men der er også muligheder, som udspringer af behovet for at ændre Europas økonomi til en bæredygtig økonomi. Det kan lade sig gøre, hvis vi handler i fællesskab i Europa", sagde Rudy de Leeuw.

Hvert år bevilges der i Europa 1.115 mia. EUR til bekæmpelse af klimaændringerne og konsekvenserne heraf. Den europæiske klimafinansieringspagt kræver en klar og forudsigelig europæisk politikramme. Den flerårige finansielle ramme (2021-2027) skal fremme bæredygtig økonomisk udvikling og job af høj kvalitet. Den del af EU-budgettet, der er afsat til bekæmpelse af klimaændringer og konsekvenserne heraf, bør øges med 40 %.

Der bør også tages hensyn til, at EIB bliver banken for bæredygtig udvikling og hovedsageligt vil finansiere energiomstillingen, grøn mobilitet og innovation. EØSU støtter udviklingen af et ensartet EU-klassifikationssystem (taksonomi) til fremme af de bæredygtige projekter og investeringer, som har størst positiv miljømæssig og økonomisk indvirkning.

Grønne mærker bør tildeles investeringer, der overholder EU-taksonomien og de strengeste bæredygtighedsstandarder. Der bør tilskyndes til cirkulær økonomi og investeringer i energieffektive bygninger. Desuden bør sociale og miljømæssige klausuler understøttes i alle handelsaftaler med en bindende forpligtelse til at efterleve Parisaftalen.

"Vi er overbevist om, at kun dem, der gør deres økonomi grønnere, forbliver førende på verdensmarkedet på længere sigt. Vi europæere kan blive dem, der fører an i denne udvikling." (sma)

EØSU mener, at der er behov for en solid, fuldt ud finansieret landbrugspolitik, og afviser enhver form for nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik. Udvalget bifalder lovforslaget om den fælles landbrugspolitik med det nye fokus på et højere ambitionsniveau på miljø- og klimaområdet, nærhed og forenkling, men er meget opsat på at sikre, at den fælles landbrugspolitik forbliver en fælles politik med et stærkt indre marked.

Ingen nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik

Budgettet for den fælles landbrugspolitik bør bevare sin nuværende finansieringsgrad på 38% af EU's budget. Denne bør øges til 1,3 % af bruttonationalindkomsten (BNI). "Enhver nedskæring i budgettet for den fælles landbrugspolitik er uacceptabel", understreger EØSU-medlemmet John Bryan, "da dette ville underminere målene for og ambitionsniveauet i den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik bidrager i høj grad til beskæftigelsen og indkomstsikkerheden i landbrugssektoren, men også til produktionen af miljøvenlige varer, som kommer os alle til gode."

Det er vigtigt at bevare den fælles landbrugspolitiks nuværende struktur med to søjler – søjle I for betalinger, der understøtter landbrugsindkomster, og søjle II for landdistriktsudvikling. Kun fuldtidslandbrugere bør imidlertid modtage direkte betalinger.

En fejlfri, bæredygtig og forenklet fælles landbrugspolitik

Det er helt afgørende, at den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 opfylder behovene hos de forskellige aktører, som er aktive inden for landbruget, herunder familielandbrug, kooperativer, producentgrupper og andre former for landbrugs- og fødevareproduktion. Den fælles landbrugspolitik skal også tage højde for forskellene inden for Europas landbrug, den kulinariske mangfoldighed og markedsudsigterne og tilbyde forskellige måder at fremme kvaliteten på. Med hensyn til tildelingen af 40 % af landbrugsudgifterne til EU's klimapolitiske mål bør landbrugerne kunne vælge mellem en række foranstaltninger, som er målrettet deres særlige forhold. Det er vigtigt at mindske bureaukratiet for landbrugerne, samtidig med at der opretholdes en passende og fuld kontrol.

I oktober vedtog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en pakke af udtalelser om EU's økonomiske styring, som gav EU's beslutningstagere nye input til de igangværende drøftelser om udbygningen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og det næste europæiske semester.

I denne pakke af udtalelser støtter EØSU Kommissionens forslag om at oprette et reformstøtteprogram og en europæisk stabiliseringsfunktion for investeringer med henblik på det nye EU-budget (2021-2027). Dette ville være et positivt skridt mod en forbedring af EU's økonomiske integration og styring.

Det ville imidlertid være en god idé at overvåge de sociale virkninger af strukturreformer, som gennemføres ved hjælp af reformstøtteprogrammet, og udvide programmet til projekter, der har betydning for hele Europa. Det nye instruments succes vil afhænge af, at der sker en finjustering inden for en række områder: definitionen af strukturreformer, procedurerne for evalueringen af dem og betingelserne for udbetaling af midler.

EØSU er også betænkelig ved størrelsen af den europæiske stabiliseringsfunktion. Den kan vise sig at være utilstrækkelig i tilfælde af chokeffekter, som påvirker to eller flere medlemsstater. EØSU mener, at det kan gå ud over instrumentets rettidighed og effektivitet, hvis arbejdsløshed er det eneste kriterium for aktivering af støtte.

Hvis der blev brugt supplerende kriterier, kunne større chok forudses endnu tidligere. Herved ville der kunne udløses støtte, inden der forekommer store chokeffekter. EØSU anbefaler endvidere, at stabiliseringsfunktionen udvikles yderligere, og at det undersøges, hvordan en EU-dækkende forsikringsmekanisme kunne fungere.

Hvad angår den økonomiske politik i euroområdet i 2018 opfordrer EØSU til en positiv samlet finanspolitisk kurs i euroområdet. Større investeringer i overskudslande vil være en nødvendig økonomisk politik. Det bør også være en prioritet at skabe et gunstigt klima for erhvervslivets investeringer. Det samme gælder sikring af mindre jobusikkerhed, fattigdom og ulighed. (jk)

EØSU er overbevist om, at samhørighedspolitikken er et nøgleelement i Europas fremtid, hvilket berettiger tilstrækkelige ressourcer og passende reformer. En nedskæring i budgettet for programmeringsperioden 2021-2027 vil sende det forkerte signal til offentligheden og kan skade samhørighedspolitikken. Budgettet skal holdes på det nuværende niveau og forhøjes for det territoriale samarbejde.

EØSU kritiserede i en pakke af udtalelser, der blev vedtaget for nylig, de finansielle bestemmelser i Kommissionens forslag til den fremtidige regionaludvikling og samhørighedspolitik, men bifalder Kommissionens indsats for at indføre reformer og anerkender, at der er sket væsentlige forbedringer med hensyn til forenkling, fleksibilitet og effektivitet. Udvalget beklager imidlertid, at de nye regler ikke udgør ét regelsæt for alle fonde.

Nye bestemmelser for samhørighedspolitikken bør efter udvalgets opfattelse bringes på linje med Europa 2020-strategien. De bør forsøge at gennemføre målene for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder og fuldt ud indarbejde De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap.

EØSU afviser forslagene om makroøkonomisk konditionalitet, N+2-frigørelsesreglen og nedskæringen af medfinansieringssatserne. Disse forslag ville medføre et overdrevent stramt økonomisk klima og kunne gå ud over investeringerne. Der er behov for øget fleksibilitet for at tackle de særlige forhold, der gør sig gældende i regionerne.

Eftersom samhørighedspolitikken skal gøre det muligt for områder med strukturelle og permanente ulemper at tackle deres udfordringer effektivt, bifalder EØSU den foreslåede mekanisme til at rydde juridiske og administrative hindringer af vejen i grænseoverskridende spørgsmål. Mekanismen skal garantere retssikkerhed for potentielle brugere og rette op på potentielle ubalancer mellem partnerne.

Hvad angår målet om europæisk territorialt samarbejde foreslår EØSU, at intensivere indsatsen for at inddrage unge. Mindskelse af den digitale kløft bør være en prioritet for alle programmer for europæisk territorialt samarbejde og inkorporering af civilbeskyttelse og afhjælpning af større risici bør overvejes som en prioritet.

Klik her for yderligere oplysninger om EØSU's udtalelser. (jk)

EU har ud over sociale målsætninger forpligtet sig til at arbejde hen imod en kulstoffattig, mere ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi. Finansieringen af disse forpligtelser er en enorm investeringsudfordring med tanke på de miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige betingelser.

EØSU mener, at medlemsstaterne er nødt til at etablere nogle fælles rammer for bæredygtighed som garanti for støtte fra det finansielle system til omstillingen til en bæredygtig økonomi. Det bakker derfor stærkt op om Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst og anbefaler en hurtig, men gradvis gennemførelse. De foreslåede rammer vil udgøre en vigtig drivkraft for at genskabe tilliden til de finansielle markeder og skabe forbindelse mellem besparelser og bæredygtige investeringer i realøkonomien.

Selv om EØSU anerkender de finansielle markedsdeltageres afgørende rolle i omstillingen, understreger det, at hele samfundet skal deltage, hvis systemet skal kunne realiseres.

At påbegynde omstillingen ved at etablere en europæisk bæredygtighedsklassificering og benchmarks for lavemission giver god mening. Klassificeringen bør være dynamisk og baseret på virkeligheden i erhvervslivet. Det endelige mål bør være at fremme klassificeringen på verdensplan og integrere den i EU-lovgivningen i alle medlemsstater på ensartet vis og på samme tid. Der skal indføres foranstaltninger for at sikre, at klassificeringen revideres og opdateres regelmæssigt.

EØSU er enig i, at det første skridt er at konfigurere og starte på et begrænset antal områder med indførelse af et begrænset antal juridiske forpligtelser, først og fremmest miljømæssige faktorer, og bifalder, at der fra start indføres sociale og forvaltningsmæssige minimumsgarantier. Derefter vil det være vigtigt at udvide den første klassificering og de juridiske forpligtelser til mål for social bæredygtighed og forvaltning i fremtiden.

Endelig hilser EØSU de foreslåede tillidsforpligtelser for de finansielle markedsdeltagere velkommen. Dermed får de endelige investorer mulighed for at afpasse deres investeringsbeslutninger efter deres bæredygtighedspræferencer.

For flere oplysninger se: ECO/456 ECO/466 ECO/467 (jk)

Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer, bedre kendt under den engelske betegnelse "Sovereign Bond-Backed Securities" (SBBS'er), kan bidrage til større diversificering af og risikoreduktion for porteføljer af statsobligationer, som banker og andre finansielle operatører ligger inde med. Dette kan få en positiv indflydelse på det finansielle systems stabilitet og modstandsdygtighed og forbedre integrationen af de finansielle markeder.

EØSU støtter derfor Kommissionens lovforslag om at oprette en befordrende ramme for markedets udvikling af SBBS'er. Udvalget støtter indførelse og testning af SBBS'er på markederne, men opfordrer samtidig til, at en række uafklarede spørgsmål i forslaget tages op til behandling. 

"Den eneste måde, man kan se, om banker og investorer reelt er interesserede i SBBS'er, er at teste dem", sagde Daniel Mareels, ordfører for udtalelsen om dette emne. SBBS'er kan bidrage til en yderligere indskrænkning af de tætte forbindelser mellem banker og deres hjemlande. EØSU har efterlyst en ekstraindsats for at opnå dette siden den seneste finansielle krise.

Det vil imidlertid være vigtigt at sikre rammens klarhed, funktionsevne og effektivitet, og selvom EØSU er enig i mange af forslagets aspekter, er der andre, som bør styrkes. Eksempelvis bør ESMA's tilsyn være strengere og starte tidligere, hvis enheder med særligt formål (special purpose entity – SPE) får lov til at foretage selvcertificering af sammensætningen af SBBS'ernes underliggende porteføljer.

En række ubesvarede spørgsmål bør også afklares, herunder hvorvidt SBBS'er vil fungere effektivt under alle forhold, og der vil være behov for yderligere overvejelser om, hvorvidt SBBS'er bør tilbydes private sparere og forbrugere.

Den foreslåede ramme bør udvikles yderligere i tæt dialog med alle interessenter. (jk)

EØSU bakker op om den nye asyl- og migrationsfond og fonden for grænseforvaltning og visa. I Giuseppe Iulianos udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober, giver EØSU udtryk for sin støtte til Kommissionens beslutning om at øge budgettet for begge politikområder, men bemærker dog, at ordet "integration" bør bevares i migrationsfondens titel, og at der bør fastsættes bestemmelser for regulær adgang til EU.

"Udeladelsen af ordet "integration" fra titlen på Asyl- og migrationsfonden er ganske foruroligende," udtalte Giuseppe Iulianos. "Det kan opfattes, som om dette spørgsmål tages mindre alvorligt. Vi må ikke glemme, at ligebehandling og politikkerne for bekæmpelsen af diskrimination er søjler i EU's politikker, herunder i politikkerne for integration af statsborgere fra tredjelande," fortsatte han. "Ordet "integration" bør genindsættes i titlen, idet inklusion er en udfordring for medlemsstaterne."

Derudover fokuserer Kommissionens forslag specifikt på irregulær indrejse ved grænsekontrolstederne uden at nævne de lovlige adgangskanaler til EU. Endvidere er der ikke nogen specifik henvisning til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder ved grænsekontrolstederne. EØSU insisterer på retten til asyl og efterlyser en fælles migrationspolitik med instrumenter, der letter regulær og lovlig migration. Vi har brug for fremskridt og innovation i det integrerede europæiske migrationssystem, og derfor er vi nødt til at ændre Dublinsystemet. (mp)

EØSU stiller sig yderst kritisk over for den foreslåede nedskæring på 6 procent i bevillingerne til den nye Den Europæiske Socialfond Plus, som i den nye langsigtede finansieringsperiode 2021-2027 sammenlægger en række eksisterende fonde og programmer, der skal styrke EU's sociale dimension.

EØSU er imod, at øremærkning af en minimumsandel til ESF+ ikke længere skal være obligatorisk i det næste budget for samhørighedspolitikken. Andelen ligger i øjeblikket på 23,1 %. Udvalget er heller ikke enig i forslaget om en reduktion af den europæiske medfinansieringssats under ESF+.

EØSU opfordrer til, at 30 % af midlerne til økonomiske, sociale og territoriale samhørighedspolitikker afsættes til ESF+, og anbefaler, at 30 % af ESF+-midlerne øremærkes til foranstaltninger til social inklusion.

 "Nedskæringen på 6 procent i midlerne til ESF+ er uacceptabel i betragtning af den høje arbejdsløshed i EU, som i øjeblikket ligger på over 23 %," sagde Krzysztof Balon, ordfører for EØSU's udtalelse om Kommissionens forslag til ESF+.

EØSU er imod nedskæringen i finansieringsmidlerne, men hilser ikke desto mindre forslaget velkommen, bl.a. fordi det er i tråd med den europæiske søjle for sociale rettigheder, og fordi det omfatter en sammenlægning af eksisterende fonde med henblik på at forbedre bekæmpelsen af fattigdom, social udstødelse og arbejdsløshed.

EØSU mener, at ESF+ bør afsætte et målrettet beløb til ungdomsarbejdsløshed og til kapacitetsopbygning i civilsamfundsorganisationer. Civilsamfundet bør inddrages fuldt ud i planlægningen og gennemførelsen af ESF+-projekter. (ll)

Det nye forslag fra Kommissionen bør udvides til at omfatte alle tilgængelige transportformer. Det bør fokusere på intermodalitet i forbindelse med gods- og passagertransport. I udtalelsen, som er udarbejdet af Giulia Barbucci og blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober, bakker EØSU op om Kommissionens tredje mobilitetspakke, men efterlyser et mere ambitiøst projekt.

EØSU støtter Kommissionens forslag, som er et skridt i den rigtige retning med hensyn til bæredygtig transport i Europa. Giulia Barbucci sagde imidlertid: "Vi opfordrer Kommissionen til ikke at begrænse sig til vejtransport. For effektivt at udvikle bæredygtig og sikker transport skal alle tilgængelige transportformer tages i betragtning. Der er behov for en mere ambitiøs vision, der omfatter intermodalitet mellem offentlig og privat transport som et middel til at nå målene om effektivitet, livskvalitet og sikkerhed."

Udvalget opfordrer desuden indtrængende Kommissionen til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for programmet, støtter de strategiske handlingsplaner om vejsikkerhed og batterier og minder Kommissionen om de eventuelle problemer vedrørende fuldautomatiserede køretøjer og overgangen til elektriske køretøjer.

I maj 2018 offentliggjorde Kommissionen sin tredje "Et mobilt Europa"-pakke – dens seneste bidrag til moderniseringen af den europæiske transport. Med særlig vægt på motorkøretøjer fokuserer pakken på vejtransport, de tre vigtige elementer sikkerhed, konnektivitet og automatisering samt ren transport. (mp)

Digitale grænseoverskridende finansieringstjenester er langt fra populære hos de europæiske forbrugere, der stadig foretrækker reel kontakt med detailbankerne i deres hjemland. Det kræver en større indsats at give de europæiske forbrugere bedre valgmuligheder, forståelige og økonomisk overkommelige produkter, samtidig med at grænseoverskridende transaktioner gøres mere sikre og trygge. Dette var de vigtigste budskaber fra debatten i EØSU den 26. september.

Arrangementet Forbrugerne som omdrejningspunkt for finanssektoren i Europa blev tilrettelagt af Sektionen for Det Indre Marked (INT) i samarbejde med European Retail Financial Forum. Her deltog bl.a. EØSU-medlemmerne Ariane Rodert, der er formand for INT-sektionen, Petru Sorin Dandea, der er ordfører for FinTech-handlingsplanen, Carlos Trias Pintó, der er ordfører for Handlingsplanen for bæredygtig finansiering og Forordningen om offentliggørelse af oplysninger og rådgivning samt medordfører for Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, forbrugerrepræsentanterne Evangelia Kekeleki og Claude Mader, medlemmerne af Europa-Parlamentet Othmar Karas og Molly Scott Cato, kontorchef med ansvar for forbrugerpolitik i Kommissionen Renatas Mazeikas, repræsentanter for European Retail Financial Forum samt forbrugerorganisationer og nationale tjenestemænd.

Der foregik to paneldebatter om følgende emner:

• grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger
• opbygning af gennemsigtighed og tillid til fordel for en bæredygtig fremtid

Deltagerne var enige om, at de europæiske forbrugere ikke vil acceptere en fuldstændig digitalisering, eftersom den personlige kontakt stadig er meget vigtig for dem. Kun 7 % gør på nuværende tidspunkt brug af grænseoverskridende transaktioner. Den manglende tillid forstærkes af uensartet gennemførelse af EU's forbrugerlovgivning i Europa. Forbrugerne befinder sig langt fra finansieringssektorens centrum, men de bør være sektorens fokuspunkt, blev det konkluderet på konferencen.

Under den første paneldebat blev det understreget, at medlemsstaterne bør informere borgerne om både mulighederne og risiciene ved cybersikkerhed og databeskyttelse med henblik på at fuldføre det digitale indre marked. Panelet pegede på, at det er nødvendigt at øge tilliden ved at rådgive forbrugerne om deres rettigheder og give dem nem adgang til klagemuligheder. Det blev oplyst, at 74 % af de 48.000 bistandsanmodninger, som Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre har behandlet, har handlet om e-handel.

Flere talere bemærkede, at FinTech medfører en række muligheder for bedre konkurrence og lavere omkostninger for forbrugerne, men giver anledning til bekymringer for så vidt angår automatisk rådgivning, brugen af kunstig intelligens og big data samt driften af finansielle platforme.

Panelet understregede, at Kommissionens forslag kan medføre et sekundært marked for misligholdte lån med store risici for forbrugerne, som allerede har betalt dyrt pga. finanskrisen. Finansiel rådgivning giver forbrugerne tillid til at vælge det rigtige finansielle produkt, men data viser, at finanssektoren ligger aller nederst, når det gælder forbrugertillid og - tilfredshed.

Under den anden paneldebat blev der peget på bæredygtig finansiering som nøglen til bæredygtig økonomi, og undersøgelser viser, at miljøet er vigtigt for 70 % af investorerne. Det blev desuden understreget, at de kreditvurderingsbureauer, der vurderer kvaliteten af finansielle produkter, også bør angive, hvordan investeringerne bruges.

En af anbefalingerne gik på at udbyde simple, sammenlignelige og gennemsigtig "flagskibsprodukter" for forbrugerne i hele EU gennem forskellige digitale distributionskanaler og skabe tillid til disse produkter blandt forbrugerne.

Hindringer i form af sproglige og juridiske forskelle, højere gebyrer og manglende adgang til visse finansielle tjenesteydelser og produkter for udlændinge, skattemæssige forskelle, valutarisici, m.m. bør fjernes. Derudover blev det understreget, at de digitale distributionskanaler skal respektere principperne om teknologineutralitet, proportionalitet og integritet, eftersom 60-70 % af forbrugerne er imod, at deres data videregives til tredjeparter. (dm)

På billedet fra venstre mod højre: Carlos Trias Pinto, Ariane Rodert og Michael Ikrath (medlemmer af EØSU), Othmar Karas (medlem af Europa-Parlamentet) og Fiona Murray (European Retail Financial Forum)

fra Arbejdstagergruppen

Arbejdsmøde i St. Pölten om den europæiske søjle for sociale rettigheder den 12. oktober 2018.
 
Ved dette arbejdsmøde, som var arrangeret i samarbejde mellem EØSU og Niederösterreichs arbejdskammer i, drøftede man i arbejdstagercentrum i St. Pölten gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

I nærvær af ca. 80 gæster debatterede MEP Evelyn Regner, Egbert Holthuis, kontorchef i GD EMPL, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og regionalpolitikkere. Gabriele Bischoff og Jukka Ahtela deltog som repræsentanter for EØSU. I sin hovedtale understregede Gabriele Bischoff: "Med Göteborgerklæringen forpligtede medlemsstaterne og EU-institutionerne sig for et år siden til at sætte en stopper for såvel den sociale opsplitning i Europa som for social dumping. Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet bør gøres bedre, der skal skaffes rimelige arbejdsvilkår og sikres social inklusion overalt. Tiden er knap. Set i lyset af brexit, Trump og en voldsom fremkomst af højrepopulister og nationalister i mange europæiske lande, er et positivt europæisk projekt hårdt tiltrængt."

Jukka Ahtela fremhævede i sin tale, hvor vigtig den europæiske sociale model er. Efter hans mening er det først og fremmest udformning af lovgivning, instruktioner og samarbejde, EU kan bruge på socialområdet. Målet er naturligvis økonomisk og social konvergens, som skal følges ad. Han understregede endvidere betydningen af den sociale dialog i forbindelse med de udfordringer, Europa står over for, såsom nye former for beskæftigelse og arbejdets fremtid. (mg)

på dette foto: (fra venstre mod højre) Egbert Holthuis (Kommissionen), Evelyn Regner (MEP), Thomas Wieser, (formand for Niedeösterreichs arbejdskammer), Gabriele Bischoff og Jukka Ahtela, Valentin Wedl (kontorchef for forbundskammeret for arbejdsmarkedet i EU og på internationalt plan), Bettina Heise (direktør, Niedeösterreichs arbejdskammer) Réne Pfister (medlem af Niederösterreichs delstatsparlament - ekspert i socialpolitik).

ved EØSU's Gruppe Diversitet Europa

EØSU's Gruppe Diversitet Europa vil være vært for et arrangement om liberale erhverv, der fokuserer på den bæredygtige omlægning af deres profil. Arrangementet sigter mod at tilvejebringe ny viden med henblik på at fastlægge en fremtidssikret definition af liberale erhverv på et digitaliseret arbejdsmarked.

Et højt niveau af færdigheder og kompetence, forpligtelser i offentlighedens interesse til tjenester, der er tæt forbundet med vigtige områder som f.eks. sundhed, sikkerhed, bolig, livskvalitet osv., grundig egenkontrol (erhvervsregulering, adfærdskodekser, disciplinære foranstaltninger), personligt ansvar og uafhængighed af økonomiske og andre interesser i forbindelse med faglig adfærd vil være centrale emner.

Formanden for Gruppen Diversitet Europa, Arno Metzler, vil indlede mødet. Talsmændene for kategorien liberale erhverv vil i tråd med det manifest, som blev vedtaget sidste år på konferencen i Rom om liberale erhverv, fremlægge en sammenfatning af resultater og fremtidige tiltag under sloganet Fra Rom til Bruxelles.

Konferencen vil samle flere nationale og europæiske repræsentanter for de liberale erhverv samt akademiske eksperter inden for det emne, der skal diskuteres, i tre paneler:

• Bevæge sig væk fra klichéen med "protektionisme" og tilpasning af definitionen af "offentlighedens interesse" til den samfundsmæssige udvikling.
• Ændrer digitaliseringen menneskets grundlæggende behov, og hvordan påvirker dette de liberale erhverv?
• Restriktioner for kapitalandele – vil der ikke længere være behov for sådanne, eller vil de være mere nødvendige end nogensinde? Investorernes interesser mod faglige krav.

Arrangementet finder sted i Bruxelles den 27. november fra kl. 10.00 til kl. 17.00. (cl)

Af Arbejdsgivergruppen i EØSU

Manglende oplysning, en underudviklet infrastruktur, høje investeringsomkostninger samt mangel på kvalificeret arbejdskraft og kvalifikationsmismatch – det er nogle af de udfordringer, SMV'er står over for, når de forsøger at drage nytte af den digitale revolution. Deltagerne i konferencen "Støtte til virksomheder i den digitale tidsalder — SMV'er digitaliserer sig" forsøgte at kortlægge potentielle hindringer og foreslå løsninger til at overvinde dem i fremtiden. Arrangementet fandt sted den 24. oktober 2018 i Wien, Østrig.

"Vi kan ikke komme uden om den digitale omstilling. Vi er nødt til at sikre os, at alle vores virksomheder kan udnytte denne proces," sagde Ulrike Rabmer-Koller, næstformand for Østrigs forbundshandelskammer og formand for Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder (UEAPME), i sin åbningstale. Hun forklarede, at UEAPME samlede bedste praksis i digitalisering af SMV'er i EU for at kunne give fyldestgørende oplysninger til virksomheder.

Jacek Krawczyk, formand for Arbejdsgivergruppen, understregede, at digitalisering bliver mere og mere nødvendig for SMV'er. Halvdelen af SMV'erne ser digitalisering som en mulighed for at udvide deres produkt- og tjenesteudbud. Samme procentdel mener, at digitalisering fremmer nye forretningsmodeller. 79 % af SMV'erne ser nye muligheder i digitalisering for produktoptimering.

Mange SMV'er observerer igangværende forandringer, som har relation til digitalisering, men kan ikke få øje på, hvilke muligheder, det giver i deres konkrete tilfælde. Den hastige digitale revolution skaber et enormt potentiale for forbedringer inden for alle økonomiske sektorer, herunder håndværks- og transportvirksomheder.

En yderligere forenkling af den elektroniske interaktion mellem virksomheder og mellem de offentlige tjenester og erhvervslivet ville også være nyttig. I den sammenhæng redegjorde Kommissionens repræsentant kort for potentialet i eIDAS-forordningen (tillidstjenester og elektronisk identifikation) for SMV'er.

Manglende digitale færdigheder er en anden faktor, som hæmmer digitaliseringen af SMV'er. Vekseluddannelsesmodellen — som er veludviklet i Østrig — kan være en del af løsningen på dette problem. Ved at kortlægge nye professioner, som er knyttet til digitaliseringen, og ved at skabe passende lærlingeordninger kan virksomheder og skoler bidrage til at tilpasse læseplanerne til markedsbehovene.

Konferencen var arrangeret i fællesskab af Arbejdsgivergruppen i det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Østrigs forbundshandelskammer. (lj)

Dit Europa, din mening!, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs flagskibsinitiativ, som giver de unge en stemme i EU's beslutningsproces, fylder 10 år næste år. 2019 er et valgår, og det nye Europa-Parlament vil få mange vigtige beslutninger at træffe i en tid, hvor alt lige fra økonomi til kommunikation og fra politik til sociale tendenser er ved at blive revolutiosneret.

EØSU glæder sig til at finde ud af, hvordan Europas unge ser på denne fremtid, og hvilke løsninger de foreslår for det europæiske samfund som helhed. 99 elever fra 33 lande vil blive indbudt til arrangementet i Bruxelles den 21.-22. marts 2019 for at stemme for fremtiden og fejre arrangementets 10-årsdag. Skoler fra hele Europa kan ansøge frem til den 18. november 2018. En skole fra hvert land udvælges ved lodtrækning i december 2018. (ks)