Udstilling med østrigsk samtidskunst i EØSU

Austria Contemporary består af et mindre, men repræsentativt udvalg af kunstværker fra Republikkens Østrigs samling af nutidskunst med fokus på værker, der er skabt i de senere år, og som giver et indblik i arbejdsmetoder og tendenser inden for moderne kunst. Udstillingen er et af de initiativer, som EØSU gennemfører i samarbejde med det østrigske EU-formandskab.

Onsdag den 11. juli var EØSU vært ved udstillingens åbning. Luca Jahier, EØSU's formand, østrigske EØSU-medlemmer og Juliane Bogner-Strauß, forbundsminister for kvinder, familier og ungdom, bød velkommen til en lang række gæster. Over 400 personer deltog, herunder mange af de kunstnere, hvis værker indgik i udstillingen. Aftenens program omfattede ligeledes et musikalsk indslag med den prisvindende duo Duo Aliada.

Austria Contemporary vil kunne besøges indtil den 14. september i forbindelse med det østrigske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union og som et kulturelt EØSU-arrangement inden for rammerne af det europæiske år for kulturarv 2018 med støtte fra Østrigs Faste Repræsentation ved EU.

Alle de udstillede værker er fra den østrigske forbundsregerings Artothek, som er den institution, der er hjemsted for de værker, der er indkøbt med henblik på at støtte kunsten.

Flere oplysninger og fotos fra åbningen findes på: https://www.eesc.europa.eu/en/agenda/our-events/events/austria-contemporary (ck)