Kvinder, som sigter højt med SWANS

Organisationen, der hjælper dårligt stillede talentfulde kvinder med at få adgang til uddannelse af høj kvalitet, så de kan forbedre deres chancer for at opnå en tilfredsstillende karriere, vil anvende pengene fra prisen til at nå ud til flere kvinder, som har potentiale til at nå langt, siger Martina Dudzinski fra SWANS.

EØSU info: Hvad betyder denne pris for dig og din organisation?

SWANS: Det, at vores arbejde anerkendes med en så prestigefyldt pris som EØSU's civilsamfundspris, sender et yderst værdifuldt signal til alle kvinder fra indvandrerfamilier, navnlig dem, der deltager i vores seminarer. De oplever, at der er støtte at hente, de føler sig værdsat og får modet til at gå i den retning, de ønsker.

Hvilket råd vil I give til andre organisationer, der ønsker at skabe resultater af lignende aktiviteter og programmer?

Når det drejer sig om at bidrage til civilsamfundet, er ægte begejstring og motivation de faktorer, der er mest afgørende for et vellykket resultat. Man skal føle stærkt for sin sag, idet der – i modsætning til f.eks. den private sektor – ikke er andre faktorer såsom penge, der spiller ind. Den ægthed, en person udstråler ved at tro på sin sag, spreder entusiasme og hjælper vedkommende med at forfølge sine mål på vellykket vis.

Hvordan vil I anvende midlerne til at hjælpe lokalområdet yderligere?

Præmiebeløbet giver os mulighed for at arrangere yderligere seminarer og måske endda et større netværksarrangement for yngre kvinder i vores lokalområde, hvor de kan udveksle ideer og erfaringer, knytte kontakter og skabe forbindelser.

Hvis I som en organisation, der arbejder for integration af migranter, fik mulighed for at vedtage en specifik lovbestemmelse på europæisk plan, hvilken en skulle det så være?

Adskillige videnskabelige undersøgelser har tydeligt vist, at vores nuværende jobmarkeder giver positiv særbehandling til hvide mænd på bekostning af kvinder, personer med en anden hudfarve og andre minoriteter. For at afhjælpe denne situation og skabe lige vilkår kan juridiske foranstaltninger midlertidigt støtte denne proces. Anonyme ansøgningsprocesser og kvoter kan tvinge arbejdsgiverne til at gøre sig bestræbelser på at finde den kandidat, som reelt er den mest kvalificerede. De vil opdage, hvordan man tiltrækker og overbeviser arbejdstagere med diverse baggrunde – personer, som de så længe har ignoreret. Det er dog altid vanskeligt at legitimere sådanne foranstaltninger og positiv særbehandling, for ingen ønsker at få deres kvalifikationer afvist og blive kaldt "kvotekvinde/-migrant/osv.". Vi kan imidlertid kun bryde med tankegangen om, at minoriteter er ukvalificerede, hvis vi begynder at erkende, at det nuværende arbejdsmarked ikke primært er baseret på kvalifikationer, men på en reproduktion af eksisterende strukturer, der domineres af hvide mænd. Jo hurtigere arbejdsgiverne beslutter sig for at gøre op med deres ubevidste fordomme, des hurtigere kan alle tro på, at hårdt arbejde og kvalifikationer betaler sig.