EØSU info

Det tyske projekt Discovering hands, hvor blinde og svagsynede kvinder lærer at bruge deres ekstremt veludviklede følesans til at blive bedre til at opdage brystkræft på et tidligt stadie, blev tildelt 14.000 EUR. De fire andre initiativer fra Grækenland, Belgien, Italien og Spanien vandt hver 9.000 EUR. REvive Greece hjælper flygtninge, asylansøgere og migranter med at blive integreret i deres værtslande ved at lære dem computerprogrammering og sætte dem i forbindelse med unge europæiske iværksættere. DUO for a JOB fra Belgien er et mentorprogram på tværs af generationer og kulturer, som udbyder 6-måneders gratis, skræddersyet hjælp til unge arbejdssøgende migranter. Denne hjælp gives af personer over 50 år med erhvervserfaring inden for samme område som migranterne. Det italienske projekt Progetto Quid, der drives af Cooperativa Sociale Quid, er et bæredygtigt tøjmærke, der hjælper sårbare og ugunstigt stillede grupper, såsom asylansøgere og ofre for slaveri, prostitution og vold i hjemmet, til at komme ind på arbejdsmarkedet. Projektet Laundry ID fra Spanien, der er udviklet af Institute of Robotics for Dependency (IRD), sigter mod at skabe arbejdspladser til personer med nedsat funktionsevne på vaskerier, der ved hjælp af teknologi er udformet og tilpasset deres behov.

"Det er mig en stor fornøjelse og ære at overrække denne pris til vinderne. Jeg vil gerne ønske dem tillykke og desuden sende en velfortjent hyldest til alle de mennesker og civilsamfundsorganisationer, der med deres hårde arbejde og vilje til at gøre andre menneskers liv bedre, udgør et eksempel for os alle," sagde EØSU’s formand Georges Dassis.

De fem vinderinitiativer viser, hvad mange NGO'er i hele Europa gør for at hjælpe nogle af de mest sårbare og ugunstigt stillede samfundsgrupper ind på arbejdsmarkedet.  

Civilsamfundsprisen, som i år uddeles for niende gang, er en pris for fremragende civilsamfundsinitiativer.

På trods af eksisterende kvalitetsinitiativer bliver der ikke gjort nok for at forhindre unge i at blive forført af voldelig ekstremisme, advarer EØSU

I kampen mod radikalisering af unge bliver medlemsstaterne og EU nødt til at involvere civilsamfundsorganisationer mere effektivt og se dem som partnere, der kan bidrage med afgørende social og værdibaseret modstandsdygtighed over for ekstremistiske idéer, sagde EØSU på plenarforsamlingen i december.

I stedet for at koncentrere sig om kortsigtet politik med fokus på strafudmåling, der udarbejdes som følge af krisesituationer, bør EU’s politikker satse på hurtig reaktion, men også langsigtede forebyggelsesforanstaltninger. Dette slog EØSU fast i sin udtalelse om Samarbejde med civilsamfundet om at forebygge radikalisering af unge.

Ordfører Christian Moos (Gruppen Andre Interesser, DE) understregede, at unge er særligt sårbare over for ekstremistisk propaganda, eftersom de ikke har en stærk identitetsfølelse endnu og ofte føler sig ekskluderet fra resten af samfundet.

I følge EØSU kræver forebyggelsen en bred indsats, der inkluderer politiske beslutningstagere, politi og fængselsvæsen, socialrådgivere, skoler, medier, virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

Moos roser Kommissionens arbejde på dette område. Kommissionens netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering samler erfarne folk og græsrødder med det formål at fremme udveksling af bedste praksis og erfaringer "fra marken" . Ekspertgruppen på højt plan om radikalisering skal vejlede i forbindelse med videreudviklingen af EU's politikker og hjælpe med udvikle et mere struktureret samarbejde mellem interessenter og medlemsstater.

EØSU mener dog ikke, at disse initiativer er tilstrækkelige.

EØSU lægger særlig vægt på, at formel og ikkeformel uddannelse, hvor kritisk tænkning og mediekendskab formidles, er en forudsætning for aktiv deltagelse i et mangfoldigt samfund.

Herudover kan fremmedfjendtlige og populistiske tendenser bekæmpes ved hjælp af stærkere interkulturel bevidsthed og en klar forståelse for EU's værdier.

Ungdomsorganisationer blev udpeget som et værdifuldt alternativ, hvor unge kan udvikle deres identitetsfølelse på en sund måde. EØSU understregede også, den rolle fagforeninger og trossamfund kan spille som både støttetjenester og -netværk, der kan hjælpe skoler og familier med at opfange de første tegn på radikalisering.

Kampen mod ungdomsarbejdsløshed og -fattigdom bør også prioriteres højt, anbefalede EØSU. (ll)

Den nuværende EU-ramme er ikke tilstrækkelig for en overgang til mere bæredygtige fødevaresystemer. Der er et akut behov for en omfattende fødevarepolitik for at skabe større sammenhæng mellem fødevarerelaterede politikområder, sikre øget værdsættelse af fødevarer samt sikre effektiv gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling.

I sin initiativudtalelse opfordrer EØSU til en samlet EU-fødevarepolitik med henblik på at fremme sunde kostvaner på grundlag af bæredygtige fødevaresystemer, hvor landbruget kædes sammen med ernærings- og økosystemtjenester.

"Vi bliver nødt til at sørge for mere retfærdighed på markedet, og vi skal have folk til at værdsætte fødevarer", understregede ordføreren Peter Schmidt, (Arbejdstagergruppen, DE)

En samlet, moderne fødevarepolitik bør supplere, men ikke erstatte, en omlagt fælles landbrugspolitik. Den bør også opfylde en række kriterier, såsom fødevarekvalitet, sundhed, miljø, en sund økonomi og gode styreformer. "EU bør fastsætte standarderne", fastslog Peter Schmidt.

EØSU anbefaler, at der på EU-niveau træffes større tiltag såsom:

• et bæredygtigt fødevaremærkningssystem
• tættere forbindelser mellem producenter og forbrugere
• garantere rimelige priser for producenterne

• udvikle en handlingsplan for fødevarebæredygtighed
• et generaldirektorat for fødevarer med ansvar for fødevarerelaterede politikker, lovgivning og håndhævelse. (sma)

EØSU opfordrer til, at EU's medlemsstater styrker forsvarssamarbejdet, og støtter lanceringen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) som vigtige drivkræfter for såvel Europas økonomi som EU's integrationsproces.

"Det er nødvendigt, at Europa revurderer og tilpasser sin kapacitet i forsvarsindustrien og udvikler en udbredt europæisk forsvars- og sikkerhedskultur med det sigte at give unionsborgerskabet et meningsfuldt indhold", sagde EDIDP-ordfører Antonello Pezzini (Arbejdsgivergruppen, IT).

"Forsvarssektoren er en vigtig højteknologisk økonomisk sektor. Det er nødvendigt at fremme forskning og udvikling i forsvarsindustrien, idet dette også vil have en positiv indvirkning på andre nøgleindustrier", tilføjede EDF-ordfører Mihai Ivaşcu (Gruppen Andre Interesser, RO).

Der er behov for en effektiv integration af europæiske producenter, herunder SMV'er, og brugere, hvor mindst tre medlemsstater deltager i de finansierede projekter og i indkøb af varer og tjenesteydelser.

Hver euro, der investeres i forsvarsindustrien, giver et afkast på 1,6 euro. Derfor bør medlemsstaterne og Kommissionen benytte sig af Den Europæiske Forsvarsfond med henblik på at bevare centrale industrielle kapaciteter på europæisk grund og sikre, at der anvendes EU-midler til europæisk FoU og til køb af europæiske våbensystemer.

"Europa skal opbygge stærke centrale kapaciteter, der understøtter europæiske interesser, og anvende høje sociale og miljømæssige standarder. EU skal tage et større ansvar for sit forsvar og være klar til og i stand til at afværge enhver ydre trussel mod borgerne og deres levevis", konkluderede ordførerne. (sma)

Foranstaltningerne, som Kommissionen har foreslået, skal tage hånd om den ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne i familierne og vende tendensen med hensyn til kvinders lavere deltagelse på arbejdsmarkedet som følge heraf. Foranstaltningerne repræsenterer et skridt i den rigtige retning, men der er stadig brug for flere undersøgelser og forbedringer, sagde EØSU i sin udtalelse om Balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner.

Kommissionens forslag til et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, som blev behandlet i udtalelsen, indeholder den første lovgivningsmæssige foranstaltning under den europæiske søjle for sociale rettigheder. Forslaget omfatter fædreorlov på minimum ti arbejdsdage i forbindelse med barnets fødsel, en firemåneders forældreorlov, som ikke kan overføres forældrene imellem, og fem omsorgsdage om året for arbejdstagere med syge eller omsorgskrævende pårørende.

Alle disse former for orlov skal give en lønkompensation svarende til niveauet på sygedagpenge. Alderstrinet, hvortil forældrene kan tage orlov eller anmode om fleksible arbejdsordninger, vil blive øget fra 8 til 12 år.

EØSU sagde, at forslaget også skal tage højde for virksomhedernes behov, især mindre og mellemstore virksomheder. (ll)

Digitaliseringen har medført betydelige forandringer på arbejdsmarkedet, og arbejdstagere, som arbejder under nye beskæftigelsesformer, er ofte udelukket fra sociale sikringsordninger. I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december, opfordrer EØSU medlemsstaterne til at lovgive om de nye arbejdsformer og sikre, at disse "nye arbejdstagere" har adgang til pension, sundhedsydelser og arbejdsløshedsforsikring.

"Det er på høje tid, at Kommissionen udvikler en passende ramme, som kan bruges af medlemsstaterne", sagde ordføreren, Petru Sorin Dandea (Arbejdstagere, RO). "Med hensyn til bidrag til sociale sikringsordninger er det absolut nødvendigt, at EU tager affære. Vi behøver en lovgivning, der sikrer, at mennesker, der endnu ikke er anerkendt som arbejdstagere, dækkes af de sociale sikringsordninger".

EØSU opfordrer EU og EU's medlemsstater til:

• at lovgive om disse nye beskæftigelsesformer og tilkende "arbejdstagerstatus" til enhver person, der er beskæftiget under "nye arbejdsformer"
• at gøre det obligatorisk at indbetale pensions-, sygesikrings- og arbejdsløshedsforsikringsbidrag for enhver form for registreret erhvervsindkomst
• at etablere forbindelser mellem deres elektroniske socialsikrings- og skattedatabaser, således at personer, der har en erhvervsindkomst, men hvis status som "arbejdstager" ikke er blevet konstateret, kan blive identificeret
• at afsøge nye metoder til finansiering af de sociale sikringsordninger. Eksempelvis kunne en del af digitaliseringsdividenden anvendes til at sikre, at mennesker, der er beskæftiget under nye arbejdsformer, har adgang til social sikring. (mp)

EØSU tager på landebesøg for at få et førstehåndsindtryk af sektoren for indeboende pleje i Europa

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) afholdt sit første "going local"-møde om fremtiden for indeboende plejere i Europa den 29. november i London med det formål at undersøge disse arbejdstageres usikre arbejdsforhold.

Udover Storbritannien vil EU holde møder i Tyskland, Sverige, Italien og Polen, som blot er nogle af de indeboende plejeres oprindelses- og bestemmelseslande.

Besøgene skal ses som en opfølgning på EØSU's initiativudtalelse fra 2016, som var det første politikdokument på EU-plan, der tager fat på den indeboende pleje i Europa.

Det nøjagtige antal indeboende plejere er ukendt ligesom deres bidrag til EU-medlemsstaternes økonomier.

Ifølge ILO tegnede arbejde i hjemmet sig for 5-9 % af al beskæftigelse i de industrialiserede lande i 2012. I et aldrende Europa, der lider under mangel på arbejdskraft i plejesektoren og en utilstrækkelig infrastruktur for levering af langtidspleje, forventes antallet af indeboende plejere at vokse.

Indeboende plejere hører til de mest mobile arbejdstagere i EU, hvor Østeuropa stadig er storleverandør af sådanne arbejdstagere.

Deres ansættelsesforhold er imidlertid ofte uregulerede, og deres arbejde er sort og udføres under vanskelige forhold.

EØSU foreslår bl.a., at de indeboende plejere anerkendes på EU's arbejdsmarked, ved at man bliver enig om en fælles definition af deres erhverv og deres integration i langtidsplejesystemet med alle de rettigheder, der følger af relevante EU- og nationale arbejdsmarkedslovgivninger.

Endvidere bør medlemsstaterne yde finansiel og organisatorisk bistand til plejemodtagere, der ofte ikke er klar over, at de ved at ansætte en indeboende plejer bliver egentlige arbejdsgivere med de heraf følgende forpligtelser.

Ordføreren, Adam Rogalewski (Arbejdstagergruppen – PL), sagde under henvisning til Storbritannien: "Vi har konstateret, at socialsektoren er blevet hårdt ramt af de besparelser på 6 mia. £, der har fundet sted siden 2010, og som i et stort omfang har forringet tilgængeligheden og kvaliteten af pleje. Manglen på arbejdskraft som følge af lave lønninger og dårlige ansættelsesforhold i sektoren har ført til en vækst i uformelle plejeordninger. Civilsamfundet i hele Europa og navnlig i Storbritannien har efterlyst en kursændring, for så vidt angår sparepolitikken. Der er et presserende behov for større investering i plejesektoren".

Resultaterne af EØSU's landebesøg vil blive fremlagt i en rapport, som forventes offentliggjort på et senere tidspunkt i løbet af 2018.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog sin udtalelse om Handels og investeringers centrale rolle i forbindelse med opfyldelse og gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling på sin plenarforsamling i december (ordfører: Jonathan Peel (Arbejdsgivergruppen, UK), medordfører: Christophe Quarez (Arbejdstagergruppen, FR)).

"Vi mener, at målene for bæredygtig udvikling i kombination med Parisaftalen vil ændre den globale dagsorden for handel på grundlæggende vis. Behovet for at gennemføre disse vigtige aftaler bør stå i centrum for EU's fremtidige handelsforhandlinger", bemærkede Jonathan Peel.

EØSU mener, at der findes en række vigtige politikområder, hvor EU må gøre en indsats for at afstemme kommende handelsaftaler med målene for bæredygtig udvikling, navnlig når der er tale om handelsaftaler med udviklingslande. Udvalget opfordrer tillige EU til at fremme gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i sine bilaterale forbindelser.

"Der er behov for et stærkere fokus på de sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtighed i EU's handelsaftaler for at sikre, at de bidrager til målene for bæredygtig udvikling", sagde Christophe Quarez. Inkluderingen af kapitler om handel og bæredygtig udvikling, herunder overvågningsmekanismer varetaget af civilsamfundet, i EU's handelsmæssige og økonomiske partnerskabsaftaler har afgørende betydning. Disse mekanismer har et stort potentiale til at fremme EU's værdier, herunder sociale og miljømæssige standarder, og de kan levere håndgribelige resultater. (sg)

Mere end 100 civilsamfundsrepræsentanter fra landene i Middelhavsunionen mødtes den 13.-14. december i Madrid for at drøfte udfordringerne i regionen. 2017-udgaven af Euro-Middelhavs-topmødet for økonomiske og sociale råd og lignende institutioner satte fokus på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, social beskyttelse og en ny generation af kvinders rettigheder i Middelhavsområdet.

Deltagerne vedtog enstemmigt en sluterklæring, hvori alle former for vold og terrorhandlinger og overtrædelse af de grundlæggende rettigheder i Middelhavsområdet fordømmes. I sluterklæringen opfordres EU-institutionerne endvidere til at udforme en effektiv og fleksibel mekanisme til at sikre, at flygtninge, hvis menneskerettigheder overtrædes, sikkert og lovligt kan komme ind i EU.

Deltagerne understregede, at de økonomiske, arbejdsmæssige og sociale rettigheder er afgørende for den økonomiske udvikling og demokratiske forvaltning i regionen. De understregede ligeledes, at der er behov for skolegang af høj kvalitet til en overkommelig pris for at fremme den socioøkonomiske udvikling i Middelhavsområdet.

Det organiserede civilsamfund opfordrede samtlige Middelhavslande til at lovfæste kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i deres forfatninger og til at oprette de nødvendige institutioner for at beskytte kvinder mod alle former for kønsbaseret vold og forskelsbehandling.

Civilsamfundet opfordrede beskæftigelsesministrene i Euro-Middelhavsområdet til at sætte de grundlæggende socialbeskyttelsesniveauer på dagsordenen for deres kommende ministerkonference om beskæftigelse. (sg)

Bulgarien overtager rådsformandskabet for første gang i en svær tid for Europa. Denne opgave bliver en stor prøvelse for landets politiske, administrative og diplomatiske evner. Bulgarien har en meget ansvarlig tilgang til sit første rådsformandskab og er klar over, at dets beslutninger vil få afgørende betydning for Europas fremtid. Det vil søge at finde den rette balance og tilstræbe bred konsensus om prioriterede spørgsmål. Bulgarien har en realistisk og pragmatisk tilgang til sit rådsformandskab. Det har sat sig som mål at udarbejde en handlingsplan med hver enkelt land, som indeholder konkrete skridt, men ikke skaber urealistiske forventninger.

Bulgarerne ved, at de først og fremmest er kendt for at være en af EU's nyere medlemsstater, med de dårligste økonomiske og sociale indikatorer, men de mener, at dette rådsformandskab vil kunne kaste lys over en række relativt ukendte fakta om deres land og gøre europæerne opmærksomme på Bulgariens unikke kulturelle arv. Som det ældste land i Europa har Bulgarien formået at bevare sit nuværende navn og beliggenhed på Balkanhalvøen i mere end 1.300 år. Med Bulgariens tiltrædelse af EU i 2007 blev det bulgarske alfabet det tredje europæiske alfabet – efter det latinske og græske. Landet har aldrig søgt berømmelse, hvilket det synes at kunne drage fordel af i disse dage. Bulgarien ved, hvad det kræver at bevare sin nationale identitet og ånd, og forsøger at udvikle en stærk selvfølelse og national stolthed. Det er bevidst om sit eget værd, men en anelse tilbageholdende: man falder nemt for denne skjulte juvel.

Det bulgarske rådsformandskab vil arbejde med følgende tre rettesnore: konsensus, konkurrenceevne og samhørighed:

• konsensus om centrale spørgsmål, såsom sikkerhed, migration, det vestlige Balkan – hvorved der skabes et klart perspektiv for denne region – og sortehavssamarbejdet;
• konkurrenceevne, når det gælder den økonomiske og monetære union og styrkelse af den sociale dimension med henblik på Unionens politik efter 2020;
• samhørighed, idet Europas fremtid er uløseligt forbundet med dets samhørighedspolitik, der giver EU's borgere merværdi og er et afprøvet instrument til at mindske skævheder og sikre den europæiske model succes.

Sammen står vi stærkt vil være det bulgarske rådsformandskabs motto.

Bulgarerne er overbeviste om, at rådsformandskabet bliver en succes. De har som ambition at opfylde prioriteterne på Kommissionens dagsorden for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk union. Bulgarerne har givet et klart tilsagn om at handle neutralt, afbalanceret og beslutsomt i sammenholdets og solidaritetens navn.

EØSU's formand Georges Dassis og EU-kommissæren for transport Violeta Bulc lancerede officielt EU-platformen for forandringer på en stor konference, der blev holdt i EØSU i Bruxelles den 27. november 2017. Platformen har til hensigt at øge kvinders beskæftigelse og ligestilling inden for transportsektoren.

"Når vi stræber mod mere ligestilling mellem mænd og kvinder i transportsektoren, er det ikke kun et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene: det er en økonomisk og social nødvendighed, der også vedrører beskæftigelse, innovation, bæredygtighed og vækst i EU," sagde Georges Dassis.

Violeta Bulc sagde: "Kun 22 % af arbejdstagerne på transportområdet er kvinder. Sektoren har et enormt potentiale for i højere grad at sikre lige muligheder, og det glæder mig, at virksomheder og organisationer er enige heri og forpligter sig til at ansætte flere kvinder. Ved at få mænd og kvinder til at gå sammen om at fremme ligestilling sikrer vi, at vores samfund trives på alle planer."

Platformen er blevet til i et samarbejde mellem EØSU og Kommissionen og giver interessenter fra alle transportsektorer mulighed for at fremhæve deres specifikke initiativer til fremme af ligestilling og udveksling af bedste praksis. (mp)

Den 27. og 28. november 2017 var EØSU vært for den 11. europæiske platform for romaernes integration, der organiseres af Kommissionen med fokus på unge romaers overgang fra uddannelse til beskæftigelse.

EØSU var vært for første gang, siden platformen blev oprettet i 2009 med henblik på at styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører i spørgsmål om integration af romaerne.

Under arrangementet blev den ekstreme marginalisering, som romaerne udsættes for i Europa, hvor de oplever segregation i skolerne og i høj grad udelukkes fra arbejdsmarkedet, taget op. Blandt deltagerne var ministre fra medlemsstaterne, EU-kommissæren for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder, næstformænd for samt medlemmer af Europa-Parlamentet og EØSU, andre højtstående EU-embedsmænd og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer romaer.

EØSU’s næstformand Gonçalo Lobo Xavier sagde: "At afholde arrangementet her i civilsamfundets højsæde sender et signal om, hvor vigtige civilsamfundsorganisationerne er som drivkraft for positive forandringer, når det gælder spørgsmål om integration af romaerne."

EØSU har nedsat en permanent studiegruppe, der skal overvåge og rapportere om, hvordan civilsamfundet ser på gennemførelsen af diverse strategier om integration af romaerne, og styrke den fortsatte dialog mellem forskellige civilsamfundsgrupper og EU om romaspørgsmål.

Gruppen arrangerer desuden landebesøg og høringer med forskellige aktører med henblik på at øge kendskabet til den diskrimination og eksklusion, romaerne udsættes for.

Formålet med dette års platform var at finde løsninger på problemet med, at romaerne er den mest underrepræsenterede gruppe på arbejdsmarkedet. Ifølge Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder står helt op mod 63 % af romaerne mellem 15 og 24 år uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

De anbefalinger, der blev fremsat på workshopperne i EØSU, blev præsenteret på den politiske debat på højt plan, der fandt sted på arrangementets 2. dag. (ll)

33 skoler fra hele Europa gæster Bruxelles i marts næste år for at fortælle EU-institutionerne, hvilken rolle, de mener, kulturen kommer til at spille i fremtidens EU. De unge skal brainstorme, debattere og stemme om tre forslag, som EU-institutionerne vil tage med i deres politiske beslutninger.

Den 6. december blev skolerne ved elektronisk lodtrækning i Bruxelles udvalgt til at deltage i initiativet. Én skole fra hver af EU's 28 medlemsstater og fem kandidatlande deltager (Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet).

Arrangementet, der går under betegnelsen ”Dit Europa, din mening!” (eller YEYS, som det hedder med den engelske forkortelse for ”Your Europe, Your Say!”), er stablet på benene af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), det europæiske civilsamfunds røst på europæisk plan. Arrangement er udvalgets flagskibsarrangement for unge mennesker.

Gymnasieeleverne forlader deres velkendte klasseværelser og rejse til Bruxelles den 15. og 16. marts for at udveksle synspunkter og idéer og samarbejde om emnet: ”Forenet i mangfoldighed: en yngre fremtid for europæisk kultur”. Gennem dette initiativ søger EØSU at sikre, at den unge generations holdninger, erfaringer og idéer indgår i EU’s politikudformning.

Yderligere oplysninger om YEYS2018 kan findes på arrangementets officielle side og i videoen fra sidste år. (ks)

Temaet for EØSU's 11. medieseminar for civilsamfundet, der fandt sted i Madrid den 24.-25. november 2017 var The EU in a globalised communication world (EU i en verden af global kommunikation).

Alle områder gennemsyres af globalisering og kommunikation. Kommunikation og kommunikationsteknologi er en forudsætning for globaliseringen. Vores verden har ændret sig radikalt som følge af de internationaliserede medier, det globale mediemarked, der domineres af nogle få store multinationale netværkscentre (inden for teknologi, IT og telekommunikation), og brugen af algoritmer og sociale medier.

På seminaret udforskede tre paneler følgende ændringer og trends:

I. - Populisme – Hvordan tackler civilsamfundet denne udfordring?

II. - Fake news – det nye våben mod medierne?

III. - Et kulturkodeks – kørekortet til brugen af de sociale medier?

De livlige diskussioner med eksperter fra akademiske kredse, medierne og civilsamfundet viste, at emnet er højaktuelt, og at det organiserede civilsamfund har en interesse heri. Borgerdeltagelse spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af populisme, fake news, hadefulde udtalelser eller fremmedfjendske tendenser, men også i beskyttelsen af vores europæiske kultur og værdier, der bygger på menneskerettigheder, ligestilling, ytringsfrihed og en retfærdig fordeling af ressourcer.

EØSU offentliggør inden længe en rapport om seminaret med et sammendrag af de vigtigste budskaber fra paneldeltagerne og publikum. (sma)

Den 13.-14. november mødtes EØSU's præsidium – udvalgets politiske ledelse – i Sofia, Bulgarien, hvor EØSU's politiske prioriteter blev fastsat for 2018. Disse prioriteter danner grundlag for de initiativudtalelser, der skal vedtages af EØSU i 2018, foruden dem, der udarbejdes på specifik anmodning fra EU’s lovgivere.

Prioriteterne, som har til formål at gøre borgerne til hovedaktører for Europas fremtid, omfatter:

• at sikre effektiv implementering af den europæiske søjle for sociale rettigheder og gøre behovet for at skabe værdige arbejdspladser klart,
• at sikre en retfærdig overgang til en digital økonomi og et digitalt samfund,
• at styrke bæredygtig vækst til glæde for alle borgere ved at fremme iværksætteri og investeringer, sikre retfærdig finanspolitik og forbedre fordelingen af velstand,
• at fremme en retfærdig overgang til en kulstoffattig, konkurrencedygtig økonomi samt bæredygtig energi og mobilitet,
• at promovere en inklusiv migrationspolitik, som fremmer integration, og en ambitiøs ekstern migrationspolitik,
• at styrke den sociale og territoriale samhørighed ved at sørge for et passende EU-budget,
• at uddybe EU's økonomiske, finanspolitiske og finansielle styring og fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union for at opnå et bæredygtigt og homogent Europa.

Endelig understreger de nye prioriteter vigtigheden af at anvende Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i alle Unionens interne og eksterne politikker for at garantere en fornuftig balance mellem økonomiske friheder og grundlæggende rettigheder, så EU's demokratiske værdier bedre kan fremmes. (pt)

EØSU's gruppe Andre Interesser fremlagde officielt planen om et "Europæisk manifest for udøvere af liberale erhverv" ved en konference med overskriften "De liberale erhverv, en løftestang for Europas udvikling: et europæisk manifest for udøvere af liberale erhverv", som blev afholdt på Campidoglio i Rom den 1. december 2017 i samarbejde med Comitato Unitario Permanente degli Ordini e Collegi Professionali (udvalget for de liberale erhverv).

Formålet med arrangementet var at drøfte idéer og finde frem til en fælles definition af liberale erhverv på EU-niveau samt skabe et udgangspunkt for en fremtidig indsats på dette område. Med 47 millioner mennesker i Europa (ca. 22 % af den erhvervsaktive befolkning), som arbejder i lovregulerede erhverv, kan det ikke nægtes, at de liberale erhverv spiller en central rolle i vores økonomier og samfund. Alle forslag vil blive indsamlet og danne grundlag for et "Europæisk manifest for udøvere af liberale erhverv", som skal sikre, at de liberale erhverv i EU kan udnytte deres fulde potentiale i den kommende tid.

Prominente talere omfattede formanden for EØSU's gruppe Andre Interesser Luca Jahier, Italiens minister for social- og arbejdsmarkedspolitik Giuliano Poletti, og formanden for det italienske nationale råd for økonomi og beskæftigelse (CNEL) Tiziano Treu.

"De liberale erhverv blev allerede nævnt i Romtraktaten, der blev underskrevet for 60 år siden, nemlig i artikel 193, som oprettede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Vores rejse begyndte derfor allerede for mange år siden", sagde Luca Jahier, formand for EØSU's gruppe Andre Interesser. "I dag vil vi forny dette engagement og yde et håndgribeligt bidrag når det gælder de liberale erhverv, så de kan udvikle deres fulde potentiale i Den Europæiske Union i løbet af de kommende år."

Manifestets centrale tanker blev fremlagt af Arno Metzler, næstformand for Gruppen Andre Interesser, som derefter indledte debatten, der var struktureret omkring tre paneler (cl).

Arbejdsgiverne mener, at erhvervslivet har en central rolle at spille for udbredelsen af et positivt budskab om handel og udlægningen af, hvad man kan opnå med en ambitiøs handelspolitik. Det er erhvervslivet, der kan fortælle historien om de konkrete fordele ved handelsaftaler. Dette var det budskab, medlemmerne af Arbejdsgivergruppen afleverede til Cecilia Malmström, EU's kommissær med ansvar for handel, under mødet den 6. december 2017.

Kommissæren gjorde status over de igangværende EU-handelsforhandlinger. Cecilia Malmström understregede, at Kommissionen fortsat arbejder for at gøre handelsforhandlingerne så gennemsigtige som muligt. Endvidere er der, når en handelsaftale træder i kraft, behov for at give den behørig opmærksomhed. "Vi ønsker, at arbejdsgiverne involverer sig endnu mere i at forklare fordelene ved samhandel", sagde hun.

EU's handelspolitik skal være åben og inkluderende, men den må ikke være naiv og betingelsesløs, understregede Jacek Krawczyk, formand for Arbejdsgivergruppen. Han medgav, at ratificeringsprocessen for CETA vil blive lang og kompliceret. Jo mere effektiv den foreløbige anvendelse af aftalen er, des mere kan fordelene ved CETA blive demonstreret for skeptikerne, og des større er muligheden for en fuldstændig ratificering.

Som led i debatten rejste EØSU's medlemmer en række spørgsmål om forskellige aspekter af EU's handelspolitik. Medlemmerne forsikrede kommissæren om, at arbejdsgiverne støtter Kommissionen i videreførelsen af en ambitiøs europæisk handelsdagsorden baseret på åbenhed og gensidighed. (lj)

Arbejdstagergruppen har arbejdet målrettet hen imod at nå målene for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Nyligt vedtagne EØSU-udtalelser, der er udarbejdet af medlemmerne af Arbejdstagergruppen, indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan sætte skub i opbygningen af et socialt Europa inden for rammerne af søjlen.

I Erika Kollers udtalelse Balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner ses der nærmere på, hvordan man kan øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, og mænd opfordres til at påtage sig flere familiemæssige forpligtelser. Balance mellem arbejdsliv og privatliv er det første skridt på vejen hen imod en gennemførelse af den sociale søjle og vil kunne bidrage konkret til forældres hverdag og til at skabe mere ligestilling mellem kønnene i Europa.

Plamen Dimitrovs udtalelse Ulige fordeling af velstand i Europa indeholder praktiske forslag vedrørende finanspolitik og formuebeskatning som værende de mest effektive redskaber til at sikre geninvestering, omfordeling af velstand, kvalitetsarbejdspladser og minimumsstandarder for arbejdstagere i kampen mod Europas voksende uligheder.

Endelig omhandler Petru Sorin Dandeas udtalelse Bæredygtige systemer for socialsikring og social beskyttelse i den digitale tidsalder nye arbejdsformer, der er opstået som følge af digitaliseringen, og som ikke er beskyttet af lovgivningen om løn, arbejdsvilkår og social sikring. I udtalelsen efterlyses der nye regler for at identificere disse arbejdsformer og sikre bæredygtige socialsikringsordninger.

Arbejdstagergruppen fremmer med disse udtalelser vigtige elementer i et progressivt Europa og vil kæmpe for at sikre, at retlige instrumenter garanterer disses gennemførelse. (mg)