EØSU info

Over to dage, den 5. og 6. maj, åbnede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i sin egenskab af repræsentant for civilsamfundet sine døre for "EU-borgerpanelet", der havde deltagelse af omkring hundrede borgere, som repræsenterede mangfoldigheden i 27 medlemsstater (minus Storbritannien).

Mødet var blevet lanceret af Kommissionen på initiativ af den franske regering i partnerskab med udvalget, som var vært for denne første udgave.  

Paneldeltagerne gav udtryk for deres bekymringer, frygt og håb for morgendagens Europa, idet hensigten var at identificere 12 centrale spørgsmål, der optager europæerne. Disse vedrører alle livets aspekter som f.eks. arbejdsløshed, uddannelse, migration, miljø, klima, sundhed, forsvar og sikkerhed. Kort sagt havde hver borger mulighed for at give sin mening til kende om Europas fremtid.

Fra den 9. maj vil spørgeskemaet, som er blevet et "paneuropæiske instrument", der er genstand for Kommissionens høring, blive gjort tilgængeligt online for alle EU's borgere forud for topmødet i Sibiu i maj 2019. 

EØSU's formand, Luca Jahier, understregede det unikke ved dette projekt, der gør, at man skal "finde vejen, mens man går", samt det vigtige i at have dialog om temaer, der er foreslået af EU's borgere. Formanden forsikrede endvidere paneldeltagerne om, at deres meninger vil blive taget i betragtning: "Mangfoldigheden af meninger og den kulturelle og sproglige kontekst skaber rigdommen ved vores europæiske rum".

Thierry Libaert, medlem af Gruppe III, mente, at EU-borgerpanelet ikke måtte blive en enkeltstående begivenhed, som der ikke følges op på, efter at deltagerne har forladt Bruxelles. Det bør videreføres, overalt hvor deltagerne befinder sig, idet de viderefører projektet sammen med EØSU's medlemmer i deres egne medlemsstater.

Ideen om at huse EU-borgerpanelet så dagens lys på EØSU's plenarforsamling i februar 2018. Frankrigs minister for europæiske anliggender, Nathalie Loiseau, som var gæst ved udvalgets plenarforsamling, redegjorde for den europæiske høringsproces, som præsident Macron havde foreslået. Det var på denne baggrund, Georges Dassis (afgående EØSU-formand) og Luca Jahier (indkommende formand) foreslog, at udvalget aktivt og omgående skulle deltage, idet de henviste til det vellykkede resultat af de høringer, som EØSU havde gennemført i 2017 i medlemsstaterne som led i Jean-Claude Junckers hvidbog om Europas fremtid. (ehp)

Såvel landene på det vestlige Balkan som EU har interesse i en udvidelse af EU og først og fremmest i en udbredelse af Unionens demokratiske værdier og retsstandarder til den Vestlige Balkanregion, påpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i sin udtalelse om Økonomisk og social samhørighed og europæisk integration af det vestlige Balkan, som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 19. april.

"Det er helt afgørende, at tiltrædelsen af landene på det vestlige Balkan fortsat er en prioritet for EU", lød det fra ordfører for EØSU's udtalelse, Andrej Zorko. "Fremme af EU’s værdier i regionen garanterer sikkerhed og stabilitet og fremmer den sociale og økonomiske udvikling samt demokratiet og retsstatsprincippet i disse lande. Til gengæld skabes der stabilitet og sikkerhed i EU. Det er meget vigtigt, at civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, spiller en aktiv rolle i denne proces."

Korruption, organiseret kriminalitet, de statslige institutioners og retsstatsprincippets svaghed samt forskelsbehandling af minoritetsgrupper er nogle af de problemer, som landene på det vestlige Balkan står over for. Deres økonomier vokser fortsat, men de seks lande er stadig blandt de fattigste i Europa. Det skønnes, at fuldstændig konvergens med EU's levestandard kan tage op til 40 år. EØSU mener derfor, at Kommissionen bør udvikle særlige programmer for hurtigere social og økonomisk konvergens af det vestlige Balkan.

"EØSU bemærker, at EU-tiltrædelsesprocessen forbliver en afgørende motivationsfaktor for reformer i landene på Vestbalkan,", sagde medordfører for EØSU's udtalelse, Dimitris Dimitriadis. EØSU påpeger den manglende fokus på de økonomiske og sociale virkninger af de reformer, der gennemføres, i lyset af den store forskel på økonomisk og social sikkerhed mellem EU's medlemsstater og kandidatlandene. Udvalget anbefaler derfor, at den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed tages i betragtning, når man evaluerer opfyldelsen af kriterierne for EU-medlemskab.” (sg)

Udtalelse fra EØSU efterlyser en stærk industri- og produktionspolitik, der er baseret på gensidighed

"Kommissionen er nødt til at vedtage en stærk industri- og produktionspolitik, der er baseret på gensidighed. Ellers vil vores europæiske industri for maritim teknologi ikke overleve konkurrencen fra de asiatiske skibsværfter". Sådan lød advarslen fra Marian Krzaklewski, som er ordfører for EØSU's udtalelse om LeaderSHIP-strategien, der blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling den 19. april. 

EØSU opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af LeaderSHIP 2020-strategien og fremsætte centrale anbefalinger til sektorens nye LeaderSHIP 2030-strategi.

"Europa har brug for en særlig strategi for skibsbygningsindustrien og sektoren for fremstilling af skibsudstyr. Ligesom vi ser med Kina, USA, Japan og Sydkorea, er også de europæiske beslutningstagere nødt til at behandle denne sektor som en strategisk del af Europas økonomi", understregede udtalelsens medordfører Patrizio Pesci.

En sådan strategi bør omfatte:

• en vidtrækkende OECD-aftale, der fastsætter regler for tilskud og potentielt også for prisdisciplin
• gensidighed mellem Europa og tredjelande som et ledende princip i både bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger
• et særligt finansielt instrument, der vil kunne øge investeringerne i denne risikokapitalintensive sektor, osv.

Den europæiske sektor for maritim teknologi er en vigtig industrisektor for Europa, men den oplever mange vanskeligheder, ikke mindst på grund af de protektionistiske politikker, der føres af de østasiatiske konkurrenter.

Rundt regnet 300 europæiske skibsværfter beskæftiger 200.000 personer og har en årlig omsætning på ca. 31 mia. EUR. Omkring 22.000 store, små og mellemstore virksomheder producerer og leverer skibsudstyr og genererer en årlig omsætning på ca. 60 mia. EUR. De beskæftiger over 350.000 personer direkte og har en andel af det globale marked på omkring 50 %. (sma)

EØSU opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder. For at den sociale søjle kan blive en realitet, er der brug for forbedringer i medlemsstaterne og robuste forpligtelser med hensyn til budget, investeringer og løbende udgiftsafholdelse.

Den gradvise implementering af søjlen kræver ikke alene engagement fra medlemsstaternes side, men også aktivt medejerskab, ansvarlighed og deltagelse fra alle andre berørte aktører – samt passende finansieringstiltag som afspejling af dette.

"Nøgleelementerne i finansieringen vil være mere fleksible EU-budgetregler for offentlige investeringer, fuld udnyttelse af de europæiske strukturfonde og fair beskatning", sagde Anne Demelenne (Arbejdstagergruppen, BE), ordfører for udtalelsen om dette spørgsmål.

Det er EØSU's overbevisning, at passende sociale investeringer vil blive helt afgørende for at sikre, at medlemsstaterne er i stand til at nå de fastsatte målsætninger. Der kan skabes muligheder for passende udgiftsafholdelse i medlemsstaterne og med hjælp fra forskellige EU-programmer. Eksisterende EU-instrumenter bør benyttes til at støtte offentlige investeringer i medlemsstaterne. 

Som Anne Demelenne sagde: "Principperne i den sociale søjle og det, der skal til for at gennemføre denne, bør være en af ledetrådene i de kommende forhandlinger om EU's flerårige finansielle ramme efter 2020. Vi opfordrer ligesom Europa-Parlamentet indtrængende til, at det nuværende loft på 1 % for EU's udgifter øges".

Et løft i de offentlige investeringer i medlemsstaterne kunne tillige fremmes gennem passende skattepolitikker og anvendelse af en gylden regel for offentlige investeringer med et socialt mål. EØSU mener, at ved siden af nationale offentlige investeringer og EU-finansiering kunne private investeringer på visse områder være et bidrag.(jk)

EØSU er fuldstændig overbevist om, at ØMU'en på nuværende tidspunkt stadig ikke er modstandsdygtig og stabil nok til effektivt at kunne modstå fremtidige kriser. EØSU er tilhænger af en fuldførelse af ØMU'en og opfordrer derfor kraftigt beslutningstagerne til hurtigere at nå til bredere politisk enighed om, hvordan det endelige mål om en dyb og ægte ØMU nås.

"Yderligere skridt i retning af ØMU'en skal bygge på en klar fælles holdning, som alle medlemsstater bakker op om, men der mangler uden tvivl en fælles strategisk vision i den aktuelle politiske debat", sagde Mihai Ivaşcu, ordfører for den seneste EØSU-udtalelse om Kommissionens ØMU-pakke.

Stefano Palmieri, formand for ECO-sektionen og medordfører, sagde: "Fuldførelsen af ØMU'en kræver et stærkt politisk engagement, en effektiv styring og bedre udnyttelse af de disponible økonomiske midler. Der er behov for at udvikle nye finansielle instrumenter til kriseforebyggelse og til modvirkning af konjunkturforstærkende foranstaltninger."

EØSU fastslår i sin udtalelse, at den nye europæiske monetære fond ikke bør fungere som en gylden faldskærm. I stedet bør fonden forebygge bankkriser, støtte økonomisk udvikling og afbøde chok.

Derudover foreslår EØSU, at de nye budgetinstrumenter inkluderes i EU-budgettet, herunder en makroøkonomisk stabiliseringsfunktion for euroområdet og en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der forbereder sig på at komme med i eurosamarbejdet.

Udvalget udarbejdede en særskilt udtalelse om Støtte til strukturreformer i medlemsstaterne som svar på Kommissionens forslag.

I udtalelsen foreslår EØSU bl.a., at der udformes en klar strategi for støtteprogrammet for strukturreformer, og at programmets finansieringsramme øges, uden at det går ud over budgetterne til andre lige så vigtige fonde.

Yderligere oplysninger kan ses på vores websted. (jk)

Udenlandske direkte investeringer er en vigtig kilde til vækst, beskæftigelse og innovation og har altid været en central faktor til støtte for den økonomiske og sociale udvikling i EU. Der er dog også potentielle risici for den nationale sikkerhed forbundet med disse investeringer, og der er brug for nogle passende regler for screening heraf.

"Udenlandske investeringer i nøgleteknologier og følsom infrastruktur, herunder energi- og vandforsyning samt finansielle tjenesteydelser, skal overvåges", sagde Christian Bäumler, ordfører for EØSU's udtalelse om screening af udenlandske direkte investeringer, som udvalget vedtog på sin plenarforsamling den 19. april.  Screeningen af investeringer i virksomheder, der har strategisk betydning for den nationale sikkerhed og den offentlige orden i EU, er mangelfuld og ukoordineret. Det er ikke alle medlemsstater, der har etableret screeningprocedurer, og investeringer screenes ikke i lande uden denne slags mekanismer. EØSU fremhævede, at et system på EU-niveau skal håndtere forskellene mellem medlemsstaterne og beskytte nationale og europæiske interesser.

Gennem de seneste 10 år har tredjelande øget deres investeringer i EU. Hovedparten af investeringerne kommer fra USA, Canada og Schweiz efterfulgt af Brasilien, Kina og Rusland. Der har vakt bekymring, at nogle udenlandske investorer, navnlig statsejede investorer, af strategiske årsager ønsker at overtage europæiske virksomheder med nøgleteknologier og investere i strategiske industrisektorer, infrastruktur og andre aktiver, der er vigtige for sikkerheden i medlemsstaterne og i EU som helhed.

EØSU bifaldt Kommissionens forslag til en forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU, men gjorde opmærksom på, at problemets omfang ikke er kortlagt fuldt ud, idet Kommissionen ikke har gennemført en omfattende konsekvensanalyse af investeringsstrømmene.

"Den foreslåede EU-screeningmekanisme er et skridt i den rigtige retning, men den kan ikke sikre EU's og medlemsstaternes interesser fuldt ud. Derfor må systemet ikke på nuværende tidspunkt blive omstændeligt, tidskrævende og dyrt," sagde EØSU's ordfører, Gintaras Morkis. (sg)

EØSU støtter i høj grad målene for energiunionen og opfordrer EU-samfundet til at bakke helhjertet op om dette projekt. Energiunionen er ikke alene relevant for de sektorspecifikke politikområder såsom energi, transport og klima, men giver på flere måder også mulighed for at gøre EU mere demokratisk, sammenhængende og retfærdig. En effektiv energidialog med det organiserede civilsamfund på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau er derfor altafgørende.

I kølvandet på Kommissionens tredje rapport om emnet fra november 2017 gjorde Toni Vidan og Christophe Quarez i en EØSU-udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i april, status over, hvilke fremskridt der er sket i retning mod at opnå en energiunion.

Det organiserede civilsamfund bør inddrages aktivt og på permanent basis. En effektiv energidialog kræver, at alle EU-institutionerne og medlemsstaterne – både i Bruxelles og i praksis ude i medlemsstaterne – i fællesskab gør en indsats for at drøfte fordelene og ulemperne ved energiunionen, inddrage borgerne i udformningen af energiomstillingsplaner og arrangere offentlige debatter om, hvordan borgerne forestiller sig, at Europas fremtid skal se ud på energiområdet.

Udvalget foreslår en række praktiske løsninger på de eksisterende hindringer: en social pagt for borgerdreven energiomstilling og en europæisk energiinformationstjeneste, en europæisk fond for tilpasning til energiomstillingen og et grønt Erasmus Pro. (mp)

EØSU støtter Kommissionens indsats for at mindske de kønsbestemte lønforskelle på 16,3 % i EU, men foreslår yderligere foranstaltninger, herunder et særligt fokus på bekæmpelse af indgroede sociale og kulturelle stereotyper, der er bestemmende for kvinders uddannelses- og karrierevalg.

I sin udtalelse om Kommissionens meddelelse EU's handlingsplan 2017-2019 - Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle fremhævede EØSU betydningen af løngennemsigtighed og lønrevisioner i virksomheder. Udvalget opfordrede derudover Kommissionen til at påbegynde indsamlingen af individuelle data, så der kan udarbejdes mere præcise statistikker om fattigdom blandt kvinder. En fattigdom, der ofte er skjult, fordi oplysninger indsamles pr. husstand og ikke pr. individ.

Med mere præcise oplysninger om lønninger vil de kollektive overenskomstforhandlinger kunne baseres på et mere velinformeret grundlag, hvilket er utrolig vigtigt.

"Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle i den forbindelse, idet det anslås, at en stigning på én procent under den sociale dialog mindsker de kønsbestemte lønforskelle med 0,16 procent," sagde ordfører Anne Demelenne.

Medordfører for udtalelsen, Vladimira Drbalová, påpegede, at der ville ske store fremskridt, hvis kvinder fik job i bedre betalte sektorer som videnskab, IKT, transport og byggeri.

EØSU fremhævede ligeledes, at medlemsstaterne spiller en vigtig rolle, da de bør øge udbuddet af børnepasningsfaciliteter og ældrepleje og dermed sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Hvis Kommissionens indsats ikke har givet resultat inden udgangen af 2019, vil EØSU muligvis anmode Kommissionen om at foreslå mere forpligtende tiltag, der bl.a. kan indebære sanktioner. (ll)

Stærkere, sammenkoblede europæiske energinet er en forudsætning for den europæiske energiunion. Kun hvis Europas energinet udvikles hensigtsmæssigt og integreres, kan kontinentets energisystemer opfylde deres formål, nemlig på konkurrencedygtig vis at forsyne den europæiske befolkning med sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser.

I EØSU’s udtalelse, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i april, og som er udarbejdet af Andrés Barceló Delgado, hilser udvalget Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU's energinet velkommen og fremhæver, at den finansielle støtte fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) har gjort et stigende antal projekter mulige i hele EU.

"Der er stadig meget, der skal gøres", lød det fra Barceló Delgado. "Sammenkoblingsmålet på 10 % inden 2020 vil ikke blive nået i mange medlemsstater. Årsagerne til dette (komplekse administrative procedurer, politiske konsekvenser, finansiering, modstand i befolkningen) må nu afklares, idet de risikerer at sætte opnåelsen af 2030-målene på spil," fortsatte han.

Med henblik på at løse visse aktuelle problemer udarbejder EØSU en række anbefalinger, der sigter mod at udføre bedre analyser, inddrage interessenter fuldt ud på et tidligt tidspunkt og øge budgettet. (mp)

Lærlingeuddannelser bør udformes med aktiv inddragelse af de personer, som er direkte berørt, nemlig lærlingene selv og deres organisationer. Dette er EØSU's vigtigste forbehold med hensyn til den foreslåede ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser, som udvalget imidlertid mener vil bidrage til at hæve standarderne i hele EU.

Ungdoms- og forældreorganisationer, studenterforeninger og lærlingene selv anses ikke for at være naturlige interessenter i forbindelse med udformningen af lærlingeuddannelser, men da det er dem, som sådanne uddannelser hovedsagelig kommer til gode, bør de tage del i udformningen, forvaltningen og gennemførelsen af uddannelserne, erklærede EØSU i en udtalelse, som blev vedtaget den 19. april, om forslag til Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser.

Det er af afgørende betydning, at arbejdsmarkedets parter inddrages ligesom i forslaget, men det er også vigtigt at mobilisere støtte fra de andre centrale grupper, fremførte EØSU, der havde trukket på Det Europæiske Ungdomsforums ekspertise ved fastlæggelsen af sin holdning.

Lærlingeuddannelserne kan imidlertid ikke løse problemet med arbejdsløshed. Selv om de kan medvirke til at forbedre chancen for at finde et job, er arbejdsløshed et komplekst problem, som må tackles ud fra en anden synsvinkel, understreger EØSU.

Generelt bifalder EØSU forslaget, idet det giver en fælles forståelse for, hvad der kendetegner en god lærlingeuddannelse og definerer dennes vigtigste elementer, nemlig en skriftlig kontrakt, bestemmelser om aflønning, tid der tilbringes på arbejdspladsen, social beskyttelse, sundhed og sikkerhed mm.

EØSU glæder sig over bestemmelsen om støtte til SMV'er, så de kan tilbyde gode lærlingeuddannelser, og anser også tværnational mobilitet for lærlinge for at være et plus.

Udvalget tilbyder at overvåge gennemførelsen af den nye ramme i medlemsstaterne set fra det organiserede civilsamfunds perspektiv.

EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til mere konsekvent at lette forbrugernes adgang til nye, renere og billigere mobilitetsformer og yde mere finansiel støtte til offentlig transport. Udvalget drøfter i udtalelsen om Fremme af lavemissionsmobilitet, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i sidste uge, Kommissionens forslag om, hvordan man effektivt reducerer drivhusgasemissionerne fra vejtransport.

EØSU gør opmærksom på Kommissionens generelt teknologineutrale tilgang, som dog ifølge ordfører Ulrich Samm ikke følges fuldt ud i de foreslåede initiativer. Der anbefales derfor en mere fleksibel tilgang i stedet for eksempelvis faste emissionsgrænseværdier eller indkøbsmål. EØSU påpeger også, at Kommissionen ud over at fokusere på nye teknologier såsom elbiler også bør overveje det store potentiale for forbedringer, der findes i den eksisterende bilpark. (ia)

Seks år efter lanceringen af det europæiske borgerinitiativ og efter gentagen konstruktiv kritik og opfordringer til forbedringer fra navnlig Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og andre institutioner har Kommissionen endelig foreslået en række ændringer af dette vigtige redskab for deltagelsesdemokratiet.

På den syvende europæiske borgerinitiativdag i EØSU præsenterede Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans de vigtigste ændringer, der bl.a. omfatter at sænke aldersgrænsen fra 18 til 16 år og at forenkle datakravene i forbindelse med underskrivelse af et borgerinitiativ.

Temaet for den europæiske borgerinitiativdag var En fælles indsats, der havde til hensigt at fremhæve værdien af samarbejde og fælles ansvar for fremme af et aktivt borgerskab.

EØSU's formand Georges Dassis glædede sig over Kommissionens initiativ som et skridt i den rigtige retning mod forenkling og mindskning af den bureaukratiske byrde, men beklagede, at opfølgningen ikke var blevet underbygget i det nuværende forslag. "Vellykkede borgerinitiativer skal føre til dialog og behørig opfølgning på EU-niveau", tilskyndede han.

EØSU's nye formand Luca Jahier understregede i sin hovedtale betydningen af EU-traktatens artikel 11, der retligt forpligter EU-institutionerne til at høre og inddrage civilsamfundet og borgerne i dialog. Et velfungerende borgerinitiativ bør styrke borgerne. Det bør give dem en stemme, en følelse af at høre til og have en identitet, hjælpe med at genopbygge deres tillid og få dem til atter at huske på solidaritetsaspektet i det europæiske projekt. EØSU har derfor altid været en stor fortaler for det europæiske borgerinitiativ."

Over tre workshopper udtrykte deltagerne igen og igen deres ønske om, at EU skal blive mere deltagelsesbaseret, og de opfordrede de europæiske og nationale ledere til at lytte til deres borgere. (sma)

Cillian Lohan, medlem af den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi og medlem af EØSU, udtalte under en høring om En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi, som var arrangeret af EØSU, at teknologi alene ikke vil være tilstrækkelig til at sætte skub i omstillingen, men at man derimod må arbejde hen imod en løsning, der også omfatter vidtrækkende adfærdsændringer. Han var overbevist om, at "adfærdsændringer kan fremmes, hvis der gives værdifulde og økonomisk overkommelige alternativer". En ændring af den måde vi forbruger på vil have stor betydning for, hvad vi kan opnå i fremtiden. Under henvisning til den nødvendige omstilling til en cirkulær økonomi sagde han, at det forekommer "tvingende nødvendigt at gå fra et forbrugerkoncepttil et brugerkoncept i forbindelse med overforbrug og affald".

En række eksperter fra forskellige områder drøftede disse vigtige spørgsmål, og de væsentligste resultater vil udgøre relevant input fra civilsamfundet i en udtalelse, som EØSU er ved at udarbejde om ovennævnte strategi og direktiv.

af Arbejdsgivergruppen i EØSU

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs plenarforsamling markerede med et minuts stilhed 75-årsdagen for opstanden i Warszawas ghetto – den mest omfattende jødiske væbnede opstand under Anden Verdenskrig.

Som markering bar EØSU's medlemmer de gule papirpåskeliljer, der symboliserer mindet om opstanden. Samme dag blev lignende papirsymboler delt ud i gaderne i Warszawa, Polen.

"Det er paradoksalt: jo længere tid europæerne lever i fred og velstand, jo mindre husker de, hvad der var det grundlæggende formål med at etablere EU. For EU's grundlæggere var det 'aldrig mere krig'", understregede Jacek P. Krawczyk, formand for Arbejdsgivergruppen, som indledte mindehøjtideligheden. "Denne gule påskelilje symboliserer ikke kun krigens ofre. Den bør også være et symbol på modstand mod ethvert forsøg på at adskille fællesskabet, adskille folk med mure, adskille dem på grund af deres oprindelse", tilføjede han.

Jean-Pierre Haber, stiftende medlem af CEJI ("Centre européen juif d'information"), opfordrede i sin tale samtlige repræsentanter for det europæiske civilsamfund til at arbejde for at sikre, at alle europæere kan leve i et frit og fredeligt Europa.

Historikerne anslår, at der under opstanden og den brutale afvikling af ghettoen, der varede 20 dage, på stedet blev skudt 7.000 jøder, at der blev sendt 7.000 til dødslejren i Treblinka, og at 36.000 blev deporteret til arbejdslejre. (lj)

Siden den 18. april har Arno Metzler officielt været formand for Gruppe III for mandatperioden 2018-2020.

Siden 1983 har han været advokat med egen praksis i Tyskland, og siden 2002 har han også repræsenteret de tyske liberale erhverv ved EØSU. Inden han blev gruppeformand, bestred han næstformandsposten med ansvar for SMV'er, liberale erhverv og forretningsordenen.

Som stor fortaler for EU er han fuldt overbevist om fordelene ved en Union som et ekstra niveau med hensyn til forvaltning og identitet. Han finder det afgørende, at der bruges meget energi på at "sælge EU og dets værdier med hensyn til tolerance, pluralisme og inklusion.

I betragtning af, at diversitet er styrken i gruppe III, var en af hans første beslutninger som formand at ændre gruppens navn fra Gruppen Andre Interesser til Gruppen Europæisk Diversitet – "en ny ordlyd, som er klarere, mere fængende og afspejler, at vi er stolte af gruppens diversitet".

Bekæmpelse af fordomme og populisme gennem ansvar og diversitet vil være en af de største prioriteter i Arno Metzlers mandatperiode. Der er allerede bestilt en undersøgelse om den stigende populisme uden for storbyområderne. Den vil give EØSU en bedre forståelse af de faktorer, der har indvirkning på populismens offentlige appel og af den måde, hvorpå civilsamfundsorganisationerne bestræber sig på at bekæmpe den, med henblik på at gøre mere for at støtte deres aktiviteter. Resultaterne af undersøgelsen vil blive forelagt på en gruppekonference i Østrig i oktober. I Arno Metzlers mandatperiode vil der også rettes fokus på bekæmpelse af fordomme og fremme af diversitet gennem uddannelse.

I de kommende to og et halvt år vil hans arbejde blive understøttet af de syv nyvalgte næstformænd B.MILTOVIČA (LV), K. BALON (PL), S. BOLAND (IE), A. GAJDOSIK (AT), M. MACIULEVICIUS (LT), P. TRANTINA (CZ) og I. VARDAKASTANIS (EL). (ih)

 af Arbejdstagergruppen

Antallet af beskæftigede figurerer konstant i overskrifterne. Under hvilke vilkår de beskæftigede arbejder, er imidlertid næsten lige så vigtigt, som hvor mange der er i beskæftigelse. Dette er særlig relevant i lyset af den seneste arbejdsretlige udvikling og stigningen i antallet af atypiske kontrakter, hvor det har været nødvendigt med EU-domme for at slå fast, at eksempelvis Uber-chauffører er beskæftigede, ikke freelancere.

Begrebet "arbejdsvilkår" omfatter mange dimensioner, fra løn, arbejdstid, sundhed og sikkerhed til ydelser, særlige opgaver og så videre. dette omfatter "prøveperioder", som i visse tilfælde ikke længere fungerer som sådanne, men blot giver adgang til billig og fleksibel arbejdskraft. Det er imidlertid stadig vigtigt, at arbejdstagerne kender og forstår disse vilkår på forhånd – noget, der ikke altid er helt ligetil – og oplyses om ændringer så tidligt som muligt, hvorved der skabes forudsigelighed.

Med dette for øje foreslår Kommissionen en forordning med henblik på at udvikle en sammenhængende ramme for denne ret for arbejdstagerne til at blive informeret. Der er dog fortsat nogle problemer med forslaget, som f.eks. dets definition af "arbejdstagere". Den hastige udvikling på arbejdsmarkedet har skabt en mangfoldighed af forskellige "nye former for arbejde" som f.eks. voucher- eller platformbaserede arbejdstagere, der – med deres atypiske arbejdskontrakter – ikke er omfattet af den traditionelle definition af en beskæftiget.

Dette er selvfølgelig ikke begrænset til "nye former for arbejde". Atypiske kontrakter som f.eks. kontrakter uden fast timetal og udstationerede arbejdstagere og husarbejdere har eksisteret gennem lang tid, i de fleste tilfælde med meget begrænset forudsigelighed med hensyn til arbejdsvilkår og derfor i praksis en meget ringe balance mellem arbejde og privatliv. Forudsigelighed vil også gøre det muligt at opnå balance mellem arbejde og uddannelse, eller at have et andet deltidsjob.

I alle disse tilfælde er kollektive overenskomstforhandlinger en afgørende forudsætning for at sikre gode arbejdsvilkår, og det er positivt, at der henvises til dette i forslaget. Navnlig da disse "fleksible" vilkår bliver mere almindelige med udbredelsen af nye former for arbejde, er der brug for tydelige og inkluderende definitioner af arbejdstagere og arbejdsgivere, således at det kan sikres, at stramme regler for arbejdstagere ikke blot omgås med de nye arbejdsformer, og at de nye realiteter (som f.eks. livslang læring og den dermed forbundne efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren) ikke lægger nye byrder på arbejdstagerne.