Græsrøddernes holdning – afsnit 2: har det europæiske borgerinitiativ fremmet demokratiet?

I anledning af 10-året for Lissabontraktatens ikrafttrædelse stiller vi spørgsmålet: har det europæiske borgerinitiativ været en succes for demokratiet? Med os i studiet er Pablo Sanchez, en af initiativtagerne til det første vellykkede europæiske borgerinitiativ, Right2Water; et medlem af EØSU, Antonio Longo, der vil fortælle om, hvad dette udvalg har gjort gennem tiden for at gøre det europæiske borgerinitiativ enklere og mere gennemsigtigt, og professor Alberto Alemanno, som redegør for problemstillingerne omkring borgerinitiativet og foreslår en gennemgribende revision af borgerdeltagelsen i EU. (dm)

Tilgængelige sprog:

Leder

Kære læsere

En dundrende fiasko. COP25 brændte en stor chance for at forbedre Parisaftalens regelsæt for nedskæring af emissionerne – hvilket vidner om middelmådig beslutsomhed med hensyn til afbødning, tilpasning og finansiering for at løse klimakrisen.

Der var en forventning om, at forhandlingerne i Madrid ville sende et klart signal om, at regeringerne var parate til at forstærke deres indsats for at afhjælpe klimakrisen. Men på trods af alarmklokkerne fra videnskabens verden og ugentlige strejker blandt millioner af skoleelever verden over stod store udledere af drivhusgasser i vejen for fremskridt ved FN-forhandlingerne.

Vores børns råb om en omgående klimaindsats blev ikke hørt. Det er en stor skuffelse, men vi må ikke give op: Europa må føre an og være på forkanten med klimatiltag og bæredygtig udvikling.

Kort fortalt

Det kroatiske rådsformandskab: begyndelsen på mange nye tiltag og et løfte om at gøre Europa stærkere

Den 1. januar 2020 overtager Kroatien for første gang siden landets tiltrædelse af EU i 2013 formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union.

Kroatiens debut på den europæiske scene sker på et tidspunkt, som næppe kunne være mere spændende.

Ikke alene er den sammenfaldende med indledningen af EU's nye institutionelle cyklus og indsættelsen af den nye Kommission under ledelse af Ursula von der Leyen. Landet vil også stå ved roret i EU under den allersidste fase af brexit, idet UK efter planen forlader Unionen ved udgangen af de første 30 dage af Kroatiens formandskab.

"På gensyn, ikke farvel"

Interview med Jane Morrice

Britisk medlem af Gruppen Europæisk Diversitet, tidligere journalist og EØSU-medlem fra 2006 til 2020

Dit Europa, din mening! 2020 – EØSU arrangerer ungdomstopmøde om klimaet

Elever fra 33 skoler i hele Europa samles i Bruxelles den 19. og 20. marts 2020 for at deltage i en ny udgave af Dit Europa, din mening! – EØSU's flagskibsarrangement for unge. Denne gang vil arrangementet forløbe som en FN-klimakonference (COP).

EØSU er på Instagram!

Vi har bestemt os for at give det yngre publikum på Instagram et billede af EØSU fra en lidt anden vinkel. Vi tager jer med "bag kulisserne", hvor I kan følge historier fra vores medlemmer om deres drømme, det de brænder for og om vores arbejde.

Følg os på @eu_civilsociety for et kig bag om EØSU under #InsideEESC!

www.eesc.europa.eu/instagram/

EØSU-nyt

Andrew Caruana Galizia: "Vi er nødt til at arbejde sammen for at sikre, at de europæiske værdier opretholdes"

Sønnen af den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia, som blev dræbt i 2017, mens hun rapporterede om regeringskorruption, talte på EØSU's plenarforsamling i december, hvor han erklærede, at en europæisk overvågningsmekanisme for retsstatsprincippet vil kunne medvirke til at beskytte journalistikken mod alle former for pres.

Luca Jahier: "Afrikas fremtid er Europas fremtid"

EØSU arrangerede på sin plenarforsamling i december en debat om politikken for udviklingssamarbejde, idet udvalget understreger, at det er vigtigt at forbedre forbindelserne mellem EU's og Afrikas civilsamfund, så man kan gå fra hjælp til udvikling til partnerskab.

 

Vi har brug for en EU-strategi for almene boliger til overkommelige priser

EØSU efterlyser en mere robust boligpolitik i EU og opfordrede på en offentlig konference i Bruxelles den 4. december 2019 EU til at vedtage hasteforanstaltninger på området. Den reelle risiko for uforholdsmæssigt høje boligpriser rammer ikke længere kun de dårligst stillede, men også en stadig større del af den øvrige befolkning. Derfor må boligpolitikkerne på europæisk plan ikke begrænses til at hjælpe sårbare mennesker og mennesker i nød, men skal udvides, så alle europæere kan få adgang til boliger til overkommelige priser.

EØSU's bekymring over resultatet af COP25

Som i de foregående år deltog EØSU i COP25, den årlige konference for parterne i FN's rammekonvention om klimaændringer, som i år fandt sted den 15. december 2019 i Madrid i Spanien. Desværre lykkedes det ikke landene at nå til enighed om mange af de forventede resultater, bl.a. regler for oprettelse af en global emissionshandelsordning og et system til kanalisering af ny finansiering til lande, der er berørt af klimaændringer.

Bæredygtig udvikling: EØSU foreslår tiltag, der skal styrke den private sektors bidrag

Opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling (verdensmålene) kræver mere end politisk engagement. Der er brug for øgede investeringer, navnlig fra den private sektor, for at imødegå de aktuelle samfundsmæssige udfordringer.

EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre den nye strategi for rettigheder for personer med handicap langt mere ambitiøs

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har vedtaget en initiativudtalelse, hvor det fremsætter sine anbefalinger til EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap for det næste årti. Udvalget opfordrer Kommissionen til at tage højde for disse anbefalinger i udformningen af en strategi, der kommer til at påvirke livet for de mere end hundrede millioner personer med handicap i Europa.

Digitalisering – en central udfordring for SMV'er i Middelhavsområdet

I en informationsrapport, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i december, understregede EØSU behovet for at støtte SMV'ernes digitale omstilling med foranstaltninger, der er tilpasset de forskellige virksomhedstypers specifikke behov.

Den sociale økonomi kan være den økonomiske model, der kan løse både klimakrisen og den sociale krise

Sådan lød budskabet til EU's institutioner ved mødet med den sociale økonomis aktører i Strasbourg, den europæiske hovedstad for den sociale økonomi 2019, i forbindelse med den 4. europæiske dag for socialøkonomiske virksomheder, netop som Europa-Parlamentet gav grønt lys til Ursula von der Leyens nye kommissærhold.

Det er på tide at styrke strafferetten på miljøområdet

EØSU mener, at direktivet om miljøkriminalitet skal gennemføres mere effektivt for at sikre den bedst mulige miljøbeskyttelse i EU. Det vigtigste formål med at vedtage direktivet om miljøkriminalitet i 2008 var at indføre strafferetlige sanktioner i alle EU-lande, der var effektive, stod i et rimeligt forhold til overtrædelsen og havde en afskrækkende virkning.

En stærk europæisk branding af produkter og tjenesteydelser vil øge den europæiske konkurrenceevne

De kommende år vil ifølge EØSU byde på nye muligheder og udfordringer for europæiske produkter og tjenesteydelser. Levering af innovative, højt specialiserede produkter og tjenesteydelser med anerkendte og certificerede nøglefunktioner kan fremme den europæiske konkurrenceevne, mener EØSU.

Nyt fra grupperne

Europas fremtid: udfordringerne forude

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

De fremtidige udfordringer vedrørende globalisering, digitalisering, klimaforandringer, brexit og andre spørgsmål blev drøftet på seminaret om Europas fremtid – udfordringerne forude, som fandt sted på Malta den 3. december. Konferencen blev arrangeret af EØSU's Arbejdsgivergruppe sammen med Maltas handels- og industrikammer.

Realisering af målene for den sociale søjle: minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

De europæiske arbejdsmarkeder vil opleve store følgevirkninger i den nærmeste fremtid som følge af især omstillingen til en klimaneutral, globaliseret og digital økonomi. Den europæiske reaktion kan omfatte minimumsstandarder for de nationale arbejdsløshedsforsikringsordninger, hvilket kan være et effektivt og pragmatisk værktøj til at opnå social konvergens i EU. Kernen i dette forslag indebærer at sikre en rimelig finansiel støtte samt en tilstrækkelig berettigelsesperiode for så mange arbejdstagere som muligt i EU.

Gruppen Diversitet Europa drøfter Europas dagsorden frem mod 2025

af Gruppen Diversitet Europa i EØSU

Den 6. december 2019 afholdt Gruppen Diversitet Europa en tematisk debat med højtstående talere fra Kommissionen om emnet Europas dagsorden frem mod 2025. Den nye Kommission tiltrådte den 1. december, og arrangementet var derfor en lejlighed til på det helt rigtige tidspunkt at få indblik i Kommissionens femårige dagsorden, samtidig med at Kommissionens repræsentanter kunne fremsætte bemærkninger til EØSU's resolution om Kommissionens arbejdsprogram for 2020, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober.