Bekæmpelse af antisemitisme er også en kamp for et demokratisk, værdibaseret Europa.

EØSU havde inviteret Raya Kalnova (Den Europæiske Jødiske Kongres), Michał Bilewicz (Centret for forskning i fordomme, universitetet i Warszawa) og Joel Kotek (Université Libre de Bruxelles – ULB) for at drøfte antisemitisme i Europa på udvalgets plenarforsamling i maj.

EØSU's formand Luca Jahier indledte med at sige: "De seneste begivenheder viser, at vi fortsat skal være på vagt og ikke må tro, at de 60 år med fred i Europa kan tages som en selvfølge. Og selv om vores grundlæggende rettigheder er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, er vi nødt til at forsvare dem hver dag."

Med baggrund i at frygt er blevet en fast bestanddel af jøders liv, og en alarmerende andel på 38 % overvejer at emigrere, sagde Raya Kalnova, at Den Jødiske Verdenskongres i stigende grad føler, at man befinder sig i en nødsituation. "For at kunne bekæmpe antisemitisme er det vigtigt at vide, hvad det faktisk er." IHRA's (International Holocaust Remembrance Alliance) arbejdsdefinition af antisemitisme er blevet et referencepunkt for myndigheder og civilsamfundet. Definitionen er allerede godkendt af elleve EU-medlemsstater samt af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Civilsamfundets organisationer må også godkende og anvende denne definition og vise vejen frem i bekæmpelsen af problemet.

Michał Bilewicz henviste til resultaterne af en undersøgelse, der blev gennemført i 2017, og som viste, at én ud af fire personer mener, at skylden for den voksende antisemitisme ligger hos jøderne selv. Mange europæere (50 % i Polen, 37 % i Østrig og 32% i Tyskland) mener endvidere, at jøder udnytter holocaust.

"Mod al forventning er den konspirationsteori, der går ud på, at jøderne har for stor magt, dukket op igen i vores samfund, i medierne og sommetider endog i vores parlamenter," tilføjede Joel Kotek. Had mod jøder mærkes mere end nogensinde.

EØSU's medlemmer gav udtryk for deres støtte til det jødiske samfund og for deres engagement i bekæmpelsen af diskrimination mod mindretal.

"Det er vores pligt at kæmpe mod enhver antisemitisk handling i Europa," sagde Arbejdsgivergruppens formand, Jacek Krawczyk. "Det er antisemitisme, der førte til holocaust. Firs år efter starten af anden verdenskrig ville det være en alvorlig fejltagelse at glemme dette. Vi må alle huske det, når vi beslutter hvem, vi vil stemme på ved valget til Europa-Parlamentet."

Arno Metzler, formand for Gruppen Diversitet Europa, understregede: "Vi må alle protestere, give udtryk for vores ærlige mening og tale frit, når vi i vores personlige omgangskreds hører ubehagelige vittigheder om jøder og om fortiden. Vi har en offentlig og også en personlig forpligtelse til at forsvare vores europæiske værdier."

Fra Arbejdstagergruppen sagde José Antonio Moreno Díaz, formand for EØSU's Gruppe om Grundlæggende Rettigheder og Retsstatsprincippet: "I hårde tider er man nødt til at forklare det, som er indlysende. Folk, der glemmer deres historie, er dømt til at gentage den. Vi må ikke give plads til forskelsbehandling. Hvis vi tolererer intolerance, vil det ødelægge demokratiet. Politiske kræfter må forenes i at isolere fascister og udelukke dem fra deres rækker." (sma)

Læs Luca Jahiers tale her