EØSU's juniplenarforsamling dannede ramme for en debat med kommissær Maroš Šefčovič om fremtiden for EU's energiunion, ligesom udvalget fastlagde sin holdning til den foreslåede EU-strategi for den langsigtede reduktion af drivhusgasemissionerne.

Der var i EØSU enighed om, at omstillingen til et kulstoffattigt Europa skal være socialt retfærdig og effektiv, samtidig med at alle aktører skal slå kræfterne sammen og gøre deres del. Endvidere understregede EØSU behovet for handling efter 2030. "Der er i Europa en almindelig anerkendelse af, at der er et hastende behov for klimatiltag", sagde og tilføjede, at klima var blevet et af de centrale valgtemaer i EU, og at "vi i EU endelig ser på klimaforandringerne som en mulighed for at definere nye mål for og omorganisere vores økonomi."

Luca Jahie var på samme bølgelængde. Han fastholdt, at målet om klimaneutralitet i 2050 er afgørende for Europas fremtid, og rejste spørgsmålet om, hvorvidt der – trods de store fremskridt, der er gjort i kampen mod klimaforandringerne – stadig vil være tilstrækkeligt ambitiøse politikker og ressourcer til at understøtte den langsigtede ambition om at nå nettonulemissioner i 2050.

EØSU gav sin støtte til den foreslåede EU-strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner og strategiens målsætning om at gøre EU til en klimaneutral økonomi i 2050. I en udtalelse udarbejdet af Pierre Jean Coulon og Stefan Back, efterlyser udvalget en permanent dialog med borgerne og en socialt retfærdig omstilling. Udvalget argumenterer ydermere for, at der bør vedtages en ny socialpagt.

"En sådan omstilling er mulig og vil være til gavn for EU, men alle skal med ombord – vi skal alle slå vores kræfter sammen om at nå dette fælles mål. Vi må ikke adskille borgerne fra beslutningstagerne", sagde Pierre Jean Coulon.

Mobilitet er nøglen. Det er et af de områder, hvor der er størst behov for fremskridt, og hvor der kan gøres fremskridt. "Vi skal finde løsninger til at reducere EU's CO2-aftryk, uden at det får negative virkninger for hele EU's økonomi og samfund", sagde Stefan Back. "Vi kunne udforme, vedtage og gennemføre et system for fastlæggelse af prisen på kulstof, der tager hensyn til følgerne for erhvervslivet og borgerne, og som accepteres fuldt ud af disse", konkluderede han. (mp)