EØSU info

EØSU opfordrer EU og medlemsstaterne til at vedtage en model for cybersikkerhed på europæisk niveau, styrke mandatet for EU's Agentur for Cybersikkerhed og endelig etablere en effektiv europæisk certificeringsordning for onlinetjenester og -produkter.

Dette er hovedkonklusionerne fra den offentlige høring om forordningen om cybersikkerhed, som blev afholdt i Bruxelles den 9. januar 2018, og de vil indgå i EØSU's udtalelse, der er under udarbejdelse af Alberto Mazzola og Antonio Longo fra Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN).

EØSU støtter bredt cybersikkerhedspakken, der fremgår af Kommissionens forslag, som blev forelagt Rådet i september 2017, og fremhæver følgende foranstaltninger:

• En europæisk model for cybersikkerhed

Begrebet cybersikkerhed er blevet udbredt på verdensplan. Der er tale om en global udfordring, idet angrebene kan finde sted hvor som helst og tager sigte på enkeltpersoner, civilsamfundsorganisationer, sociale systemer og økonomiske sektorer i alle medlemsstater. Derfor opfordrer EØSU EU til at træffe de nødvendige foranstaltninger og nå til enighed om en europæisk model for modstandsdygtighed over for sådanne angreb.

• Et stærkere EU-agentur for cybersikkerhed

Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) er et ekspertisecenter for cybersikkerhed i Europa, som på nuværende tidspunkt er beliggende i Grækenland. EØSU mener, at det bør udvikles, gøres permanent og tildeles flere ressourcer. Det bør fokusere på digital forvaltning og forsyningspligtydelser (e-sundhed) samt forebyggelse og bekæmpelse af identitetstyveri og internetsvindel.

• En europæisk cybersikkerhedscertificering

For at sikre et højt sikkerhedsniveau anbefaler EØSU, at der på europæisk niveau fastlægges en EU-ramme for cybersikkerhedscertificering baseret på cybersikkerheds- og IKT-standarder, der defineres i fællesskab. Onlinetjenester og -produkter vil således kunne certificeres gennem en egentlig mærkningsordning med henblik på at øge forbrugernes tillid. (mp)

I sin udtalelse om afskrækkende foranstaltninger mod skatteundgåelse og -unddragelse opfordrer EØSU Kommissionen til at definere den foreslåede indberetningspligt vedrørende grænseoverskridende skatteordninger og -transaktioner mere præcist for at undgå en subjektiv fortolkning fra skatteydernes og skattemyndighedernes side, som kan føre til overdreven indberetning og administrative byrder.

Kommissionens nye direktiv indeholder en forpligtelse for mellemmænd – enheder, virksomheder og fagfolk, der rådgiver skatteydere om skatteplanlægning – og i visse tilfælde skatteyderne selv til at indberette skatteordninger, som henhører under fire standardtyper af indberetningspligtige aktiviteter, til deres skattemyndigheder. Oplysningerne vil blive udvekslet automatisk blandt de nationale skattemyndigheder.

"De foreslåede kriterier er defineret for bredt", fremførte ordfører Victor Alistar (Gruppen Andre Interesser, RO). Han tilføjede, at "Kommissionen ved revisionen af kriterierne bør skabe en balance mellem retssikkerhed og fleksibilitet for at sikre, at de virkelig har afskrækkende virkning, og at indberetningspligten kan overholdes."

EØSU opfordrer desuden Kommissionen til at uddybe, hvordan direktivet finder anvendelse på den digitale økonomi, og til at sikre direktivets proportionalitet ved at holde de administrative omkostninger nede for alle virksomheder.

Udvalget bifalder den foreslåede logistiske og tekniske støtte til gennemførelsen af de respektive redskaber i medlemsstaterne samt målet om at øge gennemsigtigheden af mellemmændenes aktiviteter ved hjælp af de foreslåede foranstaltninger.

"Indberetningspligten vil afholde mellemmændene fra at tilbyde aggressive skatteplanlægningsordninger. Mekanismen vil skabe retfærdighed på skatteområdet samt bidrage til fair konkurrence og stabile skatteindtægter for medlemsstaterne", fremførte medordfører Petru Sorin Dandea (Arbejdstagergruppen, RO). (jk)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Kommissionen arrangerede i januar måned i fællesskab lanceringen af Kommissionens nye værktøjskasse, der skal hjælpe medlemsstaterne med at styrke integrationen af folk med indvandrerbaggrund ved at gøre mere effektivt og koordineret brug af tilgængelige EU-støtteinstrumenter.

Værktøjskassen indeholder praktiske anbefalinger til nationale og regionale finansieringsmyndigheder om, hvordan man bedst vælger og kombinerer de forskellige tilgængelige EU-fonde i den nuværende budgetperiode for 2014-2020.

Målet er at fremme social inklusion af mere end 20 mio. tredjelandsstatsborgere, der bor lovligt i EU, men som stadig konfronteres med et væld af problemer og diskrimination.

Ved arrangementet kom det frem, at hele 40 % af disse mennesker er truet af fattigdom, mens 18 % er arbejdsløse og 19 % går tidligt ud af skolen, hvilket svarer til ca. det dobbelte af gennemsnittet i EU.

"EU bør udvise medmenneskelighed og solidaritet. Indvandrere må ikke betragtes som en byrde. Hvis de bliver ordentligt integreret, vil de være en stor velsignelse, ikke blot for vores økonomier, men også for vores samfund som helhed," udtalte EØSU's formand Georges Dassis. (ll)

På billedet: Corina Crețu, kommissær med ansvar for regionalpolitik, Cristian Pîrvulescu, EØSU-medlem, og Georges Dassis, EØSU's formand

Dette var hovedbudskabet fra den offentlige høring om økonomisk og social samhørighed og europæisk integration af det vestlige Balkan, som blev afholdt af EØSU i Bruxelles.

"Vi hilser med stor tilfredshed, at det bulgarske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union har valgt Vestbalkan som en af sine prioriteter og har anmodet EØSU om at udarbejde en udtalelse om emnet", sagde Ionut Sibian, formand for EØSU's studiegruppe om Økonomisk og social samhørighed og europæisk integration af det vestlige Balkan. Andrej Zorko, ordfører for EØSU's udtalelse, pointerede, at regionen er yderst kompleks, og at der er behov for mere regionalt samarbejde og en bedre inddragelse af civilsamfundet i den europæiske integrationsproces. "Vestbalkan skal være en af EU's prioriteter i de kommende år for at sikre politisk stabilitet i regionen", understregede Dimitris Dimitriadis, medordfører.

Repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, tænketanke, EU-institutioner og forskningsverdenen var enige om, at det vil være en langsigtet proces at opnå økonomisk konvergens af Vestbalkan, og pegede på høj arbejdsløshed, lav produktivitet, kompetencekløften og svag konkurrenceevne som nogle af de problemer, landene i regionen kæmper med. "Nepotisme er fortsat udbredt", sagde Peter Sanfey, vicedirektør i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Deltagerne var enige om, at der allerede eksisterer forskellige instrumenter og programmer i regionen til håndtering af visse af disse problemer, men at en utvetydig udsigt til EU-medlemskab ville virke som en katalysator, der kunne fremskynde reformerne. De fremhævede endvidere det afgørende vigtige i at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne fra regionen mere formelt i den europæiske integrationsproces. (sg)

Protektionisme er ikke en mulighed for Europa. På den anden side kan EU ikke tillade, at dets indre marked oversvømmes af produkter, som overtræder Unionens sociale og miljømæssige standarder og skader dens industri. Sådan lyder EØSU's advarsel i en rapport om en samlet industripolitik i EU, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i januar.

Europa vil gerne gå forrest med et godt eksempel med en fremstillingsindustri, som beskytter arbejdstagernes rettigheder, bevarer miljøet og investerer i innovation. Alt dette koster dog, hvilket afspejles i priserne på EU's produkter. For at sikre industrien retfærdige handelsbetingelser er EU nødt til at sørge for, at de produkter der indføres på EU-markedet fra andre dele af verden, overholder de samme regler. Dette var hovedbudskabet i EØSU's udtalelse om En samlet tilgang til industripolitik i EU.

"Europa har ikke råd til at være naiv. Overkapacitet, ulovlig statsstøtte og andre former for illoyal konkurrence bør tackles af europæisk lovgivning, samtidig med at man overholder WTO’s regler", sagde udtalelsens ordfører Gonçalo Lobo Xavier (Arbejdsgivergruppen, PT).

Redskaberne til bekæmpelse af denne form for praksis bør stå på EU's dagsorden. EU's antidumpingforanstaltninger er nødt til at være hurtigere og mere fleksible, og de bør konstant overvåges.

Sammenlignet med globale aktører såsom Kina, Indien og Korea, som har været yderst aktive, når det gælder udviklingen af deres industripolitik, har Europa ingen sammenhængende langsigtet strategi for sin industri, understregede EØSU.

Der er behov for en konsekvent industriel handlingsplan med bindende mål, tidsplaner og instrumenter, der kan tackle de fire største udfordringer i de næste 10 år, nemlig digitalisering, klimaforandringer, globalisering og demografiske ændringer.

Det er også nødvendigt at tilbageflytte i det mindste nogle af EU's industrisektorer.

Udtalelsen blev udarbejdet på anmodning af det bulgarske rådsformandskab. (dm)

EØSU støtter Kommissionens forslag med den længe ventede revision af forordningen om sikring af konkurrencen inden for lufttransport. I en udtalelse, der blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i januar, opfordrer udvalget Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at vedtage den reviderede forordning, så forvridningerne i den internationale konkurrence kan tackles på effektiv vis.

EØSU støtter Kommissionens tostrengede strategi til sikring af lige internationale konkurrencevilkår og har taget stilling med vedtagelsen den 17. januar 2018 af en udtalelse udarbejdet af Jacek Krawczyk. På den ene side skærper forslaget den eksisterende lovgivning og udstyrer Kommissionen med et effektivt redskab til at modvirke og forebygge forvridningen af den lige konkurrence i luftfartssektoren. På den anden side giver EU's luftfartsaftaler tredjelande incitamenter til at leve op til EU's regler mod til gengæld at få adgang til EU-markedet.

"Dette forslag er endnu et vigtigt skridt i retning af gennemførelsen af den EU-luftfartsstrategi, som blev bebudet for over to år siden. EU's luftfarts muligheder for succes fremover afhænger af, hvor effektivt strategien gennemføres", sagde Jacek Krawczyk. "I betragtning af luftfartens betydning for EU's økonomi bør alle aktører inddrages endnu mere i strategiens gennemførelse", tilføjede han.

Revisionen af forordningen om sikring af konkurrencen inden for lufttransport (forordning nr. 868/2004) er en del af en større pakke, der er benævnt "Luftfart: et åbent og forbundet Europa", og som også omfatter retningslinjer på følgende områder: ejerskabs- og kontrolregler for europæiske luftfartselskaber, offentlig serviceforpligtelse og kontinuitet i lufttrafikstyringen.(mp)

"Formandskabets succes afhænger ikke af landets størrelse, men derimod af den politiske vilje til at presse på for at få gennemført politikker, der er afgørende for Europas fremtid," sagde EØSU's formand Georges Dassis i sin velkomsttale til Bulgariens viceminister for beskæftigelses- og socialpolitik Zornitsa Roussinova ved EØSU's plenarforsamling i januar. Zornitsa Roussinova præsenterede EØSU-medlemmerne for det bulgarske formandskabs fire prioriteter:

• Europas fremtid og unge
• Det europæiske perspektiv og konnektivitet for Vestbalkan
• Sikkerhed og stabilitet i et stærkt og forenet Europa
• Den digitale økonomi og digitale færdigheder i fremtiden.

Hun skitserede desuden de vigtigste emner, som det bulgarske formandskab vil fokusere på i løbet af de næste seks måneder, når det gælder social- og arbejdsmarkedspolitik:

• Fremtidens arbejde
• Styrkelse af Europas sociale dimension
• Politikker for udvikling i den tidlige barndom
• Lige rettigheder for handicappede.

"Vi ser frem til at læse de sonderende udtalelser, som EØSU vil fremlægge som svar på vores anmodninger," sagde Zornitsa Roussinova. (sg)

På billedet: Zornitsa Roussinova, Bulgariens viceminister for beskæftigelses- og socialpolitik, og Georges Dassis, EØSU's formand

En forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne for at bekæmpe cybersvindel er et skridt i den rigtige retning, har EØSU for nylig udtrykt i en udtalelse, hvori Kommissionens udkast til direktiv om Bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter evalueres. EØSU efterlyser imidlertid flere garantier for at beskytte brugere af digitale betalingsmidler og ønsker obligatoriske forebyggende foranstaltninger for at advare om it-kriminelles arbejdsmetoder.

Victor Alistar, der er ordfører for udtalelsen, glæder sig over Kommissionens forslag, men understreger, at der er behov for at gå videre end undersøgelses- og retsligt samarbejde mellem de nationale retshåndhævende myndigheder.

EØSU foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en finansiel forsikring for at kunne yde erstatning til ofrene for cybersvindel med betalingskort. En sådan finansiel forsikring bør dække såvel privatpersoner som SMV'er.

For at kampen mod cybersvindel bliver effektiv, bør det desuden være et lovmæssigt krav, at de økonomiske operatører indberetter hændelser om cybersvindel.

Cybersvindel med digitale betalingsmidler udstedt i euroområdet er et stort problem. Ifølge en rapport fra Den Europæiske Centralbank beløb det sig i 2013 til 1,4 mia. EUR. Siden har beløbet været støt stigende.

En af de meste udsatte betalingsområder er rejseudgifter – tog- og flyrejser, indkvartering og andre dermed forbundne transaktioner. Blandt de personer, der er involverede i eller udnytter denne form for cyberhandel, er enkeltpersoner eller organisationer, som deltager i terrorvirksomhed.

Ifølge EØSU bør forebyggelse ligeledes spille en rolle i kampen mod cyberkriminalitet. Offentligheden bør advares om, hvordan IT-kriminelle arbejder ved at forfalske digitale betalingsmidler, og de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne bør iværksætte oplysnings- og informationskampagner, der forklarer årsagerne, risiciene og hvordan borgerne kan beskytte sig mod cybersvindel. (dm)

EØSU er uenig med Kommissionens forslag om en generelt neutral finanspolitisk kurs og går i stedet ind for en moderat positiv finanspolitisk kurs på omkring 0,5 % af BNP. I udtalelsen om Den økonomiske politik i euroområdet 2018 fastslår udvalget, at budgetindsatsen primært bør løftes af lande med overskud på betalingsbalancens løbende poster og finanspolitisk råderum.

I lyset af den fortsat skrøbelige, ufuldstændige og atypiske økonomiske genopretning i euroområdet samt de bebudede ændringer i ECB's pengepolitik efterlyser EØSU finanspolitikker, som understøtter pengepolitikkerne. Andre EØSU-anbefalinger vedrører lave investeringsniveauer, overskuddet på betalingsbalancens løbende poster og en betydelig nedgang på arbejdsmarkedet med mere.

"Finanspolitiske stimuli koncentreret om offentlige investeringer vil på kort sigt føre til en øget efterspørgsel og på lang sigt også udvide vækstpotentialet og derved løse spørgsmålet om den offentlige gælds bæredygtighed", sagde ordføreren, Javier Doz Orrit (Arbejdstagergruppen, ES).

Offentlige investeringer skal ikke kun være rettet mod infrastrukturer, men også mod sociale investeringer, og den hjemlige efterspørgsel bør fremmes navnlig gennem lønstigninger.

"Med hensyn til anvendelsen af de finanspolitiske regler anbefaler vi, at offentlige udgifter til investeringer holdes ude af beregningerne. Dette vil bidrage til en mere inklusiv vækst og konvergens i opadgående retning", sagde Javier Doz Orrit.

EØSU bifalder Kommissionens politiske målsætninger – bæredygtig og inklusiv vækst, modstandsdygtighed og konvergens – samt dens prioriteter med hensyn til strukturelle reformer og mener, at reformerne bør styrke produktiviteten og støtte skabelsen af arbejdspladser af høj kvalitet og nedbringelsen af fattigdommen. Udvalget opfordrer til, at der træffes effektive foranstaltninger for at bekæmpe den skadelige erosion af de offentlige budgetter, og bakker op om de nødvendige tiltag for en uddybning af ØMU'en. (jk)

af Arbejdstagergruppen i EØSU

Under plenarforsamlingen i januar blev der vedtaget en udtalelse om transportens vigtige rolle som nøglesektor i EU's økonomi, som behandler vigtige spørgsmål såsom hvileperioder og udstationering af arbejdstagere. Udvalget gør opmærksom på, at de foreslåede ændringer af lovgivningen som led i mobilitetspakken ikke giver mulighed for effektivt at løse de mange problemer, der er konstateret, og at ændringerne efter Arbejdstagergruppens mening ikke giver nogen garanti for en vellykket bekæmpelse af social dumping inden for vejtransport. Med henblik på at sikre en bedre grænseoverskridende håndhævelse af reglerne opfordrer EØSU desuden til, at der etableres et EU-agentur for vejtransport.

"I betragtning af den afgørende rolle, som prissætningen i transportsektoren spiller, bør vi fastsætte regler, der giver mulighed for effektivt at sikre lige konkurrencevilkår for alle transportoperatører, uafhængigt af deres størrelse, og for mobile arbejdstagere uden at skabe nye hindringer for det indre marked eller begrænse de sociale bestemmelser", understregede ordføreren, Tanja Buzek. Hun tilføjede, at det indre marked bør tjene alle berørte parter i alle medlemsstater, nye som gamle.

Håndhævelse af reglerne om udstationering i vejtransportsektoren i hele EU er af overordentlig stor betydning for at sikre lige konkurrencevilkår for arbejdstagere og virksomheder, og en effektiv kontrol af reglernes håndhævelse er vigtig. I den forbindelse deler Arbejdstagergruppen EØSU's bekymring om, at dækningen af en periode på op til seks måneder og flere førere kan betyde mindre effektiv håndhævelse og kontrol af udstationeringsreglerne.(mg)

Af Arbejdsgivergruppen i EØSU

Arbejdsgivergruppen støttede ikke EØSU's udtalelse om køre- og hviletidsperioder, arbejdstid og udstationering af arbejdstagere. Gruppen fandt ikke, at udtalelsen i tilstrækkelig grad afspejlede de forskellige synspunkter i udvalget med hensyn til Kommissionens forslag om udstationering af arbejdstagere

"Anvendelsen af udstationeringsreglerne inden for international vejtransport udgør protektionisme og begrænser den fri bevægelighed. Desværre afspejler det dokument, EØSU vedtog, ikke disse negative følgevirkninger. Det går i alvorlig grad ud over EU's indre marked, og tusinder af SMV'er, der opererer i transportsektoren rundt omkring i EU, vil lide", sagde Jacek P. Krawczyk, formand for Arbejdsgivergruppen.

Under debatten fremhævede medlemmer af Arbejdsgivergruppen en lang række problemer i Kommissionens forslag om udstationering af chauffører. Uden en passende infrastruktur ville strengere regler være kontraproduktive og ikke forbedre arbejdsvilkårene.

Medlemmerne understregede, at de foreslåede regler ville skabe usikkerhed og yderligere papirarbejde både for chauffører og virksomheder. De henledte opmærksomheden på unøjagtige definitioner i lovgivningen, som kunne føre til absurde situationer.

Gruppen fremsatte en række ændringsforslag til udtalelsen, men disse fik hverken opbakning fra ordføreren eller fra et flertal af EØSU's medlemmer. Udtalelsen blev vedtaget den 18. januar 2018 på EØSU's plenarforsamling med 193 stemmer for, 89 imod og 17 hverken for eller imod.(lj)

Ved Gruppen Andre Interesser i EØSU

Efter februar-plenarforsamlingens anden dag afholder Gruppe III et ekstraordinært møde om "Civilsamfundet i EU: fremtidige scenarier for 2030" i EØSU's hovedbygning (JDE62).

På mødet vil der blive fremlagt en undersøgelse med titlen "Den fremtidige udvikling af civilsamfundet i Den Europæiske Union frem mod 2030", som blev iværksat i samarbejde med Kontaktgruppen. Undersøgelsen blev bestilt af EØSU hos CNVOS (Centre for Information Service, Co-operation and Development of NGOs (Slovenien)) og ENNA (European Network of National Civil Society Associations).

Undersøgelsen er baseret på en dokumentationsundersøgelse af nylige analyser og studier, interviews og rundspørger og ser nærmere på civilsamfundsorganisationernes nuværende situation på nationalt niveau og EU-niveau. Undersøgelsen har til formål at kaste lys over civilsamfundsorganisationernes vigtigste udfordringer og finde ud af, hvordan disse kan tackles. Den opstiller fem scenarier omkring de vigtigste drivkræfter for udvikling og indeholder en lang række specifikke anbefalinger og konklusioner.

EØSU-medlemmer og repræsentanter for civilsamfundets organisationer i EU vil deltage i arrangementet, som ledes af Daniela Vincenti, chefredaktør hos EURACTIV. Blandt talerne vil være Ramón Luis Valcárcel Siso, Europa-Parlamentets næstformand med ansvar for forbindelserne til EØSU og RU, Paweł Świeboda, stedfortrædende chef for Kommissionens Europæiske Center for Politisk Strategi, EØSU's gruppeformænd og fremtrædende repræsentanter for den akademiske verden. (ih)