Jeg sidder i mit sommerhus ved vandet. Jeg har god internetforbindelse, selvom jeg befinder mig langt ude på landet. Hver morgen glæder jeg mig over at kunne gå tur langs kysten og se ud over havet og vide, at det næste stykke land på den anden side af Atlanten er New York, næsten 5.000 kilometer væk. Jeg føler mig enormt privilegeret over denne komfort.

På magisk vis føles den kolde morgenluft som en varm omfavnelse. Alt er relativt. Jeg tager mig en hurtig dukkert i de skarpe, saltede Atlanterhavsbølger, og tilbage på stranden føles sandet og stenene varme under mine fødder. I ekstremerne kan det være svært at skelne mellem brændende varmt og isnende koldt.

I løbet af ugen tænker jeg over, hvorfor jeg ikke har mere fritid. Pludselig arbejder, rejser og pendler jeg ikke som jeg plejer. Det går op for mig, at den ekstra tid har fået mig til at sætte farten ned. Jeg bemærker, at mange af dem, jeg taler med online, anerkender de frygtelige begrænsninger og konsekvenser af virusset, men at de påskønner deres egen situationen.

Det er ligesom i Saint-Exupérys klassiker, hvor den lille prins minder os om, at voksne ikke forstår, hvad der er vigtigt i livet. Måske har denne nedlukning, denne pause i vores normalt travle hverdag, gives os alle en chance for at tænke over, hvad der virkelig betyder noget, og hvad der ikke gør. Enhver krise giver erfaringer og en mulighed for at genopbygge.

Jeg går i gang med dagens arbejde og har fokus på bæredygtig udvikling, cirkulær økonomi og grøn genopretning. Jeg håber, at denne situation har ændret den måde, vi alle ser tingene på. Nu ved vi, hvilke job og hvilke arbejdstagere, der er uundværlige. Det er interessant at se, hvordan vi værdsætter dem, og hvordan vi ikke har værdsat dem før. Det er glædeligt at se, hvordan vi som mennesker kan arbejde sammen og agere for det fælles bedste. Med personlige omkostninger arbejder vi sammen for at beskytte andre sårbare gruppers liv.

Vi ser også de triste konsekvenser af ikke at lytte til den videnskabelige dokumentation og af ikke at udsætte indsatsen.

Jeg går tidligt i seng og sover godt.