Det var ikke særlig svært for mig at blive hjemme under den nylige lockdown. Der var en række ting,
som jeg havde udsat at gøre i årevis, så nu havde jeg chancen for at gå i gang, og
jeg var glad for at få mulighed for at få styr på dem. De familiefotos og minder, som jeg havde taget med fra vores forældres huse, var blevet blandet sammen, så jeg begyndte at sortere dem. Det var meget følelsesladet at gå igennem dem på den måde. Jeg holdt mig beskæftiget med aktiviteter, jeg havde savnet såsom håndarbejde, bagning, madlavning, fremstilling af traditionel græsk likør og marmelade og syltning - ting jeg normalt ikke har tid til, når jeg forsøger at følge med den travle hverdag på mit arbejde.

På den ene side må jeg sige, at jeg virkelig savnede børnene, fordi de ikke bor hjemme længere. Vores yngste søn kom af og til forbi og stod under balkonen, så vi kunne se hinanden på afstand, hvilket var hårdt og mindede os om, hvor meget vi gik glip af. Jeg holdt kontakten online med min søn i England. Vi havde begge behov for at kontakte hinanden meget oftere end før, selvom det kun var online.

Jeg har på fornemmelsen, at vi langsomt begyndte at huske på værdier, som vi havde glemt, såsom at
vise solidaritet, sige goddag til vores naboer,
som vi ellers havde glemt at hilse på, og smile fra balkonen til en forbipasserende
nede på gaden. Pandemien fik følelser op i os,
som vi ellers havde glemt. Vi havde glemt at føle taknemmelighed. Vi havde taget vores helbred
for givet. Vi havde aldrig forestillet os, at en virus i 2020 ville kunne udrette så meget skade, at mennesker, vi holder af ville blive taget fra os, og at så mange mennesker i vores naboland ville dø af den. Det får os til at tænke lidt anderledes – til at se nærmere på vores grundlæggende livsværdier.

Pandemien har heldigvis også fået os til at forstå, hvor afgørende betydning videnskaben har i vores liv. Vi må nu starte en debat for at se på, hvilke lande
der er blevet hårdest ramt, og hvorfor, og se på den rolle, som populisme og konspirationsteorier spiller, for ikke at nævne antivaccinationsbevægelsen, i disse lande. Politikkernes og borgernes accept af og tillid til videnskaben har beskyttet en række lande, herunder Grækenland. Jeg synes også, vi er nødt til at starte en debat om kirkens, mediernes og prominente offentlige personers rolle under pandemien.

Det har stor betydning, at man i alle lande er blevet bevidst om de nationale
sundhedssystemers værdi. Efter en tid med globalisering og samfundets
fokus på at skabe velstand er vi nu blevet bevidste om, at visse tjenester ikke kan leveres med profit for øje. Vi havde forsømt de nationale sundhedssystemer og forstod nu, hvordan de bør fungere, ikke bare i tilfælde af en pandemi, men altid.
Vi skylder en stor tak til alle dem, der arbejdede i frontlinjen på trods af alle de vanskeligheder, som de nationale sundhedssystemer stod over for.

Jeg vil gerne tilføje et par ord vedrørende forbrugerne. I mange medlemslande så man desværre en forringelse af forbrugerbeskyttelsen som følge af pandemien, navnlig for passagerer/rejsende. Selvom den relevante EU-kommissær udstedte en anbefaling til medlemslandene om ikke at suspendere lovgivningen om beskyttelse af forbrugerrettighederne med hensyn til flyrejser, pakkerejser og transport,
gjorde mange medlemslande det alligevel. Så i stedet for at
få vores penge tilbage, når vores flybilletter annulleres, får vi nu
tilgodebeviser – med en gyldighed på 12 til 18 måneder - som ikke engang er sikrede i tilfælde af, at rejseselskabet
skulle gå konkurs. Hvis vi ikke
bruger tilgodebeviserne inden fristen, vil vi kunne få pengene tilbage. Det udgør reelt et rentefrit lån til rejseselskaberne på bekostning af
forbrugerne, som også er blevet berørt af pandemien. Jeg kender
folk, som ikke kan bruge deres tilgodebeviser til noget, da de ikke har mulighed for at
bruge dem inden for de næste 12 til 18 måneder (f.eks. skolerejser for børn,
som går ud af skolen i år). Og alligevel vil forældrene til disse børn gennem 12 til 18 måneder skulle yde rentefrie lån til arrangørerne af disse rejser. Det er uacceptabelt, at forbrugerrettighederne på den mådes indskrænkes.

Fordi vi lever i en digital tidsalder og alle har arbejdet hjemmefra
og i langt højere grad gjort brug af internettet, har der ligeledes været mange flere tilfælde af onlinesvindel
samt en meget større udbredelse af falske nyheder, herunder konspirationsteorier.

Noget, vi på den anden side har brug for, er at sikre, at arbejdstagerne fortsat har deres erhvervede rettigheder, når de arbejder hjemmefra. Ét spørgsmål, der er værd at se på, er hvordan man opgør de hjemmearbejdendes arbejdsindsats, og hvordan den bør vurderes, og vi må under alle omstændigheder se på, hvordan arbejdsrelationerne fungerer, når vi arbejder hjemmefra.

Et andet vigtigt spørgsmål, som EØSU er begyndt at se på – et anliggende som EØSU's formand, Luca Jahier, allerede har udtrykt sin støtte til på Twitter – er den græske premierministers opfordring til fælles indkøb blandt medlemslandene af vacciner, behandlingsudstyr, lægemidler og diagnostiske test, så intet medlemsland står tilbage uden livsvigtige forsyninger.

Det er et initiativ, som EØSU generelt må se nærmere på i form af en initiativudtalelse for at være fuldstændig sikker på, at alle medlemslandene har lige adgang til vacciner, behandling og diagnosticering. Det var mig en stor glæde at fremlægge dette forslag for både vores formand, Luca Jahier, og for Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC), som begge har givet tilsagn om støtte til det.