EU's medlemsstater bør øge de offentlige investeringer i livslang læring med særlig fokus på uddannelse af voksne og bør afsætte flere midler til læring i ikkeformelle og uformelle sammenhænge, hvor de lærende kan udvikle blødere færdigheder, såsom kritisk tænkning og holdarbejde, eller karaktertræk såsom lederskab og nysgerrighed.

Der hersker i stadig større grad enighed om, at mennesker, ud over de grundlæggende læse-, skrive- og digitale færdigheder, også har brug for disse bløde færdigheder, så de kan tilpasse sig følgerne af de globale digitale og teknologiske fremskridt. Disse fremskridt indebærer en så hurtig forandring af arbejdsverdenen og færdighedsprofilerne i mange fag, at det ofte er svært at forudse, hvilke færdigheder der vil være behov for i fremtiden.

Dette argument fremsættes i en af EØSU's sonderende udtalelser, som det kroatiske EU-formandskab har anmodet om. I udtalelsen opfordrer man også kraftigt EU-landene til at øremærke målrettet finansiering til løbende opkvalificering og omskoling af de mest udsatte grupper i samfundet for at udstyre alle – uden undtagelse – med nye færdigheder, der er skræddersyet til fremtidens job.

Udtalelsens ordfører, Tatjana Babrauskienė, mener at covid-19-pandemien klart har vist, at læring hurtigt kan tilpasses ændrede omstændigheder: "Når hverdagen igen bliver "normal", bør samfundet trække på sine erfaringer med internetbaseret undervisning og fortsætte med at udvikle disse strategier og færdigheder og investere tilstrækkeligt i dem for at sætte den enkelte i stand til at tage del i og drage fordel af dem uanset vedkommendes sociale baggrund."

Medordfører Pavel Trantina fremhæver betydningen af at integrere forskellige læremiljøer i undervisning, uddannelse og politik for livslang uddannelse for at fremme de lærendes eget og unikke potentiale. EØSU opfordrer EU og de nationale myndigheder til at behandle og støtte disse forslag økonomisk. (ll)