EØSU info

Europadagen blev i år afholdt på afstand i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Ligesom de andre EU-institutioner var også EØSU på grund af covid-19-udbruddet nødt til at give afkald på den traditionelle åbent hus-dag den 9. maj og i stedet tilbyde en række inspirerende aktiviteter online.

Lørdag den 9. maj 2020 fyldte Schumanerklæringen 70 år, og denne vigtige milepæl kunne ikke gå ubemærket hen uden en ordentlig fejring af Europas bedrifter. Med fokus på samhørighed og solidaritet deltog EØSU sammen med de øvrige EU-institutioner i kampagnen "Europeans against Covid" lanceret af Europa-Parlamentet for at hylde alle de europæere, der kæmper mod pandemien.

Videoer, artikler, podcasts og opslag på sociale medier blev lagt ud på en særlig side på udvalgets hjemmeside, hvor besøgende på første hånd kunne læse om EØSU's indsats i bekæmpelsen af coronaviruskrisen. Siden bød også på beretninger fra EØSU-medlemmer, som arbejder hårdt ude i lokalområderne i medlemslandene for at hjælpe deres organisationer og lokalsamfund med at håndtere konsekvenserne af pandemien.

De særlige websider forklarede også indgående, hvordan udvalget arbejder, og hvordan dets aktiviteter er bygget op omkring grupper og tematiske sektioner, og fremhævede udvalgets vigtige bidrag til beslutningsprocessen i EU og den afgørende rolle, som EU's civilsamfundsorganisationer spiller.

Den første online-Europadag nogensinde var en stor succes og skabte stort engagement blandt læserne samt på de sociale medier. Når det er sagt, glæder EØSU sig til, at udvalget næste år atter kan byde besøgende velkommen i sin Jacques Delors-bygning i Bruxelles til åbent hus-arrangementet 2021. (mp)

En fuldt udbygget sundhedsunion skal være en nøgleprioritet for fremtiden. EØSU's formand, Luca Jahier, sagde på udvalgets allerførste webinar den 24. april 2020, at tiden er inde til at gå et skridt videre i den europæiske integration.

I forbindelse med den aktuelle coronaviruskrise var EU nødt til at gøre en fælles indsats i sundhedssektoren med udgangspunkt i, hvad man havde gjort gennem de seneste uger og fortsætte udviklingen med en klar vision. "Vi er nødt til at beskytte de mennesker, der er ramt af pandemien, men også samarbejde for at forebygge nye pandemier", sagde Luca Jahier. "Nu er der behov for, en efterspørgsel efter og en anledning til at være den stærke union, som EU-borgerne ønsker".

I drøftelserne om de udfordringer, som EU står over for under covid-19-krisen, deltog ud over Luca Jahier MEP Margarida Marques, næstformand for Europa-Parlamentets Budgetudvalg, og Enrico Letta, tidligere italiensk premierminister og formand for Jacques Delors-instituttet.

Under drøftelserne om EU-genopretningsfonden, som der var opnået enighed om på Det Europæiske Råds møde den 23. april 2020, hvor den sikkerhedsnetpakke på 540 mia. EUR, der var blevet vedtaget af Eurogruppen den foregående uge, blev godkendt, kunne Luca Jahier med tilfredshed konstatere, at der ikke længere var spændinger mellem medlemsstaterne. l forlængelse heraf understregede Margarida Marques, at Rådet havde sendt et positivt og stærkt signal til de europæiske borgere: "Ingen medlemsstat vil kunne opfylde EU's finanspolitiske regler. Dette er en symmetrisk krise med symmetriske konsekvenser, og vi er nødt til at komme på fode igen på europæisk plan, ikke kun på nationalt plan. Vi er nødt til at være konkrete og udvise solidaritet."

For så vidt angår fremtidige aktiviteter opfordrede Enrico Letta Kommissionen til at være mere dristig: "Nu er det tid for denne Kommission til at anlægge en moden tilgang og med Jacques Delors som forbillede til at være meget proaktiv og fremlægge ambitiøse forslag for borgerne, også selv om medlemsstaterne endnu ikke er nået til enighed om dem. Borgerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at finde løsninger, og når forslagene støttes af borgerne, vil medlemsstaterne snart følge efter.” (mp)

Den 29. april afholdt EØSU et webinar for at gøre status over forbindelserne mellem EU og Afrika, der betragtes som en af Kommissionens vigtigste prioriteter for de kommende år, og som nu trues af covid-19-pandemien. Deltagerne var enige om, at en konsolidering af forsyningskæderne og en aftale om at lette de afrikanske landes gældsbyrde over for udlandet er centrale spørgsmål.

I debatten, der indgår i en række webinarer, som EØSU afholder for at give sit besyv med om covid-19-pandemien og følgerne heraf, deltog Luca Jahier, formand for EØSU; Vera Songwe, vicegeneralsekretær for De Forenede Nationer og eksekutivsekretær for Den Økonomiske Kommission for Afrika; ambassadør Ranieri Sabatucci, leder af EU's delegation og EU's særlige repræsentant for Den Afrikanske Union; Stefano Manservisi, tidligere generaldirektør for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO), Kommissionen; Dilyana Slavova, formand for Sektionen for Eksterne Forbindelser, EØSU, og Stephen Karingi, chef for kontoret for regional integration, infrastruktur og handel ved FN's Økonomiske Kommission for Afrika. (dgf)

Et sikkert Europa skal have førsteprioritet for EU efter covid-19-pandemien. På et fælles webinar med det italienske nationale råd for økonomi og beskæftigelse (CNEL) den 15. maj 2020 efterlyste EØSU's formand Luca Jahier en fælles sundhedspolitik for EU.

EU skal træffe foranstaltninger på to områder, sagde han. På den ene side skal der investeres mere i vækst og støtte til en miljøvenlig og teknologisk omstilling, der er retfærdig, og på den anden side skal EU sikres en mere fremtrædende rolle på den internationale scene.

Luca Jahier drøftede, hvilke politiske valg der skal træffes for at sikre de kommende generationers fremtid, med Romano Prodi, tidligere italiensk premierminister og formand for Kommissionen, Emma Bonino, senator og tidligere EU-kommissær, samt Tiziano Treu, formand for det italienske nationale råd for økonomi og beskæftigelse (CNEL).

Romano Prodi fremhævede behovet for en EU-sundhedspolitik og slog til lyd for, at en reelt integreret EU-politik var en forudsætning herfor. Han påpegede, at der ikke kunne være tale om solidaritet uden politisk balance i Unionen.

Emma Bonino var enig og understregede, at idéen om en fælles EU-sundhedspolitik ikke var ny, idet Robert Schuman og Altiero Spinelli i sin tid havde været tilhængere heraf. Hun fremhævede behovet for en mere velfungerende og afbalanceret globalisering.

Tiziano Treu understregede, at Europa ikke bør gå efter at genopbygge det samme system som før hvad angår virksomheder og tjenester, men i stedet bør fokusere på grønne investeringer i strategiske sektorer og håndtering af udfordringerne i tilknytning til nye teknologier. Dette kan være risikabelt, men udgør også en mulighed for at sikre omstillingen af vores økonomi.

Luca Jahier afsluttede debatten i en positiv ånd med at stille forslag om, at EU og medlemsstaterne udarbejder en fælles strategi for at tackle udfordringerne i morgendagens Europa: "Ved afslutningen af denne pandemi vil der være en større offentlig og privat gæld, det kan komme til sociale spændinger, og borgerne vil føle sig utrygge. Der vil blive tale om en boomerangeffekt for Europa, medmindre vi står sammen. Vi har brug for en strategi for at imødegå disse forandringer, hvis ikke der skal opstå en splittelse, som vil præge Europa for altid. Sammen kan og vil vi klare denne opgave." (mp)

Da Europa udgør en rekordlav andel af verdens samlede befolkningstal, og et nyt babyboom er usandsynligt, vil EU være nødt til at anlægge en holistisk tilgang, hvis den demografiske nedgang skal vendes, samt fremme beskæftigelsen og anlægge stærke økonomiske og sociale politikker, der kan genvinde borgernes tro på fremtiden.

I udtalelsen Demografiske udfordringer i EU i lyset af de økonomiske og udviklingsmæssige uligheder har det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalt, at en sådan tilgang bør prioritere aktive arbejdsmarkedspolitikker, der bekæmper arbejdsløshed og hjælper med at skabe kvalitetsjob, navnlig for unge mennesker, da ungdomsarbejdsløsheden er dobbelt så høj som den gennemsnitlige arbejdsløshed i alle EU-lande.

For at sikre en positiv demografisk udvikling er det også vigtigt at indføre stabile og proaktive familiepolitikker såsom forældreorlov og fleksible arbejdsformer, der fremmer balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Selvom indvandring kan afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder er det ikke den ultimative løsning for at tackle konsekvenserne af demografisk aldring i Europa, udtalte EØSU.

"Medlemsstater, der fører aktive familiepolitikker, har højere fødselsrater end dem, der ikke har nogen eller fører svage familiepolitikker", udtalte ordføreren for udtalelsen, Stéphane Buffetaut. "Målsætningen er at garantere, at det at få børn ikke begrænser levestandarden eller karriereudsigterne."

Ifølge medordfører Adam Rogalewski er gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder en meget vigtig faktor, når det gælder om at forbedre den demografiske situation i EU takket være de kraftfulde sociale foranstaltninger, som den omfatter.

I udtalelsen, der er udarbejdet på anmodning af det kroatiske EU-formandskab, påpeges problemet med hjerneflugt, som mærkes stærkest i medlemsstaterne mod øst, fordi arbejdstagerne der flytter til økonomisk stærkere lande.

Selvom EU-borgernes frie bevægelighed er en grundlæggende frihed i EU, understreger EØSU, at man også bør være påpasselig med ikke at fremme den systematiske udvandring af højtuddannede og -kvalificerede arbejdstagere og derved gøre kvalifikationskløften til udviklingslandene større, da det risikerer at skade deres økonomiske og sociale udvikling. (ll)

EØSU har hilst Kommissionens forslag om reviderede beskæftigelsesretningslinjer for medlemsstaterne velkommen, men også anmodet om, at retningslinjerne tilpasses for at tage hensyn til den truende beskæftigelsesmæssige og sociale krise forårsaget af covid-19-udbruddet og bidrage til at afbøde krisens negative virkninger på Europas arbejdsmarkeder.

EØSU foreslår, at man i år undtagelsesvist overvejer muligheden for at indføre yderligere og ekstraordinære eller akutte retningslinjer som rettesnor for EU-landene for at tilpasse deres beskæftigelsespolitikker til de aktuelle hidtil usete omstændigheder.

En sådan akut covid-19-beskæftigelsesretningslinje kan omfatte henvisninger til effektive midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at afbøde virkningerne af krisen, såsom ordninger for nedsat arbejdstid, indkomststøtte, forlængelse af sygedagpenge og fremme af hjemmearbejde samtidig med, at arbejdsgivernes ansvar for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed respekteres.

EØSU's forslag blev fremsat i en udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som blev offentliggjort lige inden covid-19-udbruddet. EØSU's udtalelse blev vedtaget på plenarforsamlingen den 7. maj. 

"Det økonomiske chok forårsaget af covid-19-udbruddet kan få alvorlig og langvarig indvirkning på de europæiske arbejdsmarkeder. En stærk social dialog er afgørende for enhver beskæftigelsespolitik, og der skal gøres mere for at lette og fremme den sociale dialog, både på nationalt og europæisk plan", sagde hovedordføreren for udtalelsen, Ellen Nygren. (ll)

EU's medlemsstater bør øge de offentlige investeringer i livslang læring med særlig fokus på uddannelse af voksne og bør afsætte flere midler til læring i ikkeformelle og uformelle sammenhænge, hvor de lærende kan udvikle blødere færdigheder, såsom kritisk tænkning og holdarbejde, eller karaktertræk såsom lederskab og nysgerrighed.

Der hersker i stadig større grad enighed om, at mennesker, ud over de grundlæggende læse-, skrive- og digitale færdigheder, også har brug for disse bløde færdigheder, så de kan tilpasse sig følgerne af de globale digitale og teknologiske fremskridt. Disse fremskridt indebærer en så hurtig forandring af arbejdsverdenen og færdighedsprofilerne i mange fag, at det ofte er svært at forudse, hvilke færdigheder der vil være behov for i fremtiden.

Dette argument fremsættes i en af EØSU's sonderende udtalelser, som det kroatiske EU-formandskab har anmodet om. I udtalelsen opfordrer man også kraftigt EU-landene til at øremærke målrettet finansiering til løbende opkvalificering og omskoling af de mest udsatte grupper i samfundet for at udstyre alle – uden undtagelse – med nye færdigheder, der er skræddersyet til fremtidens job.

Udtalelsens ordfører, Tatjana Babrauskienė, mener at covid-19-pandemien klart har vist, at læring hurtigt kan tilpasses ændrede omstændigheder: "Når hverdagen igen bliver "normal", bør samfundet trække på sine erfaringer med internetbaseret undervisning og fortsætte med at udvikle disse strategier og færdigheder og investere tilstrækkeligt i dem for at sætte den enkelte i stand til at tage del i og drage fordel af dem uanset vedkommendes sociale baggrund."

Medordfører Pavel Trantina fremhæver betydningen af at integrere forskellige læremiljøer i undervisning, uddannelse og politik for livslang uddannelse for at fremme de lærendes eget og unikke potentiale. EØSU opfordrer EU og de nationale myndigheder til at behandle og støtte disse forslag økonomisk. (ll)

Op til tre gange så mange mennesker fordrives om året på grund af naturkatastrofer som på grund af væbnede konflikter eller andre former for vold, og en stor del af den internationale migration i dag begyndte som intern fordrivelse forbundet med vejret.

Alligevel er den retlige beskyttelse af mennesker, som er fordrevet fra deres hjem og land som følge af miljørelaterede hændelser, mangelfuld: deres status er ikke juridisk defineret, og deres rettigheder overvåges ikke af noget specifikt internationalt organ. Disse bekymringer blev taget op ved en høring i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i marts, som blev gennemført online på grund af covid-19-foranstaltningerne.

Talere ved høringen mente, at miljømæssig fordrivelse skal betragtes som et menneskerettighedsspørgsmål, og at man bør anlægge en rettighedsbaseret tilgang, hvilket kræver en omfattende retlig ramme. Der findes i øjeblikket kun en håndfuld særskilte retlige mekanismer, som kan anvendes i denne forbindelse.

I den aktuelle politiske diskurs om migration anvendes migranter og flygtninge ofte som "rekvisitter til at advare mod farerne ved klimaforandringerne", hvilket fører til en fremmedfjendsk retorik, som antyder, at millioner af migranter og flygtninge vil komme og banke på døren, medmindre vi reducerer CO₂-udledningerne.

Et andet problem er, at landene først reagerer, når katastroferne rammer dem, og ikke gør nogen indsats for at forhindre fordrivelse, når det er muligt.

Vigtigst af alt er det dog at afbøde klimaforandringerne, først og fremmest ved at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C, hvilket er altafgørende, men i høj grad også ved at mindske CO₂-udledningerne. Hvis det ikke lykkes, vil det uundgåeligt føre til ikke bare mere migration, men også en stigning i fænomenet "tvungen immobilitet", der betegner den tragiske situation, hvor mennesker er for fattige til at flygte. (ll)

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om en overgangsforordning til støtte for de europæiske landmænd, der skal sikre en gnidningsfri overgang fra den fælles landbrugspolitiks nuværende periode til næste periode.

Budgetplanlægningsperioden for den nuværende fælles landbrugspolitik udløber imidlertid den 31. december 2020, og den nuværende forordning angiver ikke Unionens samlede støtte eller de nationale lofter for det kommende år. Det er derfor nødvendigt at træffe hasteforanstaltninger for at skabe vished og kontinuitet i tildelingen af støtte til Europas landmænd.

Der kan kun sikres vished i disse usikre tider, såfremt den nuværende retlige ramme forlænges til mindst 2021 og 2022, hvilket indebærer, at gamle regler vil blive anvendt med nye midler.

Som Arnold Puech d'Alissac, ordfører for EØSU's udtalelse om emnet, påpeger: "Et år uden den direkte støtte under den første søjle vil give underskud hos alle landmænd, og et år uden støtten under den anden søjle vil forhale forpligtelserne med hensyn til ambitiøse miljø- og klimamål og udskyde investeringerne i modernisering".

EØSU opfordrer derfor indtrængende medlovgiverne til hurtigst muligt at vedtage denne forordning. Det europæiske landbrug og EU's fødevaresikkerhed er to aktiver, hvis betydning covid-19-pandemien atter har bragt i fokus. (mr)

Efter tre år i presseafdelingen er Jasmin Kloetzing skiftet til Gruppen Diversitet Europa. Vi ønsker hende held og lykke i hendes nye funktion, hvor vi håber hun får lejlighed til at fortælle interessante historier.

Hilsen

Kollegerne i presseafdelingen

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

For at begrænse de økonomiske og sociale skader af covid-19-krisen har vi brug for en række foranstaltninger – i første omgang for at håndtere nødssituationen og derefter for at bevæge os videre mod genopretning og genopbygning. Det, der haster mest nu, er at redde virksomheder og job.

Det afgørende er at sikre virksomhederne (navnlig SMV'erne) likviditet. Arbejdsgivergruppen glæder sig over alle de støtteforanstaltninger, der indtil videre er indført på både nationalt og europæisk plan. Vi må nu sørge for, at pengene hurtigst muligt når ud til virksomhederne.

Ud over økonomiske ressourcer er en jævn strøm af varer, tjenesteydelser og arbejdstagere afgørende for en økonomi og et samfund i krise. Det er altafgørende, at de kritiske forbindelser opretholdes – både på det indre marked og internationalt set.

Vi har brug for en veludtænkt, kontrolleret og ensartet tilgang med hensyn til ophævelse af restriktionerne og et skift fra generelle til målrettede foranstaltninger. Medlemsstaternes exit-strategier bør omfatte en tydelig og forudsigelig genåbning af EU's indre grænser. Dette bør koordineres på EU-niveau for at sikre ens spilleregler for alle.

Testning, sporing og beskyttelse af menneskers sundhed er afgørende for at mindske risikoen ved ophævelsen af foranstaltningerne. Erhvervslivet har i den forbindelse masser at tilbyde med hensyn til praktiske løsninger.

Virksomhederne må konstant inddrages i planlægningen og gennemførelsen af foranstaltningerne, da de har praktisk viden om og erfaring med problemerne, behovene og de mulige løsninger. Europæiske virksomheder inden for alle sektorer og af alle størrelser gør deres yderste for at komme gennem krisen. Sammen kan vi klare det!

Du kan læse mere om Arbejdsgivergruppens forslag til, hvordan vi kommer gennem krisen, i vores holdningsdokument: https://europa.eu/!Dp99Um (lj) [link]

Af Arbejdstagergruppen i EØSU

"Den sociale dagsorden bør stå i centrum for en genopretningsplan i Europa efter covid-19. Vi må fokusere på en omfattende reform af stabilitets- og vækstpagten og på at indføre en gylden regel, der giver landene mulighed for at investere i social infrastruktur", sagde formand for Arbejdstagergruppen, Oliver Röpke.

Oliver Röpke præsenterede EØSU's og Arbejdstagergruppens webinar om, hvordan vi opbygger et mere retfærdigt Europa for at håndtere følgerne af coronaviruspandemien, som blev afholdt med støtte fra EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Isabel Caño. Oliver Röpke understregede, at enhver genopretningsplan bør have fokus på principperne om solidaritet, bæredygtighed samt beskyttelse og inddragelse af arbejdstagerne.

For deltagerne i webinaret – som omfattede EU-kommissær for beskæftigelse, Nicolas Schmit, formand for S&D-Gruppen i Europa-Parlamentet, Iratxe García, og generalsekretær for ETUC, Luca Visentini – stod det fast, at de bibelske dimensioner af krisen, som har kostet tusindvis af mennesker deres levebrød, betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer.

Kommissær Nicolas Schmit insisterede på, at genopretningsplanen skal sigte mod økonomisk og social konvergens og samtidig omfatte overordnede mål som den grønne pagt og den digitale pagt samt instrumenter til at afbøde fattigdoms- og arbejdsløshedsrisici såsom SURE-mekanismen, der støtter nationale ordninger for nedsat arbejdstid med lån, en ungdomsgaranti og mindstelønsinitiativer på EU-plan i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Formand for S&D-Gruppen Iratxe García understregede, at det mere end nogen sinde er nødvendigt at opnå en ambitiøs aftale om FFR for at sikre en bred genopretningsplan baseret på den sociale søjle og verdensmålene. Hun efterlyste stærkere EU-kompetencer på det sundhedspolitiske område især for at forbedre den europæiske modstandsdygtighed over for lignende pandemier i fremtiden. "Vi har brug for en europæisk sundhedsunion", insisterede hun.

Generaldirektør for ETUC Luca Visentini advarede om, at en udsættelse af vigtige initiativer lanceret af Kommissionen inden pandemien såsom den grønne pagt, den sociale søjle og retfærdig digital omstilling, som erhvervslivet og den finansielle sektor har anbefalet for at "fokusere på det væsentlige", i alvorlig grad ville bringe genopretningen i fare, og det samme ville en tilbagevenden til en stram finanspolitik. (mg)

Af Gruppen Diversitet Europa

Alain Coheur

Den finansielle og økonomiske krise, den sociale krise, fødevarekrisen, migrationskrisen, sikkerhedskrisen, miljøkrisen ... og nu... sundhedskrisen. Ved at slå på frygt føres vi fra den ene krise til den anden, og verden lammes bevidst af en manglende vilje til grundlæggende at sætte spørgsmålstegn ved den økonomiske udviklingsmodel, der i årevis har prioriteret finansielle interesser ved at privatisere offentlige tjenester og svække den sociale beskyttelse. Denne økonomiske udviklingsmodel har beriget en lille del af befolkningen, svækket staten og ofret de svageste på fattigdomsalteret med ordene "der er ikke noget alternativ". Vores økonomiske system har ført til selvopfyldende profetier og splittede forhold mellem mennesker, som er blevet til kompulsive fornøjelsesforbrugere.

Det er de samme som tidligere, der ofres nu: alle de professioner, der er blevet ubetydelige i de magtfuldes øjne, og som er blevet trivialiseret, tilskrevet ringe værdi eller endda undervurderet, er nu i rampelyset. Glemte professioner er afgørende for den sociale samhørighed; professioner, som i årevis har overlevet forringet rentabilitet, produktivitet og økonomisk effektivitet på trods af protester og opfordringer over for et rystende politisk vakuum. De arbejdstagere, som går i forreste række i vores sundhedssystemer, omfatter sygeplejersker, plejepersonale, hjemmehjælpere, alment praktiserende læger, undervisere, psykologer, pædagoger, socialarbejdere og alle dem, som hjælper mennesker, der er syge, ekskluderede eller udsatte, marginaliserede, afhængige, hjemløse, papirløse osv. Denne sundhedskrise afslører alle uforholdsmæssigheder og uligheder i vores samfund.

Vi har glemt betydningen af almenvellet og set bort fra betydningen af de fælles værdier, der forener os, bringer os sammen og definerer os i vores menneskelige relationer og vores eksistensgrundlag. Vores samfund bevæger sig langsomt væk fra disse værdier, fordi det allerede var svækket, uden retning og omgivet af mørke nyopståede nationalistiske og populistiske kræfter.

Både den politiske verden og erhvervslivet vil fremadrettet skulle bære den tunge byrde at finde en løsning. Det kan nemlig kun gå to veje: enten ser vi denne krise som en af de farer, vi må leve med på ad hoc-basis, og hjælper samfundet med at reagere bedre på sådanne begivenheder, eller også ændrer vi vores perspektiv til "der ér et alternativ", når krisen er overstået. Det kunne vi gøre ved at indføre en ny pagt – en ny social og miljømæssig pagt baseret på værdierne solidaritet og ligestilling, inspireret af blandt andet socialøkonomiens positive resultater – som skal gennemføres i praksis ved at træffe målrettede tiltag såsom flytning af vores produktion ved at prioritere korte, lokale og sikre forsyningskæder og ved at skabe job, der sikrer en anstændig indkomst for hver og en. Vi har brug for, at de offentlige tjenester styrkes, og at de anerkendes som uundværlige og i stand til at udføre deres opgaver godt under ansvar af en social og regulerende stat, som ikke er bundet af de finansielle markeder.

Hvis vi træffer det rette valg, får vi ikke blot mulighed for at opleve "krisen, som endte alle kriser", men også for at ændre vores forhold til samfundet og miljøet.