EØSU info

I 2019 bliver det af allerstørste vigtighed, at resiliensen i euroområdets økonomier og arbejdsmarkeder styrkes, i betragtning af de nuværende økonomiske prognoser, siger EØSU med henvisning til Kommissionens henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet i 2019.

En styrket resiliens er nødvendig for, at medlemsstaterne kan afbøde fremtidige chok med begrænsede økonomiske og sociale omkostninger. I dette øjemed skal ØMU'en uddybes gennem en fuldførelse af bankunionen, en forøgelse af EU's egne indtægter og indførelse af en makroøkonomisk stabiliseringsfunktion for euroområdet, samt en faktisk gennemførelse af den sociale søjle.

EØSU's udtalelse efterlyser endvidere effektive foranstaltninger for at reducere de uforholdsmæssigt store overskud, ved at de offentlige investeringer og lønningerne øges betydeligt i lande med overskud. På mellemlang sigt bør reallønsvæksten være på linje med den faktiske produktivitetsvækst og inflationen.

Det vil ikke være tilrådeligt at anmode medlemsstater med store offentlige underskud eller negativt eller neutralt outputgab om at opbygge finansielle stødpuder ved hjælp af en stram finanspolitisk kurs. Dette ville sandsynligvis fastholde den lave vækst i de pågældende lande uden at bidrage til at mindske deres offentlige gæld i forhold til BNP.

EØSU gør endvidere opmærksom på det akutte behov for retningslinjer og foranstaltninger for at fremme offentlige investeringer og lette private investeringer. Ved gennemførelsen af EU's finanspolitiske regler bør den såkaldte gyldne regel tages i betragtning.

Politikændringer bør ikke gennemføres på bekostning af indtægter til finansiering af sociale investeringer og de sociale beskyttelsessystemer, ligesom det ikke må indebære lavere sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder. Man bør sideløbende forfølge målsætningen om opadgående konvergens for økonomiske og sociale standarder.

Endelig opfordrer EØSU medlemsstaterne til at arbejde for hurtigt at overvinde de resterende uenigheder om disse spørgsmål. (jk)

Et nyt momssystem for beskatning af handel mellem medlemsstaterne skal indfri sit fulde potentiale og begrænse eventuelle negative følgevirkninger for det indre marked, siger EØSU i sin udtalelse om Kommissionens forslag. Et stærkere samarbejde mellem myndighederne og omfattende kommunikation vil være nøglen til en vellykket gennemførelse af forslaget.

EØSU betragter den foreslåede reform som et afgørende skridt for at kunne fuldføre overgangen til det endelige momssystem baseret på destinationsprincippet for beskatning af varer i B2B-forhold. Udvalget mener, at de nye rammer kan give virksomhederne reelle fordele.

"Reformen kan få positive virkninger for virksomhederne og deres vækst, men det kan ikke tages for givet, at den bliver vellykket", sagde ordføreren Krister Andersson. "Reglerne skal implementeres behørigt, og de nationale skattemyndigheder skal intensivere deres løbende samarbejde og samtidig lancere oplysningskampagner", forklarede han.

Mens reformen vil ændre beskatningen af B2B-handlen med varer, vil tjenesteydelser fortsat blive beskattet under en anden ordning. Da dette kan forventes at afstedkomme problemer, opfordrer EØSU til, at man undersøger, hvordan et system, der dækker begge områder, hurtigst muligt kan indføres.

"En fælles metode til beskatning af varer og tjenesteydelser vil føre til øget vækst og være mere effektiv til bekæmpelse af svig", sagde medordføreren Giuseppe Guerini.

EØSU fremsætter i sin udtalelse praktiske anbefalinger om, hvordan reformen kan implementeres, og anmoder Kommissionen om at præcisere de foreslåede bestemmelser om one-stop-shop og "godkendt afgiftspligtig person". Udvalget udtrykker bekymring over, at der skabes nye hindringer for SMV'er og nystartede virksomheder. Endelig anbefaler EØSU, at der investeres tilstrækkeligt i IT-hardware-/-softwareaktiver, så der kan udvikles en solid og pålidelig one-stop-shop-ordning. (jk)

En effektiv global løsning for skattevirksomheder i den digitale økonomi med det formål at forhindre yderligere ensidige tiltag og sikre bæredygtig vækst, investeringer, skattesikkerhed og -retfærdighed – alt dette efterlyste de internationale skatteeksperter og repræsentanter for civilsamfundet på en høring arrangeret af EØSU den 29. januar.

Fremstående talere var enige om, at kun en global løsning kan give resultater, både når det gælder regulering og forvaltning, og de glædede sig over de drøftelser, som finder sted i forbindelse med OECD's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

Deltagerne drøftede de mulige strategier for virksomhedsbeskatning i den digitale økonomi – et emne, der drøftes lige nu som led i OECD's ramme – herunder nye systemer for tildeling af internationale skatterettigheder (såsom brugerdeltagelse, markedsføringsaktiver og væsentlig økonomisk tilstedeværelse) og landenes evne til at udøve deres skatterettigheder i tilfælde af BEPS.

Det blev foreslået at undersøge muligheden for at tackle skattespørgsmålet inden for momssystemet og at fastsætte en fælles definition af begrebet værdiskabelse. Derudover blev det besluttet, at det også skal undersøges nærmere, om en indkomstskatteløsning med fokus på fordeling af skatteindtægterne er bedre end en forbrugsafgiftsløsning.

Talerne opfordrede til, at man i udarbejdelsen af nye regler overholder visse grundlæggende principper såsom undgåelse af dobbeltbeskatning, forenkling, vished og lighed. En forenklet metode bliver afgørende for de forskellige involverede partnere, og der bør udvikles og gennemføres retfærdige og effektive tvistbilæggelsesmekanismer. De anbefalede desuden, at der foretages yderligere økonomiske analyser af BEPS-projektet og de mulige virkninger af eventuelle fremtidige foranstaltninger.

Konklusionerne af høringen kommer til at danne grundlag for en initiativudtalelse af ordfører Krister Andersson, som forventes at blive vedtaget på plenarforsamlingen i juli. (jk)

Den kreative sektor i Europa har et stort potentiale, men har brug for mere støtte for at kunne udvikle sig fuldt ud og blive en seriøs konkurrencedygtig aktør på verdensmarkedet. Andre brancher, herunder tekstil-, turist-, bil-, bygnings- og sundhedssektoren, kunne også få gavn af en ambitiøs kulturel og kreativ sektor.

"I betragtning af alle de vigtige interesser, som sektoren repræsenterer – bibeholdelse af vores kulturarv, fremme af vores værdier, fornyelse, innovation, underholdning, bæredygtige job og bæredygtig vækst – er det foreslåede budget på 1,85 mia. EUR alt for lavt", påpeger Emmanuelle Butaud-Stubbs, ordfører for EØSU's udtalelse om Kommissionens forslag til programmet Et Kreativt Europa 2021-2027.

"Den digitale revolution byder på nye muligheder, hvis vi afsætter tid til uddannelse og investerer i software og udstyr", tilføjer medordfører Zbigniew Kotowski. EØSU efterlyser et særligt budget under Horisont 2020-programmet for at udnytte det store innovationspotentiale i den kreative industris brancher.

Andre forslag fra EØSU:

• en klar EU-strategi for de kreative og kulturelle industrier for både det indre marked og udenrigspolitikken med henblik på at øge konkurrenceevnen
• en uafhængig kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af konsekvenserne af de store fusioner i den amerikanske audiovisuelle sektor for det europæiske marked    
• en stigning på 80 mio. EUR til den tværsektorielle del af programmet for at hjælpe Et Kreativt Europa-kontorer med at fremme programmet i deres respektive lande og arbejde for et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalisme og mediekundskab. (sma)

af Luca Jahier

Vi kan næppe være fattede i vores sorg, nu hvor vi forbereder os på at markere den internationale mindedag for holocaust. I stedet for at forholde os tavse i ensomhedens dybe sorg, har vi lyst til at råbe.

Hvorfor er antisemitisme ikke død og borte, hverken i Europa eller i USA? Hvorfor blev en overlevende fra holocaust sidste år i Frankrig stukket ned og brændt ihjel i sin lejlighed? Hvorfor blev en pensioneret børnehavepædagog, Sarah Halimi, året før myrdet og efterfølgende smidt ud fra sin balkon i Paris?

Paris. Toulouse. Malmø. København. Berlin, Bruxelles. Menneskeheden er plettet af uskyldiges blod. Noget, som vi troede var utænkeligt, hjemsøger os igen.

Tyske jøder er blevet frarådet at gå med kalot af frygt for overfald. Franske jødiske skolebørn er blevet advaret mod at gå i en lokal skole, der beskrives som værende antisemitisk. Dertil kommer skændinger af kirkegårde, hagekors malet på synagoger og skoler, jøder, der kaldes "aber og svin" ved protestaktioner mod Israel. Europa stikker sit grimme, umenneskelige fjæs frem igen.

For århundreder siden blev jøder forfulgt som et religiøst mindretal. I det sidste århundrede blev jøder opfattet som en trussel mod staten, og derfor opstod ønsket om at udrydde dem i holocaust. I dag forfølges jøder hovedsageligt på grund af begivenheder i Mellemøsten, selvom antisemitiske overbevisninger også tager udgangspunkt i en fornægtelse af Holocaust.

Mange jøder begynder at opleve konsekvenserne af en vred befolkning, der føler sig frustreret, umyndiggjort og magtesløs. Den jødiske befolkning i Europa er faldende. Ifølge oplysninger fra EU faldt befolkningstallet fra ca. 1,12 mio. i 2009 til 1,08 mio. i 2017. Frankrigs jødiske befolkning, der er den største i EU, faldt fra ca. 500.000 i 2002 til 456.000 i 2017. Jøderne rejser væk på grund af hadforbrydelser.

Omkring en tredjedel af alle europæiske jøder undgår at deltage i arrangementer eller besøge jødiske steder, fordi de føler sig utrygge. Ifølge en undersøgelse, som Kommissionen udgav i december sidste år, mener ni ud af ti europæiske jøder, at antisemitismen er blevet værre i de sidste fem år.

Ifølge 89 % af de 16.300 personer, der besvarede denne undersøgelse, der blev gennemført i Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien, Sverige og Storbritannien - de 12 lande, hvor 96 % af alle europæiske jøder lever- er antisemitismen værst og mest problematisk på internettet og de sociale medier.

Vi kan ikke tillade dette uhyre at vende tilbage. Vi er nødt til at bekæmpe hadforbrydelser og fjendtlige voldshandlinger mod jøder og mindretal. Hvis det ikke lykkes vores EU-medlemsstater eller det internationale samfund at handle og handle hurtigt, risikerer vi at genopleve fortidens rædsler, og at vores samfund kontamineres.

Som det er blevet rapporteret vidt og bredt, blev der i tv's bedste sendetid vist et antisemitisk satireprogram blot tre dage før mordet på Pawel Adamowicz i Gdańsk. I satireprogrammet blev den velgørenhedsorganisation, der havde inviteret Pawel Adamowicz til det arrangement, hvor han blev dræbt, fremstillet som værende ledet af mørke kræfter.

Pawel Adamowicz var en varm fortaler for mindretallets rettigheder i en tid med stigende hadkriminalitet. Han var desuden en stærk liberal kritiker af det regerende konservative partis indvandrerfjendske politikker. Mordet på ham er en påmindelse for os om, at vi må sætte en stopper for hadefulde udtalelser, hvis vi vil undgå at blive ofre for had.

Det er så meget desto vigtigere i dag ikke at glemme holocaust- og nazigrusomhederne. Holocaust er en definerende arv fra Europas historie, og at mindes shoah er et vigtigt middel til at forhindre antisemitisme.

Som visse historikere har påpeget er tiden nu inde til en kritisk europæisk mindekultur i stedet for en individuel national mindekultur. Hvis vi ikke mindes i fællesskab som europæere, risikerer vi at gentage fortidens fejl.

Jo længere vi venter med at forbyde hadefulde udtalelser, og jo længere vi udskyder opgøret med vores fortid, jo vanskeligere bliver det at opbygge en ægte ny kollektiv europæisk erindring og skabe en ny identitet baseret på mangfoldighed, en følelse af fælles historie, fælles tilhørsforhold og endelig en fælles skæbne.

Som Primo Levi, forfatter af bogen Hvis dette er et menneske og det posthume essay The black hole of Auschwitz, skrev i sin sidste bog: "Det skete, så det kan ske igen".