EØSU info

Indlæg ved Luca Jahier, EØSU's formand

Team #vonderleyen får grønt lys: Det er på tide at realisere et bæredygtigt Europa i borgernes interesse!

27.11.2019

Dagens afstemning i Europa-Parlamentet baner vejen for en ny æra for Europa. Jeg er overbevist om, at den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og hendes team af ledende næstformænd, næstformænd og kommissærer, vil skabe ny fremdrift på vores kontinent efter de opmuntrende resultater af valget til Europa-Parlamentet i maj. Borgerne har givet os fem år til at opbygge morgendagens Europa, og vi bør ikke spilde denne mulighed.

Den nye kommissionsformands dagsorden for Europa, der inkluderer den grønne aftale som vores nye vækststrategi for et bæredygtigt Europa, ligestilling mellem kønnene og grundlæggende rettigheder, afspejler i høj grad Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs prioriteter. Som hjemstedet for det europæiske civilsamfund er vi overbeviste om, at det er på høje tid, at EU tilslutter sig og gennemfører en ambitiøs dagsorden for bæredygtighed. Dette vil kræve en mentalitetsændring.

På sin plenarforsamling i oktober præsenterede EØSU sit bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for de kommende fem år og påpegede, at EU bør fokusere på klimaændringer, digitalisering, retsstatsprincippet og globalisering. EU bør desuden indføre nye styreformer, der i højere grad involverer civilsamfundets organisationer.

EØSU tilskynder Kommissionen til at strukturere sit fremtidige arbejdsprogram for 2020 og derefter på grundlag af denne søjle. Udvalget opfordrer også til, at der udarbejdes en overordnet EU 2050-strategi for bæredygtighed med henblik på at gennemføre FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene), som EU har forpligtet sig til at nå inden 2030.

Vi er nødt til at handle på alle niveauer samtidig og skabe en dynamik til håndtering af de presserende miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer. Det er altafgørende at gennemføre den sociale søjle til sikring af en retfærdig omstilling. Udvalget understreger desuden, at en ny EU-forvaltningsstruktur samt nye regler og instrumenter for udformning og gennemførelse af EU's politikker er afgørende. Navnlig bør Europa-Parlamentets rolle styrkes for at fremme demokratisk ansvarlighed.

Målet om bæredygtighed i alle dets dimensioner kræver en betydelig indsats og et stærkt engagement fra alle de involverede aktørers side. En åben demokratisk debat, der bygger på en struktureret inddragelse af civilsamfundet, spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre omstillingen retfærdig og effektiv.

Vi har ligeledes bemærket Ursula von der Leyens beslutning om at sætte nyt skub i det europæiske demokrati ved hjælp af en konference om Europas fremtid. Denne konference bør tilrettelægges under fuld inddragelse af EØSU, som er den EU-institution, der er tættest på borgerne, og den mest autentiske repræsentant for deltagelsesdemokratiet. Endelig er jeg meget glad for at se, at kultur nu anerkendes som en bro mellem vores fortid og fremtid og inkluderes under en ny overskrift i kommissær Mariya Gabriels portefølje.

Vi er i højere grad end nogensinde før fast besluttede på at støtte en mere ambitiøs Union.

Som den nye formand sagde, lad os gå i gang med arbejdet - SAMMEN!

Michel Barnier, EU's chefforhandler for brexit, deltog i debatten på EØSU's seneste plenarforsamling den 30. oktober. Under debatten efterlyste Michel Barnier et tæt partnerskab mellem EU og UK efter brexit, med tanke på at freden i Irland skal prioriteres, og at "det indre markeds integritet ikke er til forhandling".

Michel Barnier beskrev sit syn på status for brexitforhandlingerne for EØSU-medlemmerne og understregede, at Kommissionen er fast besluttet på at finde en ordentlig brexitløsning, da "der stadig er risiko for et brexit uden en ratificeret aftale". Han understregede desuden, at "brexit er blot en del af rejsen, ikke endestationen", og at den største udfordring nu er at skabe et nyt partnerskab mellem EU og UK med udgangspunkt i to søjler: økonomisk udveksling og samarbejde inden for sikkerhed og forsvar.

EØSU's formand Luca Jahier indledte debatten og understregede den vigtige rolle, som civilsamfundets repræsentanter kunne spille i et post-brexit-scenarie. "Det er helt afgørende, at det forhold, vi gennem de sidste 44 år har opbygget til de britiske civilsamfundsorganisationer, ikke blot bevares, men endda styrkes. Der er stadig lang vej, og det bliver hårdt arbejde, men EØSU er altid på jeres side", sagde Luca Jahier.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har udvalgt fem finalister blandt de næsten 180 inspirerende projekter, der er blevet indsendt til civilsamfundsprisen, som i 2019 er tilegnet styrkelse af kvinders indflydelse og kampen for ligestilling mellem kønnene.

De nominerede er (i alfabetisk rækkefølge):

• Eventyrprojektet – af den bulgarske sammenslutning NAIA, der ved brug af klassiske eventyr underviser børn i førskolealderen i ligestilling
• #mimmitkoodaa (kvindekodning) – program udviklet af Finnish Software and eBusiness Association (Ohjelmisto- ja e-business ry), der har til formål at bekæmpe den stereotype forestilling om, at alle softwareudviklere er mænd
• Strajk kobiet (polske kvinder strejker) – styrker kvindelige aktivister, der kæmper for forandring i små og mellemstore byer
• The Brussels Binder fra Belgien – slår til lyd for flere kvinder i den EU-politiske debat
• Toponomastica femminile – italiensk projekt, der arbejder for at øge antallet af stednavne, der bærer navnet på indflydelsesrige kvinder for at give dem den offentlige anerkendelse, de fortjener.

Prisuddelingen finder sted den 12. december under EØSU's plenarforsamling i Bruxelles, hvor den endelige vinder bliver afsløret. Vinderen af førstepladsen kan tage 14.000 EUR med sig hjem, og de øvrige finalister får hver 9.000 EUR.

Udvalget har valgt dette tema for civilsamfundsprisen 2019, da det gerne vil understrege sit stærke engagement i ligestilling, som stadig ikke er en realitet i Europa. Kvinder tjener fortsat mindre end mænd, udsættes for forskelsbehandling og er ofte ofre for kønsbestemt vold. Ved at hylde projekter, der viser konkrete resultater, når det gælder om at fremme lige muligheder, håber EØSU at kunne belyse, hvilke fremskridt der er gjort i retning af et mere ligestillet samfund, og opfordre til yderligere tiltag. (ll)

I de seneste år har flere EU-medlemsstater i kølvandet på finanskrisen oprettet ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer for at tiltrække investeringer og øge deres indtægter. Ifølge en udtalelse, som EØSU vedtog på plenarforsamlingen i oktober, indebærer denne praksis alvorlige risici og bør forbydes i alle EU-medlemsstater.

Et stort antal EU-medlemsstater har oprettet ordninger, der giver ikke-EU-statsborgere fast-track-adgang til EU-borgerskab eller -opholdstilladelse til gengæld for betydelige investeringer i den pågældende medlemsstat – også kendt som "gyldne pas" og "gyldne visa". EØSU sætter spørgsmålstegn ved denne praksis i udtalelsen "Ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union" og opfordrer medlemsstaterne til at udfase ordningerne eller fremlægge en rimelig begrundelse for ikke at gøre det.

EØSU anerkender i udtalelsen en nylig rapport fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, der også opfordrer til, at alle eksisterende ordninger ophører hurtigst muligt. Derudover bemærker Kommissionen i en rapport, at disse ordninger udgør en risiko med hensyn til sikkerhed, hvidvask af penge, skatteunddragelse og omgåelse af EU-reglerne.

Jean-Marc Roirant, der er ordfører for EØSU's udtalelse, understregede, at "disse ordninger ofte ikke overholder de grundlæggende rettigheder, der udgør søjlerne i det europæiske samarbejde", og fremhævede behovet for at udfase ordningerne i hele EU: "EØSU er meget bekymret over, at EU-rettighederne og -borgerskabet markedsføres som et produkt, der er til salg". (dgf)

Bæredygtig udvikling skal være kernen i Europas fremtid. I resolutionen udarbejdet af Patricia Círez Miqueleiz, Rudy De Leeuw og Lutz Ribbe og vedtaget på plenarforsamlingen i oktober anbefaler EØSU, at Kommissionen strukturerer sin fremtidige arbejdsplan for 2020 og tiden derefter omkring denne prioritet. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en overordnet EU 2050-strategi for bæredygtighed med henblik på at gennemføre FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene), som EU har forpligtet sig til at nå inden 2030.

"Vi vil gerne give vores stærke og afbalancerede input til EU's politiske prioriteter for de kommende fem år. Vi støtter den grønne aftale, som Kommissions tiltrædende formand, Ursula von der Leyen, er fortaler for, som en central drivkraft for forandring. Vi er nødt til at handle på alle niveauer samtidig og skabe en dynamik til håndtering af de presserende økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer," udtaler EØSU's formand, Luca Jahier.

EØSU understreger, at omfanget og hastigheden af ændringerne kræver omgående tiltag på fire områder: klimaforandringerne, digitaliseringen, retsstaten og globaliseringen. Udvalget mener desuden, at det er afgørende at skabe en ny EU-forvaltningsstruktur samt nye regler og instrumenter for udformning og gennemførelse af EU's politikker. Navnlig skal Europa-Parlamentets rolle styrkes for at fremme demokratisk ansvarlighed. EØSU kan yde et aktivt bidrag til konferencen om Europas fremtid, som Ursula von der Leyen har foreslået for 2020.

EØSU kritiserer Rådets beslutning om ikke at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien

EØSU er dybt skuffet over EU-ledernes beslutning på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. oktober om atter at udsætte tiltrædelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien.

EØSU's formand Luca Jahier mente, at det "for anden gang er den forkerte beslutning, der er truffet, og at der er tale om et løftebrud, hvilket sætter EU's troværdighed på spil". Han betegnede EØSU's resolution som "en stiltiende solidaritetsforpligtelse".

I resolutionen kalder EØSU beslutningen om ikke at indlede forhandlinger en geostrategisk og historisk fejl. "EU må ikke se bort fra, at andre globale aktører spreder deres vinger og bliver mere aktive i regionen", understregede Luca Jahier.

"EU skaber håb for Vestbalkan, især hos unge mennesker", sagde Dilyana Slavova, formand for EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser, og opfordrede medlemmerne til at betragte udvidelsen som en genforening.

I erklæringen, som blev fremsat på det 7. civilsamfundsforum for Vestbalkan, blev det gentaget, at udvidelsen ville udbrede demokratiske værdier og retlige standarder til Vestbalkan. Medlemmerne gjorde opmærksom på, at det signal, som en indledning af forhandlinger ville have sendt til befolkningen, ikke bør undervurderes.

Den fælles holdning var, at "EU skal holde sit løfte og give borgerne håb". (dgf)

EØSU's plenarforsamling i oktober dannede ramme om en debat om rEUnaissance – En kulturel vision for Europa.

EØSU's formand, Luca Jahier, åbnende debatten og udtrykte glæde over, at Emmanuel Macron havde taget godt imod hans idé om en ny renæssance for Europa. "Vi må ikke glemme, at vores kontinent var et kulturområde, før det blev en politisk idé, og sådan et område er ikke lig med ensartethed, men trives i kraft af variation og bevægelse."

Andre Wilkens, direktør for Den Europæiske Kulturfond, fastslog, at kultur kan misbruges til at splitte samfund og blive en trussel for den europæiske integration. "Vi må ikke undervurdere kulturens evne til at gøre en forskel", tilføjede Pier Luigi Sacco, rådgiver for kommissær Tibor Navracsics, og forklarede, hvordan kultur kan være en drivkraft for forandring, da den kan gøre folk mindre bekymrede for det ukendte.

Elke Kaschl Mohni, direktør for Goethe-instituttet i Bruxelles, henviste til kulturens rolle i eksterne forbindelser og satte fokus på retfærdighed og mellemfolkelig udveksling. "Formålet med kulturelle forbindelser er at styrke tillid og forståelse", udtalte hun. Endelig forklarede Airan Berg, kunstnerisk direktør for Festival der Regionen, hvordan kunst og kultur kan få folk ud af deres komfortzone.

Luca Jahier konkluderede, at kultur bør være en prioritet i den politiske beslutningsproces, og foreslog at oprette et nyt organ inden for EØSU, som skal beskæftige sig med kulturelle anliggender. (sma)

Den blå bioøkonomis potentiale udnyttes stadig ikke i EU. Derfor anbefaler EØSU fælleseuropæiske pilotprojekter, som involverer lokale interessenter og det videnskabelige samfund.

På anmodning af det finske rådsformandskab har EØSU udarbejdet en sonderende udtalelse om den blå bioøkonomi, dvs. økonomiske aktiviteter, som bygger på bæredygtig anvendelse af vedvarende akvatiske ressourcer og den hermed forbundne ekspertise. Udtalelsen blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i oktober.

Ordfører Simo Tiainen forklarede: "En genopretning af biodiversiteten i vores have, søer og floder vil åbne nye forretningsmuligheder. Det kræver teknologisk innovation og økonomisk støtte gennem hensigtsmæssige instrumenter."

Den blå bioøkonomi skal være omdrejningspunktet for EU's samarbejdsprogrammer med FN og fungere som et værktøj til at nå klimamålene i Parisaftalen. "Det vil kræve en stor indsats for at genoprette biodiversiteten i både have og indvande samt for at udnytte deres potentiale til at opsamle CO₂. Dermed kan vi også skabe kvalitetsjob i landdistrikterne og kyst- og øområderne", konkulderede medordfører Henri Malosse. (mr)