"Forenet i sorg" - mindeord for Paweł Adamowicz, borgmester i Gdańsk

EØSU's formand Luca Jahier og Isabel Caño, næstformand med ansvar for kommunikation, mindedes Paweł Adamowicz, borgmester i Gdańsk, som mistede livet som følge af de kvæstelser, han havde pådraget sig ved et brutalt overfald den 13. januar 2019 under et offentligt velgørenhedsarrangement. Mindehøjtideligheden fandt sted på Europa-Parlamentets esplanade Solidarność Esplanade i Bruxelles den 15. januar.

Som borgmester i Gdańsk gennem 20 år, som europæer og som fortaler for demokratiske værdier og dialog omdannede han Gdańsk til en dynamisk og åben by. Han bidrog til at opbygge demokratiet i Polen og i Europa. (ehp)