Eftersom jeg bor på landet og elsker at arbejde i haven må jeg indrømme, at nedlukningen ikke har voldt mig de store problemer, lige bortset fra det faktum, at jeg ikke har kunnet omgås mine nærmeste, slægtninge og venner.

På det personlige plan har jeg lært tre ting af denne krise. Selvom EU langt om længe er nået frem til en budgetløsning for at bidrage til genopretningen, så er det først og fremmest beklageligt, at medlemslandene ikke rådførte sig med hinanden om levering af sundhedsudstyr, da krisen toppede, eller om de foranstaltninger, der skal træffes, når samfundene åbner op igen. Hvis der havde været større kohærens landene imellem, havde det været nemmere for borgene at få øje EU's reelle værdi.

Det andet, krisen har lært mig, hænger sammen med mine oplevelser i mit hjemland: i stedet for at hæfte mig ved, hvordan visse ansvarlige helt åbenlyst har været ude af stand til at håndtere krisen for så vidt angår kommunikation og levering af værnemidler, vil jeg i stedet huske på det engagement, som rigtig mange mennesker har udvist under krisen, først og fremmest på sundhedsområdet, men også andre steder. Det er jo de offentlige tjenester, der til tider udsættes for hård kritik, der har gjort det muligt for hele vores samfund at komme igennem krisen. Vi må heller ikke glemme de mange solidaritetsinitiativer blandt borgerne.

Det tredje, jeg mener, vi kan lære af krisen, er, at vi som borgere er i stand til at udvise modstandskraft og disciplin, når det er nødvendigt. Denne gang var det ganske vist vores helbred, der stod på spil, over for en nærmest ukendt virus og uden nogen kur.

Hvis jeg måtte fremsætte et ønske, så skulle det være, at man på samme måde, som man har lyttet til eksperterne, når det gælder håndteringen af denne sundhedskrise også følger anbefalingerne fra klimaforskere og andre eksperter, når det kommer til forvaltning af klimaomstillingen i forbindelse med genopretningen. 

Selvom man i landbrugssektoren har kunnet udføre de sædvanlige forårsopgaver under gode vilkår, så har nedlukning af samfundet og lukning af virksomheder og hotel - og restaurationsbranchen ført til lavere efterspørgsel, hvilket har trykket prisniveauet på produkter som mælk, svinekød, visse kategorier af kvæg og navnlig for Belgiens vedkommende, kartofler, fordi de forarbejdningsvirksomheder, der under normale forhold driver en omfattende eksport, har måttet indstille produktionen.

Gartnerisektoren har lidt kraftigt under såvel nedlukningen som manglen på sæsonarbejdere til plukning af bær. Vi kan dog notere os et lille lysglimt for de bønder, der har valgt at afsætte deres produkter gennem stalddørssalg.

Forbrugerne er virkelig begyndt at fokusere på lokale produkter både for så vidt angår kød- og mejerisektoren og når det gælder frugt og grønt. Lad os håbe, at denne tendens fortsætter fremover!