EØSU info

Organisationer og enkeltpersoner, som er med til at fremme europæisk kultur og kulturarv, kan stadig nå at ansøge om EØSU’s civilsamfundspris 2018 med henblik på både at skærpe deres profil og opnå en kapitalindsprøjtning til finansiering af fremtidige projekter.

Potentielle kandidater kan ansøge indtil den 7. september. Prisen er tiltænkt civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner, som har været aktive med hensyn til:

• at styrke kendskabet til de mange facetter af den europæiske identitet og den rigdom, der ligger deri,
• at udnytte det fulde potentiale i Europas kulturelle rigdom,
• at lette adgangen til den europæiske kulturarv, og
• at fremme europæiske værdier såsom respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet.

Højst fem projekter vil få del i den samlede præmiesum på 50.000 EUR.

Prisen kan tildeles alle civilsamfundsorganisationer, der er officielt registreret i Den Europæiske Union, og til enkeltpersoner, som er aktive på lokalt, nationalt, regionalt eller europæisk plan.

Civilsamfundsprisen, der i år uddeles for tiende gang, blev lanceret af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for at belønne og anerkende civilsamfundsorganisationers og privatpersoners konkrete initiativer og resultater, som har bidraget væsentligt til at fremme de fælles værdier, der ligger til grund for den europæiske samhørighed og integration. I 2017, fokuserede prisen på kvalitetsbeskæftigelse og iværksætteri.

En udtømmende liste over betingelser samt onlineansøgningsformularen kan findes her. (dm)

Energiomstillingen kan gavne Europas regionale økonomier Omstillingen til decentraliserede, vedvarende og digitaliserede energiforsyningsformer vil give Den Europæiske Unions regioner både økonomiske og miljømæssige fordele. I en udtalelse udarbejdet af Lutz Ribbe understreger EØSU, at der er mindst fire årsager til, at intelligent energiproduktion kan hjælpe de regionale økonomier, og opfordrer Kommissionen til systematisk at koble den fremtidige politik for regional og social samhørighed til energiunionsinitiativet.

I den offentlige og politiske debat på europæisk plan er der en tendens til at sætte fokus på de miljømæssige fordele ved den decentraliserede omstilling, eller på de hermed forbundne risici, men udvalget peger på et andet aspekt, nemlig at udviklingen af vedvarende energi kan give EU's regioner økonomiske fordele. Energiomstillingen er en glimrende mulighed for de lokale økonomier, især for landdistrikter og strukturelt europæiske svage regioner. EØSU's udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen den 11. juli 2018, peger på, at kulstoffri energiproduktion kan gavne regionerne ved at:

• nedsætte behovet for import af brændstoffer,
• skabe økonomisk værdi i de pågældende regioner, især hvis anlæggene forbliver i lokale hænder,
• skabe varige kvalitetsjob gennem installering, drift og vedligeholdelse af vedvarende energiproduktionsanlæg,
• og, endelig, ved at
• øge regionernes skatteindtægter.

Under en debat om energiomstilling på EØSU's plenarforsamling i juli understregede Maroš Šefčovič, næstformand for Kommissionen med ansvar for energiunionen, hvor vigtigt det er at knytte EU's energiinitiativer til regionalpolitik og -udvikling og styrke samarbejdet mellem EU-organer og civilsamfundet.

"Det er på lokalt niveau, at planer og politiske tilsagn bliver til konkrete projekter. Energiunionen realiseres ikke her i Bruxelles, men i vores byer og landsbyer. Der må være tale om en kollektiv indsats, hvor vi finder kreative løsninger," sagde Maroš Šefčovič.

Maroš Šefčovič bekræftede Kommissionens intention om at iværksætte tiltag, der har til formål at fjerne de nuværende barrierer for borgernes aktive og fulde deltagelse som "prosumenter" i energiomstillingen samt opbygge tillid blandt investorerne i grøn energi.

EØSU's formand, Luca Jahier, afsluttede med at fremhæve EØSU's vision, og udvalgets rolle i bestræbelserne på at sikre, at alle bliver hørt: "EØSU arbejder på at indsamle ekspertise fra det organiserede civilsamfund i hele Europa for på den måde at sikre, at ingen lades i stikken i moderniseringen af Europas økonomi, hvad enten der er tale om miljø, beskæftigelse og mulighederne for at skabe økonomisk værdi eller om forbrugerspørgsmål". (mp)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret EU-institutionerne og medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at beskytte kvinder og piger med handicap, da de fortsat udsættes for mange forskellige former for forskelsbehandling i EU på grund af deres køn og handicap, hvilket ofte fører til social udstødelse.

På trods af at den udgør 16 % af Europas samlede kvindelige befolkning, er denne gruppe på 40 millioner kvinder en af de mest sårbare og marginaliserede i Europa.

I sin udtalelse, som blev vedtaget i juli, pegede EØSU på, at EU og medlemsstaterne mangler en stærk retlig ramme til at beskytte og sikre menneskerettighederne for alle kvinder og piger med handicap.

"Selv om kvinder med handicap har brug for særlig støtte, sættes der ikke egentlig fokus på dem i nogen af EU-strategierne, hverken i kvindestrategien eller i strategien for personer med handicap. Det er, som om de er forsvundet, som om de er mindre værd end resten af befolkningen," sagde Gunta Anča, ordfører for udtalelsen.

EØSU opfordrede EU og medlemsstaterne til at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, især artikel 6, som omhandler kvinder med handicap.

Udvalget understregede behovet for, at EU-landene tilslutter sig Istanbulkonventionen om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, og at sandsynligheden for, at kvinder med handicap bliver ofre herfor, er 3-5 gange højere end hos kvinder uden handicap.

Udtalelsen kommer til at indgå i Europa-Parlamentets kommende betænkning om samme emne i efteråret. (ll)

Enhver løsning vedrørende beskatningen af digitale forretningsmodeller, der foreslås på EU-plan, skal være i overensstemmelse med den fælles internationale praksis for selskabsbeskatning og dertil knyttede aftaler, siger EØSU i sin nyligt vedtagne udtalelse. I stedet har Kommissionens lovpakke til formål at beskatte virksomhedernes omsætning i stedet for overskuddet og at opkræve skatten dér, hvor salget finder sted, i stedet for dér, hvor værdien skabes.

EØSU mener, at denne tilgang kan bringe det indre markeds integritet i fare og resultere i dobbeltbeskatning. Kompleksiteten i de internationale skattesystemer og dermed usikkerheden for investorerne kan blive forøget. På den baggrund opfordrer EØSU Kommissionen til at gennemføre en supplerende konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger.

Det er meget vigtigt at formulere nye principper for, hvordan virksomheders overskud på digitale aktiviteter henføres til et EU-land og beskattes, siger EØSU i sin udtalelse. Digitale virksomheder bør ligesom traditionelle virksomheder bidrage til de offentlige finanser og betale deres andel af den skattebyrde, der er nødvendig for at finansiere de offentlige tjenester, men enhver løsning bør være retfærdig og konsensusbaseret og skabe lige konkurrencevilkår for alle EU's økonomier.

På trods af sine indvendinger opfatter EØSU imidlertid Kommissionens digitale skatteinitiativer som et skridt i den rigtige retning og bifalder ambitionerne om at finde en global løsning. Kommissionen har givet startskuddet til en international debat, og nu er det afgørende, at medlemsstaterne når frem til en fælles holdning og kommer videre i de igangværende drøftelser med det formål at sikre den nødvendige globale løsning på OECD-niveau. (jk)

Kommissionens forslag til foranstaltninger vedrørende den teknologiske udvikling i den finansielle sektor (fintech) i Europa bør justeres, så der skabes en bedre balance mellem stimulering af markedet og det finansielle og økonomiske systems sikkerhed og stabilitet. EØSU mener, at den foreslåede handlingsplan er et godt udgangspunkt, men at der er brug for supplerende foranstaltninger møntet på at udnytte det fulde potentiale i fintech og garantere forudsigelighed, beskyttelse og lige markedsvilkår for alle markedsdeltagere.

EØSU har den holdning, at de finansteknologiske aktører bør være underlagt de samme regler som den finansielle sektor, navnlig for så vidt angår robusthed, cybersikkerhed og tilsyn, og at der er behov for regler, der kan sikre en ensartet udvikling af fintech i EU. Kommissionen bør præcisere ansvaret for de virksomheder, der tilbyder cloudtjenester, hvad angår beskyttelsen af de personoplysninger som de ligger inde med, og se nærmere på eventuelle regler.

EØSU støtter imidlertid Kommissionens handlingsplan. idet den kan bidrage til fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen, ØMU'en og det digitale indre marked. EØSU bifalder også Kommissionens forslag til en ramme, der skal styrke crowdfundingtransaktioner, idet denne ramme skaber nye muligheder og sikrer en større grad af forudsigelighed og beskyttelse for alle markedsdeltagere. I det mindste i den første tid bør der dog være et endnu skarpere fokus på risiciene ved crowdfundingtransaktioner og -markeder for at kunne foretage en kortlægning heraf og begrænse risiciene, når det er muligt, således at der garanteres forudsigelighed og beskyttelse for alle berørte parter.

Derudover skal der i højere grad tages fat på problemerne vedrørende hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og beskatning på crowdfundingområdet, og der bør udformes regler, som sikrer en løbende overvågning og vurdering af den foreslåede EU-ordning. (jk)

EØSU bifalder Kommissionens forslag vedrørende misligholdte lån. Selv om udvalget foreslår, at der foretages en konsekvensanalyse af forslaget til forordning, mener det, at forslagene vil bidrage til at styrke ØMU'en og sikre fremskridt hen imod fuldførelsen af bankunionen.

Der er brug for yderligere tiltag på EU-niveau for at reducere omfanget af misligholdte lån og forhindre en ophobning af disse lån. Det er ligeledes afgørende at fjerne værdiforringede lån fra de finansielle institutioners regnskaber, så man undgår følgevirkningerne af overdreven gældsætning i fremtiden, og det bliver muligt for bankerne at fokusere på udlån til virksomheder og borgere. I fremtiden bør kreditinstitutterne sikre en ansvarlig långivning.

I sin udtalelse om Kommissionens forslag stiller EØSU spørgsmålstegn ved "universalløsningen" og tidsrammen for hensættelser for nye misligholdte lån under forslaget til lovbestemte tilsynsmæssige bagstopperordninger. Anvendelsen af bagstopperordninger bør tage højde for forskellene mellem de nationale civilretter og de civile domstoles sagsbehandlingstid. Den foreslåede tidsramme for hensættelser for nye misligholdte lån kan tvinge bankerne til at sælge dem hurtigt – en ulempe for de berørte virksomheder.

Det anbefales derfor i høj grad, at der foretages en vurdering af forslaget til forordnings mulige følger for banker, kreditgivningen til husholdninger, SMV'er og væksten i BNP, så det kan afgøres om forslaget til forordning er hensigtsmæssigt og effektivt.

Kommissionens forslag tilskynder til udvikling af sekundære markeder for misligholdte lån. EØSU mener ikke, at tilsynsmyndighederne bør tilskynde til salg af misligholdte lån på grund af risikoen for, at misligholdte lån sælges til lavere priser på sekundære markeder end den værdi, de kunne nå gennem forvaltning i banker. (jk)

EØSU finder, at et en ajourføring af drikkevandsdirektivet – efter borgerinitiativet Right2Water – bør baseres på WHO's retningslinjer. Dette bør omfatte adgang til vand som en menneskerettighed. EØSU's udtalelse om drikkevandsdirektivet opfordrer til et stop for privatisering af vand og efterlyser tiltag, der tilskynder folk til at benytte denne begrænsede ressource på velovervejet vis. Udvalget ønsker endvidere, at man forebygger eventuelle problemer i mineralvandsindustrien.

EØSU beklager, at der i Kommissionens forslag ikke er en tydelig anerkendelse af den universelle ret til adgang til drikkevand og sanitet, således som efterlyst af borgerinitiativet og målene for bæredygtig udvikling. WHO's model, som er baseret på en minimumsvandforsyning pr. person om dagen, kan være er en farbar løsning.

"Drikkevand er et primært gode, som har central betydning for ethvert menneskes sundhed, velvære og værdighed, ligesom det er afgørende for økonomisk og produktiv aktivitet. Det bør ikke længere privatiseres", sagde Gerardo Larghi, ordfører for udtalelsen.

Der bør træffes passende foranstaltninger både over for enkeltpersoner og over for industrien og landbruget med henblik på at hindre uforholdsmæssig anvendelse af vand.

Forebyggede tiltag, herunder omstruktureringer af industrien og omskoling af dens arbejdere, skal bidrage til at afbøde de forventede konsekvenser for mineralvandsproducenterne. (sma)

Migration var et af hovedtemaerne, da Gernot Blümel, den østrigske minister for EU, kunst, kultur og medier, præsenterede Østrigs EU-program under EØSU's plenarforsamling den 11. juli.

"EU kan gå hen og spille fallit, når det gælder migration, Schengen og beskyttelse af de grundlæggende værdier. Vi bør ikke kun stå for et Europa, der beskytter, men for et Europa, der beskytter, fremmer og deler," sagde EØSU's formand Luca Jahier.

Gabriele Bischoff, formand for Arbejdstagergruppen, sagde, at arbejdstagerne støtter et anderledes koncept om et Europa, der beskytter. "Især i en tid med svigtende tillid til EU har borgerne behov for at vide, at Europa kan sikre deres rettigheder og friheder," sagde hun.

Arno Metzler, formand for Gruppen Diversitet Europa, sagde: "Jeg håber, at Østrigs formandskab vil forsvare menneskeligheden og sikre, at vi arbejder sammen. Migration er kun ét aspekt. Vi er nødt til også at samarbejde om andre spørgsmål, herunder digital handel, fri handel, borgerdeltagelse og FFR."

Jacek Krawczyk, formand for Arbejdsgivergruppen, understregede, at Europa også handler om dets værdier, som ikke står til forhandling. Han sagde: "Europa står stadig ved en skillevej. Vi må være på det rene med, hvilken kurs vi lægger. En underminering af Schengen ville få katastrofale følger for erhvervslivet og for borgerne generelt."

Blümel, den østrigske minister, forsvarede de planlagte migrationscentre uden for Europa. "Så længe det stadig er muligt at komme ombord på en båd, som kunne være en billet til Europa, vil der fortsat være mennesker, der omkommer i Middelhavet," sagde han. (sma)

Transport spiller en afgørende rolle, når bæredygtig udvikling skal gøres til virkelighed. Den bidrager til økonomi, handel og beskæftigelse, men rejser også spørgsmål vedrørende miljø, trafik og sikkerhed. I en udtalelse med Tellervo Kylä-Harakka-Ruonala som ordfører, evaluerer EØSU FN's mål for bæredygtig udvikling og med udgangspunkt i en tværgående tilgang, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter inddrages, opfordrer udvalget indtrængende Kommissionen til udarbejde en ny og integreret ramme for EU's fremtidige transportpolitik.

"Transport er en af de grundlæggende politikker i Den Europæiske Union, men uheldigvis er politikudformningen på området stadig kendetegnet ved silotænkning, hvilket resulterer i temmelig fragmenterede tilgange og initiativer. F.eks. indgår markedsrelaterede spørgsmål i transportpolitikken, mens klima- og energirelaterede spørgsmål hører under energiunionen," sagde Tellervo Kylä-Harakka-Ruonala.

De muligheder og udfordringer, der følger af digitalisering og robotisering, skal også forvaltes på hensigtsmæssig vis. "Transport skal være tilgængelig, prisoverkommelig, smidig og effektiv og samtidig sikker for at fremme personers og varers mobilitet. Dette kræver i lyset af målene for bæredygtig udvikling betydelige investeringer i nødvendig infrastruktur, innovation og velfungerende transportsystemer, også når det gælder offentlig transport," konkluderede Tellervo Kylä-Harakka-Ruonala.

I udtalelsen blev det ligeledes understreget, at det er afgørende at inddrage civilsamfundet i forberedelsen og gennemførelsen af transportpolitikken. Den offentlige sektor skal spille en central rolle, men bottom up-initiativer og -partnerskaber skal også have bedre vilkår. (mp)

Den digitale omstilling i EU bør være baseret på respekt for europæiske værdier, og den bør ledsages af mere robuste sociale politikker med henblik på at sikre, at ingen lades i stikken. Det europæiske samfund som helhed - arbejdstagere, virksomheder og den brede offentlighed - bør kunne få gavn af det enorme potentiale, som de nye teknologier skaber, fastslog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) på sin plenarforsamling i juli.

I sin udtalelse om EU-modeller for omstillingsledelse i et digitaliseret arbejdsmiljø, der blev udarbejdet på anmodning af det østrigske EU-formandskab, opstiller udvalget en række prioriteter for EU, som skal sikre, at digitaliseringens fordele kan udnyttes fuldt ud. Disse prioriteter omfatter opkvalificering af de europæiske arbejdstagere, styrkelse af de sociale sikringssystemer og sikring af mangfoldighed på arbejdspladsen, således at f.eks. job i den digitale sektor ikke længere hovedsageligt varetages af mænd.

EØSU advarede imidlertid imod, at investeringerne i de sociale politikker kun tegner sig for 0,3 % af de samlede offentlige udgifter i EU og fremhæver, at denne andel bør øges.

Udvalget gentog sin støtte til en strategi for digitalisering, hvor mennesket bevarer kontrollen (human-in-command) og påpegede, at EØSU støtter udviklingen af en socialt ansvarlig kunstig intelligens, der tjener det fælles bedste.

"Manglende gennemsigtighed af, hvordan algoritmer fungerer, og den måde, hvorpå de foretager valg, som undslipper menneskelig kontrol, skaber enorme udfordringer for EU og grobund for grundlæggende spørgsmål om det samfund, vi ønsker at leve i" konkluderede EØSU. (ll)

Medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og repræsentanter for Montenegros civilsamfund mødtes i Podgorica den 17. juli for at gøre status, diskutere vejen frem for forhandlingerne om Montenegros optagelse i EU og vedtage en fælles erklæring.

Det blandede rådgivende udvalg EU/Montenegro efterlyste en styrket indsats fra den montenegrinske regering med henblik på at opfylde benchmarkene for afslutning af forhandlingskapitlerne, navnlig de foreløbige benchmarks om retsstaten.

Med hensyn til socialpolitik og beskæftigelse understregede det blandede udvalg arbejdsrettens betydning som basis for en strukturel reform af arbejdsmarkedet, som ville være til gavn for den generelle økonomiske og sociale situation i landet. Med henblik på at forberede terrænet for den fri bevægelighed for arbejdstagere opfordrede det blandede udvalg de montenegrinske myndigheder til i god tid at forberede sig på samordningen af de sociale sikringssystemer og på EURES-arbejdsformidlingsnetværket samt på indførelsen af det europæiske sygesikringskort. Med hensyn til situationen i landet for medier og civilsamfundsorganisationer udtrykte det blandede udvalg bekymring over pressefriheden, navnlig når det drejer sig om det nationale offentlige radio- og tv-selskab RTCG.

Næste møde i det blandede udvalg – det tolvte i alt – vil blive afholdt i Bruxelles i anden halvdel af 2018. Det blandede rådgivende udvalg har tolv medlemmer, seks fra hver side, som repræsenterer EØSU og det montenegrinske civilsamfund.(ks)

Netværket af økonomiske og sociale aktører i EU og Afrika ser Afrikas unge som centrale aktører for kontinentets økonomiske og sociale udvikling. Netværkets årlige møde fokuserede på Afrikas unge som en motor for økonomisk udvikling og som den aldersgruppe, der er mest berørt af migrationen.

I sluterklæringen påpegede deltagerne, at civilsamfundets rolle i forbindelserne mellem Afrika og EU er at levere et struktureret, løbende bidrag til EU/Afrika-strategien, ligesom de understregede, at de skal være med i de relevante platforme for formulering af anbefalinger til politiske instanser med henblik på sikring af god regeringsførelse og borgerdeltagelse.

Unge afrikanske iværksættere fra Burkina Faso, Kenya, Swaziland og Madagaskar, som repræsenterede Afrikas geografiske diversitet, præsenterede deres succeshistorier. Således demonstrerede de, præcis hvor energiske og iværksætterorienterede Afrikas unge er, til opmuntring og inspiration for folk overalt i Afrika og i Europa.  "Den økonomiske udvikling er til stede. Vi har brug for værktøjer, ikke for EU-fonde. Vi skal gøre det bedre i Afrika, for ellers vil vi alle komme til Europa", sagde Fahiz Diallo, en ung iværksætter fra Burkina Faso, der driver en virksomhed for fremstilling af præfabrikerede bygningselementer.

Konklusionerne fra mødet vil blive sendt til europæiske og afrikanske institutioner og politiske myndigheder som de ikkestatslige aktørers bidrag til relationerne mellem EU og Afrika.

Af Arbejdsgivergruppen i EØSU

Europas økonomi går hvert år glip af 2 % i produktivitet på grund af færdigheds- og kompetencemismatchet ifølge en nylig undersøgelse, der er blevet foretaget på anmodning af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU). Dette betyder et tab på seks kroner pr. times arbejde. Situationen vil blive yderligere forværret, hvis der ikke gennemføres reformer.

Ifølge undersøgelsen oplever virksomheder i det meste af EU en stigende mangel på arbejdstagere med passende færdigheder. Inden for visse områder såsom IKT-specialister, læger og STEM-fagene (videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) samt lærere, sygeplejersker og jordemødre er virkningen allerede tydelig. Endvidere er der mangel på profiler med mellemlang uddannelse, såsom lastvognschauffører, kokke og smede.

Dette fører bl.a. til øgede udgifter til efteruddannelse af medarbejdere, tab af konkurrenceevne og langsommere ansættelsesprocesser. Over 70 % af de virksomheder, der er aktive inden for liberale erhverv og videnskab og teknik, og 67 % af IKT-virksomhederne medgav, at færdigheds- og kompetencemismatchet havde alvorlige konsekvenser for deres HR-politikker.

De undersøgte virksomheder pegede på en utilstrækkelig tradition for livslang læring og om- og opkvalificering som hovedårsagen til færdigheds- og kompetencemismatchet. Det er dem på under 24 og over 65, der er mest alvorligt påvirket af mismatchet. De, der er mindst berørt, er dem på mellem 40 og 54.

Effektive erhvervsuddannelser, styrket livslang læring og effektiv arbejdsformidling er afgørende for at kunne slå bro over kløften, ligesom en bedre færdighedsevaluering er det, så man kan identificere, hvilke færdigheder der bliver brug for i fremtiden.

Træge uddannelsesreformer, en for vidtgående arbejdsmarkedslovgivning, overdreven beskatning af arbejde og vilkårlige lønfastsættelsesmekanismer er politisk betingede årsager til mismatchet. Der skal gennemføres forandringer både af nationale og lokale myndigheder og af de involverede aktører – uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og arbejdstagerne selv.

Undersøgelsen blev udført af Institute for Market Economics på anmodning af EØSU's Arbejdsgivergruppe og kan downloades via: http://europa.eu/!dM96Ft (jl)

af Arbejdstagergruppen i EØSU

En undersøgelse af nationale strategier for "Arbejde 4.0" iværksat af Arbejdstagergruppen i EØSU viser, at inddragelsen af arbejdsmarkedsparterne spiller en afgørende rolle, idet arbejdstagerne rammes hårdest de steder, hvor de kollektive overenskomstforhandlinger er svækket.

Tempoet i den digitale omstilling og udfordringerne vedrørende lovgivning og beskæftigelsens kvalitet kræver en samlet politisk løsning. OECD anslår, at 14 % af arbejdspladserne i høj grad er i fare for at blive automatiserede, mens der vil ske store ændringer i opgaverne for yderligere 31 % i løbet af de næste 15-20 år.

Undersøgelsens resultater peger i retning af en stor efterspørgsel efter højtkvalificerede arbejdstagere og et fald i antallet af arbejdspladser med mellemindkomst for personer med mellemhøjt kvalifikationsniveau - uligheden vil med andre ord blive større.

Undersøgelsen henviser til ILO's analyser af platformsøkonomien, hvor huller eller gråzoner i lovgivningen har gødet jorden for atypiske arbejdsvilkår af lav kvalitet som følge af nedgangen i de kollektive overenskomstforhandlinger i visse lande.

I undersøgelsen med titlen "Overview of the national strategies on work 4.0 - a coherent analysis of the role of the social partners" efterlyses:

• en styrkelse af den sociale dialog gennem direkte inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen af en retfærdig digital omstillingsproces, der sikrer kvalitetsjob til en anstændig løn,
• universelle socialsikringsordninger,
• ajourførte standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der tager højde for nye teknologier,
• planer for jobskabelse og
• udformning af efteruddannelsesprogrammer.

Undersøgelsen vil blive præsenteret officielt og drøftet den 18. oktober 2018 ved et arrangement i Arbejdstagergruppen. (prp)

af Gruppen Diversitet Europa under EØSU

På et struktureret "brainstorming"-møde tilrettelagt af Gruppen Diversitet Europa under EØSU blev deltagerne tilskyndet til at tænke nyt og komme med idéer, der skal indgå i forslag til Sibiu-topmødet om Europas fremtid.

Arrangementet blev afholdt under overskriften "Genopretning af borgernes tillid og tiltro til EU" og fokuserede på følgende centrale spørgsmål:

• Hvad bør være EU's overordnede/horisontale prioriteter?
• Hvordan kan vi genoprette borgernes tillid og tiltro til EU: fremme af en effektiv europæisk socialpolitik, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og forsvar for et retfærdigt migrationssystem?
• Hvordan kan vi fremme en afbalanceret økonomisk vækst og beskyttelse af rettigheder?
• Hvordan kan vi sikre et bæredygtigt miljø baseret på partnerskaber?
• Hvordan kan vi markedsføre og formidle Europa på effektiv vis, samtidig med at sikkerhedsrelaterede bekymringer og populisme imødegås?
• Hvad ønsker europæerne sig, og hvordan kan EU leve op til forventningerne?

Arrangementet gav startskuddet til Gruppe III's bidrag til EØSU's køreplan Fra Kraków til Sibiu og derudover, et projekt, der blev lanceret af det udvidede formandskab i Kraków, og hvor alle EØSU-organer - de tre grupper, sektionerne, observatorierne og ad hoc-grupperne opfordres til at opstille deres prioriteter for Europas fremtid set i lyset af topmødet i Sibiu i marts 2019.

Under debatten blev der præsenteret en lang række idéer vedrørende unge, bæredygtig udvikling, SMV'er, fred, grundlæggende rettigheder, de liberale erhverv, nye former for samarbejde, lovgivning, gennemsigtighed, social innovation og formidling af Europa.

De specifikke anbefalinger vil blive sammenfattet i en udtømmende liste over prioriteter i nærmeste fremtid. (ih)