EØSU info

Finlands social- og sundhedsminister, Aino-Kaisa Pekonen gæstede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) plenarforsamling den 18. juli, hvor hun præsenterede programmet for det finske EU-formandskab. Programmet har især fokus på bæredygtighed og borgertrivsel. Aino-Kaisa Pekonen fremhævede desuden, at det også er blandt formandskabets prioriteter at styrke retsstatsprincippet og EU's værdier. 

Da EØSU's formand Luca Jahier præsenterede Aino-Kaisa Pekonens tale, nævnte han de største udfordringer, som det finske EU-formandskab bør tage op. "Ved gennemførelsen af 2030-dagsordenen er der brug for en helhedsorienteret tilgang, hvor økonomiske og sociale udfordringer tackles samlet," sagde Luca Jahier. Aino-Kaisa Pekonen erklærede i den henseende: "Finland ønsker at påvirke EU's fremtid, og denne fremtid bør være socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig."

EU's globale lederskab på klimaområdet er derfor en vigtig prioritet under Finlands formandskab. Det finske formandskab forventer i den henseende at nå til enighed om de vigtigste dele af en langsigtet plan, der forpligter EU til klimaneutralitet inden udgangen af 2019, sådan som Det Europæiske Råd har efterspurgt.

Det vil desuden styrke dialogen ikke blot med andre globale aktører, men også inden for EU med andre institutioner og partnere. ”Dialog med arbejdsmarkedets parter er en af prioriteterne for det finske formandskab," afsluttede Aino-Kaisa Pekonen. ”EØSU spiller en central rolle, og vi glæder os over, at EØSU arbejder på vigtige udtalelser, der er i tråd med vores forslag.” (dgf)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) plenarforsamling den 18. juli dannede ramme om en debat med Conny Reuter, der er medformand for EØSU's kontaktgruppe med europæiske civilsamfundsorganisationer og -netværk.

Conny Reuter fremlagde konklusionerne og anbefalingerne fra civilsamfundsdagene 2019, der fandt sted i midten af juni i Bruxelles, og hvor der blev set nærmere på emnet bæredygtigt demokrati. Han kom desuden ind på kontaktgruppens rolle som et særligt EU-organ, der blev nedsat i 2004 med henblik på at sikre en permanent dialog mellem EU-institutionerne og de europæiske netværk af civilsamfundsorganisationer på EU-plan.

"Vi er her for at fremme dialogen med civilsamfundet i et progressivt og inklusivt Europa," sagde Conny Reuter henvendt til plenarforsamlingen og understregede gruppens vigtige rolle i håndteringen – ud fra et EU-synspunkt – af vigtige emner og politikker, der går ud over de nationale interesser.

EØSU's formand Luca Jahier roste kontaktgruppens gode arbejde: "Vi forsøger at bygge broer og ikke at lukke døre. Sammen arbejder vi for et bedre Europa," understregede han.

Som et udtryk for deres tætte samarbejde arrangerer kontaktgruppen og EØSU hvert år civilsamfundsdagene for at fremhæve de europæiske civilsamfundsorganisationers bidrag til opbygningen af en Europæisk Union, der er mere lydhør over for borgernes ønsker. Arrangementet har netop fejret 10-årsdag. Luca Jahier sagde, at civilsamfundsdagene er blevet et af udvalgets flagskibsarrangementer. Flere end 250 deltog i arrangementet i juni. (ll)

EØSU støtter den EU-handlingsplan om batterier, som Kommissionen har udarbejdet, men påpeger, at planen skal styrkes og gennemføres hurtigt.

Der er en reel risiko for, at store dele af den europæiske bilindustri udflytter sin produktion til først og fremmest asiatiske regioner tæt på produktionsenhederne for battericeller. I udtalelsen udarbejdet af Colin Lustenhouwer og vedtaget på plenarforsamlingen i juli, bakker EØSU op om Kommissionens strategiske handlingsplan om batterier, men advarer om, at planen skal styrkes og gennemføres hurtigt for at forhindre en eventuel udflytning af de europæiske bilfabrikker til lande uden for EU.

"Der står meget på spil. Vi taler om ca. 13 millioner arbejdstageres arbejdspladser i denne sektor i EU," sagde Colin Lustenhouwer. "Politiske beslutningstagere, videnskabsfolk og virksomheder har en klar fornemmelse af, at det haster. De er klar over, at tingene sker sent, om ikke for sent. Vi har brug for gode, sikre og miljøvenlige batterier."

Batterier er blevet en uundværlig del af vores dagligdag. I øjeblikket halter EU langt bagefter, hvad angår såvel udvikling som produktion, og Unionen er afhængig af tredjelande, navnlig i Asien. Kommissionens første statusrapport om gennemførelsen af den strategiske handlingsplan om batterier, som blev offentliggjort i april 2019, viser, at der er iværksat en række foranstaltninger for at udvikle en produktiv batteriindustri i EU. Der skal imidlertid gøres meget mere i EU i de kommende år for at udvikle sektoren med fokus på investeringer og innovation. (mp)

Indtil nu har tiltagene til fremme af udviklingen af en cirkulær økonomi i Europa haft fokus på produktion i form af cirkulære forretningsmodeller i industrien, der skulle resultere i cirkulære valgmuligheder på markedet. En EØSU-udtalelse, der blev vedtaget i juli, fastslår nu, at tiden er moden til at inddrage forbrugerne og give dem mulighed for at købe bæredygtigt ind i dagligdagen.

I initiativudtalelsen med overskriften Forbrugerne i den cirkulære økonomi efterlyser Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en strategisk omlægning, der placerer forbrugerne i centrum af de offentlige politikker for den cirkulære økonomi på alle myndighedsniveauer i Europa.

I den første fase af den cirkulære økonomi har forbrugerne udelukkende fået tildelt rollen som urbane aktører, der sorterer husholdningsaffald, mens fokus lå på erhvervslivet. EØSU påpeger, at Kommissionens initiativer har været rettet mod regulering og produktion, fremme af genanvendelsesprocenter og introduktion af begrebet miljøvenligt design.

"Det er nu på tide, at den cirkulære økonomi 2.0 tager fat på forbrugersiden", siger EØSU's ordfører Carlos Trias Pintó, der kraftigt opfordrer Kommissionen til at lede vejen med et nyt fokus i sine kommende initiativer.

Han understreger, at denne anden fase vil afhænge af forbrugeroplysning. Oplysning og uddannelse er nøglefaktorer, når det drejer sig om at styre forbrugerne i retning af cirkulære adfærdsmønstre. Der skal derfor banes vej for uddannelse og livslang læring, og forbrugerne bør have adgang til de mest objektive oplysninger.

EØSU går ind for en frivillig mærkningsordning, som en overgangsordning til tvungen mærkning, der angiver et produkts sociale og miljømæssige aftryk – med oplysninger om, hvordan udledninger begrænses, biodiversiteten beskyttes, ressourcer anvendes mest effektivt, eller hvordan man undgår stærkt miljøskadelige komponenter, produktets forventede levetid samt mulighederne for at skaffe reservedele og reparere produktet.

Selvom oplysning og uddannelse i høj grad kan bidrage til at lede forbrugerne i retning af grønne, holdbare produkter, der kan repareres, vil mange mennesker imidlertid ikke have råd til disse. Som et incitament foreslår EØSU, at medlemsstaterne indfører en model baseret på belønning. Lokale myndigheder kan anvende offentlige indkøb til at støtte bæredygtige leverandører. (dm)

EU er nødt til at lægge større vægt på korte forsyningskæder og landbrugsøkologi for at kunne bevare landbruget og gøre det mere modstandsdygtigt over for nye udfordringer såsom klimaændringer. Landbrugsøkologi er desuden en måde at sikre vores fødevareforsyning og gøre maden sundere og dermed øge fødevareværdien. Korte forsyningskæder vil hjælpe mindre bedrifter til at øge indtægterne og skabe liv i landområderne.

"Initiativer med korte forsyningskæder har potentiale til at skabe arbejdspladser og vækst og dermed velfærd især i landområderne. Udfordringen er derfor at sætte aktørerne i stand til at skabe lokale fødevaresystemer, der forvaltes på lokalt plan. Digitaliseringen spiller – og kommer også i fremtiden til at spille – en afgørende rolle, både når det gælder produktion og forarbejdning samt køb og salg," forklarer Geneviève Savigny, der er ordfører for udtalelsen om Fremme af korte og alternative fødevarekæder i EU: landbrugsøkologiens rolle.

For at kunne udbrede det landbrugsøkolologiske projekt i hele EU foreslår EØSU en struktureret og alsidig handlingsplan med deltagelse af det regionale og nationale niveau samt EU. Eksisterende programmer bør desuden rettes direkte mod støtteforanstaltninger inden for landbrugsøkologi og korte forsyningskæder.

En samlet fødevarepolitik, som EØSU har været fortaler for i årevis, og som udvalget kunne fungere som formidler af, kunne danne rammen for handlingsplanen. (sma)

EØSU mener ikke, at fremstillingsindustrien i EU bliver i stand til at omstille sig til en avanceret digital og miljøvenlig økonomi på effektiv og konkurrencedygtig vis, før den er parat til at foretage betydelige investeringer i innovation. De skridt, som Kommissionen har planer om for at fremme en bedre udvikling af fremstillingsindustrien, bør derfor tage udgangspunkt i reel viden om virksomhedernes og især SMV'ernes behov.

Fremstilling tegner sig for 17,3 % af EU's BNP og 80 % af eksporten. "I lyset af disse meget høje tal er det afgørende, at de europæiske lande går sammen om at bevare og styrke sektoren," sagde Antonello Pezzini, der er ordfører for EØSU's informationsrapport om Trinvis innovation i meget industrialiserede områder.

EØSU opfordrer EU og de enkelte lande til at udarbejde passende uddannelsesstrategier, da de er afgørende for erhvervelsen af nye færdigheder og nye jobprofiler. 

Den igangværende industrielle revolution anvender digitale modeller som cloud computing og big data og udvikler sig i retning af tingenes internet og intelligente produkter. Kunstig intelligens er særlig vigtig i denne proces, da den har potentialet til at fordoble de årlige vækstrater inden for de næste 20 år.

"EU er nødt til at tage en række afgørende skridt inden for digital teknologi og fremme SMV'ernes adgang til avanceret teknologi. EØSU efterlyser derfor særlige foranstaltninger og politikker, der gør det muligt for SMV'erne i højere grad at netværke med større virksomheder, og som giver små og store virksomheder incitamenter til at samarbejde om innovation," konkluderede Antonello Pezzini. (sma)

EU bør forny sit system for koordinering og styring af den økonomiske politik baseret på en ny EU-strategi for bæredygtig udvikling for perioden efter 2020, der skal øge effektiviteten af tiltagene og resultaternes bæredygtighed, siger EØSU.

I en udtalelse, som udvalget vedtog for nylig, bifalder EØSU Kommissionens forslag om at skabe stærkere forbindelser mellem det europæiske semester og samhørighedsfinansieringen under den næste FFR. Udvalget mener, at disse forbindelser har et enormt potentiale til at forbedre koordineringen og styringen af EU's økonomiske politik.

EØSU foreslår desuden, at et nyt EU-forvaltningssystem i højere grad bør basere sig på sin forståelse af og sit samarbejde med civilsamfundet og fremme offentlig forvaltning på flere myndighedsniveauer. I den forbindelse foreslår udvalget, at der oprettes et EØSU-informationscenter for interessenter.

I en anden EØSU-udtalelse efterlyses der tættere forbindelser mellem EFSI, dens efterfølger – InvestEU-programmet – og andre europæiske og nationale investeringsprogrammer. Udtalelsen indeholder anbefalinger om klare investeringsmål, forenkling af lovgivningen og yderligere vejledning med det formål at sikre en større geografisk og sektormæssig balance inden for rammerne af investeringsplanen for Europa.

Hvis EU anvender det europæiske semester som det vigtigste element i koordineringen af den økonomiske politik, vil dette kunne bidrage til implementeringen af disse anbefalinger. (jk)

EØSU fremlagde i juli en række forslag til den økonomiske dagsorden for den kommende mandatperiode og anbefalede, at disse forslag danner grundlag for EU's nye økonomiske strategi.

Den fremtidige økonomiske politik og styring bør efter EØSU's mening tage højde for geopolitiske og samfundsmæssige udfordringer, såsom den globale økonomiske afmatning, uløste handelstvister, brexit, klimaændringer og demografiske forandringer, voksende uligheder og den fjerde industrielle revolution, samt bidrage til at styrke modstandsdygtigheden over for kriser og den økonomiske models holdbarhed. Disse udfordringer kræver en vidtrækkende økonomisk strategi med klare politiske målsætninger og en mere sammenhængende ramme for økonomisk styring.

Alle fire søjler i ØMU'en – den monetære og finansielle, den økonomiske, den sociale og den politiske – skal styrkes på afbalanceret vis, og der er brug for et positivt narrativ om den fremtidige udvikling af økonomien i EU. EØSU efterlyser bl.a. oprettelse af en finanspolitisk kapacitet for euroområdet, en afbalancering af foranstaltninger på efterspørgsels- og udbudssiden og en større inddragelse af Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i vigtige sociale og økonomiske beslutninger.

EØSU mener, at uddannelse og efteruddannelse, F&U og innovation skal fremmes for at opnå opadgående konvergens. Sådanne initiativer kan styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne, dvs. dens evne til at øge produktiviteten og levestandarden på en bæredygtig måde, samtidig med at den omstiller sig til klimaneutralitet.

Yderligere oplysninger: ECO/492 & ECO/493 (jk)