Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har lanceret en civilsolidaritetspris for at belønne initiativer, der iværksættes af enkeltpersoner, civilsamfundsorganisationer og privatejede virksomheder i EU og UK med det formål at bekæmpe covid-19 og afbøde pandemiens ødelæggende virkninger.

EØSU vil uddele op mod 29 priser på hver 10.000 EUR. 27 priser tildeles projekter, der er gennemført i medlemsstaterne, én tildeles et initiativ iværksat i UK, og én pris går til et grænseoverskridende projekt eller et projekt med europæisk fokus.

Civilsolidaritetsprisen, der er tænkt som en enkeltstående pris, der ekstraordinært uddeles i stedet for EØSU's ikoniske civilsamfundspris vil belønne initiativer, som har ydet et fremragende bidrag til at tackle covid-19-krisen og dens mange følgevirkninger, og som dermed har styrket den europæiske solidaritet.

Med prisen ønsker EØSU at hylde alle de mennesker, som kæmpede mod coronavirussen og udviste mod, engagement samt en helt utrolig ansvarsbevidsthed.

For at kunne komme i betragtning skal deltagerne enten være bosiddende eller etableret i EU eller UK. Ved at give kandidater fra denne tidligere medlemsstat mulighed for at komme i betragtning som modtagere af prisen, på trods af at UK nu forlader EU, ønsker EØSU at vise, at udvalget ikke har til hensigt at bryde forbindelserne med civilsamfundet i denne tidligere medlemsstat. Tværtimod ønsker udvalget at opretholde tætte forbindelser.

Fristen for indsendelse af bidrag er den 30. september 2020 kl. 12.00. Prisoverrækkelsen finder sted ved EØSU's plenarmøde i Bruxelles i januar 2021.

Yderligere oplysninger om, hvordan man ansøger fås her.

Den 1. juli overtog Tyskland roret fra Kroatien og står nu i spidsen for Rådet for Den Europæiske Union. Der vil højst sandsynligt blive tale om Tysklands mest udfordrende formandskabsperiode til dato, nu hvor Europa står over for den største økonomiske, sociale og sundhedsmæssige krise i nyere tid.

Tyskland, som varetager formandskabet for 13. gang siden Romtraktatens underskrivelse i 1957, har allerede bebudet, at formandskabets program vil fokusere direkte på at overvinde covid-19-pandemien, forme EU's økonomiske genopretning og styrke Europas sociale dimension.

Det tyske formandskabs motto bliver "Sammen om Europas genopretning", og formandskabets prioriteter blev fremlagt på EØSU's plenarforsamling af Tysklands forbundsminister for økonomi og energi Peter Altmaier.

Den tyske minister sagde til plenarforsamlingen: "Vi er allesammen klar over, at vi kun virkelig kan bekæmpe denne pandemi effektivt ved at samarbejde. Vi kan kun håbe på succes, hvis EU og medlemsstaterne står sammen, hvis vi udviser solidaritet med de svageste, hvis vi nægter at lade nogen drive en kile ind imellem os. Det er derfor, det er så vigtigt at gøre noget ved denne krise. Vi ønsker at sikre ægte solidaritet for vores borgere. Vi ønsker, at de kan se og mærke det."

En hurtig vedtagelse af en revideret og ambitiøs flerårig finansiel ramme (FFR) og genopretningsplanen Next Generation EU, som Kommissionen har foreslået for at tackle de sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien, ville være et første skridt i den rigtige retning, sagde Peter Altmaier.

Ud over forhandlingerne om FFR forventes Tyskland også at levere resultater i andre hastesager såsom klimabeskyttelse og den europæiske grønne pagt, digital omstilling, retsstatsprincippet og Europas rolle i verden. Under det tyske mandat skal der desuden ske en afklaring på EU's fremtidige forhold til UK.

EØSU er parat til at bidrage til det tyske formandskabs arbejde og sikre, at det europæiske civilsamfunds stemme bliver hørt under disse yderst dramatiske og afgørende tider for Europa og EU's fremtid.

"EØSU er parat til at forene kræfterne for at bidrage til at udforme og gennemføre EU's genopretningsplan "Next Generation EU", som skal føre os ud af denne altødelæggende krise og samtidig styrke det europæiske integrationsprojekt. Vi vil engagere os i det tyske formandskabs arbejde i spidsen for et Europa, der heler og beskytter, og relancere et initiativrigt og bæredygtigt Europa, som bygger på solidaritet, i en ny rEUnaissance", sagde EØSU's formand Luca Jahier.

EØSU er allerede blevet bedt om at udarbejde 10 udtalelser om forskellige emner såsom platformsøkonomien, bæredygtige forsyningskæder og anstændigt arbejde inden for international handel, almennyttige sociale virksomheder og deres potentiale til at frembringe et socialt retfærdigt Europa, digitalisering og bæredygtighed og mange flere.

EØSU gav udtryk for tilfredshed med, at en af det tyske formandskabs prioriteter er at nå frem til en aftale om konferencen om Europas fremtid, som EØSU forventes at spille en strategisk og afgørende rolle i.

Du kan finde mere om EØSU's samarbejde med det tyske formandskab i den brochure, der blev udgivet for nylig.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vedtog på plenarforsamlingen i juli en resolution om udvalgets bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2021. I dokumentet hilses Kommissionens forslag til overvindelse af covid-19-krisen velkommen, og det kommende år betragtes som en mulighed for at omstrukturere og forbedre EU's økonomi og samfund.

I resolutionen, som EØSU har vedtaget, glæder udvalget sig i høj grad over og støtter fuldt ud Kommissionens forslag til planen "Next Generation EU" og til det samlede EU-budget for perioden 2021-2027, og der udtrykkes håb om, at dette "udvides fuldt ud og konkret" i Kommissionens arbejdsprogram for 2021.

Udvalget har formuleret sine specifikke forslag til arbejdsprogrammet for 2021 i overensstemmelse med Kommissionens hovedprioriteter.

EØSU's medlemmer mener, at arbejdsprogrammet bør fokusere på "omstrukturering og forbedring af vores økonomi og samfund med udgangspunkt i følgende principper: beskyttelse af menneskerettigheder og sociale rettigheder, demokratiske værdier og retsstatsprincippet, udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale, opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG), skabelse af en cirkulær økonomi og opnåelse af klimaneutralitet i EU senest i 2050 og sikring af god regeringsførelse og demokratisk ansvarlighed."

På sin plenarforsamling i juli var EØSU vært for en debat med Kommissionens næstformand Margaritis Schinas, som fremlagde en række kommende initativer inden for sin portefølje for "fremme af vores europæiske levevis". Nogle af disse initiativer var den nye pagt om migration og asyl, dagsordenen for færdigheder, EU-handlingsprogram for sundhed og den nye strategi for sikkerhedsunionen.

Debatten var domineret af migrationspolitiske spørgsmål.

"Vi afventer den nye pagt om migration og asyl med håb, men også med bekymring. Jeg håber, at den vil føre til en gennemgribende reform af Dublinsystemet, som alt for længe har været et sort hul i EU's politik", sagde EØSU's formand Luca Jahier til kommissær Margaritis Schinas.

Luca Jahier påpegede, at det var i forbindelse med migration og integration, at værdierne solidaritet, lighed og retfærdighed, eller mangel på samme, var mest tydelige. Han beklagede den situation, hvor medlemsstaterne i Sydeuropa er nødt til at bære en forholdsmæssigt stor byrde, mens en række andre lande undlader at leve op til deres forpligtelser.

Den nye pagt om migration og asyl, der var annonceret som Von der Leyen-kommissionens første prioritet, var nødt til at blive udsat som følge af pandemien. Den er nu blevet udskudt til efter forhandlingerne om EU's styrkede langsigtede budget.

Kommissær Margaritis Schinas erklærede, at den nye pagt vil udgøre en helhedsorienteret løsning, som blandt andet kombinerer robust forvaltning af de eksterne grænser og delt forvaltning af asylansøgninger, hvorved byrden vil blive delt mellem alle medlemsstater.

I debatten med kommissæren pegede en række EØSU-medlemmer på vigtigheden af fuld social og økonomisk inklusion af migranter og behovet for at fremhæve deres bidrag til vores samfund og økonomier. (ll/ks)

Formand Luca Jahier kritiserede Det Europæiske Råds nylige forslag om at give de nationale regeringer vetoret over et lands reformprogrammer. Under en debat med kommissæren for økonomi, Paolo Gentiloni, på EØSU's plenarforsamling sagde Luca Jahier, at hele udvalget stod bag Kommissionen.

Luca Jahier sagde, at Kommissionen havde løftet udfordringen fra covid-19-krisen, først med de tidlige foranstaltninger om at fravige bestemmelserne vedrørende budgetunderskuddet og statsstøttereglerne og senere med forslaget til pakken Next Generation EU, som med ca. 5 bio. EUR – noget nær fem gange mere end Marshallplanen, skal imødegå de enorme følgevirkninger af pandemien.

"Du skal vide, at hele EØSU står bag jer, Kommissionen og Europa-Parlamentet, i denne kamp for at nå til enighed om en god aftale - en aftale, der står mål med udfordringen, som ikke sætter gang i en farlig tilbagerulning, og som først og fremmest ikke bliver udvandet, hvilket vil kunne kaste Europa ud i ødelæggende socialt kaos efter sommeren", var Luca Jahiers budskab til kommissær Gentiloni.

Paolo Gentiloni understregede, at covid-19 havde haft enorme økonomiske og sociale konsekvenser og forårsaget det største økonomiske chok siden den store depression. "Modstandsdygtigheden af vores samfund og vores værdier er det stærkeste forsvar mod virussen og krisen. Det er altafgørende, at genopretningen efter krisen bliver robust."

Han sagde videre, at "den manglende økonomiske og sociale konvergens mellem lande og regioner i EU er en trussel mod den politiske holdbarhed af det europæiske projekt. Hvis vi skal sikre, at genopretningen bliver økonomisk bæredygtig, at vi kan modstå fremtidige chok, og at konvergensen i EU øges, har vi nu mere end nogensinde før brug for omfattende investeringer og reformer".

Luca Jahier gentog sin skarpe kritik fra en tidligere erklæring af de modforslag, som Rådets formand, Charles Michel, for nylig har fremlagt for at gøre pakken mere spiselig for stats- og regeringscheferne. især afnedsættelsen af FFR-budgettet og styringen af pakken.

Selv om den foreslåede nedsættelse af EU's samlede flerårige budget for 2020-2024 fra de 1.100 mia. EUR i Kommissionens forslag fra maj 2020 til 1.074,3 mia. EUR er lille i absolutte tal, vil det være den første gang nogensinde, at EU-budgettet bliver mindre i faste priser. Det vil få konsekvenser for de vigtige EU-midler, der skal gå til at hjælpe lande og regioner med et efterslæb. Luca Jahier understregede, at det fremfor alt ville blive startskuddet til forhandlinger om den fremtidige FFR og sætte gang i en farlig udvikling, hvor EU-budgettet til strukturforanstaltninger bliver stadig mindre ambitiøst.

EØSU var endnu mere kritisk over for forslaget om at opdele styringen af pakken mellem Kommissionen (FFR) og de nationale regeringer (Next Generation EU). Det vil betyde, at man bevæger sig væk fra integreret forvaltning, hvor Kommissionen har indflydelse på et styrket budget, til et budget, der er opsplittet i mindst to dele.

Endnu mere bekymrende var ifølge Luca Jahier den foregående aftens forslag om i sidste ende at give de enkelte lande vetoret gennem indkaldelse af EU's finansministre til et ekstraordinært møde, hvis de har indvendinger mod en medlemsstats foreslåede reformer inden for rammerne af pakken. Dette vil være ensbetydende med en definitiv, strukturel opdeling af EU-budgettet, som vil være farlig og uacceptabel, sagde han.

Et andet brandvarmt emne, som EØSU's plenarforsamling gerne ville drøfte med kommissær Gentiloni, var gårsdagens afgørelse fra Domstolen, som annullerede en afgørelse fra 2016, hvorefter Irland skulle have opkrævet 13 mia. EUR i skatterestancer fra Apple.

EØSU bakkede op om Kommissionens arbejde for at få de store teknologivirksomheder til at betale mere i skat og på den måde rette op på en åbenlys uretfærdighed. Luca Jahier gav også udtryk for, at han glædede sig over de forslag, som Kommissionen havde fremlagt dagen inden, og som er rettet mod at sætte en stopper for den uanstændige og uholdbare skattekonkurrence mellem medlemsstaterne.

Adspurgt om, hvordan arbejdet med beskatning af den digitale økonomi skrider frem, redegjorde Paolo Gentiloni for status for forhandlingerne om at nå til en global, eller hvis dette ikke er muligt, europæisk aftale, som vil sikre EU stærkt tiltrængte egne indtægter.

"Jeg vil gerne sige det meget klart", sagde kommissær Gentiloni. "Der er ingen nemme løsninger som følge af politiske, tekniske og internationale problemer. Men der er positive tegn: Opbakningen fra befolkningen, fra Europa-Parlamentet, fra jeres udvalg og fra interessenterne er tiltagende. Og vi ser en mulighed i, at medlemsstaterne nu mener, at Kommissionen skal have flere egne indtægter til at tilbagebetale den fælles gæld."

Han konkluderede: "Ja, vi har uden tvivl behov for flere egne indtægter, hvis Next Generation EU skal blive en succes. For erfaringerne fra vores Union viser, at der er tale om et helt ekstraordinært initiativ. Det er ikke et blivende initiativ, men hvis det virker, hvis det sikrer gode investeringer, hvis det medvirker til at modernisere vores økonomi, og hvis vi evner at øge vores egne indtægter til at tilbagebetale gælden, kan jeg forsikre jer om, at dette, som altid i EU, vil skabe præcedens, som kan bruges senere, når der opstår en ny krise, eller der skal nås et nyt fælles mål." (dm)

EU er nødt til at yde en større indsats for at få medlemslandene helskindet igennem coronapandemien, og det skal gå stærkt. Det skal ske i en ånd af solidaritet og med en ambitiøs vision for Europas fremtid. I tre udtalelser, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli, samt et holdningsdokument, bakker udvalget op om en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag om en genopretning, herunder det reviderede EU-budget for 2021-2027.

For hurtigst muligt at få pustet nyt liv i den europæiske økonomi støtter den udtalelse, der er udarbejdet af Petru Sorin Dandea, Tommaso Di Fazio og Petr Zahradník, navnlig Kommissionens Next Generation EU-initiativ som et konkret værktøj til en hurtig og effektiv indsats. Med henvisning til samhørighedspolitikken støtter EØSU Kommissionens REACT-EU-initiativ, og i udvalgets holdningsdokument, som er udarbejdet af Antonello Pezzini, anbefales det at fjerne alle unødvendige administrative barrierer og byrder i både de nationale og EU's offentlige forvaltninger og straks at udbetale mindst 70 % af ressourcerne for 2020 som forfinansiering til medlemsstaterne.

I udtalelsen med Dimitris Dimitriadis som ordfører bakkes der op om Kommissionens forslag om at fremme EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i kølvandet på covid-19-krisen ved at stille direkte, omfattende økonomisk støtte til rådighed for medlemsstaterne til offentlige investeringer og reformer i den hensigt at støtte den grønne og den digitale omstilling. Endelig i den udtalelse, der er udarbejdet af Ronny Lannoo, hilser EØSU den foreslåede styrkelse af InvestEU-programmet velkommen og glæder sig over oprettelsen af det supplerende solvensstøtteinstrument, som skal hjælpe virksomhederne i genopretningsfasen. (mp)

Robert Schumanerklæringen minder os om - 70 år senere - at det kræver politisk mod og visioner, hvis man vil skabe forandring og ændre historiens gang.

En ceremoni til ære for en af det forenede Europas grundlæggere blev afholdt den 7. juli i EØSU på initiativ af udvalgets generalsekretær, Gianluca Brunetti og med deltagelse af formanden Luca Jahier, Jean Quatremer, specialist i EU-anliggender og korrespondent ved det franske dagblad Libération samt Pierre Kroll, karikaturtegner på den belgiske avis Le Soir.

Ifølge Jean Quatremer ville Robert Schuman, hvis han skulle gentage sin opfordring i dag, fokusere på behovet for solidaritet mellem fattige og rige lande og de europæiske værdier.

Skuespillerne Aurélie Vauthrin og Rachid Benbouchta læste teksten fra erklæringen op i en nyfortolkning.

"Civilsamfundet mod covid-19" er et nyt særligt afsnit på EØSU's websted, som indeholder over 50 beretninger om genopretning, solidaritet og konkrete tiltag i forbindelse med coronavirusudbruddet. Siderne blev lanceret den 2. juli 2020 og indeholder også artikler om EØSU-medlemmers initiativer til at håndtere covid-19-krisen gennem deres lokale organisationer i medlemslandene.

Isabel Caño Aguilar, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, har iværksat projektet: "EØSU har fulgt udviklingen af pandemien tæt og udtrykt stor solidaritet med ofrene for coronavirus og deres familier. Nu vil vi gerne vise vores medlemmers daglige engagement i den lokale indsats for at håndtere konsekvenserne".

Hun opfordrer alle til at besøge de nye sider på webstedet: "Disse websider beskriver det arbejde, som EØSU, vores medlemmer og de civilsamfundsorganisationer, vi repræsenterer, har gjort for at komme igennem krisen og ruste os til fremtiden. På vores hospitaler og i vores lande, byer og landdistrikter har mænd og kvinder arbejdet utrætteligt sammen for at overvinde denne krise. Det er vigtigt at fremhæve, at det organiserede civilsamfund spiller en afgørende rolle i kampen mod pandemien og i arbejdet for at komme på fode igen".

EØSU-medlemmernes beretninger spænder vidt og handler om alt fra arbejdstagere, virksomheder og social dialog til landbrug, sundhed, transport, miljø, forbrugere, lige rettigheder, de unge, familier og de ældre. (mp)

På sin plenarforsamling i juni vedtog EØSU en informationsrapport om revisionen af maskindirektivet. EØSU's medlemmer bifaldt Kommissionens igangværende bestræbelser på at forbedre direktiv 2006/42/EF, som er et meget vigtigt og velfungerende instrument for den europæiske industri, men bemærkede samtidig, at radikale ændringer af direktivet ville have en meget negativ effekt og burde undgås.

"Den grundlæggende tilgang og arkitekturen i direktivet bør forblive uændret", påpegede Aurel Laurenţiu Plosceanu, ordfører for informationsrapporten. "Vi har også anbefalet, at Kommissionen tager højde for den kroniske underbemanding, underfinansiering og de ineffektive inspektioner og kontroller af maskiner i de fleste medlemsstater. Vi opfordrer Kommissionen til at gøre ord til handling," konkluderede han.

Medordføreren, Enrico Gibellieri, sagde, at direktivet var vigtigt for det indre marked, idet det garanterer maskindelenes sikkerhed: "Vi skal beskytte forbrugernes interesser og vi skal løbende forbedre disse maskiner for at sikre, at beskyttelsesniveauet for arbejdstagerne bliver stadigt højere".

Med henblik på en ajourføring af maskindirektivet lancerede GD for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV’er en offentlig høring i juni 2019. Lovgivningen forventes vedtaget i første kvartal af 2021. (ks)

EØSU glæder sig over den nye foranstaltning, som Kommissionen har foreslået med henblik på at støtte de landbrugsbedrifter og SMV'er i landbrugsfødevaresektoren, der kæmper med likviditetsproblemer, og sikre deres økonomiske overlevelse under krisen. Udvalget mener imidlertid, at Kommissionen bør oprette en ekstraordinær fond til at gennemføre foranstaltningen.

Kommissionens forslag til, hvordan denne skal finansieres, begrænser sig til at foretage målrettede ændringer af forordningen om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for at give de nationale myndigheder mulighed for at afsætte op til 1 % af budgettet for 2014-2020 til den nye foranstaltning og således anvende uudnyttede fondsmidler til at dække de ekstraordinære behov.

Ifølge udtalelsens ordfører, Arnold Puech d’Alissac, er der dog to store problemer i forslaget: "For det første har nogle medlemsstater allerede anvendt eller øremærket deres fondsmidler under ELFUL og vil således ikke kunne drage fordel af denne støttemekanisme. For det andet – og dette er nok det største problem – vil de fondsmidler, som oprindeligt var afsat til at forbedre landbrugets konkurrenceevne og miljøet, fremover blive anvendt til at opfylde disse akutte likviditetsbehov".

EØSU mener derfor, at Kommissionen bør oprette en ekstraordinær fond uden for budgettet for den fælles landbrugspolitik, så den foreslåede foranstaltning kan blive gennemført i lighed med genopretningsplanen. (mr)