EØSU info

I en udtalelse, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar, anerkendte EØSU Tyrkiets indsats for at huse mere end tre mio. flygtninge, men understregede, at der var behov for, at landet giver flygtningene den ikkediskriminerende beskyttelse, de har krav på i henhold til international ret.

EØSU kritiserede, at flygtninge i Tyrkiet står over for "alvorlige hindringer, mangler og problemer hvad angår adgang til at arbejde og til grundlæggende tjenester som sundhed og velfærd, uddannelse og mere generelt integration i samfundet".

På den anden side er EU-medlemsstaternes indsats med hensyn til genbosætning og omfordeling af flygtninge fortsat skuffende, understregede ordfører Dimitris Dimitriadis og tilføjede, at EØSU på det kraftigste fordømmer visse medlemsstaters fremmedfjendske indstilling til flygtningekrisen.

Han påpegede, at EØSU opfordrer til etablering af en mekanisme, som kan føre tilsyn med begge parters overholdelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet vedrørende flygtninge, som blev fremsat i 2016 for at bekæmpe irregulær migration.

EØSU udtrykte desuden bekymring over menneskerettighedssituationen i Tyrkiet samt de forhindringer, som tyrkiske civilsamfundsorganisationer i stigende grad møder, i betragtning af det vigtige bidrag, de yder til flygtningenes humanitære situation.

"Det er en stor udfordring for et land at huse så mange migranter, men det fjerner ikke ansvaret for at modtage dem på værdig vis", konkluderede EØSU's medlemmer under debatten om udtalelsen. (ll)

EØSU har en yderst vigtig rolle at spille i forbindelse med de offentlige høringer, der foreslås af den franske præsident. De initiativer, som dagligt tages af EØSU, og som giver civilsamfundet en stemme på højeste niveau med hensyn til, hvordan Europa skal udformes, er nemlig helt grundlæggende i tråd med tanken bag høringerne. Det var det budskab, den franske minister for europæiske anliggender Nathalie Loiseau havde med til EØSU's plenarforsamling i Bruxelles den 15. februar.

Ministeren gjorde rede for den franske præsident Emmanuel Macrons planer om at iværksætte en række offentlige høringer på tværs af medlemsstaterne med det mål at genopbygge EU med udgangspunkt i de forhåbninger og forslag, men også den kritik og de bekymringer, som borgerne i EU giver udtryk for i forbindelse med høringerne.

"Formålet er at give europæerne en ny chance for at sige deres mening, (...) så vi kan få identificeret de områder, hvor EU ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang, de områder hvor borgerne ønsker, at EU skal gøre noget andet end det nu er tilfældet, og de områder hvor borgerne måske endda føler, at EU fylder for meget", forklarede ministeren.

Det er tanken at mobilisere et stort antal personer ved at afholde klassiske debatter, online-høringer og demokratiske, deltagelsesbaserede arrangementer.

EØSU's formand Georges Dassis hilste initiativet velkommen og henviste til de to rækker omfattende høringer – inspireret af samme filosofi – som EØSU gennem de seneste to år har været vært for i EU's medlemsstater, den ene om migranternes situation og den anden om hvidbogen om Europas fremtid.

Ministeren bekendtgjorde, at der allerede var 24 EU-lande, som havde givet tilsagn om at deltage i høringerne, der er planlagt til at finde sted fra april til oktober 2018. Resultaterne vil danne udgangspunkt for en analyse, foretaget af stats- og regeringscheferne, som vil gennemgå anbefalingerne på Det Europæiske Råds møde i december 2018. (dm)

Der bør i fremtidige krisestyringsscenarier tilstræbes en bedre balance mellem finansøkonomiske og sociale målsætninger for at undgå negative virkninger på den økonomiske kapacitet, arbejdsmarkedet og de sociale beskyttelsessystemer i de berørte lande. EØSU opfordrer i sin initiativudtalelse om Erfaringer fra krisen: hvordan undgås de hårde virkninger af EU's sparepolitik til, at EU-institutionerne fremfor en restriktiv sparepolitik tilstræber økonomisk samarbejde, vækst og solidaritet.

"EU-institutionerne bør være eneansvarlige for at udforme og gennemføre eventuelle tilpasningsprogrammer, også selv om der indgås partnerskaber med eksterne institutioner," sagde ordfører José Leirião (Andre Interesser, PT). "Dette er yderst vigtigt, da de skal afspejle vores fælles værdier og målsætninger og søge at undgå de uoverensstemmelser og mangler, der tidligere er opstået."

På baggrund af erfaringerne fra den seneste krise bør EU-institutionerne sikre, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets repræsentanter inddrages på samme niveau som andre organer i forbindelse med udformningen, den periodiske overvågning og vurderingen af disse programmer.

Udvalget glæder sig over Kommissionens hensigt om at reformere euroen ved at gå bort fra sparepolitikker og derimod udvide ØMU'en. EU vil blive mere modstandsdygtigt over for asymmetriske chok, og kriser kan lettere undgås, hvis ØMU'en reformeres og fuldføres.

EØSU opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at udforme supplerende programmer med henblik på økonomisk og social genopretning i lande, der har været/er underlagt sparepolitikker: Ligeledes mener udvalget, at Kommissionen bør foreslå foranstaltninger til på EU-niveau at tackle den øgede fattigdom og bevare den sociale beskyttelse. (jk)

EU bør udvide ENISA's mandat, så det også kommer til at udgøre EU's Agentur for Cybersikkerhed, fastlægge en certificeringsramme på europæisk niveau og fokusere på uddannelse og beskyttelse af internetbrugere.

I en udtalelse, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar, og som er udarbejdet af Alberto Mazzola og Antonio Longo, støtter EØSU generelt den cybersikkerhedspakke, som Kommissionen har forelagt.

Ifølge et Eurobarometersærnummer om europæernes holdninger til cybersikkerhed er 73 % af internetbrugerne bekymrede for, at deres personoplysninger på nettet ikke beskyttes godt nok på hjemmesider, og 65 % er bekymrede for, at de offentlige myndigheder ikke beskytter deres personoplysninger godt nok. De fleste respondenter frygter at blive offer for forskellige former for cyberkriminalitet, specielt frygter de skadelig software på deres enhed (69 %), identitetstyveri (69 %) og svindel med bankkort og netbank (66 %).

Med henblik på at fremme den europæiske ramme for cybersikkerhed foreslår udvalget en række praktiske tiltag.

• Styrkelse af ENISA som EU's Agentur for Cybersikkerhed

EØSU er enig med Kommissionen i, at mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) bør gøres permanent. EØSU mener dog også, at ENISA bør tildeles flere finansielle midler og bør fokusere sin indsats på at støtte digital forvaltning og digital identitet for personer og organisationer.

• En europæisk cybersikkerhedscertificering

Udvalget mener, at der bør indføres en EU-ramme for cybersikkerhedscertificering med forskellige krav i henhold til de forskellige sektorer. Certificeringsordninger vil bidrage til øget sikkerhed i overensstemmelse med de aktuelle behov og den aktuelle trusselsviden og bør være baseret på fælles fastlagte europæiske standarder for cybersikkerhed og IKT, der anerkendes på internationalt niveau.

• Den menneskelige faktor: uddannelse og beskyttelse

EØSU mener, at Kommissionens forslag bør fokusere på at forbedre cyberkompetencerne hos privatpersoner og virksomheder og anbefaler tre aktionslinjer: programmer for livslang læring og efteruddannelse, oplysningskampagner og udarbejdelse af et EU-certificeret pensum til gymnasier og fagfolk. (mp)

På billedet: Alberto Mazzola, ordfører, og Antonio Longo, medordfører for EØSU's udtalelse om forordningen om cybersikkerhed.

EØSU slår til lyd for en hurtig oprettelse af kapitalmarkedsunionen og bakker op om Kommissionens forslag om at reformere Det Europæiske Finanstilsynssystems (ESFS) organer ved at give dem flere beføjelser og forbedre forvaltningen og finansieringen heraf.

"De foreslåede reformer er et vigtigt skridt imod mere integration og konvergens", udtalte Daniel Mareels (Arbejdsgivergruppen – BE), ordfører for udtalelsen om ESFS – reformer. "De er nye byggesten i fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen og sikrer, at de finansielle markeder er velregulerede, stærke og stabile".

Efter udvalgets opfattelse vil en velfungerende kapitalmarkedsunion med integreret tilsyn bidrage til at øge de grænseoverskridende markedstransaktioner, og privat, grænseoverskridende risikodeling vil gøre medlemsstaterne mere modstandsdygtige over for asymmetriske chok og bidrage til økonomisk genopretning i euroområdet.

Reformerne af ESFS bør efter EØSU's mening bidrage til målsætningen om en fælles europæisk kapitalmarkedstilsynsførende. Yderligere skridt imod integration kræver imidlertid dialog og høring af alle relevante interessenter.

Med hensyn til fastlæggelsen af de nationale og europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser opfordrer udvalget på det kraftigste til, at man – når dette er muligt – anvender nærheds- og proportionalitetsprincipperne og sikrer klarhed og retssikkerhed. Desuden bør problemer i forbindelse med tilsynet, som hæmmer gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen, tackles.

EØSU mener, at nye udviklingstendenser og teknologier som f.eks. FinTech og mere bæredygtig finansiering fremover bør være afspejlet i tilsynet. Endelig efterlyser udvalget åbenhed om eventuelle ændringer i fordelingen af omkostninger og passende kontrol med de samlede ressourcer. (jk)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) påpegede i sin nylige udtalelse om Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2018 det økonomiske semesters strategiske betydning. EØSU er desuden fortaler for, at semesteret udvides målrettet med henblik på at sikre, at EU's makroøkonomiske politikker ikke blot er økonomisk og socialt, men også miljømæssigt bæredygtige.

Udvalget roste inddragelsen af sociale indikatorer – den sociale resultattavle – i den årlige vækstundersøgelse og understregede igen, at den har styrket det europæiske semesters sociale dimension.

"EØSU går ind for, at semesteret får en understøttende funktion for den europæiske sociale søjle, således at det bliver et redskab for bedre leve- og arbejdsvilkår for de europæiske borgere. EØSU ser gerne, at målene for søjlen integreres i de politikker og beslutninger, der iværksættes," sagde ordføreren for udtalelsen Dimitris Dimitriadis.

Udvalget lovede, at det fortsat vil bidrage til det europæiske semester, men gjorde også opmærksom på, at det er nødvendigt at optrappe civilsamfundets deltagelse og styrke de offentlige investeringer.

De offentlige investeringer bør omfatte sociale investeringer i foranstaltninger til fremme af uddannelse og erhvervsuddannelse og til forbedring af offentlige tjenester, plejeinfrastruktur og social samhørighed i hele EU med henblik på at styrke udviklingen af den menneskelige kapital og sikre kvalificeret arbejdskraft og en stærk social dimension.

EØSU understregede, at det er nødvendigt at anlægge en ikkesystemisk tilgang til strukturreformer, og at sådanne dermed kun bør gennemføres, når der er behov for det. (ll)

På billedet: Dimitris Dimitriadis, EØSU-ordfører

EU-institutionerne bør gå forrest i indsatsen for at optimere Europas sektor for medicinsk teknologi, idet sektorens resultater for øjeblikket påvirkes negativt af en for stor fragmentering og et øget konkurrencepres, sagde EØSU på sin plenarforsamling den 14. februar.

I sin udtalelse om "Industrielle ændringer i sundhedssektoren" advarede EØSU om, at konkurrenterne allerede befinder sig på Europas dørtrin. Handelsforhandlingerne skal derfor sikre, at den europæiske produktion følger den seneste udvikling, når det gælder almene sundhedsydelser. 

"Det er EU's ansvar at strømline sektoren for medicinsk teknologi, koordinere initiativer i medlemslande og regioner og gøre sektoren konkurrencedygtig på globalt plan. Europas regeringer, forsikringsselskaber, tilsynsmyndigheder, repræsentanter for patienter og sundhedspersonale samt industrien må samarbejde om at udvikle en fælles strategi", sagde ordfører Joost van Iersel.

"Den menneskelige faktor er altafgørende", tilføjede medordfører Enrico Gibellieri. "Overgangen til en ny sundheds- og plejesektor kræver åbenhed og nye former for faglighed samt en omstrukturering af arbejdet på sundheds- og plejeområdet. Den europæiske sociale dialog om sundhedstjenester og sociale tjenester bør styrkes og fokusere på uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer samt bedre arbejdsvilkår."

Selvom sektoren for medicinsk teknologi er en dynamisk sektor, der stadig indtager en førerposition, må de aktuelle udfordringer, som sektoren står over for, herunder urimelig handelspraksis og stor fragmentering, imødegås nu for at sikre en hurtig tilpasning til skiftende rammevilkår. (sma)

I sin udtalelse Fremme af ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger foreslår EØSU en europæisk dialog med det overordnede formål at gøre det mere attraktivt for de forskellige ikkestatslige aktører at engagere sig i klimaindsatsen, således at dette bliver det nye business as usual.

"Der findes allerede mange mindre projekter inden for energi, transport, landbrug, skovbrug osv., og vi må gøre disse tiltag mere synlige og sikre dem større støtte, hvad enten dette sker ved hjælp af bedre regulering eller lettere adgang til finansiering. Det er vigtigt at sende et stærkt og positivt budskab til mindre virksomheder og civilsamfundet", sagde ordfører Mindaugas Maciulevičius.

Ifølge en EØSU-undersøgelse blandt ikkestatslige aktører er deres mest presserende behov følgende:

• understøttende politik- og lovgivningsrammer
• adgang til offentlige midler og skatteincitamenter
• udveksling af viden og god praksis/eksempler til efterfølgelse, kapacitetsopbygning
• forbedret samarbejde mellem de forskellige interessenter i den private og den offentlige sfære.

"På trods af sin stærke globale førerposition mangler EU en intern ramme, som skaber et gunstigt miljø for ikkestatslige klimaforanstaltninger", tilføjede medordfører Josep Puxeu Rocamora, "og det er vores opgave at minde Kommissionen om, at den må leve op til sit ansvar".

Den europæiske dialog bør reagere på ikkestatslige aktørers behov, prioritere den strategiske sammenkobling af eksisterende programmer, initiativer og institutioner og give et overblik over klimaforanstaltninger. Et første skridt i retning af den europæiske dialog bør være et arrangement i 2018, der samler interessentnetværk, repræsentanter fra EU's institutioner og medlemsstater. (sma)

Kommissionens forslag har ladet vente for længe på sig og er ikke ambitiøst nok. Der mangler sammenhæng og overbevisende mekanismer, som kan sikre en effektiv gennemførelse.

I sin udtalelse om fri udveksling af andre data end personoplysninger i EU, udarbejdet af Jorge Pegado Liz og vedtaget på plenarforsamlingen i februar, fremhæver EØSU sin modstand mod Kommissionens tilgang.

Udvalget påpeger, at det er vigtigt med et lovgivningsinitiativ om fri udveksling af andre data end personoplysninger for at opfylde målene i den digitale dagsorden og fuldføre det digitale indre marked.

EØSU mener imidlertid ikke, at Kommissionen reelt tager fat på de tre vigtigste målsætninger, og udvalget kan derfor ikke støtte den nuværende tekst. "Dette forslag vil ikke bidrage til at opfylde de grundlæggende målsætninger", bemærkede Jorge Pegado Liz. "Det skal være en del af en mere helhedsorienteret tilgang. Forslaget skal være et første skridt hen imod udviklingen af en mere ambitiøs metode, der reelt kan sikre fri udveksling af andre data end personoplysninger på EU's digitale indre marked."

• Dataplaceringskrav

Mål 1: Forbedre muligheden for at flytte andre data end personoplysninger på tværs af grænserne på det indre marked.

• Kompetente myndigheders adgang til data

Mål 2: Sikre, at de kompetente myndigheders beføjelser til at anmode om og få adgang til data med henblik på myndighedskontrol, som f.eks. inspektion eller audit, forbliver intakte

• Dataportering for professionelle brugere

Mål 3: Gøre det lettere for professionelle brugere af datalagring og andre databehandlingstjenester at skifte leverandør og portere deres data. (mp)

Foto: Jorge Pegado Liz, EØSU's ordfører for udtalelsen om fri udveksling af andre data end personoplysninger i EU

Ved åbningen af interessentkonferencen om cirkulær økonomi, som blev afholdt hos Kommissionen den 20. februar, sagde EØSU's formand Georges Dassis: "Overgangen til en cirkulær økonomi udgør en stor mulighed for civilsamfundet. Det sker allerede i praksis.... Vi er imidlertid nødt til at sikre, at der er bred opbakning til denne omstilling. Ingen må lades i stikken er et af målene for interessentplatformen for cirkulær økonomi, der er et vigtigt forum for udformningen af en fælles vision for overgangen til en cirkulær og bæredygtig europæisk økonomi.

På konferencens anden dag, som EØSU var vært for, blev der fokuseret på de idéer og tiltag, der iværksættes i hele Europa, hvor SMV'er, socialøkonomiske virksomheder, arbejdstagere, landmænd, producenter og forbrugere gennemfører den cirkulære økonomi i praksis.

EØSU bød velkommen til mere end 300 deltagere, som deltog i 16 sideløbende workshops, hvor de aktivt udvekslede viden og bedste praksis og pegede på hindringer for udviklingen af den cirkulære økonomi.

De emner, der blev drøftet, omfattede reparerbarhed og miljøvenligt design, affaldshåndtering, udvidet producentansvar, den cirkulære tilgang i landbrugsfødevare- og skovbrugssektoren, den cirkulære økonomi på globalt plan, den beskæftigelsesmæssige dimension, grøn finansiering, etablering af et problemløsende fællesskab og SMV'er i den cirkulære økonomi.

Konklusionen på drøftelserne lød, at det er nødvendigt at handle hurtigt og inddrage alle interessenter. Det fællesskab, der udgør den cirkulære økonomi, skal være så inklusivt som muligt, og praktiske erfaringer skal deles i størst muligt omfang for at skabe en multiplikatoreffekt.

En intensivering af tempoet og mobilisering af flest mulige aktører er de vigtigste opgaver, der venter EØSU. Dette skal ske gennem udvalgets forvaltning af webstedet og udvikling af et ægte samarbejdsbaseret og engageret interessentfællesskab.

En fuldstændig rapport med de vigtigste konklusioner fra konferencen vil snart være tilgængelig på webstedet for den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi. (dm)

Medlemsstaterne bør omgående søge at skabe en stabil, fremgangsrig og mere modstandsdygtig ØMU. Der bør derfor træffes yderligere foranstaltninger på europæisk og nationalt plan: det var en af hovedkonklusionerne af den offentlige debat om fuldførelsen af ØMU'en, som EØSU for nylig var vært for.

Økonomiske eksperter, institutionelle repræsentanter og repræsentanter for civilsamfundsorganisationer var enige om, at de nuværende udfordringer og erfaringerne fra tidligere kriser tydeligt vidner om, at der er behov for at reformere og fuldføre ØMU'en – og den igangværende økonomiske genopretning i EU og borgernes øgede opbakning til euroen er en glimrende lejlighed til at gøre netop det.

Deltagerne udtrykte et særligt ønske om hurtigst muligt at fuldføre bankunionen og kapitalmarkedsunionen for at komme fuldførelsen af ØMU'en et skridt nærmere. De opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre fremtidige bæredygtige finanser og finde den rette balance mellem ansvar og solidaritet, når det gælder fremtidige beslutninger vedrørende ØMU'en.

Der blev præsenteret fire acceleratorer, der kunne bruges på EU-niveau med henblik på at øge virkningen af nationale strukturreformer: en fælles makroøkonomisk strategi for euroområdet til håndtering af asymmetriske chok, en fælles tilgang til finansiering af investeringer og innovation på mikroøkonomisk plan, et budget for euroområdet til finansiering af visse europæiske offentlige goder og en mere effektiv og ansvarlig institutionel ramme, som f.eks. kunne omfatte en finansminister for euroområdet.

EØSU-ordførerne Mihai Ivaşcu (Gruppen Andre Interesser) og Stefano Palmieri (Arbejdstagergruppen) vil indarbejde konklusionerne fra debatten i en udtalelse om Kommissionens ØMU-pakke, der sættes til afstemning i april. (jk)

"Den europæiske industri står over for ekstraordinære udfordringer, som ingen medlemsstater kan klare alene. Samtidig er mulighederne enorme, og vi er nødt til at udnytte dem, hvis vi skal bevare den førerposition, vi har inden for mange sektorer, og generobre den på de områder, hvor vi er ved at miste den til konkurrenter."

Det vil dog kun lykkes, hvis alle 28 medlemsstater spiller sammen og ikke blot går deres egne veje. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at lade de mange eksisterende politikker indgå i en enkelt og mere langsigtet strategi og forpligte sig til, at vores lande gør en samordnet indsats for at støtte industrisammenslutninger på tværs af nationale grænser," sagde EØSU's næstformand Gonçalo Lobo Xavier på den europæiske industridag.

EØSU opfordrer desuden i sin udtalelse om Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri, der blev vedtaget den 15. februar, til, at det indre marked, herunder kapitalmarkedet, fuldføres. Det er især nødvendigt at styrke standardiseringen og selvreguleringen.

"En kulstoffattig og cirkulær økonomi giver mange forretningsmuligheder. For at kunne udnytte dem må vi have en fælles ramme og en mere langsigtet strategi, og medlemsstaterne må forpligte sig til at gøre en samordnet indsats. Derudover må vores virksomheder have lige konkurrencevilkår. Kommissionen er derfor nødt til at gøre en aktiv indsats for at tackle illoyal handelspraksis," sagde ordfører for udtalelsen Bojidar Danev.

Eftersom arbejdsmarkedets struktur kommer til at ændre sig drastisk, ønsker EØSU, at der foretages omhyggelige vurderinger for at undgå eventuelle negative følger for arbejdstagerne. Arbejdsbaserede læringstilgange bør anvendes i langt større omfang, således at alle arbejdstagere kan opgradere deres færdigheder, også inden for det digitale område.

"Omdrejningspunktet for forandring bør være menneskene," understregede medordører Monica Sitarová Hrušecká. "De muligheder, som de nye teknologier medfører, skal ikke blot udnyttes til at skabe nye produkter, men også til at forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte". (sma)

På billedet: Gonçalo Lobo Xavier, EØSU's næstformand

af Arbejdsgivergruppen

Arbejdsgivergruppen afholder i samarbejde med større bulgarske arbejdsgiversammenslutninger en konference i Sofia (Bulgarien) den 22. marts under overskriften "Slå bro over kvalifikationskløften til fordel for vækst og jobskabelse – erhvervslivets perspektiv". Paneldeltagerne vil få mulighed for at udveksle bedste praksis og drøfte konkrete løsninger på kvalifikationskløften. Arrangementet afholdes inden for rammerne af det bulgarske rådsformandskab.

Hvad er årsagerne til det nuværende misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer? Hvordan kan man fremme de rette kvalifikationer, som den videnbaserede økonomi har brug for? Hvordan kan uddannelsessystemerne tilpasses til nutidens udfordringer? Hvilken type reformer er nødvendige? Hvad bør der gøres på europæisk og nationalt plan? Disse er blot nogle få af de spørgsmål, som konferencens deltagere vil forsøge at besvare. Konferencen vil samle talere fra nationale og europæiske arbejdsgiverorganisationer, den bulgarske regering, parlamentet i Bulgarien og EU-agenturer.

Kvalifikationskløften er en voksende udfordring for de europæiske virksomheder. Arbejdstagere med relevante kvalifikationer har afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. 40 % af arbejdsgiverne har svært ved at finde medarbejdere, der har de nødvendige kvalifikationer til at sikre vækst og innovation. Samtidig mangler 70 mio. europæere passende læse- og skrivefærdigheder, og endnu flere har dårlige regnefærdigheder og digitale færdigheder. (lj)

På den internationale kvindedag fejres kvinder, ikke kun for at huske, hvad vi har opnået, men også med tanke på det, der venter forude. I år fokuserer Arbejdstagergruppen især på mænd. Hvorfor så fokusere på mænd på en dag, der fejrer kvinder? Fordi ligestilling mellem mænd og kvinder ikke kun er et kvindeanliggende. Hvis mænd ikke inddrages, vil vi aldrig opnå reel ligestilling.

I den Europæiske Union er det i gennemsnit kun 10 % af mændene, der tager fædreorlov og/eller forældreorlov. I nogle medlemsstater er det kun 5 %. Kvinder bærer hovedansvaret for pasning af børn og andre omsorgskrævende personer, og de udfører det meste af arbejdet i hjemmet. Vi opnår aldrig ligestilling mellem kønnene, hvis vi ikke bekæmper disse stereotyper.

Kommissionens lovforslag om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner vil bestemt hjælpe. Det vil indføre en ret til betalt fædreorlov for fædre på tidspunktet for fødslen. Det vil også introducere betalt forældreorlov. Forældre kan allerede nu tage forældreorlov, indtil barnet er 8 år, men det er ikke obligatorisk, at denne skal være betalt. Dette er en af hovedårsagerne til, at så få mænd tager orlov. Kommissionen foreslår, at forældreorlov skal betales og være tilgængelig, indtil barnet fylder 12 år. Forslaget omfatter også en ny ret til 5 dages betalt omsorgsorlov.

Dette er selve merværdien ved EU: Fastsættelsen af fælles minimumsstandarder. Det er vores Europa: socialt, retfærdigt og demokratisk.

Den 8. marts mindes jeg altid den smukke sang fra vores bevægelse:

"We want bread but roses too" (brød og roser). I år ønsker vi os også direktivforslaget om balance mellem arbejdsliv og privatliv.

#IwantWorkLifeBalance

Med solidarisk hilsen

Gabriele Bischoff er formand for EØSU's Arbejdstagergruppe

af Gruppen Andre Interesser i EØSU

På et ekstraordinært møde i Gruppen Andre Interesser den 15. februar blev undersøgelsen Den fremtidige udvikling af civilsamfundet i Den Europæiske Union frem mod 2030 præsenteret. Undersøgelsen blev bestilt af EØSU hos Centre for information service, cooperation and development of NGOs (CNVOS - Slovenien) og European Network of National Civil Society Associations (ENNA). 

Formålet med undersøgelsen var at få en bedre forståelse for, hvad der foregår i de europæiske civilsamfundsorganisationer, hvilke udfordringer de står over, hvordan de påvirkes af disse, og hvordan de reagerer.

Undersøgelsen og paneldeltagerne, heriblandt Ramón Luis Valcárcel Siso, Europa-Parlamentets næstformand med ansvar for forbindelserne til EØSU og RU, og mødedeltagerne fremhævede klare og opmuntrende signaler. Først og fremmest civilsamfundsorganisationers og institutioners vilje til at engagere sig, kæmpe for og handle på grundlag af de europæiske værdier, som er fastlagt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne). Civilsamfundsorganisationerne bevarer og udvikler på den måde Europas demokratiske system, idet de skaber sammenhængskraft i samfundet ved at påtage sig en formidlende rolle mellem borgere og institutioner.

Civilsamfundsorganisationerne fremmer og forsvarer vores grundlæggende europæiske værdier. De skaber og konsoliderer identitet, tillid og solidaritet. For at sikre, at de tilpasser sig forandringer og udfordringer, så de fortsat kan leve op til deres rolle som interesserepræsentant og deltager i beslutningsprocessen, vil det være nødvendigt at træffe en række foranstaltninger. Der bør udvikles innovative arbejdsmetoder med fokus på diversificering af finansieringskilder, tilpasning af ledelsesstrategier og udvikling af nye tjenester i forbindelse med folkeoplysning, mediekendskab og faktatjek. (ih)