EØSU info

"Den kommende udfordring består i både at bekæmpe klimaændringer og sikre fødevareforsyningen på en klode, der snart vil være hjemsted for 10 milliarder mennesker. Bioøkonomien, der omfatter produktion af vedvarende biologiske ressourcer og deres omdannelse til fødevarer, foder og biobaserede produkter, kan spille en vigtig rolle med hensyn til opnåelsen af begge mål", sagde Mindaugas Maciulevičius og Udo Hemmerling, ordførere for EØSU's udtalelse om Opdatering af bioøkonomistrategien, der blev vedtaget den 15. maj.

Principperne om bæredygtighed har afgørende betydning for at skabe en "ny" bioøkonomi, og det er nødvendigt at bevare naturressourcerne, hvis de skal forblive produktive.

SMV'er spiller en vigtig rolle i bioøkonomien. For at øge deres bidrag har de brug for bedre rådgivning og adgang til finansiering. Det er vigtigt, at der etableres individuelle og fleksible rådgivningstjenester, der kan hjælpe SMV'er i fødevaresektoren med at lancere langsigtede, innovative projekter. Derudover kan offentligt-privat samarbejde spille en stor rolle med hensyn til at styrke effektiviteten og skabe grobund for udveksling af viden, ekspertise og bedste praksis.

Forbindelserne mellem forskellige områder – by- og landområder, landdistrikter indbyrdes, land- og havområder – kan bidrage til værdikæder og klynger inden for bæredygtig bioøkonomi og vil især være en hjælp til, at central- og østeuropæiske lande kan øge deres output og dermed fremme vækst og beskæftigelse, navnlig i landdistrikterne. Denne region er rig på biomasse på grund af ekstensive aktiviteter inden for landbrug, skovbrug og fiskeri og har en høj, men underudnyttet biomassekapacitet. (sma)

EØSU mener, at aldring med værdighed bør være en grundlæggende rettighed. Europæerne lever længere, og det er godt nyt. Men med en aldrende befolkning opstår der samtidig nye sociale, økonomiske og sundhedsrelaterede udfordringer, som påvirker både de ældre og deres familier og samfundet. Dette spørgsmål er blevet forsømt alt for længe, og man har ikke taget højde for de voksende behov blandt ældre mennesker, mener EØSU. I en udtalelse, der blev vedtaget den 15. maj, fremhæver EØSU det kæmpe potentiale, som ældre mennesker udgør for nye job og teknologiske fremskridt.

Hjemmehjælpere, personlige plejere, plejeassistenter og sygeplejersker arbejder inden for nogle af de fag, hvor der vil blive skabt flest job i fremtiden. Deres viden og uddannelse hænger uløseligt sammen med ældre menneskers velbefindende.

"Vi foreslår, at der oprettes et europæisk minimumsuddannelses-/videreuddannelsesprogram for sygeplejersker inden for gerontologi, for plejere og plejeassistenter, ikke blot på teknisk niveau, men også på et socialt og menneskeligt niveau, så man åbner op for og styrker såvel arbejdstagernes mobilitet og tjenesteydelserne for ældre mennesker", udtaler Marian Krzaklewski, EØSU's ordfører for udtalelsen. Uddannelse skal gøres nemmere gennem IKT-værktøjer EØSU anbefaler desuden, at der oprettes en fælles EU-ramme, der indeholder det bedste af allerede eksisterende undervisningsprogrammer

Ældre mennesker ønsker at blive så længe som muligt i deres egne omgivelser. For EØSU er det vigtigt, at deres ønsker respekteres i samråd med deres familier og pårørende. "Men det kan ikke længere blot være et valg mellem indeboende pleje og plejehjem", understreger medordføreren for udtalelsen, Jean-Pierre Haber. "Der findes allerede alternative faciliteter, og de faciliteter, der endnu ikke er bygget, skal geares til at lette en uafhængig tilværelse. Deres udformning bør således tage udgangspunkt i folks profiler og de specifikke sundhedsproblemer, de måtte have".

EØSU opfordrer samtidig til bedre anvendelse af de innovationer, som de digitale teknologier byder på: telemedicin, sensorer, e-sundhedskort og elektroniske patientjournaler samt boligautomatisering, som ikke blot vil forbedre ældres uafhængighed, men også øge effektiviteten og sikkerheden på plejeområdet. (sma)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at sætte ligestilling mellem kønnene øverst på den politiske dagsorden, nu hvor de seneste angreb på kvinders rettigheder i Europa risikerer at bringe fremskridtene på ligestillingsområdet alvorligt i fare.

"Vi er i dette årti vidner til synlige og organiserede tilbageskridt for kønsligestilling og menneskerettigheder. På mange områder, herunder løn, pension og beskæftigelsesmuligheder, er fremskridtet enten gået i stå eller tilbage,” sagde Indre Vareikytė, der er ordfører på  EØSU's udtalelse om ligestillingsspørgsmål.

”Med det nuværende tempo vil det tage kvinder over 100 år at opnå ligestilling i Europa, og de kommende generationers døtre vil have færre rettigheder end kvinder i dag,” tilføjede hun.

EØSU har opfordret EU til at optrappe indsatsen og gøre ligestilling til et mål i sig selv i de kommende finansielle rammer ved hjælp af en ambitiøs, bindende femårsstrategi til effektiv håndtering af alle ligestillingsaspekter.

Udvalget har opfordret alle de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at genoverveje deres holdning, og bedt Kommissionen om at tilføje onlinechikane og -mobning af kvinder til definitionen på ulovlige hadefulde udtalelser.

For at sikre lige repræsentation i egne rækker har udvalget opfordret Rådet til at revidere sine retningslinjer for udpegelsen af EØSU's medlemmer og anbefalet, at medlemsstaterne udvælger kandidater på et kønsparitetisk grundlag. På nuværende tidspunkt er 30 % af EØSU’s medlemmer kvinder. (ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrer EU-medlemsstaterne til at tilvejebringe gunstige betingelser for filantropi i overensstemmelse med EU's friheder og grundlæggende rettigheder, og anbefaler, at de anerkender og fremmer filantropi som en måde, hvorpå borgerne kan udvise samfundsmæssigt engagement til fællesskabets bedste.

I sin første udtalelse helt og holdent helliget filantropi anbefaler EØSU endvidere, at det bør være en prioritet for både EU og medlemsstaterne at befordre grænseoverskridende filantropiske aktiviteter. Imidlertid bemærker udvalget, at filantropi ikke må blive en erstatning for velfærdsstaten og stærke sociale beskyttelsessystemer baseret på et retfærdigt skattesystem og effektive beskæftigelsespolitikker. Disse bør i stedet blive styrket og videre udviklet, hvilket også vil forbedre filantropiske organisationers evne til at "fylde hullerne ud" og supplere finansieringen på nicheområder, hvor der mangler offentlig støtte. "Vi anerkender fuldt ud den supplerende og innovative merværdi, som filantropi kan tilføre social samhørighed ved at fremme fælles værdier og gøre vores samfund mere robust", sagde ordføreren for udtalelsen, Petru Sorin Dandea. Den filantropiske indsats skal være gennemsigtig, og dette bør sikres med nationale og europæiske sikkerhedsforanstaltninger, understregede han. Tallene viser, at filantropi har oplevet en hurtig vækst i Europa i de seneste tre årtier, idet filantropiske bidrag i Europa repræsenterer mindst 87,5 mia. EUR årligt, hvilket er et konservativt skøn. (ll)

Det indre marked har givet EU's borgere mange reelle fordele, fremhæver Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i sit svar på Kommissionens vurdering af det indre markeds status. Flyrejser til overkommelige priser, afskaffelse af roamingtakster, forbedrede jobmuligheder på et arbejdsmarked, der omfatter hele EU, forbrugerrettigheder, der sikrer et højt beskyttelsesniveau på tværs af grænserne. Denne succeshistorie kan være en modgift mod populisme, nationalisme og protektionisme, siger EØSU.

EØSU vedtog på sin plenarforsamling den 15. maj en udtalelse om Kommissionens meddelelse Det indre marked i en verden i forandring: Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement, som gennemgår 25 år med det indre marked og beskriver de udfordringer, der ligger forude.

Det indre marked er et enestående resultat, siger EØSU i sin udtalelse, og EU må sikre, at borgerne er klar over, at de reelle fordele, de har nydt i de sidste 25 år som forbrugere, virksomhedsejere eller arbejdstagere, er resultatet af det indre marked – fordele som vurderes til at beløbe sig til 8,5 % af EU's BNP:

Det indre marked har givet de europæiske virksomheder mulighed for at opskalere og udvide deres aktiviteter i hele EU. På globalt plan har det givet EU den styrke, som et marked på 512 mio. mennesker repræsenterer, hvilket for nylig kom til udtryk i form af de internationale bestræbelser på at overholde databeskyttelsesforordningen.

Denne succeshistorie kan bidrage til at samle den støtte, der er nødvendig for at tilpasse det indre marked til den digitale tidsalder, fremhæver Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU).

Det indre marked skal også opfattes som en lejlighed til at bekræfte de europæiske værdier og rettigheder: "Værdier som frihed, økonomisk vækst, demokrati, fred, videnskab og innovation, politisk stabilitet, forbrugere og sociale rettigheder bør være en del af borgernes tankegang. De muliggør fremskridt og velfærd for alle medlemsstater og borgere," siger ordføreren, Gonçalo Lobo Xavier.

"Det indre marked påvirker alle, og det er det, der gør det så stærkt," siger medordfører for udtalelsen, Juan Mendoza Castro. "Vi må bekæmpe populistiske og nationalistiske trusler, som er i fremgang i Europa, og det indre marked er et af de bedste værktøjer, vi har, til at imødegå disse budskaber."

EØSU sætter også fokus på EU's konkurrencepolitik. Dens regler om begrænsning af statsstøtte og bekæmpelse af misbrug af dominerende stilling har været en kilde til dynamik for det europæiske marked og har ført til fordele for forbrugere og virksomheder. I lyset af den hårde globale konkurrence fra (undertiden statsejede) oligopoler eller monopoler bør EU imidlertid kræve gensidighed fra sine handelspartnere for at hjælpe de europæiske virksomheder med at komme inden for på markeder. (dm)