EØSU info

EØSU har modtaget 148 ansøgninger til sin civilsamfundspris, som i år tildeles innovative initiativer, der fremmer identiteter, europæiske værdier og kulturarv i Europa

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) – det organiserede civilsamfunds stemme på EU-niveau – lancerede i juni civilsamfundsprisen med en præmiesum på 50.000 EUR. Da ansøgningsfristen udløb den 7. september, var der indsendt ansøgninger fra 27 EU-medlemsstater, hvilket viser, at civilsamfundets interesse i civilsamfundsprisen er steget siden 2017, hvor kun 20 lande var repræsenteret.

Med 24 indsendte projekter kommer de fleste deltagere i 2018 fra Italien. Der er 13 ansøgere fra både Tyskland og Belgien og 11 fra Grækenland.

Ansøgningerne vil blive evalueret af et panel bestående af 10 eksperter, og vinderne forventes at blive kontaktet i slutningen af november. Prisoverrækkelsen finder sted den 13. december 2018 under EØSU's plenarforsamling i Bruxelles.

Højst fem projekter vil få del i prisen.

EØSU's civilsamfundspris kan tildeles civilsamfundsorganisationer, der er officielt registreret i EU, og som er aktive på lokalt, nationalt, regionalt eller europæisk plan. Den kan tillige tildeles enkeltpersoner.

Civilsamfundsprisen, der i år uddeles for tiende gang, blev lanceret af EØSU for at belønne og anerkende civilsamfundsorganisationers og privatpersoners konkrete initiativer og resultater, som har bidraget væsentligt til at fremme de fælles værdier, der ligger til grund for den europæiske samhørighed og integration.

Yderligere oplysninger om prisen kan findes på udvalgets hjemmeside – EØSU’s civilsamfundspris 2018. (ll)

Under en plenardebat i september med Günther Oettinger (kommissær for budget og menneskelige ressourcer) om EU's flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 efterlyste EØSU – på linje med Europa-Parlamentets holdning – et ambitiøst budget på mindst 1,3 % af BNI. Med et sådant budget vil EU være i stand til at håndtere nuværende og fremtidige udfordringer. En aftale om et robust budget inden europaparlamentsvalget i maj 2019 vil sende et vigtigt politisk budskab og sikre, at centrale udgiftsprogrammer kan starte uden forsinkelse.

Javier Doz Orrit, ordfører for EØSU's udtalelse om emnet, sagde om Kommissionens budgetforslag: "Vi støtter forslagets struktur og prioriteter samt tiltagene for forenkling, fleksibilitet og synergi, men en yderligere reduktion af ressourcerne er i betragtning af EU's økonomis tilstand ikke acceptabel."

Günther Oettinger forsvarede den planlagte budgetnedskæring fra 1,16 % til 1,11 % af BNI. Baggrunden for denne beslutning var Storbritanniens udtræden af EU, som ville betyde færre indtægter, og visse medlemsstaters manglende vilje til at øge deres bidrag. Kommissionens forslag skulle være ambitiøst, men samtidig realistisk, for i sidste ende at kunne samle enstemmig opbakning.

EØSU's medlemmer sagde, at de under ingen omstændigheder kunne acceptere alvorlige budgetnedskæringer for samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik. Begge disse politikområder skulle som minimum bevare deres nuværende budgetbevillinger.

Kommissæren beklagede budgetnedskæringerne for disse programmer, men fandt dem berettigede. Nedskæringerne var en konsekvens af reduktionen af budgettet og tilføjelsen af nye politiske prioriteter.

I denne forbindelse støtter EØSU indførelsen af nye egne indtægter for budgettet for at styrke indtægtssiden. Udvalget beklager, at Kommissionens forslag kun omfatter en del af forslagene fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter.

Relevante erklæringer:

Formand Luca Jahier

Ordfører Javier Doz Orrit

Kommissionens forslag til samhørighedspolitikken efter 2020 omfatter mange positive aspekter, men er ikke vidtgående nok. Et samhørighedsbudget, der i forhold til det forrige budget er blevet reduceret med 10 %, er langt fra tilstrækkeligt til at opfylde de behov, der følger med den aktuelle politiske dagsorden og det politiske miljø. Set i lyset af de udfordringer, EU står over for, er man nødt til at nå frem til en endelig aftale om budgettet for 2021-2027 inden valget til Europa-Parlamentet i 2019.

Det er nogle af de vigtigste konklusioner fra en konference, som EØSU for nylig stod for, med henblik på udarbejdelsen af flere udtalelser om Kommissionens samhørighedspakke, som blev lagt frem i forbindelse med dens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR).

Under konferencen blev det fremhævet, at der er behov for en reel forpligtelse til regional udvikling og samhørighedspolitik. På et afgørende tidspunkt for EU's fremtid kan en ambitiøs politik medvirke til bekæmpelse af den stigende EU-skepsis og andre politiske og socioøkonomiske udfordringer og føre til konkrete forbedringer i folks liv og have betydning for opfattelsen af EU's politik. En reel forpligtelse bør først og fremmest afspejles i en klar strategi og tilsvarende budgetbevillinger. Begge bør tilpasses det politisk miljø for at være effektivt og opfylde borgernes forventninger. De fleste deltagere mente, at man som et minimum bør fastholde budgetbevillingerne fra den foregående FFR for samhørighedspolitikken. Det er EU's troværdighed, der står på spil.

Nogle talere mente ligeledes, at medfinansieringssatsen bør bevares for at sikre samtlige støttemodtagere adgang til midlerne.

EØSU's udtalelser om Kommissionens samhørighedspakke vil blive sat under afstemning ved plenarforsamlingerne i september og oktober. (jk)

Den kønsbestemte digitale kløft er en følge af den diskrimination mod kvinder, som allerede starter i den tidlige barndom. EØSU foreslår en tilgang på flere niveauer og helhedsorienterede politikker, der skal imødegå de forskellige årsager til ulighed.

"Uddannelsessystemet er det vigtigste politikområde, der skal tages fat på. Vi skal tackle kulturelle og sproglige stereotyper, og det er især på sidstnævnte område, at vi alle kan bidrage", siger Giulia Barbucci. "Piger (og drenge) skal have forskellige rollemodeller. I det 21. århundrede er det på høje tid, at vi gør noget ved kønsstereotyper og tager fat på deres dybe sociale og kulturelle rødder."

Det er vigtigt at sikre digitale færdigheder og digital uddannelse for alle. Lærere og undervisere skal derfor være velbevandrede i brugen af informations- og kommunikationsteknologier.

Pigers og kvinders interesse for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) må øges - f.eks. ved at sætte fokus på kvindelige digitale rollemodeller og succesrige kvindelige iværksættere, og ved at fremhæve de gode karrieremuligheder og -perspektiver, der er forbundet med et større kendskab til STEM-fag. Dette er desto mere nødvendigt set i lyset af den stadig større betydning af IKT-relateret uddannelse og tværgående, iværksætterrelaterede, digitale og bløde færdigheder, såsom empati, kreativitet og løsning af komplekse problemer, som er færdigheder, der i høj grad tilskrives kvinder.

Livslang læring er vigtig for at forhindre udelukkelse fra arbejdsmarkedet, især for kvinder. Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle i den forbindelse. "Arbejdsmarkedets parter er generelt nødt til at spille en nøglerolle med hensyn til at sikre rimelige arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse. Dette er også nødvendigt set i relation til den såkaldte opgaveøkonomi", fastslår Giulia Barbucci. (sma)

Adgangen til social beskyttelse er en vigtig del af et mere retfærdigt samfund. For mange mennesker på Europas arbejdsmarked og særlig de selvstændige og dem, der er i nye former for ansættelsesforhold, bliver denne adgang imidlertid stadig mere begrænset. Det advarede EØSU om i sin udtalelse om Kommissionens forslag til en henstilling om adgang til social beskyttelse.

EØSU opfordrede indtrængende myndigheder på alle niveauer såvel som civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i EU til at samarbejde om at genoprette den sociale bæredygtighed "med det mere overordnede mål at skabe lige vilkår på det sociale område, således at alle efter samme regler og på lige vilkår har adgang til social beskyttelse".

"EU skal opmuntre til lighed mellem de europæiske borgere, og vi er nødt til at tale om vores samfunds sociale bæredygtighed", sagde udtalelsens ordfører Giulia Barbucci til plenarforsamlingen. "Det er vores opgave at bekræfte den europæiske sociale model og genskabe tilliden til EU og dermed bekæmpe den omsiggribende EU-skepsis. Dette vil få betydning for EU's fremtid".

EØSU opfordrede medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for finansiering af sociale sikringssystemer på en måde, som ikke kun sikrer disse systemers bæredygtighed, men også gør dem mere inklusive med henblik på at garantere adgangen til disse systemer for selvstændige og personer, der er i nye former for ansættelsesforhold, samt for alle sårbare grupper. (ll)

På EØSU's plenarforsamling den 20. september præsenterede initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ (ECI) Minority SafePack deres anmodning, hvis formål er at forbedre beskyttelsen af nationale og sproglige mindretal i Europa

Loránt Vincze, som repræsenterede iværksætterne af dette 5. vellykkede ECI, takkede EØSU for at være den første EU-institution til at give initiativet en platform. 

Fortalerne for det vellykkede ECI mener, at nationale og sproglige mindretals rettigheder ikke altid respekteres, og at mindretallenes sprog og kulturer i mange tilfælde endog er truede.

I sin erklæring kritiserede Loránt Vincze endvidere ECI som instrument. Han sagde, at det for den almindelige borger er unødigt kompliceret og dyrt. Dette har også i mange år været et vigtigt kritikpunkt for EØSU, der omsider har overbevist Kommissionen om, at en revision af dette vigtige instrument til borgerdeltagelse på EU-plan er nødvendig. Arbejdet med revisionen er indledt, og Kommissionen, Parlamentet og Rådet har allerede iværksat offentlige høringer.

Initiativtagerne har endnu ikke besluttet, hvornår de officielt vil indsende deres ECI til Kommissionen. Loránt Vincze forklarede, at da de ikke var bundet af nogen deadline, ville de først undersøge, hvor stor en effekt deres initiativ kunne have, ved at mødes med EU's beslutningstagere på højt niveau.

EØSU's formand, Luca Jahier, som har gjort Europas kulturarv til et af fokuspunkterne under sit formandskab, anerkendte initiativets store succes og sagde, at succesen var bevis på, at EU's borgere er i stand til at forme Europas fremtid, forudsat at de arbejder sammen og taler med én stemme.

Repræsentanter for europæiske virksomheder og forbrugere fandt sammen om at give Kommissionens forslag til Nye aftalebetingelser for forbrugerne en blandet modtagelse på Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs plenarforsamling den 20. september. I sin bedømmelse af pakken rejste udvalget spørgsmålet om, hvorvidt de nye aftalebetingelser lever op til løftet om at gøre forbrugerlovgivningen i Europa klar til den digitale tidsalder. EØSU mener, at det burde have været en prioritet at fokusere på den faktiske håndhævelse af den eksisterende forbrugerbeskyttelseslovgivning.

Udvalget bifalder, at Kommissionen langt om længe har overvundet sin usikkerhed vedrørende kollektive retsmidler, men EØSU havde gerne set, at man have gjort mere for at gøre gruppesøgsmål mulige og tilgængelige.

En af manglerne ved forslaget er, at det ikke skaber mulighed for, at forbrugerne frit kan vælge om de vil tilslutte sig et kollektivt søgsmål eller ej.

EØSU mener, at Kommissionen ligeledes bør se på spørgsmålet om, hvordan man kan finansiere forbruger- og civilsamfundsorganisationer, der har til opgave at forsvare forbrugernes kollektive interesser og opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af fonde som dækker udgifter i forbindelse med retstvister.

Udvalget mener, at Kommissionen burde have fokuseret på gennemførelsen af de eksisterende regler vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågning, urimelig handelspraksis og samarbejdet mellem Kommissionen og forbrugermyndighederne i medlemsstaterne.

EØSU sætter pris på visse elementer i Kommissionens forslag. Udvidelsen af forbrugerrettighederne til alle digitale tjenester, herunder tilsyneladende gratis tjenester, er en meget velkommen ajourføring, idet der hermed indføres specifikke kriterier for bøder med afskrækkende virkning, der beløber sig til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes omsætning, til virksomheder, der overtræder reglerne.

Der er i høj grad brug for foranstaltninger til at beskytte forbrugerne mod "produkter af to forskellige kvaliteter", navnlig på fødevareområdet, således at forbrugerne, hvoraf nogle føler, at de behandles som andenrangs borgere, oplever, at de har samme rettigheder i hele Europa.

EØSU's repræsentanter for henholdsvis erhvervsdrivende og forbrugere erkendte imidlertid, at de ikke kunne nå til enighed om specifikke spørgsmål.

Mens de erhvervsdrivende går ind for at opdatere, forenkle og tilpasse kravene til de oplysninger, der skal foreligge forud for indgåelsen af aftaler, mener forbrugerne, at dette vil sænke forbrugerbeskyttelsesniveauet.

Hvad angår forbrugernes ret til at træde tilbage fra en onlineaftale gik virksomhederne, især SMV'erne, ind for at fjerne forpligtelsen til at acceptere varer, der er købt online, og som returneres, efter de er brugt frem for blot afprøvet, og forpligtelsen til at refundere pengene, inden de har kunnet kontrollere, om den returnerede vare er beskadiget. Forbrugerne mener, at dette forslag risikerer at begrænse forbrugernes rettigheder, uden at der er beviser for et omfattende misbrug af disse rettigheder.

Med hensyn til aggressive former for handelspraksis mener de erhvervsdrivende, at det indebærer en risiko for at stigmatisere en hel økonomisk sektor, hvis medlemsstaterne får mulighed for at begrænse dørsalg, og de ser gerne, at indsatsen rettes mod alle former for aggressiv praksis. Forbrugerne støtter foranstaltningen, hvis den anvendes på veldefinerede kategorier af varer (lægemidler, våben) og er begrundet i sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn. (dm)

EU er nødt til at sikre, at AI-revolutionen ikke sætter arbejdets kvalitet i Europa over styr. Forholdet mellem arbejdstagerne og maskinerne bør reguleres, så mennesket aldrig bliver én, der blot udfører maskinens ordrer, påpeger EØSU i en udtalelse, der blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i september.

EØSU mener, at det er altafgørende at definere forholdet mellem menneske og maskine. Det er vigtigt at overveje, hvor selvstyrende maskiner egentlig kan være, og hvordan de vil supplere det arbejde, der udføres af mennesker. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at behandle disse spørgsmål i de etiske retningslinjer, den er i færd med at udarbejde.

"Det er ikke etisk acceptabelt, at AI pålægger et menneske tvang, eller at mennesket betragtes som én, der blot udfører de opgaver, på den måde og inden for den frist, som dikteres af maskinen. Imidlertid synes den etiske grænse sommetider at være overskredet", sagde ordfører Franca Salis Madinier.

Kommissionens strategi for kunstig intelligens er med sit stærke fokus på uddannelse og opbygning af digitale færdigheder nyttig, når det gælder om at imødegå social polarisering, men den er kun et delvist svar på de komplekse udfordringer, der er tale om. EØSU peger på tre instrumenter for social dialog, som kan bidrage til at sikre en socialt acceptabel overgang:

• inklusiv AI, som inddrager medarbejderne i den praktiske proces med indførelse af kunstig intelligens på arbejdspladsen med henblik på at lette accepten heraf
• foregribelse af forandringerne gennem social dialog, hvor der ses nærmere på, hvordan produktionsprocesserne vil forandre virksomheder og sektorer
• socialt ansvarlige omstruktureringer, når socialplaner i forbindelse med kollektive afskedigelser bliver uundgåelige, hvor man undersøger alle de mulige alternativer til afskedigelser.

EØSU advarer også imod farerne ved at anvende algoritmer i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og anbefaler, at Kommissionens etiske retningslinjer indarbejder principper om gennemsigtighed.

Der rapporteres allerede om ulykker som følge af interaktionen mellem mennesker og maskiner på arbejdspladsen, og EØSU opfordrer til, at de nye sundheds- og sikkerhedsrisici identificeres nøje, og at der fastsættes bestemmelser i EU's lovgivning, som dækker arbejdstagere, der er udsat for disse risici.

Endelig så EØSU gerne, at Kommissionen indledte en debat om, hvordan de sociale sikringssystemer kan finansieres i fremtiden, da de nuværende systemer, som primært er baseret på indtægter fra beskatning af arbejde, ikke længere vil være bæredygtige. (dm)

Urimelig handelspraksis fører til negative økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Kommissionen har erkendt, at fødevareforsyningskæden er særlig sårbar over for urimelig handelspraksis. Kommissionens forslag til et direktiv om urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden går imidlertid ikke vidt nok.

"Magtkoncentrationen i fødevarekæden er for opadgående, og det er især landbrugere, SMV'er og forbrugere, som kommer i klemme. Det er ikke tilstrækkeligt at følge en strategi med minimumsharmonisering. Vi har brug for et sæt standardiserede EU-regler, som sætter en stopper for alle former for misbrug", gentager Peter Schmidt. Lovgivningen må også nødvendigvis omfatte nonfoodlandbrugsprodukter og foderstoffer.

Et andet forslag fra EØSU har at gøre med håndhævelsesmekanismerne, som er nødt til at være langt stærkere og sikre, at klagerens identitet beskyttes. Håndhævelsen kan tage form af en særlig ombudsmandsprocedure, gruppesøgsmål og retshåndhævelse fra myndighedernes side. For at lette klageproceduren bør det være obligatorisk med skriftlige kontrakter, og dette vil også sikre større rimelighed i forhandlingerne.

For så vidt angår rækkevidden af beskyttelsen, mener EØSU det er nødvendigt at udvide den til alle aktører, både i og uden for EU, for selv når store operatører er ofre for urimelig handelspraksis, vil presset uundgåeligt blive overført til de svageste aktører i kæden.

Desuden er det uacceptabelt, at fødevarer sælges til under kostpris. "Vi ønsker et effektivt forbud mod salg af varer til under produktionsprisen i fødevarebranchen", understregede Peter Schmidt. "Både producenter og landbrugere skal have en rimelig og retfærdig pris for deres varer. De bør have en indtægt, der er tilstrækkelig til investeringer, innovation og bæredygtig produktion." (sma)

Sociale medieplatforme bør optræde mere ansvarligt og overholde strenge regler. Udvalget er enig med Kommissionen i, at det ville være et stort skridt fremad i kampen mod desinformation. Kommissionens forslag mangler dog konkrete forslag til, hvordan disse mål nås. I den udtalelse, der er udarbejdet af Martin Siecker, og som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 19. september 2018, opfordrer EØSU Kommissionen til at vedtage obligatoriske foranstaltninger.

Stigningen i organiseret desinformation fra forskellige statslige og ikkestatslige aktører udgør en reel trussel mod demokratiet, da et velfungerende demokratisk system bygger på velinformerede borgere, der træffer oplyste valg baseret på pålidelige fakta og udsagn.

Et af de store problemer med desinformation er, at det praktisk taget er umuligt at kontrollere identiteten bag de kilder, der spreder desinformation på nettet. Derudover benytter de mennesker og organisationer, som opererer i cyberspace med onde hensigter, falske identiteter. ”Teknologi er hverken god eller dårlig, men kan anvendes godt eller dårligt. Det afhænger af, hvem der står bag,” sagde Martin Siecker. Det er derfor, at vi er nødt til at bekæmpe desinformation og udnytte potentialet i de nye teknologier til at informere folk sikkert og korrekt,” afsluttede han. (mp)

Kommissionens nye forslag til forordning om det digitale indre marked beskytter ikke kun forbrugerne i onlinehandel, men - for første gang nogensinde - også SMV'er. Virksomheder, der er aktive på onlineplatforme og søgemaskiner, vil kunne løse eventuelle konflikter ved udenretslig tvistbilæggelse. Disse fremskridt fremhæves i den udtalelse, som Marco Vezzani var ordfører på, og som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 19. september 2018.

Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen oplever næsten 50 % af de europæiske virksomheder, der er aktive på onlineplatforme, problemer. Problemerne vedrørende kontraktforhold bliver ikke løst i 38 % af tilfældene, mens de i 26 % af tilfældene bliver løst, men med besvær. Indtil nu har EU-lovgivningen haft fokus på at definere forholdet mellem virksomheder og forbrugere i onlinehandel (B2C), mens forholdet mellem virksomheder og onlineplatforme (B2B) aldrig er blevet behandlet udførligt.

Derfor og med henblik på at skabe mere rimelige vilkår og øge gennemsigtigheden har Kommissionen besluttet at se nærmere på forretningsforbindelserne mellem SMV'er og onlineplatforme som et element i evalueringen af strategien for det digitale indre marked. "Vi bifalder Kommissionens forslag som et første forsøg på at regulere B2B-relationer inden for onlinehandel og beskytte virksomheder, der anvender onlineformidlingstjenester," sagde Marco Vezzani. "Denne forordning kan imidlertid ikke i sig selv løse alle problemer i tilknytning til det digitale indre marked," fortsatte han. "Globale aktører og erhvervsbrugere, navnlig SMV'er, har en forskellig grad af indflydelse på dette særdeles dynamiske og komplekse marked. Kommissionen bør fastsætte klare rammer og regler for forholdet mellem parterne og bekæmpe misbrug af en dominerende stilling. (mp)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har advaret om, at Kommissionens miljøhandlingsplan, som sigter mod at forbedre den utilstrækkelige og uensartede gennemførelse af EU's miljøbestemmelser og -forvaltning rundt omkring i EU, viser en alvorlig mangel på ambitioner og ressourcer og lægger op til tiltag, der er for svage til, at de på passende og ensartet vis kan sanktionere medlemsstater, der ikke overholder bestemmelserne.

"Dette er kun en brøkdel af, hvad der skal til for at sikre, at miljølovgivningen gennemføres", sagde udtalelsens ordfører Arnaud Schwartz. "Vi mener, at der ved manglende overholdelse af EU-lovgivningen straks skal reageres på et tilstrækkelig højt niveau, hvad der ikke lægges op til i denne meddelelse."

Ifølge EØSU's holdning, der blev udtrykt i en nylig udtalelse, skal Kommissionen – som "traktatens vogter" – sikre, at miljøbestemmelserne overholdes. Kommissionen har ret til at iværksætte håndhævelsesprocedurer, da den som central opgave har at beskytte denne fælles EU-interesse, navnlig i lyset af den alvorlige nedbrydning af miljø, der foregår i øjeblikket.

Imidlertid vedrører planen udelukkende kapacitetsopbygning på medlemsstatsplan. En anden indvending er, at planen kun foreslår tiltag over for manglende overholdelse af reglerne, der skyldes forvirring eller manglende forståelse, men ikke forholder sig til andre årsager som f.eks. manglende politisk vilje.

Med henblik på en passende overvågning af håndhævelsen af miljøbestemmelserne bør medlemsstaterne og Kommissionen afsætte betydelige midler til supplerende personale, konkluderede EØSU. (ll)

EØSU's formand Luca Jahier og kommissær med ansvar for transport Violeta Bulc debatterede livligt om mobilitet på EØSU's plenarforsamling den 20. september 2018. En passende lovramme for et velfungerende fælles europæisk transportområde, digitalisering inden for landtransportteknologi, bedre interoperabilitet mellem de forskellige eksisterende elektroniske bompengesystemer og investering i ren elektricitet havde en central plads i debatten med EØSU's medlemmer.

Den tredje mobilitetspakke blev offentliggjort i maj 2018 og sætter punktum for Kommissionens ambitiøse dagsorden for modernisering af mobiliteten. EØSU vil behandle og vedtage sine udtalelser om dette emne på udvalgets plenarforsamling i oktober.

"EØSU har nøje fulgt op på alle mobilitetspakker og bidraget aktivt til at udforme de nye politikker," erklærede Luca Jahier. ”Vi kan med glæde konstatere, at Kommissionen er skredet til handling med "Et mobilt Europa"-initiativerne med henblik på en grundlæggende modernisering af den europæiske mobilitet og transport. Vi støtter den tredje mobilitetspakke. Vi går sammen om at investere i bæredygtig, sikker og intelligent mobilitet".

Violeta Bulc understregede, at de tre mobilitetspakker afspejlede Kommissionens vision om at fokusere på dekarbonisering, digitalisering, investeringer og innovation. "Vores mål er at skabe europæisk mobilitet, der er sikker, ren, inklusiv og effektiv," sagde hun og konkluderede, at "vores mål især i forbindelse med den tredje mobilitetspakke er sikker mobilitet med nul dødsulykker, ren mobilitet med nul forurening og autonom mobilitet med nul papir". (mp)

Et større budget, flere synergieffekter mellem nettene, fortsat teknisk støtte, bekræftede tilsagn om investeringer i elektricitetsprojekter og delt anvendelse af civil og militær infrastruktur. I udtalelsen udarbejdet af Aurel Laurențiu Plosceanu og Graham Watson, som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 19. september 2018, støtter EØSU i vidt omfang den nye forordning om Connecting Europe-faciliteten for 2021-2027 og peger på områder, hvor der er plads til forbedringer.

Den Europæiske Union vil investere i transeuropæiske transport-, energi- og digitale net gennem det reformerede CEF-program. En moderne højeffektiv infrastruktur er en forudsætning for at kunne forbinde og integrere de europæiske regioner, fremme jobskabelsen og opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

"CEF er et af de mest succesfulde EU-programmer og har strategisk betydning for så vidt angår integrationen af det indre marked, fuldførelsen af energiunionen, intelligent mobilitet og muligheden for, at EU kan skabe konkret merværdi for borgerne, virksomhederne og den sociale samhørighed", fastslog Aurel Laurențiu Plosceanu. "Vi må ikke tillade, at tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne eller på EU-plan forpurrer elsammenkobling, f.eks. ved at udelukke ordninger, som er privat finansieret. Hvis vi skal nå vores klimamål, har vi brug for både offentlig og privat finansiering i transeuropæiske net", konkluderede Graham Watson. (mp)

Af Arbejdsgivergruppen i EØSU

For at forblive succesrige på det sociale plan har vi brug for økonomisk succes. Hvis vi skal sikre, at den europæiske sociale model fortsat er bæredygtig, må vi gøre den mere effektiv og øge Europas produktivitet. Dette var de vigtigste konklusioner fra debatten "Den europæiske sociale model – har vi stadig råd til den i en globaliseret verden?", der fandt sted i Sopot i Polen den 27. september 2018.

EU tegner sig for 7 % af hele verdens befolkning, 20 % af det globale BNP og mindst 40 % af de globale offentlige udgifter til social beskyttelse, bemærkede Jacek Krawczyk, formand for Arbejdsgivergruppen i EØSU. Ikke desto mindre føler flere og flere europæere sig marginaliserede, og populismen vinder indpas, sagde han.

Deltagerne var enige om, at der er behov for en passende balance mellem de økonomiske og sociale politikker, men der herskede uenighed om, hvor denne balance er. Markus Beyrer fra BusinessEurope mente, at det fortsat er en prioritet at fremme konkurrenceevnen. Efter hans mening kan den europæiske sociale models styrke tilskrives de mange forskellige nationale løsninger, og han tilføjede, at denne tilgang bør bevares.

Økonomiske, sociale og miljømæssige rettigheder skal være på lige fod. Sociale rettigheder er også menneskerettigheder, understregede Katarzyna Gardaphadze fra OSCE.

Maciej Witucki, formand for bestyrelsen i den polske virksomhed Work Service, mindede deltagerne om, at det for at finansiere de sociale systemer er nødvendigt at beskatte virksomheder og arbejdstagere, og at det for at skabe job er nødvendigt, at folk har den rette uddannelse.

Den europæiske sociale model bør ikke ses som en omkostning, men som en investering. Der er behov for en reel social dialog for at fjerne mistilliden mellem arbejdstagerne, arbejdsgiverne og staten, understregede Dorota Gardias fra det polske fagforeningsforum.

Hans-Peter Klös fra instituttet for økonomisk forskning i Köln påpegede, at det vil være vanskeligt at bevare den europæiske sociale model, hvis ikke Europas produktivitet øges.

Drøftelserne fandt sted i det europæiske forum for nye idéer, som blev afholdt af den polske sammenslutning Lewiatan. (jl)

af Arbejdstagergruppen i EØSU

Arbejdstagergruppen mødtes i Wien i denne måned for at drøfte det østrigske EU-formandskab, de problemer, som arbejdstagerne og borgerne står over for, og fagforeningernes strategier til håndtering heraf.

Racisme, fremmedhad, nationalisme og højrepopulisme er for opadgående efter flere år med neoliberale politikker, der har spredt utilfredshed blandt befolkningen, samtidig med at ulighed og fattigdom er steget. Den manglende nationale solidaritet ses også på europæisk plan, hvor medlemsstaterne har benyttet enhver given lejlighed til at udvande den sociale dagsorden for Europa. Den sociale søjle, der skulle tackle situationen, har indtil nu været ineffektiv og mangler tilstrækkelige midler og mekanismer. Samtidig udfordrer visse nationale regeringer åbenlyst demokratiets grundlag og retsstatsprincippet og angriber civilsamfundet og fagforeningerne.

Arbejdstagergruppen valgte dette afgørende tidspunkt, hvor arbejdstagernes rettigheder og levevilkår er på spil, til at mødes i EU-formandskabets hjemland for at drøfte, hvad fagforeningerne kan og bør gøre for at vende udviklingen, før det er for sent. Blandt deltagerne var formanden for det østrigske fagforeningsforbund ÖGB Wolfgang Katzian, den anerkendte journalist og historiker Raimund Löw og tidligere formand for S&D-gruppen i Europa-Parlamentet Hannes Swoboda. (ppr)

af Gruppen Diversitet Europa under EØSU

Økonomiske fremskridt og social stabilitet er to fremragende våben til bekæmpelse af EU-skepsis, men der skal mere til. På en konference, som blev afholdt i samarbejde med den østrigske delstat Vorarlbergs kammer for arbejdsmarkedet, og som fandt sted i Feldkirch den 11. oktober 2018, så man nærmere på, hvordan og hvorfor populismen er gået frem i EU. Ligeledes fremhævede man den vigtige rolle, som civilsamfundet kan spille i bekæmpelsen af populisme.

EØSU-medlemmer og repræsentanter for det østrigske civilsamfund deltog i arrangementet og drøftede de vigtigste resultater af undersøgelsen Societies outside Metropolises: the role of civil society organisations in facing populism, som var bestilt hos European Citizen Action Service (ECAS) af Gruppen Diversitet Europa. I centrum for debatten stod den stigende populisme i fire lande og sammenligninger mellem to regioner med forskellige niveauer af økonomisk udvikling i hvert af landene:

• Østrig: Klagenfurt-Villach og Niederösterreich-Süd
• Frankrig: Drôme og Aisne
• Italien: Udine og Reggio di Calabria
• Polen: Płocki og Nowosądecki.

"EU skal ikke kun tale til borgerne, men også lytte aktivt og indgå i en dialog", sagde Arno Metzler, formand for Gruppen Diversitet Europa. "Det europæiske civilsamfund bør hjælpe Unionen med at nå ud til borgerne. Som medlemmer af EØSU har vi et dobbelt ansvar. Vi er nødt til at intensivere vores aktiviteter, som skaber sammenhæng mellem EU og det nationale niveau, og desuden skal vi arbejde tættere sammen. Kun på den måde kan vi bidrage til at reducere den irrationelle frygt, som manipuleres så effektivt af populisterne", konkluderede han. (cl)

Civilsamfundets rolle, når det gælder beskyttelse, fremme og styrkelse af vores værdiarv, med særligt henblik på det kommende valg til Europa-Parlamentet

På sit 12. medieseminar for civilsamfundet i Athen den 22.-23. november vil Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg beskæftige sig med europæiske værdier som en del af den europæiske arv. Forud for europaparlamentsvalget vil der blive afholdt tre paneldiskussioner om udfordringer og brændende spørgsmål i nutidens Europa, herunder multikulturalisme, faldende solidaritet, stigende nationalisme og snæversyn samt spørgsmålet om, hvad civilsamfundet kan gøre for at beskytte et Europa, som opretholder sin værdiarv – respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet.

For afholdelse af seminaret kunne valget af Athen i Grækenland, hvor filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles underviste i filosofi, politik, etik, æstetik og meget mere, ikke have været bedre.

I forbindelse med plenarforsamlingen i Oktober vil der i Foyer 6 blive præsenteret en maleriudstilling under titlen "Edvard Stepančič og konstruktivisme på tværs af grænser". Udstillingen omfatter en privat samling af 21 originale kunstværker og vil blive åbnet onsdag den 17. oktober kl. 13.00 af EØSU's formand Luca Jahier.

Denne måneds kulturelle arrangement er organiseret i samarbejde med kultursammenslutningen "Giuliani nel Mondo" med støtte fra forbindelseskontoret i Bruxelles for den selvstyrende region Friuli-Venezia Giulia. Udstillingen giver et indblik i Edvard Stepančič' emblematiske kunstneriske karriere som førende eksponent for konstruktivismebevægelsen. (ck)

I november vil EØSU være vært for en udstilling med titlen Food for Thought, som består af 25 oliemalerier på lærred af den anerkendte kunstner Bruce Thurman. Udstillingen præsenteres som en illustreret kogebog, der indbyder til en rejse gennem forskellige opskrifter i Europa og viser forskellige madkulturer.

Udstillingen åbnes i forbindelse med mødet i den permanente studiegruppe om bæredygtige fødevaresystemer den 28. november og vil være åben frem til den 7. december. (ck)