EØSU info

EØSU's ordfører for kunstig intelligens (AI) Catelijne Muller siger, at den strategi, som kommissær Andrus Ansip redegjorde for på EØSU's plenarforsamling den 15. marts, fuldt ud imødekommer udvalgets opfordring til, at EU påtager sig en global førerrolle i fastlæggelsen af rammerne for ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.

Catelijne Muller sagde, at meddelelsen fra kommissærerne Andrus Ansip, Carlos Moedas og Mariya Gabriel den 9. marts om oprettelsen af en ekspertgruppe om AI i høj grad blev hilst velkommen af EØSU, idet der i fuldt omfang var taget højde for de anmodninger, som EØSU fremsatte i sin initiativudtalelse. Udvalget efterlyste:

• et fælleseuropæisk etisk regelsæt for AI for at sikre, at udviklingen af AI sker i overensstemmelse med EU's værdier og grundlæggende rettigheder,
• en europæisk AI-infrastruktur til fremme af en bæredygtig udvikling af AI,
• et eftersyn af love og bestemmelser med henblik på at vurdere, om de er formålstjenelige i en AI-tidsalder,
• styrkelse af innovationen inden for AI, navnlig AI som er til gavn for samfundet som helhed.

"Jeg tror, at Europa reelt har påtaget sig en global førerrolle på dette område", sagde Catelijne Muller.

Kommissær Andrus Ansip redegjorde for situationen for det digitale indre marked i EU og gennemgik Kommissionens vigtigste initiativer til realisering af dette marked: afskaffelsen af roamingtillæg, de kommende muligheder for at overføre digitalt indhold, afskaffelsen af uberettiget geoblokering og den generelle forordning om databeskyttelse, som træder i kraft i maj.

Andre vigtige byggesten vil følge på områderne telekommunikation, e-databeskyttelsesforordningen og cybersikkerhed.

Andrus Ansip understregede, at fragmentering fortsat udgør en alvorlig hindring, og at omkostningerne ved manglende EU-tiltag på det digitale indre marked var enorme: 415 mia. EUR om året ifølge en undersøgelse fra Europa-Parlamentet.

"Det er vigtigt for alle aktører, at der findes harmoniserede regler. Store globale aktører kan forvalte 28 forskellige regelsæt, men for vores nystartede virksomheder og SMV'er er det stort set umuligt at overskue disse 28 regelsæt, og hvis vi fortsætter med dette fragmenterede digitale Europa sender vi et meget enkelt budskab til vores borgere, navnlig vores iværksættere: bliv i dit hjemland eller tag til USA, hvis du ønsker at ekspandere", sagde kommissæren.

Talerne under debatten fremhævede betydningen af at sikre en retfærdig omstilling for arbejdstagerne, når traditionelle job forsvinder, og nye former for beskæftigelse endnu ikke er dukket op.

Alle deltagere var enige i, at livslang læring nu for alvor skal blive en realitet, så alle arbejdstagere kan finde sig til rette på fremtidens arbejdsmarked ved hjælp af nye kvalifikationer til nye job. (dm)

I EØSU's udtalelse om fremtidens arbejde, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i marts, opfordrer EØSU medlemsstaterne til at fokusere på uddannelse og tilpasse deres uddannelsessystemer til behovene på arbejdsmarkedet, der i øjeblikket gennemgår hurtige og dramatiske ændringer som følge af den nye digitale og industrielle revolution.

Ifølge en række undersøgelser vil teknologiske forandringer føre til radikale forandringer i beskæftigelses- og forretningsmodellerne i visse sektorer, og 9 % af jobbene er i fare for at forsvinde som følge af automatisering. Yderligere 25 % af jobbene kan ændre karakter, da halvdelen af de dermed forbundne arbejdsopgaver kan forventes at blive automatiseret. Samtidig vil der opstå nye job, og det forventes, at ni ud at ti fremtidige job vil kræve digitale færdigheder.

Efter EØSU's opfattelse består de nødvendige redskaber til at udnytte fremtidens jobmuligheder i grunduddannelse af høj kvalitet, efteruddannelse af en høj standard, livslang læring, opkvalificering og omskoling af alle arbejdstagere.

EØSU påpegede, at udvalget er bekymret for fremtiden, når det gælder sårbare grupper i Europa, herunder de lavtuddannede. Udvalget opfordrede Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at disse grupper bliver marginaliseret som følge af deres manglende evne til at holde trit med de hurtige forandringer.

Udtalelsen om fremtidens arbejde, som er blevet udarbejdet på anmodning af det bulgarske formandskab, blev fremlagt på konferencen Slå bro over kvalifikationskløften til fordel for vækst og jobskabelse – erhvervslivets perspektiv, som blev afholdt i Sofia den 22. marts. (ll)

Det europæiske borgerinitiativ (ECI) har til formål at fremme et aktivt medborgerskab og et deltagelsesbaseret demokrati, og det har potentiale til at afhjælpe EU's demokratiske underskud. Det er også et redskab, der kan samle europæerne om en sag og dermed styrke følelsen af en europæisk identitet. For at udnytte sit fulde potentiale skal initiativet imidlertid ledsages af en dialog og have en passende gennemslagskraft.

I sin udtalelse om Det europæiske borgerinitiativ, som blev vedtaget den 14. marts, fremsætter EØSU nogle forslag til, hvordan ovennævnte mål kan opfyldes:

• hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger for vellykkede initiativer: Det er især vigtigt, at vellykkede initiativer debatteres på Europa-Parlamentets plenarforsamlinger, så borgerinitiativerne får den nødvendige politiske dimension,
• dialogen med ECI-initiativtagerne skal intensiveres, både under og efter kampagnen,
• der er brug for klare og gennemsigtige regler i registreringsfasen,
• rollerne som institutionel vejleder og beslutningstager i registreringsprocessen varetages begge af Kommissionen, men bør adskilles,

"EØSU opfatter sin rolle som facilitator og institutionel vejleder", sagde ordfører Kinga Joó, som gentog, at EØSU også fremover er parat til at støtte initiativer.

EØSU har lige fra starten deltaget i debatten om borgerinitiativet. Med udvalgets ECI-dag, der i år afholdes den 10. april, har EØSU bidraget til at sikre, at borgerinitiativet fortsat er højt placeret på EU's institutionelle dagsorden og til at skærpe initiativets profil.

EØSU anerkender Kommissionens meddelelse om Bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet som et første skridt, men opfordrer Kommissionen til at udarbejde programmer og effektive foranstaltninger, der kan sikre en stabil og sammenhængende lovgivningsmæssig ramme for effektivt at fjerne ulovligt indhold. 

"Udbredelsen af ulovligt indhold skal tages i opløbet", sagde Bernardo Hernández Bataller, ordfører for udtalelsen om Ulovligt indhold/onlineplatforme, som blev vedtaget den 14. marts 2018.

Dette er årsagen til, at EØSU foreslår, at der især bør fokuseres på udviklingen, behandlingen og distributionen af rent informativt indhold, som ved første øjekast tilsyneladende er lovligt, men som skjuler ulovligt indhold.

Der bør også fokuseres på alle aspekter af mega data og de fordele, som onlineplatforme opnår ved at udnytte disse data.

"Offentliggørelse af ulovligt indhold, hadefuld tale eller tilskyndelse til terror er ikke blot en mindre forseelse. For at undgå, bekæmpe og fjerne dette materiale er vi nødt til at styrke modforanstaltningerne. Dette er også vigtigt med henblik på at beskytte mindreårige", sagde Bernardo Hernández Bataller.

EØSU mener, at det er onlineplatformene selv, som bør udstyre brugerne med redskaber til at anmelde falske nyheder, således at andre brugere informeres om, at rigtigheden af indholdet er blevet anfægtet.

Set i lyset af den indvirkning, som digitale platforme har på vores dagligdag, og de risici de medfører, er det vigtigt med en klar og harmoniseret lovgivning, der gælder for hele Europa. (sma)

EØSU opfordrer til, at Kommissionens forslag til foranstaltninger til fuldførelse af bankunionen og uddybning af ØMU'en gennemføres fuldt ud og hurtigst muligt.

Bankunionen har afgørende betydning for ØMU'en, idet den vil styrke EU's finansielle stabilitet og territoriale integritet og forhindre fragmentering og opløsning af markedet under fremtidige kriser. EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag.

"Vi støtter den nye tilgang baseret på en gradvis gennemførelse af den tredje søjle i bankunionen i form af en europæisk indskudsforsikringsordning. Den kan skabe ny fremdrift i de forhandlinger, der hidtil har været resultatløse", sagde Daniel Mareels, medordfører for EØSU's udtalelse om emnet. "Det momentum, der findes i gennemførelsesprocessen, må ikke gå tabt."

EØSU støtter foranstaltningerne til at styrke og konsolidere de første to søjler i bankunionen. Udvalget mener, at yderligere bestræbelser på at mindske og dele risici i den finansielle sektor kan bane vejen for fuldførelsen af den tredje søjle og derfor skal videreføres parallelt med de øvrige tiltag.

"Spørgsmålet om de tilbageværende beholdninger af misligholdte lån og deres eventuelle ophobning skal behandles som en prioritet", sagde ordfører Carlos Trias Pintó. "Vi opfordrer også til, at Den Europæiske Monetære Fond bliver fuldt funktionsdygtig så hurtigt som muligt, så den kan fungere som et sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsfond."

Derudover anbefaler EØSU, at de nationale indskudsgarantiordninger vies fuld opmærksomhed i genforsikringsfasen, og udvalget anbefaler, at der træffes en mere konkret og formel afgørelse baseret på den bredest mulige konsensus om overgangen til coassurancefasen.

Endelig bør den finansielle sektor forpligte sig til at gennemføre 2030-målene for bæredygtig udvikling og Paris-forpligtelserne. Alle finansielle aktører bør arbejde under samme vilkår og have et vedvarende fokus på finansiering af realøkonomien. (jk)

For at komme de stadigt stigende uligheder i de europæiske samfund til livs bør der i alle EU's politikker tages højde for social bæredygtighed, og den europæiske sociale model bør fastholdes som en garanti for social beskyttelse af alle borgere i en tid med digitalisering og globalisering, udtalte Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) på sin plenarforsamling i marts.

Under fremlæggelsen af sin udtalelse om "En socialt bæredygtig model for den digitale tidsalder" erklærede ordfører Giulia Barbucci, at "det er afgørende at opnå social bæredygtighed i lighed med miljømæssig og økonomisk bæredygtighed."

EØSU anførte, at det fuldt ud støtter Europa-Parlamentets henstilling om, at Kommissionen og arbejdsmarkedets parter skal arbejde sammen om et forslag til et direktiv om anstændige arbejdsvilkår i alle former for beskæftigelse, herunder nye former.

Udvalget anbefalede desuden, at der gøres en større indsats for at sikre passende aflønning og gnidningsløse overgange mellem forskellige job, og at der tilstræbes lige muligheder for livslang læring med henblik på at reducere digital analfabetisme.

Udvalget opfordrede til at skabe et mere inklusivt arbejdsmarked for migranter samt bedre adgang til digitale job for kvinder og anbefalede, at der tages særligt hensyn til personer med handicap.

Udvalget gav desuden udtryk for, at de forskellige tiltag bør være genstand for en konsekvensanalyse for at undersøge, hvordan politikkerne påvirker mange menneskers liv. (ll)

Hvordan sikrer vi bedst forbrugerne beskyttelse på nettet? Det var fokus for den 20. europæiske forbrugerdag, som den 20. marts blev afholdt i fællesskab af EØSU og det bulgarske økonomiske og sociale råd i Sofia. Konferencen gav eksperter og politiske beslutningstagere lejlighed til at drøfte de nye udfordringer i forbindelse med forbrugerbeskyttelse som følge af digitaliseringen, set i både europæisk og nationalt perspektiv. Talerne var enige om, at det er nødvendigt at anvende og håndhæve forbrugerbeskyttelsesreglerne bedre. Et af de områder, hvor der er brug for forbedringer, er forbrugeroplysning om produkter og tjenesteydelser. Det skønnes, at omkring 1 % af verdens befolkning læser sådanne vilkår og betingelser, mens 72 % ikke er klar over, hvilke oplysninger virksomhederne indsamler om dem på nettet. Der blev også udtrykt bekymring om de risici, som børn kan støde på i den digitale tidsalder. Eksperter advarede om, at mange børn som følge af voksende indkomstmæssige uligheder måske ikke får mulighed for at opnå de færdigheder, der er behov for, hvis de skal have adgang til et forandret arbejdsmarked. Nogle talere henledte også opmærksomheden på den frie udveksling af data, som har særlig stor betydning for den næste generation af digitale tjenester. Det vurderes, at den offentlige sektor ville få en ekstraindtægt på 1,4 milliarder EUR, hvis man fjernede begrænsningerne på datalokalisering. I dag har mere end 44 % af verdens befolkning adgang til internettet, sammenlignet med 1 % for 20 år siden. Sidste år havde 87 % af de europæiske borgere adgang til internettet. (ia)

Det Europæiske Migrationsforum 2018, som var arrangeret i fællesskab af EØSU og Kommissionen, havde som hovedtema de udfordringer og muligheder, der gør sig gældende i forbindelse med migranters integration på EU's arbejdsmarked. Forummet samlede mere end 120 civilsamfundsorganisationer samt repræsentanter fra lokale og nationale myndigheder og EU-institutioner.

Kommissæren med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, sagde i forbindelse med sin åbning af forummet: "Det er nu blevet tid til at bevæge os ud over den "krisesnak" om migration, vi hører hver dag og i stedet fokusere på, hvordan man kan omdanne migration til reelle muligheder for os alle."

I sin åbningstale understregede EØSU’s formand Georges Dassis, at modtagelsen af flygtninge ikke blot er en moralsk, men også en juridisk forpligtelse, som det enkelte land har påtaget sig som medlem af EU. Han påpegede endvidere, at medlemsstaterne må holdes ansvarlige. Til gengæld er migranterne også nødt til at respektere EU's samfundsmodel, når det gælder spørgsmål som f.eks. ligestilling mellem kønnene.

"Takket være de fonde, der står til rådighed, f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde samt Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, kan der gennemføres foranstaltninger til løsning af problemerne og fremme af beskæftigelsesmulighederne for migranter", udtalte Georges Dassis.

Drøftelserne, der fandt sted under forummet, berørte mange aspekter af processen med at integrere migranter på arbejdsmarkedet, f.eks. behovet for at fremme regulær ansættelse og anstændigt arbejde, undgå udnyttelse og tackle forskelsbehandling samt vigtigheden af at validere kvalifikationer. (ll)

Ewa Haczyk-Plumley er pr. 3. april 2018 den nye chef for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg's pressekontor. Hun er uddannet journalist, kunsthistoriker, filolog og har en universitetsgrad i polsk litteratur. Hun har arbejdet som presse- og kommunikationsekspert i forskellige EU-institutioner og i Polens faste repræsentation ved EU.

Af Arbejdsgivergruppen i EØSU

At finde en løsning på kvalifikationskløften er en opgave med mange dimensioner, som kræver hårdt arbejde, ikke kun når det gælder uddannelsessystemerne, men også når man skal ændre befolkningens måde at tænke på. På grund af de hurtige forandringer vi ser i dag, er det ikke nemt at kortlægge de fremtidige kvalifikationsbehov nøjagtigt. Vi er allesammen nødt til at acceptere, at arbejdet i fremtiden vil kræve livslang læring for at sikre, at vi hele tiden tilpasser vores kvalifikationer til de skiftende behov. Det var nogle af konklusionerne på konferencen med titlen "Slå bro over kvalifikationskløften til fordel for vækst og jobskabelse – erhvervslivets perspektiv", som fandt sted den 22. marts 2018 i Sofia, Bulgarien.

Konferencen sluttede af med en fælles erklæring fra Arbejdsgivergruppen og Bulgariens sammenslutning af arbejdsgiverforeninger. Erklæringen efterlyser en række praktiske foranstaltninger, der skal tilpasse arbejdsmarkederne og uddannelsessystemerne til fremtidens behov. Disse omfatter fjernelse af hindringer for jobskabelse, motivering af borgerne til selv at udvikle færdigheder og vedtagelse af en strategi for 'flexicurity' med henblik på at tilpasse arbejdsmarkedslovgivningen til den moderne økonomis behov.

Inden for uddannelsessystemerne er det nødvendigt at fremme kreativitet, foretagsomhed og mobilitet når det gælder uddannelse på alle niveauer, investere i STEM-færdigheder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og fremme livslang læring, samtidig med at man promoverer arbejdsbaseret læring og erhvervsrettet uddannelse og styrker forbindelserne mellem erhvervslivet og uddannelsesudbyderne, så man undgår mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og kompetencer. Erklæringens fulde tekst kan downloades her.

Arrangementet blev tilrettelagt i fællesskab af Arbejdsgivergruppen og Bulgariens sammenslutning af arbejdsgiverforeninger og var en af de officielle begivenheder, der arrangeres af det bulgarske formandskab for Rådet for den Europæiske Union. (lj)

af Arbejdstagergruppen i EØSU

Der er et akut behov for at relancere solidaritet og sætte en stopper for nationalisme, racisme og kortsigtede politikker i Europa.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder har afgørende betydning med hensyn til at forbedre arbejds- og lønvilkår og de sociale beskyttelsessystemer i Europa, sikre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og styrke de sociale standarder samt konvergensen mellem EU's medlemsstater – herunder kollektive overenskomstforhandlinger og adgangen til sociale ydelser.

Imidlertid vil der ikke ske forbedringer uden den nødvendige finansiering: en effektiv realisering af søjlen i medlemsstaterne vil kun være mulig, hvis landene har tilstrækkelige økonomiske midler til at investere i socialpolitikken, så rettigheder og principper dermed kan omsættes til konkrete politiske initiativer.

Mekanismer som Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer m.fl. må derfor spille en vigtig rolle, på samme måde som et mere retfærdigt skattesystem og indførelsen af en gylden regel, således at visse sociale investeringer – f.eks. på områderne uddannelse, infrastruktur m.m. – ikke medregnes i det offentlige underskud, og det dermed bliver muligt at øge de sociale investeringer uden at overtræde de finanspolitiske regler. 

EØSU arbejder for øjeblikket på en udtalelse om finansiering af søjlen for sociale rettigheder, hvor formålet er at udarbejde en afbalanceret vurdering af, hvordan dette kan og bør opnås gennem flere investeringer, navnlig gennem midler der i den flerårige finansielle ramme efter 2020 er øremærket til ESF, EFSI og andre EU-fonde. Udtalelsen bidrager til den aktuelle debat om den næste finansielle ramme, som vil have betydning for de resultater, de sociale konvergenspolitikker kan levere. (prp/mg)

af Gruppen Andre Interesser i EØSU

Den 6. marts afholdt Gruppen Andre Interesser sit ekstraordinære møde i Sofia i tilknytning til det bulgarske formandskab for Rådet. Det var det sidste arrangement i gruppen med Luca Jahier som formand.

Omkring 120 deltagere, herunder bulgarske civilsamfundsorganisationer, repræsentanter for nationale myndigheder og medlemmer af Gruppe III samledes for at drøfte emnet "Støtte til sårbare regioner og borgere: fremme af bæredygtig vækst og samhørighed".

De problemer, som vedrører bjergegne og afsidesliggende områder (arbejdsløshed, mangel på sociale tjenester, transport, kommunikation og infrastruktur), er en direkte årsag til affolkning og påvirker i uforholdsmæssig høj grad de mest sårbare og udsatte borgere.

Efter en opvisning ved dansegruppen "Dance No Different than You" stod tre paneldiskussioner under ledelse af bulgarske Gruppe III-medlemmer i centrum for mødet:

• Investering i og fremme af sårbare bjergområder (ordstyrer: Dilyana Slavova)
• Nye muligheder og beskyttelse af sårbare personers rettigheder (ordstyrer: Diana Indjova)
• Fremme af økonomisk udvikling og bekæmpelse af affolkning i landdistrikter (ordstyrer: Bogomil Nikolov)

Hovedtalerne blev holdt af den bulgarske minister for beskæftigelse og socialpolitik, Bisser Petkov, formanden for udvalget for beskæftigelse, socialpolitik og demografi i Bulgariens 44. nationalforsamling, Hasan Ademov, formanden for Gruppen Andre Interesser, Luca Jahier og formanden for det økonomiske og sociale råd i Bulgarien, Lalko Dulevski, der også er medlem af Gruppe III.

Drøftelserne fokuserede på lokaludvikling styret af lokalsamfundet, den særlige rolle, som unge spiller, og betydningen af social inklusion. (ih)

Lørdag den 5. maj 2018 vil EØSU, sammen med de øvrige EU-institutioner, holde åbent hus for borgerne for at fejre Europadagen. EØSU vil benytte lejligheden til at præsentere sit arbejde for de besøgende ved hjælp af informationsstande, der vil tilbyde en bred vifte af aktiviteter (quizzer, meningsmålinger, undersøgelser osv.). Dette års interinstitutionelle tema knytter sig til det europæiske år for kulturarv, og EØSU-formandens stand vil især fokusere på dette emne, under overskriften "Det fælles kulturelle rum og demokrati". 21 EØSU-medlemmer vil være til stede for at fortælle om deres arbejde og erfaringer. Yderligere oplysninger: https://www.eesc.europa.eu/en/agenda/our-events/events/europe-day. (dv)