EØSU info

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) drøftede det organiserede civilsamfunds nødvendige centrale rolle i forbindelse med en ægte "rEUnaissance" ved et arrangement den 21. februar 2019, som samlede topchefer i EU-institutioner og civilsamfundsorganisationer fra hele Europa godt 90 dage forud for valget til Europa-Parlamentet.

Med henvisning til øget euroskepsis, fremmedhad og racisme overalt i Europa sagde formanden, Luca Jahier, at demokratiet er under angreb, og at der bliver sået tvivl om europæiske værdier. "Det er ikke tidspunktet til at give op. Det er tidspunktet til at drømme og til at turde," sagde han. EØSU har en vigtig rolle at spille: Vi er nødt til at sikre, at denne dialog aldrig vil blive bragt i fare. Det værste ville være at forholde sig tavs. Vi må i stedet sørge for, at "de gode" bliver hørt," fortsatte han. "Vi vil have mod til at gøre, hvad der skal til for at fremme et bæredygtigt Europa," konkluderede Luca Jahier.

"Vi er nødt til at beskytte biosfæren, luften, havene, jorden og skovene," sagde den 16-årige svenske klimaaktivist, Greta Thunberg, som gjorde det klart, at det var tvingende nødvendigt at skride til handling nu mod klimaændringer. Hun advarede om, at vores planet kun er omkring 11 år fra en uafvendelig katastrofe. "Vi kæmper ikke kun for den unge generations fremtid. Vi kæmper for alles fremtid. Vi er begyndt at rydde op i dette rod, og vi standser ikke, før vi er færdige," sagde hun til sidst.

Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, støttede den bevægelse, som Greta Thunberg havde sat i gang, og sagde, at "den kan skabe forandring. Den har spredt sig til mange byer, og det fælles budskab føres nu frem i Europas gader." Han fremhævede også, hvordan Junckerplanen i høj grad har bidraget til at fremme grønne investeringer i Europa i hans mandatperiode.

Det Europæiske Regionsudvalgs formand, Karl-Heinz Lambertz, sagde, at arrangementet viste en "fælles vilje til at arbejde sammen". "Det er samme sag, vi alle taler om: at genopbygge EU," erklærede han, og tilføjede: "Vi må ikke se bort fra, hvad der er gjort, men der er nu behov for en ny impuls. Vores borgere og regioner er stadig et uudforsket område i vores demokratier. Vi er nødt til at inddrage dem fuldt ud i opbygningen af Europa. Vi er nødt til at reformere EU nedefra og op."

Arrangementet Civilsamfundet for rEUnaissance blev afholdt for at mobilisere civilsamfundet til støtte for europæiske demokratiske værdier som nedfældet i traktaterne og for fastlæggelse af en kurs for Europas fremtid forud for valget til Europa-Parlamentet. BusinessEuropes generaldirektør, Markus J. Beyrer, EFS' generalsekretær, Luca Visentini, og Solidars generalsekretær, Conny Reuter, deltog i debatten sammen med andre talere, bl.a. Madeleina Kay, også kendt som "EU Supergirl". (mp)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har vedtaget udtalelsen "For et europæisk rammedirektiv om minimumsindkomst", hvor udvalget opfordrer Kommissionen til at indføre en bindende EU-ramme for en passende minimumsindkomst i hele Europa, der er afpasset efter levestandarden i den enkelte medlemsstat. 

EØSU påpegede, at der er brug for en sådan ramme, i form af et direktiv, for effektivt at kunne løse det alvorlige og vedvarende problem med fattigdom i Europa og genoprette EU's troværdighed, idet EU's tilsagn om at reducere antallet af borgere, der er truet af fattigdom med 20 mio., i det store og hele ikke er blevet til noget.

"Minimumsindkomsten er først og fremmest et yderst politisk spørgsmål. Der er tale om et valg fra EU's side, og Kommissionen kan ikke under dække af et nærhedsprincip, som anvendes forkert på dette område, beslutte, at den ikke kan gøre noget ved et så alvorligt problem, der vedrører menneskelig værdighed og menneskerettigheder", sagde Georges Dassis, ordfører for udtalelsen.

"Det er vigtigt, at EU gør noget konkret for mennesker, der intet har. Hvis de elendige forhold for disse mennesker ignoreres i dag, kan det være for sent i morgen", sagde Georges Dassis.

EØSU's Arbejdsgivergruppe var imod forslaget om at anvende et bindende instrument og fremsatte en modudtalelse, hvor gruppens medlemmer argumenterede for, at spørgsmålet om en minimumsindkomst bør håndteres på nationalt niveau.

Modudtalelsen blev afvist og Georges Dassis's initiativudtalelse blev vedtaget med 158 stemmer for, 81 imod og 12 hverken for eller imod. (ll)

Den 20. februar besøgte kommissær Phil Hogan EØSU for at tale om den fremtidige fælles landbrugspolitik

Phil Hogan understregede, at den fælles landbrugspolitik ud over at levere fødevarer også bør levere andre offentlige goder til gengæld for sin særlige position inden for EU-budgettet.

For så vidt angår budgettet sagde kommissæren, at "medlemsstaterne, der træffer beslutninger i fællesskab med Europa-Parlamentet, har fuld frihed til at øge deres samlede budget med henblik på at bevare den fælles landbrugspolitik på det nuværende niveau." Han håbede på en hurtig aftale om den flerårige finansielle ramme, eftersom landbrugerne har brug for vished og stabilitet med hensyn til politikken og budgettet.

Kommissæren nævnte endvidere den politiske aftale om en ny regel, der skal forbyde urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden, som EØSU med sin udtalelse havde leveret et vigtigt bidrag til, og som Europa-Parlamentet skulle stemme om på sin plenarforsamling i marts.

Under debatten med kommissæren sagde EØSU-medlem John Bryan, at EØSU støtter en stærk fælles landbrugspolitik med et solidt budget, da denne politik har stor betydning for fred og samhørighed.

Maurizio Reale, formand for EØSU's NAT-sektion, pointerede, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal have større fokus på klimaforandringer, og at landbrugerne skal beskyttes bedre i frihandelsaftaler.

Peter Schmidt, formand for EØSU's Observatorium for Bæredygtig Udvikling, understregede, at urimelig praksis i fødevarekæden skal tackles mere effektivt, og at målene for bæredygtig udvikling bør indarbejdes i vores fødevarepolitik. De samme høje standarder som dem, der forventes af vores producenter, skal gælde for import af fødevarer. (sma)

EØSU vedtog på plenarforsamlingen i februar en udtalelse, der støtter videreførelsen af det europæiske freds- og forsoningsprogram (PEACE) i Nordirland efter UK's udtræden af EU. Denne fortsatte støtte anses for afgørende i betragtning af, hvor følsom debatten om grænsen mellem UK og Irland er som led i brexitforhandlingerne.

I udtalelsen, der er udarbejdet af Jane Morrice erklæres det, at "situationens hastende karakter som følge af brexitprocessen og den endelige britiske udtræden kræver en reaktion fra EU's side for at sikre den fredsproces, der skal modsvare regionens nye behov efter brexit". Udtalelsen anbefaler ikke blot at opretholde PEACE-programmet, men også at forlænge dets levetid, da konfliktløsning tager tid og forudsætter et mere langsigtet engagement end de nuværende finansieringscyklusser.

EØSU siger, at der bør lægges mere vægt på kommunikationsaktiviteter, så det sikres, at borgerne er fuldt bevidste om EU's positive rolle. EØSU foreslår endvidere, at WhiteDove-"mærket" anvendes til at symbolisere PEACE-finansierede projekter, hvorved der etableres en forbindelse til en udtalelse, der fremlægges af Jane Morrice på EØSU-plenarforsamlingen i marts med titlen WhiteDoveWay – Forslag til en EU-ledet global strategi for fredsopbygning. I denne udtalelse foreslås det at etablere en europæisk fredsrute fra Nordirland til Nicosia i Cypern, benævnt WhiteDoveWay, som vil følge den irske pilgrim Columbanus' rute, have forbindelse til andre ruter, såsom WesternFrontWay, og gå gennem Balkan og dermed skabe en forbindelse mellem de to delte øer i hver ende af Europa. (dgf)

Økonomiske fremskridt og social stabilitet er to centrale elementer i kampen mod EU-skepsis, men der skal mere til. Civilsamfundet må involveres!

Ved præsentationen af undersøgelsen Societies outside Metropolises: the role of civil society organisations in confronting populism, der fandt sted den 20. februar 2019 i Bruxelles, så Gruppen Diversitet Europa under EØSU nærmere på den stigende populisme i EU og analyserede hvordan og hvorfor den er opstået. Gruppen fremhævede den nøglerolle, som civilsamfundet kan spille i bekæmpelsen af dette fænomen.

Mens økonomiske fremskridt og social stabilitet er vigtige, når de bekymringer, der giver anledning til EU-skepsis, skal imødegås, er disse faktorer ikke tilstrækkelige i sig selv. Civilsamfundsorganisationerne må handle og formidle et positivt budskab om EU's værdi og betydning og bringe Europa tættere på borgerne. "Opretholdelsen af det liberale demokrati angår os alle," sagde formanden for Gruppen Diversitet Europa under EØSU, Arno Metzler. "Jeg er overbevist om, at kun vores demokratiske system kan bekæmpe populisme. Netop det system som populisterne prøver på at undergrave: EU skal ikke kun tale til borgerne, men lytte aktivt og indgå i en dialog. Det europæiske civilsamfund bør hjælpe Unionen med at nå ud til borgerne og derved forebygge og begrænse de populistiske partiers tiltrækningskraft," fortsatte han.

Forskning viser, at økonomisk tilbagegang, social ustabilitet og et lavt uddannelsesniveau er blandt de vigtigste faktorer til forklaring af den øgede støtte til populister i hele EU. Det er imidlertid også nødvendigt at overveje andre mere komplekse og indbyrdes afhængige problemstillinger, f.eks. ønsket om at bevare status quo og behovet for at beskytte traditionelle værdier, monokulturer eller særlige identiteter. (mp)

Fødevarer spiller en central rolle i menneskers liv og må ikke kun ses ud fra et ernæringsmæssigt eller sundhedsmæssigt synspunkt, men skal også forstås ud fra en miljømæssig og social vinkel. For at fremme et sådant omfattende bæredygtigt fødevaresystem foreslår EØSU, at der indføres nye retningslinjer for bæredygtige kostvaner.

"Det vi spiser påvirker vores helbred og vores planet. Vi har brug for politikker til fremme af sundere og mere bæredygtig kost, og der skal udvikles retningslinjer for bæredygtige kostvaner. Dette er afgørende for at opfylde FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer", sagde ordfører for initiativudtalelsen Peter Schmidt.

"Det er vigtigt at fremme sunde og bæredygtige kostvaner i forbindelse med en samlet EU-fødevarepolitik. Retningslinjer for bæredygtige kostvaner og klare mærkningsordninger, herunder oprindelsesmærkning, der tager hensyn til kulturelle og geografiske forskelle mellem og inden for medlemsstaterne vil bidrage til at udstikke en klarere kurs for bedrifter, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og restaurationstjenester. Landbrugsfødevaresystemet vil også drage fordel af en ny, mere gennemsigtig ramme for produktion, forarbejdning, distribution og salg af sundere og mere bæredygtige fødevarer til mere retfærdige priser", sagde Maurizio Reale, formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT).

Med henblik på at fastlægge sådanne retningslinjer for hele Europa foreslår EØSU, at der nedsættes en ekspertgruppe bestående af relevante fagfolk og videnskabsfolk inden for ernæring, den offentlige sundhed, fødevarer samt miljø- og samfundsvidenskaberne. Ekspertgruppen bør udarbejde evidensbaserede retningslinjer inden for to år. (sma)

I tre udtalelser, som blev vedtaget i februar, bakker EØSU op om Kommissionens forslag om midlertidigt at forlænge anvendelsen af EU's lovgivning for at tage hånd om specifikke problemer, der kan påvirke luftfarten og vejgodstransporten i tilfælde af et brexit uden aftale.

• Luftfartssikkerhed

EØSU bakker op om den handlingsplan, Kommissionen har udarbejdet med henblik på et scenario uden en aftale, og som indeholder særlige foranstaltninger, der skal sikre en forlængelse af gyldighedsperioden af certifikater for luftmateriel, dele, apparatur og virksomheder. "EU's forordning bør kun sigte mod at løse sikkerhedsproblemer i luftfarten, som ikke vil kunne løses på anden vis. Formålet er ikke at forlænge status quo, men at tilbyde en midlertidig løsning for at sætte sektoren i stand til fortsat at leve op til de højeste sikkerhedsstandarder, indtil UK har oprettet nationale agenturer og indført national lovgivning, så der kan etableres et nationalt sikkerhedsagentur", udtalte ordføreren Thomas McDonogh.

• Luftfartstjenester

EØSU støtter også hovedindholdet i Kommissionens forslag til en nødforordning, som skal sikre basale luftfartstjenester, og påpeger, at denne ikke må ses som en forlængelse af de nuværende regler, navnlig hvad angår forordning (EF) nr. 1008/2008, og heller ikke som en ensidig udtrædelsesaftale, da rettighederne er begrænsede med hensyn til tid og formål. Udtalelsens ordfører Jacek Krawczyk sagde: "Den foreslåede forordning er en midlertidig løsning og udgør en nødplan, som skal mindske virkningerne af et hårdt brexit. Den er den eneste realistiske metode til at afbøde eventuelle alvorlige negative konsekvenser, der kan forventes for luftfartssektoren, hvis udtrædelsesaftalen ikke ratificeres inden den 29. marts 2019."

• Vejgodstransport

Endvidere bakker EØSU op om Kommissionens forslag, som giver transportvirksomheder fra UK ret til indtil den 31. december 2019 at bevæge sig frit inden for EU under forudsætning af, at EU's transportvirksomheder også får lov at operere i UK på rimelige og lige konkurrencevilkår og uden forskelsbehandling. "Vi håber virkelig, at de britiske myndigheder inden den dag, hvor UK træder ud af EU, har vedtaget en række tilsvarende midlertidige foranstaltninger, der sikrer, at EU-transportvirksomheder, der opererer i UK, har samme rettigheder som dem, Kommissionen i en overgangsperiode tilbyder transportvirksomheder, der har licens fra UK, således at de kan transportere gods mellem UK's område og de resterende 27 medlemsstater", sagde udtalelsens ordfører Raymond Hencks. (mp)

Med tanke på de blandede resultater af tidligere tiders reformpolitikker er det afgørende, at EU og medlemsstaterne foretager en tilbundsgående evaluering. Trods forbedringer er der behov for yderligere reformer og politiske foranstaltninger for at sætte skub i væksten og styrke samhørigheden og politikkernes sociale dimension, påpeger EØSU i sin udtalelse om den årlige vækstundersøgelse 2019.

EØSU kritiserer, at Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse giver en i det store og hele positiv vurdering af både økonomiske og sociale fremskridt siden 2014 og tidligere tiders reformpolitikker. Den økonomiske vækst i EU som helhed ligger stadig på et lavere niveau end før krisen, og der skal tages højde for forskelle internt i og mellem regionerne. Den årlige vækstundersøgelse giver bestemt ikke indtryk af, at vi kan hvile på laurbærrene.

EØSU bifalder Kommissionens hensigt om at støtte reformer. Reformer og politikker burde gøre økonomien og arbejdsmarkederne mere modstandsdygtige og dermed øge den økonomiske vækst og produktiviteten. De skal også vise et reelt engagement i den europæiske søjle for sociale rettigheder og de internationale klimamål. Desværre indeholder vækstundersøgelsen ikke relevante forslag til gennemførelsen og finansieringen af disse reformer.

Vækstundersøgelsen mangler også forslag til, hvordan man kan bekæmpe eksterne risici for væksten. Der bør udformes stimulerende politikker til at opretholde vækst- og beskæftigelsesniveauet og afsættes budgetmidler hertil. Investeringer af høj kvalitet i uddannelse og erhvervsuddannelse som foreslået i vækstundersøgelsen vil i den forbindelse være på sin plads.

Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet kan bidrage til at fremskynde arbejdet med de nye politiske forslag og sikre, at sådanne reformer er velegnede, praktiske, og at de tilpasses de enkelte lande.

Endelig glæder EØSU sig over, at Kommissionen prioriterer reformer, som vil øge de private og offentlige investeringer. EU's finanspolitiske regler bør give mulighed for at anvende medlemsstaternes budgetter til finansiering af socialt og økonomisk produktive investeringer, som ikke truer fremtidig budgetbæredygtighed. (jk)

EU's medlemsstater skal styrke inddragelsen af interessenter i deres bestræbelser på at reformere de nationale økonomier. Sammen med en ny langsigtet EU-strategi for bæredygtig udvikling kan dette bidrage til at skabe et mere effektivt og inklusivt europæisk semester, der er rustet til at tackle de udfordringer, som EU står over for.

Dette er nogle af de vigtigste resultater af den offentlige høring om Mod et mere inklusivt europæisk semester, som blev afholdt af EØSU's gruppe "Det Europæiske Semester" den 28. februar.

EØSU's formand Luca Jahier, som åbnede arrangementet, opfordrede til at konsolidere semestret og sagde, at tiden nu er inde til at fokusere på inklusion for at skabe "anstændige liv for borgerne, anstændige vilkår for virksomhederne" og et "mere robust, innovativt og bæredygtigt perspektiv" for vækst.

Deltagerne anmodede arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationerne og de nationale parlamenter om systematisk at involvere sig i kommende reformer. De gav udtryk for, at høringer på græsrodsniveau var af afgørende betydning for at opnå offentlighedens accept, og at sådanne høringer bør være obligatoriske.

På nuværende tidspunkt varierer kvaliteten af inddragelse i strukturreformer og i udviklingen af nationale reformprogrammer meget fra et land til et andet i Europa og fra et politikområde til et andet. Desuden er resultaterne af de landespecifikke henstillinger ikke tilfredsstillende i alle medlemsstater. En af hovedårsagerne til dette er manglende medansvar for reformerne.

Interessenterne mente, at en vedtagelse af principperne om partnerskab og flerniveaustyring kan bidrage til at forbedre ikke blot medansvaret, men også effektiviteten og inklusiviteten i forbindelse med det europæiske semester. De efterlyste desuden en feedback-mekanisme til høringsprocessen og opfordrede på det kraftigste til en korrekt overvågning og evaluering af reformerne.

Endelig beklagede interessenterne, at semestrets resultattavle ikke tog højde for faktorer som f.eks. klimaforandringer. De opfordrede til, at processen kædes sammen med en langsigtet EU-strategi baseret på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. (jk)

Samhørighedspolitik kan være en effektiv måde at håndtere samfundsmæssige tendenser (EU-skepsis osv.), som EU står over for, hvis dens finansiering forbliver en vigtig kilde til investering, gør EU mere relevant for borgerne, fremmer et stærkere engagement med interessenter og forbedrer formidlingen af virkningen. Således lød budskabet fra interessenter på en EØSU-høring om samhørighedspolitikken efter 2020.

Det generelle synspunkt under høringen var, at interessenter er nødt til at opfordre til en ambitiøs og fremtidssikret samhørighedspolitik efter 2020, som sigter mod bæredygtig og inklusiv økonomisk og social vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i hele EU. De fleste deltagere kunne ikke acceptere nedskæringen af politikkens budget på 10 %, som Kommissionen havde foreslået i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.

EU's fremtid er utænkelig uden fortsat samhørighed. Samhørighedsmidlerne bør i det mindste forblive på det nuværende niveau, da den forventede stigning i de regionale forskelle i BNP per capita, risikoen som følge af affolkede områder og udviklingen af landdistrikterne vidner om et behov for en stærkere politik.

En samhørighedspolitik, der sikrer investeringer og bæredygtighed på længere sigt og tager udgangspunkt i en stedbaseret tilgang og udviser større fleksibilitet, når det gælder at forholde sig til udfordringer og behov, uanset deres karakter, kunne også medvirke til større effektivitet.

Deltagerne støttede generelt en stærkere forbindelse mellem politikken og det europæiske semester, men opfordrede til fuld gennemførelse af adfærdskodeksen om partnerskaber som en grundforudsætning. De opfordrede ligeledes indtrængende til at efterlevelsen kobles sammen med den årlige vækstundersøgelse, landerapporterne og den sociale resultattavle, som bør regionaliseres.

Talerne opfordrede også forhandlingsparterne til at intensivere deres indsats i de igangværende forhandlinger om de lovgivningsmæssige forslag til den fremtidige flerårige finansielle ramme og samhørighedspolitikken.

Resultaterne af høringen vil tjene som input i en EØSU-udtalelse om emnet, der vil blive sat under afstemning på plenarmødet i marts. (jk)

Borgernes rolle i energiomstillingen var et centralt punkt på dagsordenen for februarmødet i TEN-sektionen, hvor energieksperter præsenterede deres erfaringer med at arbejde for borgerne.

Hvordan kan energiomstillingen skabe resultater for borgerne? Hvordan kan energi gøres tilgængelig for alle? Energiomstillingen er lig med en grundlæggende ændring af vores samfund og vil påvirke alle menneskers hverdag. Den handler ikke kun om klimaændringer, reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af nye teknologier. Energiomstillingen udgør en mulighed for at gennemføre strukturelle ændringer, hvor borgerne skal spille en central rolle. Spørgsmålet om borgernes deltagelse er centralt. "Energiomstillingen kan ikke blive en succes, hvis vi ikke får alle interessenter med om bord — vi er nødt til at tage hensyn til behovene hos alle involverede aktører," sagde TEN-sektionens formand Pierre Jean Coulon. "Energi har i sidste ende til formål at gøre borgernes, familiernes og virksomhedernes liv lettere. Uden energi kan vores grundlæggende behov ikke opfyldes: der ville ikke være hverken uddannelse, et sundhedssystem eller transport."

Energiomstillingen har et enormt økonomisk og socialt potentiale, især på regionalt niveau. De hurtigt faldende udgifter til decentrale, vedvarende teknologier skaber et væld af muligheder for, at mindre udviklede regioner kan sætte skub i deres lokale økonomi og giver borgerne mulighed for at blive "prosumenter". Med andre ord kan borgerne ikke blot købe (forbruge) ren energi, men også spille en aktiv rolle i processen ved at involvere sig i produktionen af energi. "Hvis en borger installerer syv solcellepaneler på taget, producerer vedkommende lige så meget elektricitet som en almindelig elbil i fremtiden vil forbruge ," sagde EØSU-medlem, Lutz Ribbe, i et videobudskab.

Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til bekymringerne for, at nogle regioner, byer og sårbare grupper kan risikere at blive ladt i stikken under denne proces. Det er derfor afgørende "at følge en ny vej frem ved at skabe regionale vedvarende energicyklusser og sammenkoble energi- og regionalpolitikken," tilføjede Lutz Ribbe. "Vi kan bidrage til at løse problemet med energifattigdom gennem vedvarende energiproduktion, hvis den politiske vilje er til stede." (mp)

Af Arbejdsgivergruppen i EØSU

Erhvervslivet må høres højt og tydeligt i valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet. Arbejdsgiverorganisationerne bør ikke kun lægge vægt på deres egne behov og forventninger til Europa-Parlamentets næste mandatperiode, men også sætte fokus på den positive forskel, som Den Europæiske Union gør for deres aktiviteter og borgernes dagligdag. Det er nogle af konklusionerne fra drøftelserne med repræsentanter for BusinessEurope, SMEunited og CEEP (De Offentlige Arbejdsgiveres Europæiske Organisation) på et møde i februar i EØSU's Arbejdsgivergruppe.