EØSU info

Den 12. december uddelte Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) priser til fem civilsamfundsorganisationer, som kæmper for lige muligheder for mænd og kvinder, skaber opmærksomhed om kvinders potentiale og præstationer og bidrager til at styrke kvinders indflydelse i samfundet og økonomien i Europa. Prisen på 50.000 EUR blev delt mellem de fem vinderprojekter. Den italienske organisation "Toponomastica femminile", som arbejder for udbredelsen af kvindelige stednavne, vandt førsteprisen på 14.000 EUR. Derefter fulgte i rækkefølge: Strajk Kobiet (polske kvinders strejke), den bulgarske sammenslutning NAIA med sit eventyrprojekt, den finske sammenslutning af software- og e-virksomheder og dets program for kvindelige kodere (#mimmitkoodaa) og belgiske Brussels Binder, som hver modtog 9.000 EUR.

"Jeg vil gerne takke alle ansøgerne – vinderne, som er her i dag, og alle andre, som deltog – for deres imponerende og berigende ansøgninger. Deres projekter viser, at Europa er klar til at leve op til sit tilsagn om at skabe et samfund med reel ligestilling for kvinder og mænd. Takket være projekter som disse ændrer holdninger sig lige så stille. Udelukkelsen af kvinder fra det offentlige liv og indflydelsesrige stillinger bliver stadig mere uacceptabelt, og stereotype opfattelser af kvinders rolle betragtes som forældede", sagde EØSU's formand Luca Jahier ved prisoverrækkelsen.

EØSU's næstformand for kommunikation, Isabel Caño Aguilar, sagde: "Det glæder mig virkelig, at civilsamfundsprisen i år handler om kvinders indflydelse og muligheder. De projekter, vi har modtaget, kæmper for dette. De starter med de små børn og med de opfattelser, der indirekte påvirker os hver dag, når vi går ned ad gangen eller lytter til en konference. De bekæmper den horisontale opdeling af arbejdsmarkedet i sektorer med overvejende mænd, f.eks. IT. De bekæmper ulighed ved at pirke til vores underbevidsthed gennem navnene på vores gader, eller de gør det højlydt ved at blive hørt i deres hjembyer."

Dette års vinder Toponomastica femminile arbejder for at give kvinder den offentlige anerkendelse, som har manglet, eller som de for længst burde have haft, ved at skabe opmærksomhed om kvinders bidrag til samfundet og historien. Organisationen mener, at navngivning af steder er en god indikator for, hvordan samfundet værdsætter sine borgere, og den forsøger derfor at få flere betydende kvinder på bykortene.

Den har for nylig undersøgt navnene på offentlige steder i ca. 90 % af Italiens kommuner og påviste, at hver gang 100 gader er opkaldt efter mænd, er kun 7,8 opkaldt efter kvinder, og heraf er ca. 60 % religiøse personer. Der findes næsten ingen steder, som er opkaldt efter betydningsfulde kvindelige videnskabsfolk, erhvervsdrivende, kunstnere og sportsfolk, og organisationens mål at ændre dette.

Projektet har fået en meget positiv modtagelse og fået mange kommuner med på idéen. Organisationen samarbejder allerede nu med sammenslutninger andre steder i Europa for at udbrede den gode praksis.

Ved modtagelsen af prisen sagde organisationens forkvinde Maria Pia Ercolini: "Love er nødvendige for at ændre et samfund, men de rækker ikke til at ændre adfærd på varig vis, hvis de ikke understøttes af en tilsvarende ændring i folks forestillingsevne. Man er nødt til at bekæmpe stereotype opfattelser og fordomme. Dette er ikke udelukkende en feministisk kamp, men en kamp for et samfund, der bygger på solidaritet, og for civilisationen".

Andenprisen gik til Strajk Kobiet, den største kvindebevægelse i Polen, som i 2016 trak overskrifter verden rundt med deres sorte mandagsstrejke. Gennem protester og marcher kræver bevægelsen flere rettigheder til kvinder og fordømmer regeringens undertrykkelse af grundlæggende værdier og frihedsrettigheder. Målet er nu at give almindelige kvinder fra små og mellemstore byer i Polen flere muligheder for indflydelse.

Det prisvindende projekt Eventyr fra Bulgarien fik tredjeprisen. Projektet styres af sammenslutningen NAIA og bruger klassiske eventyr til at bekæmpe de stereotype kønsroller, som indpodes piger og drenge fra de er helt små og bliver bestemmende for deres tankegang og dermed begrænsende for deres fremtidige muligheder og valg.

Fjerdeprisen gik til kvinder koder eller #mimmitkoodaa, et program oprettet af den finske sammenslutning af software- og e-virksomheder for at gendrive myten om, at alle softwareudviklere pr. definition bør være mænd. Programmet tilskynder kvinder til at søge efter muligheder i softwareindustrien og finde jobs og karrierer, der med sigte på fremtiden er bedre aflønnede.

Belgiens The Brussels Binder, som er en database over kvindelige politiske eksperter, modtog femteprisen. Den forvaltes af en gruppe af frivillige, som kæmper for en bedre repræsentation af kvinder i den politiske debat i EU, hvilket burde garantere, at EU-love og -politikker også afspejler kvinders behov og synspunkter. Den har som mål at blive en ressource, der anvendes til at forbedre kønsdiversiteten i paneler og i medierne, i Bruxelles og i hele EU.

Dette års tema "Flere kvinder i Europas samfund og økonomi" tiltrak 177 ansøgninger, hvilket er det næsthøjeste antal i de 11 år, prisen har eksisteret, og kun lidt færre end i 2016, hvor temaet var migration. Ansøgningerne kom fra ikke færre end 27 medlemsstater, hvilket viser den udbredte interesse blandt befolkningen og civilsamfundets organisationer for at gøre noget ved de uligheder mellem mænd og kvinder, der stadig hænger som en tung sky over Europa.

Civilsamfundsprisen gives til "fremragende civilsamfundsinitiativer". Hvert år omhandler prisen et nyt aspekt af EØSU's arbejde. Temaet for prisen i 2018 var europæiske værdier, identiteter og kulturarv som et værktøj til at føre europæerne sammen.

Flere oplysninger om civilsamfundsprisen 2019 kan findes her. Se videoen om vinderprojekterne her.

Den italienske organisation Toponomastica femminile, vinder af førsteprisen, arbejder på at bekæmpe kønsskævheden ved at navngive steder, særligt veje, pladser og parker i byerne, efter indflydelsesrige kvinder. Maria Pia Ercolini mener, at denne symbolske anerkendelse af deres samfundsbidrag kan hjælpe med at sikre, at kvinder får deres retmæssige plads i samfundet.

EØSU info: Hvad betyder det for dig og din organisation at modtage denne pris?

Maria Pia Ercolini: EU's anerkendelse af vores arbejde giver vores organisation mulighed for at etablere internationale netværk og eksportere god praksis.

Hvilket råd vil I give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater af lignende aktiviteter og programmer?

Jeg vil råde dem til at deltage i alle former for lokale, nationale og internationale grupper og projekter og sætte konstant fokus på kvinders arbejde. Det øger synligheden og effektiviteten af eksisterende organisationer, samtidig med at man øger samfundsbevidstheden og tilskynder alle til at gøre en indsats for at opbygge samfundet og danne netværk.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere?

Vi vil oprette en database, som er åben for alle, for at gøre de regionale politikker for navngivning af steder gennemskuelige og synlige, vi vil gøre vores aktiviteter internationale ved at skabe et flersproget website med kort over placeringen af veje opkaldt efter kvinder, vi vil offentliggøre "kvindelige" rutebeskrivelser rundt om i EU, og vi vil rådgive og samarbejde med interesserede myndigheder og sammenslutninger.

Hvordan mener du, man bedst bekæmper kønsstereotyper og mindsker fordomme? Hvorfor tror du, at man ved at bekæmpe stereotyper på et mere symbolsk eller underbevidst niveau kan hjælpe med at fjerne misforståelser og fordomme om kvinders rolle i samfundet?

For at bekæmpe stereotyper og fordomme må vi arbejde på flere plan og engagere folk i alle aldre og fra alle samfundslag og erhverv uanset køn og undgå at ekskludere dem, som muligvis styrer udenom. Fordomme udspringer af symbolik og har rod i billeder og modeller, som ikke afspejler den kompleksitet, der kendetegner mennesker og køn. For at ændre instinktive reaktioner og adfærd må vi benytte os af klare observationer af, hvordan mennesker begår sig på daglig basis.

Vinderen af andenpræmien, Strajk Kobiet, er en græsrodsbevægelse, der opstod i Polen i 2016 som en reaktion på regeringens forsøg på at afskaffe kvinders abortrettigheder. Siden da er bevægelsen vokset i hele landet og har ført an i en række aktiviteter med stor deltagelse af kvinder fra små og mellemstore polske byer. Marta Lempart fra Strajk Kobiet fremfører sine tanker om denne bevægelses afgørende betydning i Polen, som det ser ud i dag.
EØSU info: Hvad betyder det for dig og din organisation at modtage denne pris?

Marta Lempart: Vi føler os synlige. Kvinder, der udfører det hårdeste aktivistarbejde, hvor der ikke er nogen TV-kameraer, ingen store medier, ingen kunstneriske fotografier, ingen anerkendelse udover det forfærdelige had både på nettet og andre steder, almindelige kvinder – lærere, sælgere, mødre, sygeplejersker, chefer og chauffører, som udgør den forandring, de ønsker – i små og mellemstore byer i Polen, er endelig synlige og værdsatte – for den høje pris, de betaler, for deres mod samt for deres idéer, bestræbelser og resultater. I den internationale kontekst anerkendes kvinder og mænd, der ikke søger berømmelse – men som fortjener at blive set, hørt og støttet til trods for, at de kommer fra byer, der ikke er hovedstæder – fra mindre byers postnumre.
Det betyder også, at det er slut med den storbyfeminisme, der forekommer i det etablerede samfundssystem samt blandt privilegerede og akademiske kvinder. Nu fører almindelige kvinder an – kvinder, som har været holdt tavse, er blevet ignoreret og set ned på som "ikke tilstrækkeligt gode/uddannede/forberedte/accepterede" til at være feminister, kvinder der hver dag tager kampen op, fordi de om nogen ved, at det er en kamp om liv eller død.
 

Hvilket råd vil I give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?
1. Undgå bestyrelser – opret helpdeske til at koordinere og virke for projekter. Sørg for, at der under ingen omstændigheder oprettes og gennemtvinges projekter ovenfra og ned – undgå topstyring og etabler et solidt støttenetværk. Accepter, at der skal være 100 % beslutningsbeføjelse, når der er 100 % ansvar for resultatet. Tilbyd finansiering og støtte på alle tænkelige måder til alt, der også kun delvist passer ind i din organisatoriske vision – forvent ikke og undlad at insistere på, at idéer, synspunkter og tiltag matcher 100 %. Tro på, hvad folk siger, hvordan de har det, og hvad de laver.
2. Hvis du respekterer og opmuntrer til lokal aktivisme som omdrejningspunkt, uanset hvad du beskæftiger dig med, vil dette aktivt medvirke til at bekæmpe ignorance fra mediernes side og arrogance over for lokal aktivisme, som sædvanligvis er usynlig og ignoreres af de nationale medieforetagender. Stop med at tilrettelægge jeres møder, workshopper og konferencer i jeres hovedstad.
3. Anvend almindelig sprogbrug.
4. Vær taknemlig for dit personlige privilegium og tænk på det i fem minutter hver morgen. Brug det derpå til at støtte folk i det, de gør. Støt hver dag mindst én person, som du ikke er enig med, hvad angår strategier, metoder og tiltag. Sørg for, at mindretallets stemme i din organisation og dem, der hver gang afholder sig fra at stemme, altid bliver hørt. Folk kan ikke tvinges til at gå selv den mest fornuftige og effektive vej – de har brug for frihed til at vælge og gå deres egen vej. Det er sådan, vi alle opnår resultater.
5. Vær venlig. Acceptér tingene som de er.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere?
Finansieringen vil blive anvendt til aktivt at forebygge og bekæmpe burnout blandt aktivisterne (anti-burnout-fond). De fleste af kvinderne i Strajk Kobiet er under statsligt og socialt pres (politiefterforskninger, retsforfølgelser), mange chikaneres og mobbes på nettet, har problemer på arbejdet eller problemer med at holde deres virksomheder oven vande, og deres børn og familier påvirkes også. Presset og det store engagement går ud over deres mentale sundhed og generelle sundhedstilstand.
En del af finansieringen vil også blive brugt til at vende tilbage til bevægelsens rødder. Vi har planer om at tage kontakt til alle dem, der organiserede den første strejke og ikke længere er engageret i bevægelsen af forskellige årsager – enten på grund af deres personlige situation eller fordi de har sluttet sig til andre organisationer eller haft personlige konflikter – og arrangere et nationalt træf i anledning af fireårsdagen for strejken (3. oktober 2020).

Polen har en lang tradition for feministisk aktivisme og var et af de første lande i Europa, der gav kvinder valgret. Polen er imidlertid også påvirket af konservative synspunkter. Hvad betyder prisen for dig på den baggrund?
Den er en stor støtte for den indledende del af kampen samt modstanden mod højreekstremistisk populisme og religiøse fanatikere – for det er kvinderne, der aktivt bekæmper denne internationalt organiserede bølge af "ny verdensorden", der er fjendtligt indstillet over for kvinder og mennesker, modtager betydelig støtte, og som regeringer og internationale institutioner tilsyneladende ikke ved, hvad de skal stille op med. Polen fungerede i 2016 som forsøgsområde for religiøse ekstremister med idéen om et totalt forbud mod abort. De mistede kampen, det er en kendsgerning. De forventede meget begrænset eller ingen modstand, men kvinderne kæmpede imod under de vanskelige vilkår, som er en realitet hver dag.

Den bulgarske sammenslutning NAIA, som er vinder af tredjeprisen, har kæmpet mod vold i hjemmet i små, ugunstigt stillede samfund i 20 år og kører et program for social bistand til mennesker, der lever under kummerlige forhold. NAIA fokuserer – som Svetla Sivcheva fortæller under dette interview – på forebyggelse ved i samarbejde med mindre børn at undersøge, hvordan man kan gøre op med og bekæmpe sociale stereotyper, så de kan få udvidet deres horisont og nå deres fulde potentiale.

EØSU info: Hvad betyder det for dig og din organisation at modtage denne pris?

Svetla Sivcheva: Denne pris er meget vigtig for vores organisation, der i 20 år har arbejdet med bekæmpelse af vold begået mod kvinder og børn, og som samler flere og flere mennesker omkring den opfattelse, at der er tale om et væsentligt socialt problem snarere end et privat problem, og at bekæmpelse af vold mod kvinder er statens, institutionernes og den enkelte borgers ansvar. Vi er en organisation, der arbejder med sårbare grupper fra små byer og landsbyer med mange sociale problemer, såsom fattigdom, arbejdsløshed, skolefrafald og manglende sundhedspleje. I den nuværende situation er det meget vanskeligt at beskytte kvinders rettigheder, give kvinder indflydelse samt inspirere dem til at tro på deres eget potentiale og til at udvikle sig selv på både socialt og økonomisk plan. På trods af disse vanskeligheder har vi fortsat vores arbejde, og denne pris er en anerkendelse af vores vedholdenhed og virkelyst samt vores indsats for at vise, hvor vigtigt og værdifuldt det nu en gang er for samfundet at sikre lige muligheder for kvinder og mænd.

Hvilket råd vil du give andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med sådanne aktiviteter og programmer?

Der kan næppe gives nogen råd, da civilsamfundet allerede har gjort en stor indsats på området, selv om dette ikke altid har fået omtale eller opmærksomhed på politisk plan. Ikkestatslige organisationer og individuelle borgere afprøver hele tiden nye idéer og skaber god praksis på EU-plan gennem udveksling af erfaringer og ekspertise. Vi håber, at civilsamfundets arbejde vil føre til iværksættelsen af reelle og effektive nationale politikker, som klart viser, at dette er en prioritet, og at der på højeste niveau vil være en vilje til at fremme og sikre lige muligheder for kvinder og mænd inden for alle områder af det sociale og økonomiske liv. I nogle medlemsstater er der sket en vis tilbagegang med hensyn til forebyggelse af kønsbaseret vold og opnåelse af ligestilling mellem kønnene, hvilket vækker stor bekymring. Vi håber på, at der vil være en klar politisk vilje på EU-niveau og blandt de enkelte regeringer til at værne om de fælles europæiske værdier, herunder lige muligheder for kvinder og mænd.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere?

Vi vil anvende dem til at opretholde vores ligestillingsprogram. Vores organisation har ikke mange finansielle ressourcer, og bistand til ofre for vold i hjemmet er altid en prioritet og må ikke sættes i bero. Vi har problemer med at finansiere aktiviteter, der har til formål at skabe ligestilling mellem kønnene. Vi vil bruge midlerne til at forebygge vold mod børn, men også til at arbejde med kvindelige iværksættere og fremme en større repræsentation af kvinder inden for politik og beslutningstagning. Med disse finansielle midler vil vi kunne yde information og bistand til flere kvinder fra små og lukkede samfund, hvilket vil være til stor nytte.

Jeres projekt inddrager forældre og børn i førskolealderen. Hvorfor er det vigtigt at tale med mindre børn om ligestilling? Hvordan kan eventyr hjælpe dem med at forstå betydningen af ligestilling mellem mænd og kvinder?

Vi fokuserer på problemet med indlæring af kønsstereotyper i en tidlig alder under indflydelse af forældre, lærere og kammerater. Mange af de kulturelle stereotyper og sociale symboler, som børn lærer i deres tidlige barndom, bliver hos dem i deres voksne liv og bliver normen. Dette hindrer drenge og piger i at udtrykke sig frit og tilskynder dem til at optræde på en måde, der anses for at være socialt accepteret. For at bryde denne onde cirkel er det vigtigt, at børn fra en tidlig alder tilskyndes til at se kvinder og mænd i andre roller end de traditionelle, til at evaluere deres potentiale og færdigheder og til at tro på, at deres viden og kvalifikationer værdsættes i lige høj grad og er lige relevante for samfundet.

Klassiske eventyr er et fremragende værktøj til at tage fat på forskellige spørgsmål, når det gælder mindre børn, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, med en sprogbrug, som de kan forstå og forholde sig til. Vi arbejder med eventyr og deres karakterer for at udvide piger og drenges horisont – egenskaber, interesser og potentiale, som sætter piger og drenge i stand til at udvikle sig i ikke-stereotype roller og blive anerkendt som ligeværdige og betydningsfulde mennesker.

At få flere kvinder til at forstå software – det er den vigtigste opgave for den finske sammenslutning af software- og e-virksomheder (Ohjelmisto- ja e-business ry), der vandt den fjerde udgave af prisen. De afholder gratis hands-on workshops for kvinder uden kodningserfaring for at hjælpe dem til at udfolde deres potentiale i IT-branchen. Rasmus Roiha og Milja Köpsi fortæller her om filosofien bag #mimmitkoodaa og om, hvordan organisationen planlægger at bruge pengene.

EØSU info: Hvad betyder det for jer og jeres organisation at modtage denne pris?

Rasmus Roiha og Milja Köpsi: Vi er ekstremt taknemmelige og føler os privilegerede, og det giver os endnu mere lyst til at fortsætte arbejdet med #mimmitkoodaa. Vores program får mere og mere indflydelse, i takt med at det vokser og udvides. Over 5.000 kvinder og en lang række virksomheder er nu med i programmet. Vores mål er at få 10.000 kvinder og hundrede virksomheder involveret over de næste to år. Da vi vandt EØSU's pris, gav det positiv medieopmærksomhed og bidrog til at skaffe flere engagerede partnere.

Hvilket råd vil I give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer? 

Vær konkret. Nævn noget håndgribeligt, ikke blot et seminar eller øget informationsstrøm. For det meste er det let at finde deltagere til forskellige programmer, især hvis det er gratis. I vores tilfælde var succeskriteriet at få de første virksomheder ombord, da de løfter den tungeste byrde: at betale udgifterne til lanceringsarrangementerne (community building) OG at forpligte sig til at arrangere begynderworkshops (praktisk hands on-arbejde). Vi håndplukkede og inviterede de første otte virksomheder, og på den måde fik vi de bedste virksomheder til at tilslutte sig programmet. Derefter blev det lettere at udvide. At starte med noget helt praktisk er derfor en god måde at afprøve programidéen på, eller en hvilken som helst startup-idé. 

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere?

I 2020 udvider vi #mimmitkoodaa til hele Finland. Vi kommer til at lancere inspirerende arrangementer, hvor vi deler karrierehistorier og læringstips, viser hvilke stillinger og forretnings-/arbejdsmuligheder der findes inden for softwarebranchen, og hvordan kvinder kan bruge deres egen livs- og erhvervserfaring inden for teknologi.

Derudover er der flere af de meget populære praktiske workshops på tapetet, hvor kvinder kan prøve kræfter med forskellige slags indholdsstyringssystemer, programmeringssprog, test af kunstig intelligens, hvid hat-hacking m.m.

Den finske sammenslutning af software- og e-virksomheder offentliggør kvinders karrieremæssige succeshistorier, så kvinder kan inspirere og støtte hinanden og begynde at se IKT som et muligt karrierevalg. I hvilket omfang mener I, at det hjælper kvinder med at finde deres plads i softwarebranchen? 

Eksempler og rollemodeller er et utrolig værdifuldt aktiv i vores netværk. Når man præsenterer forskellige mennesker for forskellige karriereveje, kan alle finde et forbillede og opmuntring til deres egen rejse. På den måde kan vi mindske og komme de (bevidste og ubevidste) fordomme, som stadig trives i softwarebranchen, til livs.

Derudover er vi ved at opbygge et netværk af kvinder, der enten allerede arbejder i softwarebranchen, eller er interesserede i en karriere i branchen. Vi ser allerede en mere end tilfredsstillende deltagelse i vores live spørgerunde på Instagram. Det er noget, man aldrig har set før i vores branche.

Har jeres netværk også planer om at hjælpe unge kvindelige elever til at vælge STEM-fag i skolen, eller er I allerede nået ud til dem i det nuværende program?

#mimmitkoodaas målgruppe er unge kvinder, men vi kan allerede se, hvordan disse kvinder er et aktivt forbillede for yngre kvinder og piger. Voksne kvinder med blot en basal forståelse af softwareudvikling og de muligheder, software kan bringe via bl.a. digitalisering, har bedre karrieremuligheder, og det vil også smitte af på deres netværk, familie og venner.

Bruxelles er hvert år vært for en lang række debatter. To ud af tre deltagere i disse paneler er mænd. Men der er masser af kvinder, som kan byde ind med både ekspertise og diversitet i disse EU-debatter. Kernen i projektet The Brussels Binders strategi for at komme denne ubalance til livs har været at opbygge en platform, der kan fungere som knudepunkt for både kvindelige eksperter og panelarrangører, som søger talere. EØSU info har talt med Juliane Schmidt om projektets overordnede strategi for at skabe kønsbalance i debatpanelerne i Bruxelles.

EØSU info: Hvad betyder det for dig og din organisation at modtage denne pris?

Juliane Schmidt: The Brussels Binder ønsker at skabe en kultur, hvor en ligelig kønsfordeling er normen. EØSU-prisen er en anerkendelse af, at vores kamp har stor betydning. For os betyder det at modtage prisen, at spørgsmålet om kvinders repræsentation sættes højt på dagsordenen, samtidig med at vores arbejde for at bidrage til et dynamisk civilsamfund i hele Europa hædres.

Hvilket råd vil I give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?

The Brussels Binder bygger på en meget inkluderende tilgang, der sigter mod at skabe synergier med forskellige partnere og på langt sigt udvikle et netværk af ligesindede organisationer og grupper i hele EU. Som organisation følger vi feministiske ledelsesprincipper, som blandt andet omfatter at dele magten med andre og fremme den enkeltes indre styrke. Vi arbejder med frivillige – kvinder, som er drevet af tanken om at ændre samfundet – og vi lægger stor vægt på rummelighed og åbenhed, hvilket betyder, at alle vores medlemmer frit kan lufte deres idéer og holdninger.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalområdet yderligere?

Udover at forbedre den tekniske kvalitet af vores database og website (brusselsbinder.org) vil midlerne hjælpe os med at afholde kurser og workshopper (for erhvervskvinder og som oplysningsaktiviteter i organisationer og virksomheder), udarbejde værktøjskasser til konferencearrangører og -deltagere og arrangere møder og andre arrangementer for at opbygge et fællesskab af erhvervskvinder og kvindelige eksperter.

Kønskvoter er led i en global tendens i retning af at forbedre kvinders repræsentation i beslutningstagende organer. Hvad er din holdning til dette? Vil indførelse af kvoter få afgørende betydning for kønsbalancen i paneler og organer? Hvad er der ellers behov for?

Kvoter giver mulighed for at skifte mentalitet, skabe opmærksomhed og bidrage til at undgå ubevidste fordomme og ubevidst adfærd. Men de er samtidig temmelig kontroversielle og splittende. Det er vigtigt at slå fast, at kvoter bør være et middel til at nå et mål og ikke et mål i sig selv. Og de skal ledsages af andre tiltag som oplysningskampagner og kurser (for ledere og erhvervskvinder).