Kunstig intelligens i Europa: ingen må lades i stikken

Udviklingen af kunstig intelligens i Europa bør være så bredt inkluderende som muligt, siger EØSU i sin evaluering af Kommissionens koordinerede plan for kunstig intelligens. Man bør gennem politikken sikre, at de mange fordele ved kunstig intelligens kommer civilsamfundet til gode, og samtidig minimere risici som f.eks. manipulation af de demokratiske processer.

I sin udtalelse om Kommissionens forslag til en koordineret plan for kunstig intelligens fremhæver EØSU, at politikker vedrørende kunstig intelligens skal inddrage alle samfundsaktører, herunder virksomhederne, arbejdstagerne og forbrugerne. Det betyder, at man skal sikre datas og infrastrukturers tilgængelighed, et udbud af brugervenlige produkter og adgang til viden og færdigheder.

Der bør træffes særlige foranstaltninger for at forbedre kvinders færdigheder inden for kunstig intelligens og tilskynde kvinder til at tage arbejde og opgaver inden for kunstig intelligens, eftersom kvinder tilsyneladende sakker bagud i forhold til mænd inden for IKT-fag i samtlige EU-lande (1,5 mio. kvinder ud af i alt 8,9 mio. i 2018 ifølge tal fra Eurostat).

Medlemsstaternes uddannelsessystemer skal tilpasses for at forberede Europas unge på en verden med omsiggribende kunstig intelligens. Læseplanerne skal reformeres lige fra grundskolerne til universiteterne for at sikre et solidt grundlag inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik samt kritisk tænkning. Dette vil bidrage til at imødekomme efterspørgslen efter færdigheder i Europa, hvor der ifølge Kommissionens tal var 600.000 ubesatte stillinger for digitale eksperter i 2018.

Derudover vil de nuværende arbejdstagere, der risikerer at miste deres job, få brug for livslang og kontinuerlig læring for at forbedre deres færdigheder eller blive oplært til nye opgaver, da kunstig intelligens nok snarere vil ændre på det enkelte jobs karakter end føre til, at jobbet helt forsvinder.

EØSU mener, at investeringer i uddannelse bør være en central del af de nationale strategier for kunstig intelligens, og opfordrer til, at der afsættes flere EU-midler til støtte for reformer.

For at hele samfundet kan få gavn af de mange fordele ved kunstig intelligens foreslår EØSU, at EU vedtager den tredelte ramme for bæredygtig udvikling som en retningslinje: "Hvis kunstig intelligens giver samfundet fordele – i den bæredygtige udviklings ånd – i form af økonomisk velstand, social velfærd og sundhed samt miljøfordele, kan den blive opfattet som værende 'til gavn'", og man kan således komme den udbredte frygt til livs, siger ordføreren til udtalelsen,Tellervo Kylä-Harakka-Ruonala. (dm)