EØSU info

EØSU's formand Luca Jahier sagde i sin tale i anledning af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs 60-årsjubilæum den 24. maj, at udvalget er fast besluttet på ikke at hvile på laurbærrene, idet han lagde kursen for EØSU's fremtidige indsats på grundlag af syv prioriteter. EU's topledere siger samstemmende i en debat om Europas fremtid, at civilsamfundsrummet er og fortsat skal være nøglen til europæisk demokrati

I sin tale på jubilæumsplenarforsamlingen fremhævede formanden, Luca Jahier, milepælene i EØSU's historie og erindrede om udvalgets største resultater, der havde lagt kimen til central EU-lovgivning. Fra fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder til udvalgets banebrydende forslag om en skat på finansielle transaktioner "har EØSU meget at være stolt over", sagde han.

Luca Jahier foreslog løsninger på de udfordringer, Europa står over for, og beskrev de prioriterede områder for EØSU's indsats i de kommende år:

• konsolidere Unionens værdier
• gennemføre dagsordenen om bæredygtig udvikling
• forstærke samordningen af de økonomiske politikker i EU
• styre kunstig intelligens til gavn for mennesket
• arbejde for en ambitiøs flerårig finansiel ramme, der er baseret på solidaritet og fremmer samhørighed
• udvikle en følelse af europæisk identitet gennem kultur og uddannelse
• aktivt forme forbindelserne med EU's naboområde og derudover.

I den efterfølgende debat debatterede Kommissionens formand Jean Claude-Juncker, Europa-Parlamentets næstformand Ramón Valcarcel Siso og RU's formand Karl-Heinz Lambertz med Luca Jahier, hvordan man bedst tackler Europas udfordringer forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019.

I en perspektiverende tale gav Herman Van Rompuy, tidligere formand for Det Europæiske Råd, udtryk for håb for og tillid til Europas fremtid og understregede EØSU's rolle for at sikre, at der er et modstandsdygtigt demokrati i Europa.

Darja Isaksson, medlem af den svenske statsministers nationale innovationsråd, redegjorde for Europas yngre generations synspunkter og opfordrede EU's ledere til at komme på højde med de udfordringer, som den bæredygtige udvikling og den digitale revolution byder.

Luca Jahier afsluttede ceremonien med et citat af pave Johannes Paul II med en opfordring til deltagerne om ikke at være bange for nutiden, men at have mod til at leve i den.(dm)

Læs Luca Jahiers tale ved jubilæumsplenarforsamlingen

Se Luca Jahiers tale

Den globale udvikling i de senere år har sat det europæiske projekt på en prøve. Befolkningerne og alle myndighedsniveauer har ikke været forberedte på den interne splittelse, de negative holdninger og en voldsomt forøget migration, hvilket har ført til en nationalistisk retorik og presset den gensidige solidaritet til det yderste. I denne situation har civilsamfundsorganisationer spillet en central rolle i at fremhæve det potentiale, der ligger i Europas kulturarv, styrke identiteter og fællesskaber og fremme mangfoldighedens enorme potentiale, som er grundlaget for Europas historie.

EØSU's civilsamfundspris 2018 vil belønne innovative initiativer, som har ydet et betydeligt bidrag til håndteringen af følgende udfordringer:

• styrke kendskabet til de mange facetter af europæisk identitet og den rigdom, der ligger deri
• udnytte det fulde potentiale i Europas kulturelle rigdom
• lette adgangen til den europæiske kulturarv
• fremme europæiske værdier som respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstaten.

En samlet præmiesum på 50.000 EUR vil blive tildelt op til fem vindere. Ansøgningsfristen er 7. september 2018, og prisoverrækkelsen finder sted den 13. december 2018 i Bruxelles. EØSU's civilsamfundspris kan tildeles alle civilsamfundsorganisationer, der er officielt registreret i Den Europæiske Union, og som er aktive på lokalt, nationalt, regionalt eller europæisk plan. Den kan tillige tildeles enkeltpersoner.

En udtømmende liste over betingelser samt onlineansøgningsformularen kan findes her. (ll)

EØSU støtter en stærk og velfinansieret fælles landbrugspolitik og en stigning i EU's budget til 1,3 % af BNI på linje med væksten i EU's økonomi. Den fælles landbrugspolitik skal råde over tilstrækkelige midler til at håndtere lave indtægter blandt landbrugere og landbrugsmedarbejdere, inflation og underskud som følge af brexit samt yderligere krav på miljø- og klimaområdet.

"Europæiske landbrugere - familielandbrug, SMV'er, kooperativer og andre traditionelle landbrugssystemer - skal kunne leve af deres landbrugsindtægter. Dette skal sikres gennem rimelige priser og stærke direkte betalinger. Direkte betalinger bør dog kun gå til aktive landbrugere og landbrugsvirksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter i henhold til objektive kriterier og regional praksis, og som leverer offentlige goder. Det er ikke nok blot at være ejer af landbrugsarealer", udtaler Jarmila Dubravská, ordfører for EØSU's udtalelse om Fremtiden for fødevarer og landbrug. "For EU's landbrugere er det afgørende, at lovgivningsforslagene omfatter en reel forenkling af de mest bureaukratiske elementer af den fælles landbrugspolitik", tilføjer John Bryan.

Nærhedsprincippet må ikke underminere den fælles landbrugspolitik eller det indre marked. Det bør kun finde anvendelse på medlemsstaternes planer for realiseringen af den fælles landbrugspolitiks mål, og medlemsstaterne bør have fleksibilitet til at vælge de betalingsmuligheder under den første og anden søjle, der passer bedst til landbrugsmetoderne, strukturerne og vilkårene i de enkelte lande, samtidig med at der tages højde for landenes naturforhold og miljø. EØSU går ikke ind for, at medlemsstaterne overfører midler fra søjle II til søjle I. Udvalget opfordrer derimod til, at der fastsættes et rimeligt niveau for samfinansiering af den anden søjle for alle medlemsstater.

EØSU foreslår desuden, at støtten under den fælles landbrugspolitik til unge landbrugere og generationsfornyelse forhøjes. Endelig er EU nødt til at forfølge en mere sammenhængende strategi mellem den fælles landbrugspolitik og handelspolitikken. (sma)

Hvis en plaststrategi skal være vellykket, er den nødt til at omfatte hensigtsmæssige uddannelsesforanstaltninger, der skal fremme overholdelsen af biosfærens dynamiske ligevægt. For at gøre plast mere genanvendeligt og fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi er det nødvendigt at skabe incitamenter med hensyn til design og adfærd samt fælles tekniske og lovgivningsmæssige standarder.

I sin udtalelse om Kommissionens strategi for plast i en cirkulær økonomi fremhæver udvalget, at genanvendelse af plast udgør et særdeles vigtigt instrument til opnåelse af bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk udvikling. Genstande fremstillet af plast skal betragtes som et værdifuldt råmateriale, der skal genbruges. "Vi har brug for en europæisk kultur for plastcirkularitet, som bygger på en analyse af produkternes samlede livscyklus", sagde Antonello Pezzini, ordfører for udtalelsen, "og dette forudsætter, at borgerne og civilsamfundet inddrages. Fordelene ved at sortere og genanvende plast skal være til at føle på for de europæiske borgere".

Mikroplast – der ofte bliver brugt i rengøringsmidler, kosmetik, boligudstyr og maling – kræver særlig opmærksomhed, eftersom forurening med mikroplast er en af de største trusler for miljøet og menneskers sundhed.

Fra PET til garn

EØSU går ind for separat indsamling og især genanvendelse af PET (polyethylentereftalat), der kan give økonomiske fordele i EU, idet der dermed skabes nye produktionsaktiviteter og arbejdspladser. Omdannelse af PET til stof er nyskabende og miljøvenligt og sikrer kvalitet, lige fra produktionsteknikkerne til designet. Tallene er imponerende: der skal kun bruges ca. 27 1,5 literflasker – hvilket rundt regnet svarer til den anbefalede mængde drikkevand for en husholdning bestående af fire personer om ugen – for at fremstille en fleecetrøje. (sma)

Med stigningen i fleksible og atypiske former for beskæftigelse i EU er det afgørende, at arbejdsvilkårene gøres mere gennemsigtige og forudsigelige for alle arbejdstagere, hvilket bedst kan opnås gennem social dialog og overenskomstforhandlinger på nationalt niveau, fremfører EØSU i sin udtalelse om Kommissionens forslag til et direktiv om gennemsigtige arbejdsvilkår.

EØSU beskriver direktivet som et reelt skridt i retning af en gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og en tilpasning til fremtidens arbejdsmarked. Udvalget advarer imidlertid mod den mulige administrative byrde, som arbejdsgiverne kan blive pålagt, hvis nogle af direktivets bestemmelser gennemføres i deres nuværende form, og anbefaler, at visse aspekter afklares og ansvaret for visse spørgsmål overlades til medlemsstaterne.

"Direktivet om gennemsigtige arbejdsvilkår giver en enestående mulighed for at påbegynde et socialt Europa", sagde Christian Bäumler, ordfører for EØSU's udtalelse, og tilføjede, at arbejde på tilkaldebasis ikke kan fastholdes som en form for beskæftigelse uden en passende referenceperiode og et passende varsel til arbejdstagerne.

Medordfører Vladimira Drbalová påpegede, at det nuværende forslag indeholder visse uklare bestemmelser, som kan skabe juridisk usikkerhed på arbejdsmarkedet. Hun tilføjede, at der er behov for en vis finjustering, idet forslaget endnu ikke er tilstrækkeligt velbegrundet.(ll)

EØSU bifalder Kommissionens forslag om en momshandlingsplan, som skal komme den endelige forbruger til gode, men efterlyser visse ændringer. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at gøre deres bedste for at gennemføre de foreslåede reformer og gå over til det endelige momssystem inden for en overskuelig fremtid.

Efter EØSU's mening bør EU's nuværende momssystem bringes i overensstemmelse med den seneste markedsudvikling samt de nyeste forretningsmodeller og teknologier for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, for at forenkle momsreglerne og for at forebygge momssvindel.

For at indsnævre momsgabet bør medlemsstaterne oprette relevante fora til udveksling af bedste praksis om indkassering af indtægter og undersøge forskellige måder, hvorpå den digitale teknologi kan udnyttes bedre til at bekæmpe momssvindel og lette skattemyndighedernes og virksomhedernes administrative byrde og adgang til oplysninger. Der bør lægges særlig vægt på at udvikle et system til effektiv skatteopkrævning i forbindelse med handel på tværs af grænserne.

EØSU opfordrer alle institutioner, der er involveret i reformprocessen, til at undersøge muligheden for at indføre et fælles momssystem for varer og tjenesteydelser. EØSU støtter Kommissionens forslag om nedsatte momssatser og anbefaler, at disse også anvendes på visse kategorier af varer og tjenesteydelser, især af almen interesse. En "negativliste" over varer og tjenesteydelser, som normalsatsen for moms skulle gælde for, bør ikke unødigt begrænse medlemsstaternes frihed til at fastsætte nedsatte satser for visse varer af almen interesse.

Sidst men ikke mindst mener EØSU, at lofterne for den nye momsordning for små virksomheder bør fastsættes, så alle SMV med sikkerhed omfattes. Bestemmelserne bør også gælde socialøkonomiske virksomheder.

Se vores første og anden udtalelse for yderligere oplysninger.  (jk)

EØSU støtter Kommissionens initiativ til oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling, og fremhæver, at denne nøgleteknologi vil bidrage til at tackle de store udfordringer, samfundet står over for i dag, og i sidste ende gavne vores velfærd og konkurrenceevne og fremme beskæftigelsen.

I den udtalelse, som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 23. maj 2018, og som var udarbejdet af Ulrich Samm og Antonio Longo, understreger udvalget, at fællesforetagendet EuroHPC helt klart vil tilføre EU's digitale suverænitet og uafhængighed en merværdi, gøre EU til en nøgleaktør i den digitale udvikling og have en direkte indvirkning på konkurrenceevne og livskvalitet.

"Startinvesteringen på 1 mia. EUR til erhvervelse og drift af supercomputere i verdensklasse er væsentlig, men ikke videre ambitiøs, navnlig ikke hvis man sammenligner med de to andre centrale aktører – USA og Kina", sagde Ulrich Samm. "Der er brug for en yderligere indsats fra EU's side, der kan stå mål med vores globale konkurrenters indsats," tilføjede han. Det vil navnlig være nødvendigt med væsentligt større investeringer i EU's medlemsstater kombineret med et stærkt europæisk forsknings- og innovationsprogram for at fastholde et verdensklasseniveau inden for HPC-applikationer.

EØSU anbefaler endvidere, at digitaliseringsprocessens sociale dimension styrkes mest muligt inden for rammerne af den europæiske sociale søjle ved at fastlægge en række samfundsmæssige udfordringer, der skal tackles ved hjælp af den nye digitale infrastruktur. "Indførelsen og anvendelsen af højtydende maskiner skal have en tydelig og målbar positiv indvirkning på alle EU-borgeres dagligdag," sagde Antonio Longo. "Derfor opfordrer vi også til, at der fastlægges en kommunikationsstrategi på EU-plan, der skal sikre, at borgerne og erhvervslivet informeres om dette nye initiativ." (mp)

Over 100 civilsamfundsrepræsentanter har vedtaget deres bidrag til topmødet for statsledere fra EU og de vestlige Balkanlande i Sofia den 15. maj

Deltagerne på konferencen på højt niveau var ikke i tvivl om, at en udvidelse af EU og navnlig udbredelsen af EU's demokratiske værdier og juridiske standarder til den vestlige Balkanregion er i både de vestlige Balkanlandes og i EU's interesse. Fremme af EU's værdier i regionen er garanti for sikkerhed og stabilitet og udbygger den sociale og økonomiske udvikling, demokratiet og retsstaten i disse lande, hvilket igen betyder stabilitet og sikkerhed for EU.

"Regionens fremtid er en europæisk fremtid", understregede EØSU's formand, Luca Jahier, i sin tale på konferencen. "Jeg er ikke i tvivl om, at en støt, transformerende og vedvarende udvikling hen imod fuldt medlemskab er den eneste vej frem for såvel EU som de vestlige Balkanlande."

 "Jeg er fuldt og fast overbevist om, at det er i alles interesse - ikke blot for landene og befolkningerne på det vestlige Balkan, men også for alle os i EU, at regionen integreres i vores fælles Union så hurtigt som muligt", sagde Dilyana Slavova, formand for EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser ved konferencens åbning.

Bulgariens vicepremierminister for reform af retsvæsenet og udenrigsminister, Ekaterina Zaharieva, understregede desuden behovet for at involvere civilsamfundet: "Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i den socioøkonomiske udvikling og for samhørigheden på det vestlige Balkan". Det er hendes håb, at to af landene på det vestlige Balkan bliver medlemmer af EU senest i 2025.

 Repræsentanterne for civilsamfundsorganisationerne fokuserede især på sårbare gruppers rettigheder og deres muligheder for indflydelse i regionen. (sg)

"Civilsamfundets bidrag beriger det mangesidede partnerskab mellem EU og Kina og fører til bedre internationale forbindelser," lød konklusionen fra EØSU's formand Luca Jahier og næstformanden for det kinesiske økonomiske og sociale råd Yang Chongui på det 16. rundbordsmøde mellem deres respektive institutioner. Efter det 16. rundbordsmøde, der fandt sted den 28. og 29. maj i Varna (Bulgarien), fremlagde de to parter en fælles erklæring, der opsummerer de overordnede konklusioner og anbefalinger fra mødet.

"Rundbordsdialogen EU-Kina er uden tvivl blevet en af de vigtigste bilaterale begivenheder mellem EU og Kina og er udtryk for et samlet set positivt og stabilt forhold," udtalte EØSU’s formand Luca Jahier og tilføjede, at EU og Kina som store økonomiske, politiske og strategiske partnere skal fortsætte med at arbejde sammen om stadig flere spørgsmål.

På det 16. rundbordsmøde blev der fokuseret på spørgsmål om social sikring og mekanismer for social solidaritet samt på handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og Kina.

Sideløbende med rundbordsdialogen blev der afholdt et trepartsmøde om turismeåret EU-Kina 2018 med det bulgarske ministerium for turisme og Bulgariens økonomiske og sociale råd. Formålet med turismeåret er at promovere mindre kendte rejsemål, skabe muligheder for øget økonomisk samarbejde og forbedre visumlempelsesaftalen og flyforbindelserne mellem EU og Kina. (ia)

 Aftalen må ikke være på bekostning af nogen sektor, region eller noget land, understreger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Union er den største økonomi i verden, og Mercosur den sjette største. Begge parter kan få betydelige fordele ved at underskrive associeringsaftalen, siger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i sin udtalelse Mod en associeringsaftale mellem EU og Mercosur, der blev vedtaget på plenarforsamlingen den 24. maj. EU vil få adgang til et marked med næsten 300 mio. indbyggere. Mercosur-landene vil kunne diversificere deres økonomier, øge deres eksportværdi samt få adgang til et marked med 500 mio. mennesker. I betragtning af områdets størrelse, befolkningstal og samhandel til en værdi af mere end 84 mia. EUR om året vil indgåelsen af en associeringsaftale mellem EU og Mercosur styrke parternes rolle på den internationale scene og skabe et stort område for økonomisk integration til fordel for begge parter og ydermere positive eksterne virkninger, også i resten af Latinamerika. Imidlertid må associeringsaftalen under ingen omstændigheder blive baseret på et dårligt forhandlingsresultat.

"EØSU opfordrer forhandlingsparterne og især EU til at overveje de store politiske og økonomiske omkostninger ved ikke at indgå en aftale eller indgå en aftale, der ikke tager afbalanceret hensyn til begge parter", sagde Josep Puxeu Rocamora, ordfører for EØSU's udtalelse. Associeringsaftalen vil være en omfattende strategisk aftale, hvis hensigt er langsigtede fordele for alle økonomiske og sociale aktører hos begge parter med hensyn til udvikling, sikkerhed, migration og miljøudfordringer.

"Associeringsaftalen bør have en fuldt udbygget social, arbejdsmarkedsmæssig og miljømæssig dimension", understregede Mário Soares, medordfører for udtalelsen. "En sådan dimension skal være garant for, at de økonomiske forbindelser er i overensstemmelse med sociale og miljømæssige mål og ILO's konventioner om bæredygtig udvikling".(sg)

På det første topmøde for interessenter om kunstig intelligens, som blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Kommissionen den 18. juni i Bruxelles, blev det fremhævet, at EU skal sikre, at kunstig intelligens er sikker, objektiv og i tråd med de europæiske værdier.

"Kunstig intelligens er en teknologi, som ikke må overvinde og overvælde os", udtalte Catelijne Muller, formand for EØSU's tematiske studiegruppe om kunstig intelligens, og tilføjede, at mennesket bør bevare kontrollen over kunstig intelligens. 

Mariya Gabriel, EU-kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, nævnte Kommissionens bestræbelser på at yde en koordineret indsats med hensyn til kunstig intelligens og kaldte det "en vigtig politisk prioritet". Kommissionen sigter mod at tilvejebringe 20 mia. EUR til offentlige og private investeringer i kunstig intelligens inden 2020 og 20 mia. EUR årligt i det følgende årti.

Mady Delvaux, Europa-Parlamentets ordfører om kunstig intelligens, gjorde opmærksom på den udfordring, der ligger i tilgængelighed, og nævnte, at Europa er nødt til at foretage en vellykket omfordeling af den rigdom, der skabes med kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er en af de vigtigste politiske prioriteter for EØSU's nuværende formandskab. Som Ariane Rodert, formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, understregede, arbejder EØSU på to nye udtalelser om kunstig intelligens. (ia)

"De socialøkonomiske virksomheder har nu chancen for at vise de europæiske værdier i en tid, hvor EU står over for meget store udfordringer," sagde Ariane Rodert, medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), da hun tog hul på den tredje udgave af den europæiske dag for socialøkonomiske virksomheder. Ved arrangementet, der løb af stablen den 4. juni i EØSU's bygning i Bruxelles, var der fokus på, hvordan vi kan udvide den sociale økonomi, og forskellige innovative sociale iværksættere blev præsenteret.

Den sociale økonomi sikrer lønnet arbejde til 6,3 % af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 13,6 mio. lønnede job i EU. En række sociale iværksættere og beslutningstagere lagde vægt på, at tiden er inde til at udvide sektoren.

Talerne understregede, at den sociale økonomi i Europa ofte bliver undervurderet, når det gælder dens potentiale for økonomisk udvikling og social omstilling, og de gjorde opmærksom på den rolle, som de socialøkonomiske virksomheder potentielt kan spille på den internationale scene, især i regioner med stor arbejdsløshed som f.eks. Balkan eller Afrika.

Særligt interessante var de fire eksempler på innovative og fremgangsrige socialøkonomiske virksomheder, som har bevist, at det er muligt at udvide inden for den sociale økonomi. Derudover var der tre workshops med fokus på ligestilling i de socialøkonomiske virksomheder, virksomhedsklyngers betydning og forskellige muligheder for udvidelse.

EU's beslutningstagere blev i dag enige om, at tiden er inde til at udvide den sociale økonomi, men mindede samtidig om, at det egentlige grundlag for den sociale økonomi er samarbejde og solidaritet. (ia)

Medborgerskab, demokrati og kultur i et digitaliseret Europa var mottoet for civilsamfundsdagene 2018, der blev afholdt af kontaktgruppen hos Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i Bruxelles den 24. og 25. maj.

De enormt hurtige forandringer i den digitale tidsalder vil medføre en vis ødelæggelse, men på længere sigt vil folk arbejde mindre og på en anden måde, samtidig med at den subjektive trivsel vil være bedre sagde Andrea Renda, professor i digital innovation ved Europakollegiet, i sin hovedtale. Ray Pinto, politisk direktør i DIGITALEUROPE, advarede om, at der mangler ca. 500.000 eksperter i Europa. Desuden oplever USA og Kina en stor fremgang i registreringen af patenter vedrørende kunstig intelligens (AI), mens Europa sakker agterud. 83 % af de eksterne investeringer i AI foretages i USA og Kina.

På seks workshops drøftede deltagerne samlivet i fremtidens digitale Europa og vedtog til slut syv overordnede anbefalinger:  

• hvad angår kulturelle udtryksformer og medborgerskab er det vigtigt at skabe synergieffekter mellem uddannelse og kultur i alle undervisningsmiljøer og set i et livslangt læringsperspektiv,
• civilsamfundsorganisationer bør støttes, så de kan intensivere indsatsen for at fremme og realisere lige muligheder, inklusion og deltagelse i samfundslivet, herunder online,
• kontrol og tilsyn med overvågningsmekanismer bør styrkes, og civilsamfundet bør inddrages i dette tilsyn,
• på lokalt niveau bør e-værktøjer til samskabelse/crowdsourcing i højere grad anvendes til at styrke borgernes engagement,
• spørgsmålet om tilgængelighed bør behandles på samme måde som sikkerhed og databeskyttelse. Det bør være et centralt aspekt ved IKT-produkter og -tjenester,
• AI kan og bør bistå arbejdstagerne og ikke erstatte dem,
• der bakkes op om et EU-charter for grundlæggende digitale rettigheder. (sma)

Den 31. maj holdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en høring om energiomstilling i Europas regioner for at sætte fokus på de regionale økonomiske gevinster ved en overgang til decentraliserede og kulstoffattige energiforsyninger, et spørgsmål, som langt henad vejen har været underbelyst på trods af den omstændighed, at omstillingen har en tydelig regional dimension.

Overgangen til rene og vedvarende energiformer kan vise sig at blive særlig fordelagtig for mindre gunstigt stillede regioner og dermed reducere ulighederne mellem Europas forskellige områder og tilvejebringe en bedre social og regional samhørighed i EU. Det blev endvidere påvist, at lokalt produceret privat energi kan nedbringe energifattigdommen.

Dette blev demonstreret gennem to vellykkede eksempler, der blev præsenteret på høringen. Det første var et projekt, der var blevet iværksat i den tyske by Treuenbrietzen, som har nået sit mål om at sikre en ren, uafhængig og decentraliseret energiforsyning til lokalsamfundet, som tidligere havde været i en vanskelig situation.

Det andet vellykkede energiomstillingsprojekt var blevet gennemført i Turosn Koscielna kommune i det østlige Polen, en af EU's fattigste regioner. Det førte til et betydeligt fald i CO₂-emissionerne og til besparelser på 95.000 EUR om året.

Resultaterne af høringen vil danne input til EØSU's udtalelse om "Virkningerne af en ny kulstoffri, decentraliseret og digitaliseret energiforsyningsstruktur for arbejdspladser og regionale økonomier". Udtalelsen vil blive fremlagt på EØSU's plenarforsamling i juli i tilstedeværelse af Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič. (ll)

Forslaget om EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027, der er fremlagt af Kommissionen, går ikke langt nok og savner politiske ambitioner – dette var en af hovedkonklusionerne fra en konference i EØSU om dette spørgsmål. Der er brug for en hurtig aftale om et passende og egentligt reformeret langsigtet budget.

Deltagerne i EØSU-konferencen anerkendte begrænsningerne for den kommende FFR og bifaldt mange positive aspekter i Kommissionens forslag, men de tilkendegav samtidig, at de var foruroliget over den voksende kløft mellem borgernes bekymringer og forventninger og de begrænsede beføjelser og ressourcer, der i dag er tildelt EU. Kommissionens forslag vil ikke kunne håndtere denne kløft på behørig vis, hvorfor det bør revideres.

Stefano Palmieri, formand for EØSU's ECO-sektion, opfordrede på linje med Europa-Parlamentet EU's ledere til at øge det nuværende loft for EU's udgifter til 1,3 % af BNI.

Ikke kun budgettets størrelse, men også dets struktur og fordeling, samt hvilke redskaber det skal ledsages af, var oppe til debat. Der var forskellige synspunkter.

Generelt bifaldt talerne tilføjelsen af nye politiske prioriteter, men samtidig efterlyste de en dybtgående vurdering af nye politikinstrumenter med hensyn til relevans og effektivitet.

Nye prioritetsområder bør ikke gå ud over de økonomiske midler, der afsættes til de gamle områder, især samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik, uden at det dog forhindrer, at disse politikker bør reformeres på behørig vis.

Der blev bakket op om en højere grad af konditionalitet, og nye instrumenter for en stabil ØMU blev hilst velkommen. Imidlertid var der deltagere, der satte spørgsmålstegn ved de foreslåede redskabers ambitionsniveau og effektivitet og efterlyste yderligere oplysninger.

Endelig var talerne enige om, at det er yderst vigtigt, at der nås en aftale om FFR inden det uformelle møde i Det Europæiske Råd i Sibiu og valget til Europa-Parlamentet i 2019.

Konklusionerne fra konferencen vil danne input til en EØSU-udtalelse, der skal debatteres på EØSU's plenarforsamling i september 2018. (jk)

af Arbejdstagergruppen i EØSU

En studie udarbejdet af Det Europæiske Sociale Observatorium for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på anmodning fra Arbejdstagergruppen

Den sociale søjle har potentialet til at sikre nye borgerrettigheder, hvilket der er stærkt brug for efter flere år med krise og sparepolitikker. Men i hvilken tilstand befinder den social søjle sig? Har den allerede haft indflydelse? Hvilken vej bør man gå?

Den Europæiske Union behøver en stærk social dimension som modvægt til det fremhærskende økonomiske perspektiv, og søjlen omfatter disse centrale elementer blandt sine principper. Søjlen opfattes generelt positivt, men der udtrykkes bekymring over dens uforpligtende karakter og navnlig over finansieringen, i forbindelse med hvilken det vil være helt afgørende med øremærkede midler fra den flerårige finansielle ramme.

Ifølge studien har søjlen allerede haft en betydelig indflydelse på det europæiske semester 2018, med den sociale resultattavle som et positivt skridt, selv om der er brug for visse justeringer.

Med hensyn til anbefalinger finder studien det vigtigt, at der sikres anstændige mindstelønninger, og i endnu højere grad at der sikres en ordentlig løn, nemlig en, som arbejdstagere rent faktisk kan overleve på. Forfatterne foreslår, at fattigdomsrisikokvotienten danner rettesnor for fastsættelse af ordentlige lønninger, idet der tages hensyn til specifikke nationale situationer. (pr)

Studien kan findes her

af Gruppen Diversitet Europa under EØSU

Jeg har besøgt Auschwitz-Birkenau adskillige gange og er hver gang blevet overvældet af de rædsler og den umenneskelighed, som mennesket er i stand til at byde sine medmennesker. Hvert besøg har imidlertid også vækket nye følelser. Måske kunne det forventes, og man kan håbe, at EØSU's udvidede formandskabs besøg i koncentrationslejrene den 12. juni fik os til at gøre os nogle tanker, ikke blot over fortiden, men også i høj grad over nutiden og fremtiden.

Populistiske og nationalistiske holdninger udgør i dag en stor udfordring for Europa. Tænk blot på de nylige valg i Ungarn, Italien, Østrig, Tyskland og Slovenien. Den populistiske røst i EU's medlemsstater er steget fra et gennemsnit på 8,5 % i 2000 til over 24 % nu, hvor den er på sit højeste. Der er ingen tvivl om, at man skal sætte EU og Unionens værdier i centrum, hvis man vil modvirke disse tiltagende tendenser. EU kan som institution imidlertid ikke komme med alle løsningerne. Der er også brug for en øget indsats fra de europæiske borgere og det organiserede civilsamfunds side, så man kan nå ud til og indgå i en dialog med de personer, som lader sig lokke af ekstremisme – og medvirke til at skabe fornyet balance mellem vores samfund og de politiske systemer.

I Gruppen Diversitet Europa tager vi denne rolle meget seriøst. Vi har et ansvar, og ved hjælp af gruppens ekspertise og kreativitet vil vi fortsat bidrage til et fredeligt og bæredygtigt Europa og skabe balance mellem de socioøkonomiske fremskridt og bekæmpelsen af fattigdom under hensyntagen til miljøet. Det er vores landbrugere, miljøforkæmpere, SMV'er, personer fra de liberale erhverv, forbrugere, organisationer for handicappede og ældre osv., som vil "tale" med og til de europæiske borgere. Det vil de gøre i forbindelse med udvalgets daglige arbejde, men også ved aktivt at bidrage til udkastet til EØSU's køreplan "Fra Kraków til Sibiu og derudover", der har til formål at skitsere civilsamfundets vision for morgendagens Europa. Vi må heller ikke glemme gruppens konference i oktober i Østrig, som vil omhandle emnet "Kan økonomiske fremskridt og social stabilitet kurere EU-skepsis?" For Europa står først og fremmest for gensidig respekt og beskyttelse af diversiteten. En diversitet, der begynder med vores egen gruppe, Gruppen Diversitet Europa.

Arno Metzler

Formand for Gruppen Diversitet Europa (Gruppe III) 

af Arbejdsgivergruppen i EØSU

Mere konsekvent, mere forenet og mindre bureaukratisk – det er sådan, arbejdsgiverne ser Europas fremtid. Erhvervslivet er fortsat urokkeligt proeuropæisk og ønsker at spille en aktiv rolle i udformningen af Europas fremtid. Deltagerne i konferencen "The Future of Europe – Employers' perspectives" (Europas fremtid – arbejdsgivernes synspunkter) i Madrid, Spanien, kom med konkrete eksempler på mangler i EU og formulerede løsninger for fremtiden.

Hvis vi glemmer de europæiske værdier, vil vi miste EU, sagde Jose Vincente Gonzalez, næstformanden for sammenslutningen af arbejdsgivere og virksomheder i Spanien (CEOE), i sin åbningstale. Europas fremtid skal ses i en global sammenhæng. Geopolitiske ændringer – som f.eks. USA's politik og migrationsstrømmene – skal håndteres.

Den Europæiske Union slingrer fra krise til krise, men især i dag, hvor den verdensorden, vi kender, gennemgår en radikal forandring, skal vi holde sammen og tage ambitiøse og modige initiativer. Arbejdsgiverne udgør en løsning, ikke et problem, sagde Jacek Krawczyk, formand for Arbejdsgivergruppen. Vi må ikke være bange for at videreudvikle et forenet Europa eller for at handle i fællesskab og solidaritet. Vi skal heller ikke være bange for højt og tydeligt at sige, hvad virksomhederne har brug for for at kunne operere.

Debatten fokuserede på to aspekter af Europas fremtid – det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union. Overregulering er fortsat en udfordring for de europæiske virksomheder. I mange sektorer skal der i betragtning af den igangværende digitalisering gennemføres omfattende ændringer i forretningsmodellerne, for at man kan forblive konkurrencedygtig. Deltagerne i panelet om Den Økonomiske og Monetære Union var enige om, at de ØMU-reformer, der er blevet lanceret efter krisen, er et skridt i den rigtige retning, men samtidig er for langsomme og ikke tilstrækkeligt ambitiøse.

Medlemmerne af Arbejdsgivergruppen havde tillige den ære at møde Ana Pastor, formand for "Congreso de los Deputados" – det spanske parlament – og forelægge hende konklusionerne fra konferencen. Arrangement var organiseret i fællesskab af sammenslutningen af arbejdsgivere og virksomheder i Spanien (CEOE) og Arbejdsgivergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. (lj)

Det kulturelle arrangement til fejring af EØSU's 60-års dag bød på en unik og mindeværdig kunstnerisk præstation, der forenede forskellige elementer fra kulturen og den kreative industri.

"Songs of Longing", der blev arrangeret i samarbejde med operahuset La Monnaie som en del af det europæiske år for kulturarv under Airan Bergs kunstneriske ledelse, indeholdt dele af et kommende fællesskabsprojekt, der får premiere i slutningen af juni.

Forestillingen bestod af tre sammenflettede kunstneriske ensembler af både musik, dans og teater. Kulturens rolle for Europas nutid og fremtid blev fremhævet sammen med EU's flagskibsmotto "forenet i mangfoldighed".

Forestillingen kombinerede således også de forskellige elementer, der udgør EØSU's vigtigste fokusområder: socialpolitik og samfundsforhold, økonomi og kultur.

Professionelle kunstnere, både unge talenter og velkendte kunstnere, optrådte på samme scene sammen med folk fra kunstnermiljøet, der bor og arbejder i Bruxelles. De tog publikum med på en rejse gennem vores kulturarv, viste, hvordan den giver næring til nutidens kreativitet, og vækkede håb om en medmenneskelig fremtid.

"Songs of Longing" løb af stablen torsdag den 24. maj i en godt fyldt Albert Hall.

Se mere her (ck)