EØSU info

Deltagere i det europæiske borgerinitiativs dag 2020 den 25. februar, henviste til deres tidligere erfaringer som initiativtagere til europæiske borgerinitiativer og advarede mod at spørge folk om, hvilket Europa de ønsker sig, for derefter at ignorere deres idéer.

Den skuffelse, som den første generation af initiativtagere til europæiske borgerinitiativer oplevede, da de efter den komplicerede proces med at iværksætte et borgerinitiativ og indsamle og validere en million underskrifter, fik at vide, at der ikke ville blive fulgt op på deres initiativ, har haft store konsekvenser, ifølge aktivisterne.

De nye forenklede regler, som trådte i kraft den 1. januar, og den forbedrede støtte til initiativtagere såsom det fornyede forum for det europæiske borgerinitiativ har hjulpet med at afbøde initiativtrætheden og ført til hele 16 nye borgerinitiativer, hvoraf flere aktivt indsamlede underskrifter under arrangementet.

Det er dog absolut nødvendigt ikke at begå den samme fejl igen med konferencen om Europas fremtid.

Det stadig stigende ønske i befolkningen om at få indflydelse ikke bare på EU's dagsorden, men på selve beslutningstagningen, kan ikke længere ignoreres.

En rundspørge under arrangementet viste, at et stort flertal af deltagerne mente, at det er afgørende, at borgernes input får reel indvirkning på EU's beslutninger ud over ved valg.

67 % mente, at borgernes deltagelse på europæisk plan altid skal have en klar forbindelse til den formelle beslutningsproces.

69 % var enige i, at konferencer som den om Europas fremtid ikke bør være en engangsforestilling, men finde sted jævnligt og med ordentlig opfølgning.

71 % sagde, at der ud over konferencen burde afholdes et konvent iværksat af borgerne for at undersøge fremtiden for borgerdeltagelse og demokratisk reform. Det bør indledes og afsluttes med en afstemning blandt befolkningen i hele EU.

Derudover mente 85 %, at igangværende borgerinitiativer bør gives en fremtrædende plads på den flersprogede onlineplatform, som Kommissionen vil oprette som den primære kilde til oplysning om konferencen.

De digitale teknologiers rolle i demokratiets fremtid og især i konferencen om Europas fremtid satte gang i en hed debat.

EØSU's formand, Luca Jahier, fremhævede igen den varige værdi ved repræsentativt demokrati og ved formidlingsorganer og understregede samtidig EØSU's ufravigelige engagement gennem årene i det europæiske borgerinitiativs succes, da det anser det som et værdifuldt supplement til det repræsentative demokrati.

Dubravka Šuica, Kommissionens næstformand for demokrati og demografi, som er ansvarlig for konferencen om Europas fremtid, understregede Kommissionens beslutning om at "gå ind for åben, men velreguleret teknologi" og værdsætte det demokratiske potentiale derved (åbenhed, lydhørhed, gennemsigtighed og tilgængelighed) og samtidig dæmme op for farerne (manipulation og datasikkerhed).

Resultaterne af undersøgelsen, som kun afspejler holdningerne blandt deltagerne i det europæiske borgerinitiativs dag og ikke EØSU's holdning, kan findes her sammen med nærmere information om arrangementet. (dm)

EØSU har kraftigt gentaget sin opfordring til en flerårig finansiel ramme (FFR) på 1,3 % af EU-27's bruttonationalindkomst for perioden 2021-2027. Denne opfordring kommer på et afgørende tidspunkt på vejen mod en aftale om EU's næste langsigtede budget, hvor Det Europæiske Råd stadig forsøger at fastlægge sin holdning.

Under en debat i ECO-sektionen i februar med Johan Van Overtveldt, formand for Europa-Parlamentets Budgetudvalg, om status for forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, opfordrede EØSU-medlemmerne Parlamentet til at holde fast i kravet om et ambitiøst EU-budget. I den nuværende situation med geopolitisk og økonomisk usikkerhed, globale megatendenser, samfundsmæssige udfordringer og den nye europæiske grønne pagt er Den Europæiske Union nødt til at vedtage et stærkt budget, som afspejler intentionerne.

Formanden for ECO-sektionen, Stefano Palmieri, sagde: "Det er afgørende at få en sammenhængende FFR efter 2020, som kan imødegå de nye udfordringer, som EU står over for: den nye grønne pagt, forandringer forårsaget af den digitale økonomi og vigtigheden af at bibeholde en effektiv samhørighedspolitik."

Mere end nogensinde før har EU brug for et troværdigt og ambitiøst nyt budget, der kan leve op til borgernes forventninger, påpegede EØSU's medlemmer.

Gæstetaleren, Johan Van Overtveldt, sagde, at det var uvist, hvordan Parlamentets enighed vedrørende støtten til kravet om 1,3 % af BNI ville udvikle sig under forhandlingerne med Rådet. Han sagde: "Jeg kan med sikkerhed sige, at Europa-Parlamentet er fast besluttet på at føre hårde forhandlinger om indholdet af det kompromis, der skal indgås." Ikke desto mindre insisterer Parlamentet på, at der udarbejdes en nødplan, idet det ikke kan udelukkes, at der ikke foreligger en aftale pr. 1. januar 2021, hvilket ville have negativ indvirkning på den rettidige opstart af de nye programmer.

Endelig tilskyndede talerne stats- og regeringscheferne til hurtigst muligt at nå frem til en aftale i Det Europæiske Råd, som Europa-Parlamentet kan bakke op om.

Læs EØSU's udtalelse. (jk)

EØSU støtter Kommissionens bestræbelser på at matche ambitioner med tiltag for på den måde at opnå klimaneutralitet inden 2050 og sætte bæredygtighed i centrum for vores individuelle og kollektive ansvar. På plenarforsamlingen i Bruxelles den 20. februar 2020 gav EØSU's formand Luca Jahier sin opbakning til Kommissionens arbejdsprogram for i år og dets fokus på bæredygtig udvikling til sikring af et grønnere Europa.

Under en debat med Maroš Šefčovič, Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, påpegede Luca Jahier, at EØSU bifaldt fremdriften i Kommissionens første arbejdsprogram, der skal styre omstillingen til et retfærdigt, klimaneutralt og digitalt Europa. "Vi støtter fuldt ud den europæiske grønne pagt som en vigtig drivkraft for forandring, og derfor er EØSU parat til at indgå i en permanent dialog om bæredygtig udvikling," fastslog formanden.

Maroš Šefčovič bemærkede med tilfredshed, at hovedprioriteterne i Kommissionens arbejdsprogram for 2020 modsvarer de prioriteter, som udvalget har peget på, dvs. den digitale omstilling og klimaomstillingen, udfordringerne i tilknytning til de demografiske forandringer og behovet for at sikre, at vores virksomheder og industri fortsat kan innovere og konkurrere under mere udfordrende globale rammevilkår. "Arbejdsprogrammet for 2020 vil ikke kun danne grundlag for vores arbejde i mandatperiodens første år, men vil også fastlægge visionen, retningen og tempoet for indsatsen i de kommende fem år og derefter. Det er et ambitiøst program med 43 politiske målsætninger og pakker," fremhævede han. (mp)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afholdt en konference på højt plan, hvor førende aktører inden for handicappolitik mødtes for at drøfte EU's nye strategi på området, en strategi, som er under udarbejdelse og forventes at få en betydelig indvirkning på alle livets områder for millioner af EU-borgere med handicap i løbet af det næste årti.

Formålet med konferencen om udformningen af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030 var at fremlægge EØSU's anbefalinger og forslag til den nye strategi og udgøre en platform for udveksling og input som led i de omfattende høringer, der finder sted i forbindelse med Kommissionens udarbejdelse og færdiggørelse af strategien i de første måneder af 2021.

Med den nye Kommission, det nye Europa-Parlament og den nye budgetprogrammeringsperiode er dette et ideelt tidspunkt for udformningen af en ny strategi for personer med handicap. Med afgivelsen af sin udtalelse bidrog EØSU som den første institution til den debat, som Kommissionen havde indledt om dette emne, sagde EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Isabel Caño Aguilar, da hun åbnede konferencen.

Under sin fremlæggelse af EØSU's forslag sagde ordføreren for EØSU's udtalelse, Yannis Vardakastanis, som også er formand for Det Europæiske Handicapforum, at den nye dagsorden bør være meget mere omfattende og ambitiøs end den nuværende.

EØSU opfordrede til, at den nye strategi bringes i fuld overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og den europæiske søjle for sociale rettigheder. Der bør sikres fuld gennemførelse ved, at der gennem det europæiske semester lægges pres på medlemsstaterne om at udarbejde deres egne handicapstrategier.

Yannis Vardakastanis understregede betydningen af at give handicaporganisationerne mulighed for at udtale sig i forbindelse med udformning og gennemførelse af politikker under dagsordenen for rettigheder for personer med handicap.

Kommissær med ansvar for ligestilling, Helena Dalli, sagde, at Kommissionen ville basere den nye dagsorden på resultaterne af den igangværende evaluering af den nuværende strategi, så der skabes mere retfærdighed i hverdagen for borgere med handicap.

Kommissionen forventer at afslutte evalueringen af den nuværende strategi inden juli 2020 og derefter – på baggrund af forslaget til dagsorden – afholde formelle høringer om den nye strategi, ledet af Kommissionen i samarbejde med andre institutioner og partnere. Når al feedback er indsamlet, vil Kommissionen i løbet af de første tre måneder af 2021 offentliggøre en meddelelse om den nye handicapstrategi. (ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har afholdt en debat med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om fremtidens arbejdsmarked og den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at undersøge yderligere muligheder for at samarbejde og optrappe indsatsen for at gøre vores arbejdsmarked, som er under hastig forandring, retfærdigt, anstændigt og inklusivt for de kommende generationer.

Debatten blev afholdt i Bruxelles under plenarforsamlingen i EØSU, det EU-organ, som repræsenterer Europas civilsamfund. EØSU bød ILO's generaldirektør, Guy Ryder, velkommen, og han præsenterede derefter ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde.

EØSU's formand, Luca Jahier, ønskede Guy Ryder tillykke med ILO's 100-årsjubilæum og gav udtryk for udvalgets engagement i de igangværende drøftelser om fremtidens arbejdsmarked.

I sin tale til forsamlingen fortalte Guy Ryder, at ILO har påtaget sig at finde ud af, hvordan vi kan forme fremtidens arbejdsmarked i overensstemmelse med vores værdier, i en tid, hvor mange frygter for deres fremtid på arbejdsmarkedet.

Han påpegede, at 100-årserklæringen har mange ligheder med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Han understregede betydningen af at beskytte kollektive overenskomstforhandlinger, og mente, at EØSU havde en afgørende rolle at spille i den forbindelse. Han talte også om, hvilken indvirkning EØSU's udtalelser kan få på den globale beskæftigelse, de sociale standarder og på samarbejdet med tredjelande.

Hvad angår den europæiske grønne pagt sagde Guy Ryder, at omstillingen til kulstofneutralitet i 2050 "ikke handlede om at udforme en fremtid for borgerne, men med borgerne".

Med henblik på det fremtidige samarbejde mellem EØSU og ILO, udvekslede EØSU's medlemmer og Guy Ryder til sidst synspunkter vedrørende de største udfordringer for økonomien.

Kort inden plenarforsamlingen åbnede EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Isabel Caño Aguilar, en udstilling om "100 års social beskyttelse med ILO". (ll)

På sin seneste plenarforsamling havde Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besøg af initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ "Eat Original. Unmask Your Food", som opfordrer Kommissionen til at indføre obligatorisk mærkning med oprindelsesland for alle fødevarer for at forebygge svindel og garantere forbrugernes ret til information.

Det europæiske borgerinitiativ "Eat Original. Unmask Your Food" havde ved indsamlingsperiodens udløb den 2. oktober 2019 indsamlet 1,1 mio. underskrifter i alle 28 medlemsstater.

Paolo di Stefano, leder af forbindelseskontoret ved EU for Coldiretti, den største italienske landbrugssammenslutning, som koordinerede initiativet, sagde: "Dette var længe ventet, og det beviser, at EU's borgere ønsker at vide, hvad det reelt er, de spiser".

EØSU's formand Luca Jahier sagde: "Dette europæiske borgerinitiativ er særlig interessant for EØSU, idet udvalget har præsenteret sine synspunkter om emnet i adskillige udtalelser, hvor det i høj grad har støttet klarere regler og bedre information til forbrugerne og anbefalet større gennemsigtighed i mærkningen af fødevarer med oprindelsesland."

EU's problem består i, at mærkning med oprindelsesland på nuværende tidspunkt kun er obligatorisk for visse fødevarer, men frivillig for alle andre, hvilket efterlader store huller i informationen.

En obligatorisk angivelse af oprindelse ved mærkning af fødevarer bidrager til at forhindre forfalskninger og urimelig handelspraksis.

Initiativtagerne mener, at denne hårdt tiltrængte harmonisering af lovgivningen vil øge fødevaresikkerheden og gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden, idet systemet klart har demonstreret sin sårbarhed uden obligatorisk mærkning med oprindelsesland.

EØSU's udtalelse om Fremme af sunde og bæredygtige kostvaner i EU, som blev vedtaget i februar 2019, gik et skridt videre og anbefalede en mere overordnet mærkning af fødevarer, der også omfatter miljømæssige og sociale aspekter. (mr)

Det haster med en ny aftale om migration på europæisk plan, og derfor er EØSU parat til at støtte Kommissionens igangværende bestræbelser i den henseende. EØSU's formand, Luca Jahier, gjorde det klart i sin tale i Bruxelles den 3. marts 2020, at migration er en prioritet for EØSU, hvilket udvalgets mangeårige aktive indsats på området vidner om. ”EU er nødt til at tage hastige skridt hen imod udarbejdelsen af en ny pagt om migration og asyl og et samarbejde med medlemsstaterne om integration. Vi er nødt til at indføre en egentlig fælles asylprocedure, som er pålidelig, fleksibel og effektiv”, sagde han.

Ylva Johansson, EU-kommissær med ansvar for indre anliggender, fremhævede under sin tale i debatten, som EØSU's sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab (SOC) havde organiseret samme dag, Kommissionens nuværende arbejde med migration og asyl og dens hensigt om at puste nyt liv i EU's beslutningsproces ved hjælp af en ny aftale. ”Vi har brug for en ny pagt om migration og asyl, først og fremmest fordi de mest sårbare er afhængige af en sådan, men også fordi vores økonomi og samfund har gavn af lovlig migration: vores velfærdssystemer skal være bæredygtige på lang sigt, og vores virksomheder har behov for kvalificerede medarbejdere”, sagde hun.

Hun fremhævede efterfølgende, hvor vigtigt det er at skabe øget tillid og overvinde forskellene medlemsstaterne imellem, således at de nationale regeringer kan finde en fælles vej frem. ”Vi er nødt til at forstå, at migration er helt normalt. Hvert år ankommer således mellem 2 og 2,5 mio. mennesker til EU, hvoraf de 140.000 – svarende til 5 % – er indrejst ulovligt. Det betyder, at 95 % af disse mennesker ankommer på en velordnet, kontrolleret og ansvarlig måde”, fastholdt hun. (mp)

I februar vedtog EØSU sine udtalelser om Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 (ECO/502) og sine anbefalinger til den økonomiske politik i euroområdet (ECO/503). Udtalelserne repræsenterer udvalgets bidrag til debatten om de økonomiske prioriteter for det kommende år og derefter, som formelt vil blive vedtaget af Det Europæiske Råd i marts.

Udvalget bifalder den tilgang, der er valgt i strategien, inklusionen af målene for bæredygtig udvikling, det styrkede fokus på langsigtede mål og investeringsindikatorerne. Udvalget sætter også pris på, at de sociale rettigheder fremhæves og opfordrer til, at kønsspørgsmål vies større opmærksomhed.

EØSU opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at gøre bæredygtig økonomisk vækst til en topprioritet i de europæiske og nationale økonomiske politikker for 2020 og derefter. Udvalget mener, at den europæiske grønne pagt ikke kun står for store ændringer i EU's økonomier, men at den også udgør en mulighed for at styrke den økonomiske velstand og konvergens i euroområdet og i EU som helhed. Den grønne pagt bør blive rygraden i den fremtidige økonomiske politik i EU og i euroområdet og føre til et nyt økonomisk paradigme. De økonomiske prioriteter bør derfor tilpasses denne.

Realisering af den grønne pagt og bæredygtig vækst vil kræve reformer og investeringer. EØSU mener ikke, at den finansiering, der er stillet forslag om i forbindelse med Fonden for Retfærdig Omstilling og den dertil knyttede mekanisme er tilstrækkelig. Udvalget foreslår, at de finansielle ressourcer til disse instrumenter øges og efterlyser yderligere foranstaltninger, der kan lette og styrke den private og offentlige finansiering.

Udvalget anbefaler også at ECB's nuværende lempelige pengepolitik suppleres med en nøje afstemt aggressiv finanspolitik for euroområdet. Der bør sikres et afbalanceret samspil mellem den økonomiske politik og de forskellige søjler i ØMU'en, og den "gyldne regel" for offentlige investeringer bør vedtages.

EØSU mener ligeledes, at det er vigtigt at sikre de finansielle markeders stabilitet ved at gennemføre de udestående centrale elementer i fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen og skræddersy et skattesystem, der er fremtidssikret. (jk)

Den Europæiske Union er nødt til at sikre sig permanent adgang til råstoffer så hurtigt som muligt for at udvikle en stærk batteriindustri til elektriske køretøjer. Under en debat afholdt i Bruxelles den 5. februar 2020 af Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN) blev der slået alarm vedrørende dette emne.

Udbredt elektromobilitet uden CO₂-emissioner er det næste centrale skridt i realiseringen af bæredygtig transport og klimaneutralitet. Ikke desto mindre kan Europa kun bevæge sig væk fra fossile brændstoffer og satse fuldt og helt på elektrificering, hvis der sikres en vedvarende adgang til de råstoffer, der anvendes i batterifremstillingen.

Colin Lustenhouwer, ordfører for sidste års EØSU-udtalelse om batterier, påpegede, at det var afgørende at skabe opmærksomhed om behovet for hurtigt at træffe foranstaltninger, og sagde: "Vi skal handle med det samme. Tilgængeligheden af råstoffer er et vedvarende problem på et område, hvor Europa har få ressourcer og ønsker at garantere forsyningen. Elektrificering er den eneste løsning hvad angår bæredygtige brændstoffer, og dette kræver batterier."

Råstofferne findes ikke i EU i det nødvendige omfang og må importeres. Lithium, nikkel, mangan og kobolt stammer hovedsageligt fra Sydamerika og Asien. Dette betyder, at EU i stigende grad vil blive afhængig af tredjelande som Brasilien og Kina, hvis Unionen ikke træffer foranstaltninger.

Pierre Jean Coulon, formand for TEN-sektionen, konkluderede: "Af hensyn til vores bæredygtige fremtid er vi nødt til at se på hele batterilevetiden og sikre os de nødvendige ressourcer. De europæiske virksomheder kan kun blive en vigtig aktør inden for udvikling og anvendelse af batterier på det globale marked, hvis de tager et stort spring fremad i de kommende år." (mp)

Ifølge en rapport fra EØSU er situationen i sektoren for indeboende pleje uholdbar med arbejdsvilkår for plejerne, som grænser til ren udnyttelse, og modtagere af pleje, som kæmper med at finde pleje af god kvalitet, der er til at betale. Denne situation skyldes mangel på statslig støtte til plejesektoren og politisk forsømmelse.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har offentliggjort en rapport om fremtiden for indeboende pleje i Europa, som peger på et presserende behov for større statslig indblanding og effektive tiltag på nationalt og europæisk plan for at regulere den uholdbare situation for både plejere og plejemodtagere i denne hastigt voksende sektor.

Efterspørgslen på langtidspleje og indeboende pleje stiger fortsat på grund af demografiske ændringer, en aldrende europæisk befolkning og voksende behov i forbindelse med kroniske sygdomme, og staten må derfor i den nærmeste fremtid ikke bare investere kraftigt i plejeøkonomien for at støtte den, men også spille en vigtig rolle i reguleringen og professionalisering af plejefaget, fremgår det af rapporten.

Rapporten definerer indeboende plejere som arbejdstagere, der er ansat til at yde pleje af ældre og personer med handicap, der som plejemodtagere bor i private boliger, og den sammenfatter EØSU's landebesøg til Storbritannien, Tyskland, Italien og Polen. Disse lande blev valgt, da de er både oprindelsesland og bestemmelsesland for indeboende plejere i hele EU.

Landebesøgene og rapporten er en opfølgning på EØSU's udtalelse fra 2016 om "Rettigheder for indeboende plejere", som var det første politiske dokument på EU-plan, som tog fat om plejernes arbejdsvilkår.

"Alle, vi talte med – uanset, om de var arbejdstagere, arbejdsgivere eller plejemodtagere – havde den samme kritik af mange af de strukturelle problemer i sektoren for indeboende pleje. Deres største anke var, at sektoren udnytter indvandrerkvinder og kvindelige mobile arbejdstagere, og at dette ikke blot er uetisk og skammeligt, men også uholdbart," udtalte EØSU-medlem Adam Rogalewski, som har udarbejdet rapporten i samarbejde med forsker ved Cambridge-universitetet Karol Florek.

Hele rapporten kan læses her (ll)

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Der er allerede sket en holdningsændring hos et stigende antal europæiske virksomheder, som nu også – ud over de strengt forretningsmæssige aspekter – tager højde for miljømæssige og sociale aspekter i deres daglige drift. For at gøre omstillingen til en grøn økonomi til en succes er EU nødt til at skabe lige vilkår for sine virksomheder og dermed sætte skub i konkurrenceevnen og investeringerne. Dette er nogle af konklusionerne fra konferencen om virksomhedernes indsats for et klimaneutralt Europa – optimal udnyttelse af målene for bæredygtig udvikling og den grønne pagt, som blev afholdt den 9. marts i Split i Kroatien.

"Virksomhederne er ikke problemet, men en del af løsningen, hvad angår opnåelse af klimaneutralitet og gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling", sagde Jacek Krawczyk, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe, ved åbningen af konferencen.

Gordana Deranja, formand for Kroatiens Arbejdsgiverforening, understregede, at landene og selv regionerne i EU har forskellige udgangspunkter, og at dette skal tages i betragtning under bestræbelserne på at gøre økonomien grønnere.

"Indsatsen for at bringe den europæiske økonomi i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling vil skride fremad med forskellig hastighed i de forskellige EU-lande, men dette er et vendepunkt, især for de mindre økonomier", bemærkede den kroatiske minister med ansvar for miljøbeskyttelse og energi, Tomislav Ćorić.

Det første diskussionspanel fokuserede på, hvordan virksomhederne har integreret målene for bæredygtig udvikling i deres daglige drift. Deltagerne var enige om, at bæredygtigheds- og miljøspørgsmål har en stigende indvirkning på kundernes beslutninger. Kun virksomheder, som har tilpasset sig den nye tankegang og håndteret målene for bæredygtig udvikling som en uundværlig del af deres forretningsmodel, vil få succes i fremtiden.

Det andet panel beskæftigede sig med konsekvenserne af den europæiske grønne pagt for EU's industri. Paneldeltagerne konkluderede, at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt skal gå hånd i hånd med lige konkurrencevilkår for virksomheder, der konkurrerer på de globale markeder.

Konferencen blev arrangeret i fællesskab af Arbejdsgivergruppen, Kroatiens Arbejdsgiverforening, FN's Global Compact Network Croatia og fakultetet for økonomi på universitetet i Split. (lj)

Af Arbejdstagergruppen i EØSU

Den aktuelle trussel fra coronavirus og flygtningekrisen, som senest har udrullet sig til et menneskeligt drama ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, har endnu engang vist, hvor vigtigt det er med en fælles europæisk reaktion på problemer, der rækker ud over de enkelte medlemsstaters muligheder. Der er nu mere end nogensinde behov for, at EU-institutionerne ikke blot når til enighed om EU-dækkende foranstaltninger og strategier, men mere grundlæggende yder støtte til disse initiativer.

Kommissionens motto lyder: "En mere ambitiøs Union" – med ambitiøse sociale, miljømæssige og politiske mål. Forslag som en EU-mindsteløn og den europæiske grønne pagt har til formål at genskabe borgernes tillid til Unionen ved at tage fat om presserende spørgsmål og sikre, at den industrielle og grønne omstilling foregår på den mest bæredygtige måde – både i social, økonomisk og miljømæssig henseende. For at opfylde disse mål har Europa-Parlamentet på grundlag af anbefalinger fra EØSU og Det Europæiske Regionsudvalg foreslået, at medlemsstaterne bidrager til budgettet med 1,3 % af deres BNP. 

Alligevel er disse tal, som udgør et absolut minimum af det nødvendige for at kunne gennemføre programmet, blevet afvist i Rådet: nogle medlemsstater forsøger at skære FFR (den flerårige finansielle ramme) ned til 1 % af medlemsstaternes BNP – et godt stykke under selv Kommissionens beskedne forslag på 1,11 %. Det kan sandsynligvis betyde nedskæringer på over 12 % af budgettet til samhørighedsforanstaltninger og på 14 % af midlerne til den fælles landbrugspolitik, hvilket vil udhule de nye ambitiøse planer.

Med de foreslåede beskæringer af FFR risikerer vi, at den europæiske grønne pagt bliver ineffektiv, at EU's grundlæggende samhørighedsbestræbelser sættes over styr, og at EU og medlemsstaterne står hjælpeløse over for de fælles udfordringer. Vi har nu mere end nogensinde brug for, at Europa-Parlamentet står fast, og at medlemsstaterne husker på, at EU ikke bare handler om budgettet. I en tid hvor udfordringerne uden for EU vokser, og populismen spiller på uligheden, er visse traditionelle partiers forsøg på at agere de moderate euroskeptikere i Europa ikke til gavn for nogen. (prp)

af Gruppen Diversitet Europa i EØSU

EØSU's Gruppe Diversitet Europa afholder en konference i Rijeka i Kroatien for at drøfte den rolle det civile engagement spiller i at tackle nogle af de store udfordringer, som Europa står over for i dag.

I de seneste år har EU skullet håndtere udfordringer såsom klimaændringer og tab af biodiversitet, øget migration og indskrænkning af civilsamfundets råderum, hvilket på nye måder risikerer at undergrave Unionens grundlæggende værdier.

EU har til gengæld også oplevet aktivt medborgerskab. I forbindelse med ovennævnte udfordringer har mange borgere i hele EU udvist solidaritet med andre mennesker og vilje til at tillægge sig en bæredygtig livsstil.

EØSU's Gruppe Diversitet Europa ønsker at tage dette emne op og indbyde medlemmer af og repræsentanter for civilsamfundet til at drøfte deres rolle i indsatsen for at fremme og bevare de europæiske grundlæggende værdier som f.eks. menneskerettigheder, demokrati, ligestilling og retsstatsprincippet.

Konferencen med titlen Civilsamfundet: rygraden i de europæiske værdier finder sted i kystbyen Rijeka i Kroatien, som er Europæisk Kulturhovedstad 2020, på fakultetet for humanistiske videnskaber og samfundsvidenskab på universitetet i Rijeka.

Drøftelserne vil blive inddelt i tre debatpaneler, som styres af kroatiske EØSU-medlemmer fra Gruppen Diversitet Europa.

Det første panel med Lidija Pavić-Rogoŝić som ordstyrer vil beskæftige sig med civilsamfundsorganisationernes rolle i bevarelsen af demokratiets grundpiller: et uafhængigt retsvæsen og uafhængige institutioner, et kritisk civilsamfund og uafhængige medier.

I det andet panel vil talerne og deltagerne drøfte, hvordan EU og solidariske aktører i civilsamfundet kan arbejde sammen om en bæredygtig løsning på omfattende globale migrationsstrømme. Marina Škrabalo vil være ordstyrer for drøftelserne.

Det sidste panel med Toni Vidan som ordstyrer vil fokusere på den europæiske grønne pagt og civilsamfundsorganisationernes rolle i udviklingen og gennemførelsen af denne EU-dagsorden med forandringspotentiale.

Konferencen, som oprindeligt skulle finde sted den 25. marts, er blevet udsat på grund af covid-19-udbruddet. Find nærmere information på: https://bit.ly/2xsqqEY (cl)

Til markering af dette års internationale kvindedag den 8. marts åbner EØSU dørene op for udstillingen "Female Notes", der hylder Europas musikalske kvinder.

På udstillingen ses der nærmere på kvindelige musikeres sociale identitet fra det 16. århundrede og frem til i dag gennem en række livsfortællinger, der hædrer hundredvis af kvindelige komponister og musikere i hele Europa, samtidig med at den tager os med på en rejse gennem musikkulturens udvikling.

Udstillingen afholdes i samarbejde med Toponomastica femminile, en italiensk sammenslutning, der fik tildelt EØSU's civilsamfundspris i 2019 for sin indsats for at bekæmpe kønsuligheder ved at opkalde steder efter indflydelsesrige kvinder. (ck)